Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber Colobusabe Lige som vi mennesker bruger colobusaber i høj grad deres ansigt til at kommunikere med. Man kan altså se på deres ansigtsudtryk, hvilket humør de er i. Men det er ikke sikkert, at du tolker deres sprog rigtigt. F.eks. opfatter en colobusabe et smil som en trussel. Dét at vise tænder virker nemlig aggressivt. Colobusaben er godt tilpasset livet i trækronerne. Den lange stive hale bruges som styrepind, og de lange hvide hår på ryggen virker som en faldskærm, der bremser farten, når aberne hopper fra træ til træ. Colobusaber spiser mest blade og skud, men de kan også godt lide frugter og grønsager. Navnet colobus betyder den lemlæstede og hentyder til, at colobusaber ikke har en tommelfinger. Hånden fungerer som en krog og giver colobusaberne et godt greb om grenene. En colobusflok består af 8 15 individer med én han og flere voksne hunner med unger. Hunnerne hjælper hinanden med at passe ungerne. Når ungerne bliver født, er de helt hvide, men skifter til den voksne farvedragt i løbet af 6-8 måneder. Hanner og hunner har samme farve, så det er svært at se forskel på dem. Gibbonabe Gibbonaben er med sine lange arme specialist i at bevæge sig gennem trækronerne i pendulfart ved at sætte den ene hånd foran den anden. Det er der ikke nogle andre dyr, der kan. Hvis vi mennesker havde lige så lange arme i forhold til vores kropslængde, ville vores fingerspidser nå ned midt på skinnebenet. Hos gibbonaberne i Randers Regnskov, som hører til arten hættet gibbon, er der forskel på de voksne hanner og hunner. Alle unger fødes lyse som deres mor, så de er godt camoufleret, når de sidder hos hende de første mange måneder. Hannerne skifter farve til sort i 5-6 års alderen. Et gibbonpar synger sammen for at markere deres territorium overfor andre gibbonaber. Hunner lærer deres sang fra deres mor og hannerne fra deres far. Når de forlader deres familie for at finde en partner, vil parrets sang være helt speciel, fordi den er en kombination af de to familiers sang. Gibbonaberne i Randers Regnskov synger også, selv om der ikke er andre gibbonaber i nærheden, og det kan høres helt op på gågaden i Randers, hvis vinduerne i kuplerne er åbne en varm sommerdag. DERS REGN Hvidhovedet sakiabe Hos den hvidhovede sakiabe er der stor forskel på han og hun. Hannen er sort og har en hvid ansigtmaske, mens hunnen er ensfarvet brun. Sakiaber danner par for livet. Når et par har fundet sammen, synger de tit duet sammen for at styrke deres forhold til hinanden og markere deres territorium. TROPICAL ZOO Sakiaber lever mest af frugt men spiser også gerne blade, blomster, insekter og endda små pattedyr. Aberne kravler rundt i træerne på alle fire eller springer fra gren til gren, imens de bruger deres store buskede hale som styrepind. Sakiaben har en tyk, tæt pels. Det virker måske lidt mærkeligt, når man bor i en varm regnskov, men det er heller ikke for at holde på varmen, at aberne har udviklet den tykke pels. Pelsen beskytter nemlig sakiaberne mod troperegnen samt myg og parasitter, der har svært ved at trænge igennem pelsen.
Dyret i dig - Lærervejledning til A-B-E for en dag Før, under og efter besøget i Randers Regnskov Indledning Materialet henvender sig til elever i 0. 3. klasse. Det er udviklet i forbindelse med temaet Dyret i dig, der har fokus på menneskets forbindelse til vores forfædre. Idéen er, at man ved at lære at forstå dyrene og deres adfærd bliver klogere på mennesket. Igennem materialet fokuseres på tre forskellige aber, på kroppens funktioner og på forskelle og ligheder mellem dyr og mennesker. Herigennem skabes en basal forståelse for tankegangen bag evolutionsteorien. Randers Regnskov sigter mod at give de besøgende en autentisk oplevelse, og lægger ligeledes vægt på den autentiske undervisning, hvor eleverne kommer helt tæt på den natur og de dyr, der undervises om. Tanken bag materialet er at eleverne skal være aktive og bruge kroppen i læringssituationerne, samt reflektere over vores slægtskab med dyrene og kroppens funktioner. Som evalueringsredskab og som aktivitetsværktøj bruges bl.a. Cooperative Learning. Materialet forholder sig til Fælles Mål i Natur/Teknik, 2. klasse : Den fjerne verden : kende udvalgte dyr og planter fra andre verdensdele arbejdsmåder og tankegange : opleve og gøre iagttagelser som grundlag for at gennemføre enkle undersøgelser og eksperimenter Struktur Før besøget i regnskoven (1-2 lektioner) Forberedelse: Baggrundsviden om aberne. Teksten om de tre aber læses op for eleverne. Undervejs kan man stoppe op og snakke om teksten og de svære eller nye ord. Der afsluttes med tre aktiviteter/opgaver, der knytter sig til hver af aberne: Eleverne skal hænge i armene på tid, spille bold uden tommelfinger og synge en abesang. Det anbefales at arbejde med disse opgaver i gymnastiksalen. Under besøget i regnskoven (ca. 2 timer) Eleverne undervises i Randers Regnskovs Skoletjeneste. Udover lidt repetition om de tre aber skal de blandt andet fremføre den abesang, de øvede hjemme på skolen. De skal løse praktiske opgaver, der handler om aberne, og de får en abehale, som de skal have på, når de går ud i kuplerne. Ude i Randers Regnskovs kupler møder eleverne de tre aber, og så er det spændende, om man kan huske, hvem der er hvem! Undervejs skal eleverne lave en lille observations opgave, hvor de bruger skema1 til at registrere, hvordan en abe opfører sig. Denne opgave kan evt. laves parvis (Skema 1 skal ikke medbringes - det udleveres i Skoletjenesten). Efter besøget i regnskoven (ca. 1 lektion) Forberedelse: Print skema 2 ud til alle elever. Find abe-registreringen (skema 1) fra Randers Regnskov. Eleverne skal nu bruge skema 2 til at lave samme øvelse med at registrere, som de gjorde med aberne i regnskoven. Det optimale er at bruge noget af et frikvarter, så man kan observere andre elever, der leger. Hvis man lavede opgaven parvis i Randers Regnskov, laves den også parvis på skolen. Eleverne udser sig en person, som de vil registrere, og observerer denne i 5-10 minutter. Personen må naturligvis ikke vide, at han/hun bliver iagttaget. Lad som om, I er på en hemmelig mission som adfærdsbiologer. Ud fra skemaet sættes der kryds i de aktiviteter, som den observerede person foretager sig. Til slut findes skemaet med abe-registreringen frem igen, og nu kan man sammenligne dyr og mennesker.
Dyret i dig - Lærervejledning Opgaver til A-B-E for en dag - før besøget i Randers Regnskov Klassesnak (efter læsning af tekst om aberne) Nu har du hørt om tre aber. Hvordan synes du, at de ligner mennesker? Hvordan er de forskellige fra mennesker? Hvis du havde en hale, hvordan skulle den så se ud? Hvad skulle den kunne gøre? Kan du komme i tanker om ting, som dyrene ikke kan, som mennesket kan? Kan du komme i tanker om noget, som mennesket ikke kan, som dyrene kan? Vil du helst være et menneske eller et dyr? Hvilket dyr ville du helst være? Gibbonopgave: En gibbonabe har lange arme og lange fingre, som den bruger til at holde godt fast i grenene og til at svinge sig rundt med. Den kan hænge i armene i meget lang tid! Hvor lang tid du kan hænge i armene? Tag tid. Spil bold to og to. Sæt jer ned på gulvet og brug fødderne til at gribe og kaste bolden. Er det nemt eller svært? Colobusopgave Colobusaben har fire fingre på hver hånd. Hvor mange har du? Den har ingen tommelfinger, men den kan holde rigtig godt fast på grene og lianer, for dens hånd er ligesom en krog. Tape tommelfingeren fast til indersiden af hånden, så du ikke kan bruge den. Gå sammen to og to og prøv at spille bold uden at bruge tommelfingeren. Kan I gribe bolden 10 gange i træk? Sakiopgave: Gå sammen i to grupper, pigerne og drengene. Nu skal grupperne synge duet: Gruppe 1: HU HU Gruppe 2: HA HA 1: HU HU 2: HA HA 1: HU 2: HA 1: HU 2: HA 1: HU HU HU 2: HA HA HA 1: HU HU HU 2: HA HA HA Alle: HU
Skema 1 Kig på en af aberne, sæt et kryds hver gang den gør som på tegningen Slås/tumler Hænger i armene Siger lyde Lavet af: Til orientering: behøves ikke medbringes til Randers Regnskov Svinger sig i armene eller hopper Spiser
Skema 2 Lavet af: Kig på en bestemt dreng eller pige, sæt et kryds hver gang han/hun gør som på tegningen. Når du er færdig: Kig på det skema du lavede med aberne. Laver dyr og mennesker det samme? Slås/tumler Hopper Snakker Løber Spiser eller drikker