Elmålere Louise Jakobsen Hans Jørgen Jørgensen 9. december 2010 i Fjernvarmens Hus
Program 12.00 Sandwich 12.30 Introduktion til eftermiddagens program 12.35 Standardisering af fjernaflæste elmålere - Kommende danske og europæiske krav 13.10 Samarbejde med myndighederne om elmålere 13.30 Datakvalitet og -sikkerhed ved fjernaflæsning af elmålere 14.00 Kaffepause 14.15 Driftskontrol af elmålere 14.45 Mødet afsluttes
Aktiviteter inden for elmåling Netteknikudvalget og Energinet.dk bevilger midler til opgaven Elmåleteknikudvalget deltager aktivt i planlægningen og udførelsen Medlemmer fra 5 netselskaber og Energinet.dk Resultaterne videregives i form af Rapporter (herunder Håndbogen Elmåling) Nyhedsbrevet Elmåleren Indlæg på temadage o.l. Medlemsinformation
Standardisering af fjernaflæste elmålere - kommende danske og europæiske krav
Regler på området Gældende regler Måleinstrumentdirektivet, MID Danske regler Ændringer til MID Nye danske krav til fjernaflæste elmålere Europæisk standardisering af smart meters
Måleinstrumentdirektivet, MID Trådte i kraft i Danmark i 2006 Primært formål: fjernelse af handelshindringer Dækker 10 typer af måleudstyr, deriblandt elmålere Stiller bl.a. krav til Elmålernes egenskaber Væsentlige krav, fælles for alle typer måleudstyr (Bilag I) Specielle krav til elmålere (Bilag MI-003) Overensstemmelsesvurdering Teknisk dokumentation
Måleinstrumentdirektivet, fortsat Dækker kun måling af forbrug af el i husholdninger, erhvervsmiljøer og lette industrimiljøer Gælder kun indtil elmåleren er taget i brug For andre situationer gælder nationale regler (BEK 1035 fra 2006) I en overgangsperiode frem til 2016 kan gamle målere med gyldig dansk typegodkendelse fortsat installeres
Uklarheder i MID Tidsmåling Krav til visning af måleværdier i display Hvor længe skal data være lagret? Krav til software i målere Hvordan sikrer man, at de væsentlige krav er overholdt? Hvordan håndterer man ekstra funktionalitet i måleren?
Vejledninger fra WELMEC WELMEC er et samarbejde mellem EU/EØS-landenes myndigheder inden for legal metrologi WELMECs vejledninger (guides) godkendes af EU-kommissionen og bliver dermed officielle tolkninger af MID Vejledningerne findes på www.welmec.org
Revision af MID MID indeholder en klausul om revision 5 år efter ikrafttræden EU-kommissionen skal rapportere til Rådet og Parlamentet i april 2011 Kommissionen har bedt om synspunkter og forslag til ændringer fra alle interessenter Forslagene er lagt ud til offentlig høring
Forslag til ændringer og tilføjelser Krav til tidsmåling (ur) Specifikation af krav om lagring af data Måletransformere med i MID Tovejsmåling (forbrug og produktion) En form for effektmåling (middeleffekt?) Reaktiv energimåling Fjernelse af klasse A målere Indførelse af klasse D målere (0.2 S) Ladestandere til elbiler
Hvad bliver så ændret i MID? Krav til tidsmåling indføres - måske
Én ændring er tidligere vedtaget Måleren må ikke udnytte de maksimalt tilladelige fejl eller systematisk favorisere en bestemt part. Reglen træder i kraft 1. juni 2011 WELMEC arbejder på en praktisk fortolkning: Fejlene i de forskellige målepunkter må ikke alle have samme fortegn Middelværdien af fejlene i hvert målepunkt skal for et parti være mindre end 1/3 af maks. tilladelig fejl
Nye danske krav til elmålere En arbejdsgruppe, nedsat af Energistyrelsen udsendte en rapport i juni 2009 Rapporten var grundlag for et udkast til krav udsendt til høring medio 2010 Efter høringsfasen blev kravene reduceret betydeligt
Nyeste version af kravene Omfatter elmålere, som kan fjernaflæses, og som netvirksomheder af egen drift opsætter Måleren skal kunne registrere aftag og levering af elektricitet i det kollektive elforsyningsnet særskilt og med en registrering hvert 15. minut ændre indstillinger for registreringsfrekvensen via et fjernaflæsningssystem lagre målte data til brug for forbrugsafregning registrere forsyningsafbrud hos forbrugeren og på forespørgsel fra netvirksomheden overføre afbrudsdata vise den aktuelle elektriske effekt
Yderligere krav Forbrugeren skal kunne tilkoble eksterne enheder efter åbne standarder Overførsel af målte data skal være sikret ved kryptering e.l. Tilkobling skal kunne ske uden at bryde plomber, men kan kræve aktivering fra netselskabet (uden beregning)
Undtagelser fra kravene Målere, der er opsat eller afgivet bindende ordre på inden kravenes ikrafttrædelse Udskiftning af målere, der indgår i målersystemer, etableret inden ikrafttrædelsen, hvis det er forbundet med væsentlige omkostninger at overholde kravene
Videre forløb Kravene skal notificeres i EU Da de er i strid med MID, vil de formentlig blive afvist i første omgang Løsning: Ny formulering med krav til en måleenhed, hvori der indgår en MIDmåler Tidshorisont: Medio 2011
Europæisk standardisering EU-kommissionens mandat M/441 til CEN, CENELEC og ETSI Formål: Interoperabilitet mellem forbrugsmålere Større bevidstgørelse om forbrug Tilpasning af efterspørgsel
Specifikke krav i mandatet En europæisk standard for en åben softwareog hardware-arkitektur for forbrugsmålere, der muliggør sikker tovejs-kommunikation Europæiske standarder for ekstra funktionalitet i målerne Kort tidsfrist (9 og 30 måneder) Resultater fra Open Meter -projektet inddrages
Organisering af arbejdet En Smart Meters Coordination Group blev dannet og har fordelt opgaverne Indledende rapport i december 2009 Mere detaljeret teknisk rapport om kommunikation ved at være klar For elmålere har CENELEC TC13 nedsat en speciel arbejdsgruppe, WG2
Status for TC13 WG2 En palet af kommunikationsmetoder foreslås, deriblandt 4-5 til kommunikation over elnettet (PLC): Nuværende standard Prime (Spanien) Meters and More (Italien) G3 (Frankrig) Formentlig også OSGP (Echelon, USA) Op til tre forskellige datamodeller
Interoperabilitet? Smart Meters Coordination Group har defineret interoperabilitet som At et system kan udveksle data med andre typer og/eller fabrikater af udstyr Anvendelse af forskellige datamodeller gør dataudvekslingen vanskeligere Der bliver ikke tale om udskiftelighed
Ekstra funktionalitet, overskrifter Fjernaflæsning af metrologiske registre og videregivelse til markedsaktør(er) To-vejs kommunikation mellem målesystem og markedsaktør(er) Understøttelse af avancerede tariferings- og betalingssystemer Fjernudkobling og -indkobling af kunden Kommunikation med apparater hos kunden Information til et eksterne enheder hos kunden (fx et display) Der er ikke tale om minimums-krav men om muligheder, de enkelte lande kan vælge imellem
Videre forløb Udarbejdelse af beskrivelser af de forskellige, nye kommunikationsmetoder som Tekniske Specifikationer Uddybning af kravene til målernes funktionalitet Vurdering af andre forhold, bl.a. vedr. sikkerhed og legal metrologi Afsluttes efter planen i 2011
Samarbejde med myndighederne v/ Louise Jakobsen Eftermiddagsmøde om elmålere, Kolding, 9. dec. 2010
Samarbejde med myndighederne Hvilke oplysninger skal Sikkerhedsstyrelsen have om elmålerne? Stikbensmålere og brand, indberetninger om kortslutninger Fejl eller ulovligheder ved kunders installation Metrologiudvalget DataHub en
Oplysninger om elmålere til SIK. Sikkerhedsstyrelsen er mht. elmålere ansvarlige for: Sikkerheden for elmålere: at udforme sikkerhedsregler for elmålere at de udformede regler om sikkerhed overholdes Markedsovervågning og tilsyn med elmålerne Forbrugerbeskyttelse (metrologien - kontrol af målingerne) For at Sikkerhedsstyrelsen kan udføre markedsovervågning og sikre at reglerne for sikkerhed og metrologi følges, har de brug for oplysninger om elmålere. Elmåleteknikudvalget og Sikkerhedsstyrelsen har haft en dialog om, hvilke oplysninger det er rimeligt, at netselskaberne stiller til rådighed for Sikkerhedsstyrelsen.
Oplysninger om elmålere til SIK. Elmåleteknikudvalget har vurderet, det er rimeligt, at netselskaberne oplyser følgende: For nye elmålere
Oplysninger om elmålere til SIK. For eksisterende målere Oversigt over eksisterende målergrupper med angivelse af, hvordan gruppen overvåges (stikprøve, periodisk totalkontrol eller permanent overvågning) Resultater af de stikprøver, der er foretaget i årets løb (godkendt/ikke godkendt) Informationerne kan leveres til Sikkerhedsstyrelsen i den form, de anvendes i selskabet. Elmåleteknikudvalget har foreslået, at SIK selv kontakter selskaberne og beder om oplysningerne
Stikbensmålere SIK har observeret problemer med stikbensmålere: Problemerne er kun observeret i udendørs målerskabe af fabrikat LK type IM-S eller IM-L Problemet er snavs, og nær kysten salt, der trænger ind i målerskabene. Snavset og saltet kan gøre, at isolationsafstandene bliver for korte. LK har fremstillet en adapter med indstøbte stikben (LK 169A1606), men ifølge et netselskab løser den ikke altid problemet. Schneider/LK arbejder på at finde andre løsninger til forebyggelse af problemerne på eksisterende måler-installationer.
Stikbensmålere De fleste kortslutninger vil kun beskadige måleren og målerinstallationen. Men for målere i træhuse er der risiko for, at branden spreder sig til huset. Sikkerhedsstyrelsen vil: analysere og udføre test af LK-skabenes tæthed og brandsikkerhed drage en konklusion - også om, hvilket ansvar der påhviler hhv. installationsejer og netselskab i forbindelse med fejl og vedligehold.
Oplysninger om kortslutninger Kortslutninger og krybespor Sikkerhedsstyrelsen vil gerne have indberetninger om kortslutninger i elmålere, men ikke om krybespor. Men der er ikke indberetningspligt om kortslutninger.
Fejl eller ulovligheder ved kunders installation Hvis en fagmand opdager en ulovlig eller farlig installation, er det ejeren af installationen (kunden), der skal orienteres. Det gælder også for en underentreprenør, som netselskabet f.eks. har sat til at foretage målerudskiftning. Er der en umiddelbar fare, som gør det nødvendigt at afbryde spændingen, skal underentreprenøren kontakte netselskabet.
Fejl eller ulovligheder ved kunders installation I forbindelse med kontrol af målerinstallationer bliver netselskaberne nogle gange bekendt med ulovlige installationer. Der er to typer af ulovligheder: Indgreb, - kunden har foretaget indgreb for at stjæle el eller genindkoble en afbrudt installation I sådanne tilfælde er der både tale om tyveri og overtrædelse af elinstallatørloven Ulovlige installationer Her er der tale om brud på Stærkstrømsbekendtgørelsen. Tyveri straffes hårdere end brud på elinstallatørloven.
Fejl eller ulovligheder ved kunders installation Den historiske praksis har været, at netselskaberne har anmeldt ulovlighederne til Sikkerhedsstyrelsen, som efterfølgende har foretaget en politianmeldelse af forholdene. Sikkerhedsstyrelsens jurister vil undersøge muligheden for, at netselskaberne anmelder brud på elinstallatørloven til politiet. Sikkerhedsstyrelsen vil så bevidne anmeldelsen. Det vil samtidig give Sikkerhedsstyrelsen information om de observerede overtrædelser.
Metrologiudvalget Metrologiudvalget (Metrologi er måling af fysiske størrelser): er et rådgivende udvalg for SIK og Forsknings- og Innovationsstyrelsen Metrologiudvalget har deltagere fra: Sikkerhedsstyrelsen Forsknings- og Innovationsstyrelsen DANIAmet (En forening der arbejder med metrologi, medlemmerne er virksomheder) DANAK var indtil april 2010 medlem SIK har overtaget DANAKs arbejde Metrologiudvalget skal: Koordinere metrologiarbejdet i SIK og Forsknings- og Innovationsstyrelsen Anbefale indsatsområder Fastlægge overordnede danske holdninger Skabe synlighed om hvad metrologi kan bidrage med i samfundet Fremme innovation og udøve en erhvervsfremmende indsats
Metrologiudvalget I august 2010 besluttede Metrologiudvalget at indstille til SIK, at der udarbejdes en behovsanalyse (handlingsplan) på elektricitets- og elektromagnetismeområdet Analysen skal: sikre overblik og koordinering i den danske metrologiorganisation beskrive samfundsnytten og udviklingen på området redegøre for omkostninger og finansieringsbehov Analysens primære målgruppe er bevillingshaverne, dvs.: embedsmænd og politikere samt medlemmer af de råd og udvalg, der bevilliger penge til Metrologiudvalget
DataHub Klima- og energiministeren har bedt Energinet.dk etablere og drive en DataHub et fælles dataregister for elmarkedets aktører.
DataHub DataHub en udvikles i samarbejde med: Udvalgte aktører fra det danske elmarked Dansk Energi Energitilsynet og - styrelsen.
DataHub DataHub en skal indeholde: Alle måledata Stamdata fra alle kunder Leverandørskift Saldoafregning Formidle data til samfakturering Kundeadgang via internettet
DataHub Netvirksomhederne skal: vedligeholde stamdata for målepunkter (på nær oplysninger om el-leverandør og balanceansvarlig) indmelde målinger pr. målepunkt og eventuelle korrektioner Dataudvekslingen mellem netselskaber og datahub en skulle efter den første beskrivelse ske via EDIEL. Men det drøftes nu, om man kun skal bruge XML Energinet.dk vil nedsætte arbejdsgrupper, der bl.a. skal drøfte, hvordan man får de forskellige systemer til fungere sammen med datahub en.
DataHub DataHub en sættes i drift i april 2012 I december 2010 skrev Energinet.dk kontrakt med Logica Danmark A/S om at udvikle og levere registeret. Logica blev bl.a. valgt, fordi de vil etablere deres løsning på allerede fungerende komponenter og har datahub-erfaringer fra det hollandske elmarked. Budgettet til udvikling og idriftsættelse er: 114 mio. kr. De årlige driftsomkostninger forventes at være: 20 mio. kr. DE har i en medlemsinformation bedt netselskaberne om at foretage registrering af de udviklingsomkostninger datahub-projektet medfører. Registreringerne skal bruges til en evt. ansøgning om forhøjelse af indtægtsrammerne til dækning af væsentligt øgede omkostninger som følge af datahub-projektet.
Tak for opmærksomheden
Datakvalitet og -sikkerhed ved fjernaflæsning af elmålere Hans Jørgen Jørgensen
Revision af tidligere rapport En ny udgave af DEFU rapport 535 er blevet udsendt i september 2010 Revisionen er foretaget af medlemmer af Elmåleteknikudvalget, suppleret med ITeksperter fra netselskaber Afsnittene om datakvalitet er stort set uændrede Datasikkerhedsafsnittet er skrevet helt om med assistance fra et konsulentfirma med speciale i IT-sikkerhed
Datakvalitet - måleværdikæden Data, registreret i måleren skal overføres korrekt Sammenkædningen af fysisk målested (kunde), måler og måleværdier skal være korrekt Der bør sættes mål for (og følges op på) tilgængeligheden af målerne hvor længe en måler kan være fejlramt
Procedurer og dokumentation Der bør være beskrevne procedurer for Etablering af nyt målested Udskiftning af måler Opdatering af data og software i måler Validering af data Håndtering af huller i data Ændringer, kontroller og hændelser bør registreres
Elementer i datasikkerhed Fortrolighed Kun de ønskede parter må få informationen Integritet Data må ikke ændres under transmission eller lagring Tilgængelighed Adgang til data, når det ønskes Autentifikation Verifikation af identitet (person eller enhed) Uafviselighed En bruger kan altid gøres ansvarlig for en udførte handling Revision Hændelseslog giver mulighed for at spore ændringer
Anvendte metoder Common Criteria ISO-standard, som bruges til at kvalitetssikre produkters og IT-systemers sikkerhed. OCTAVE Standardiseret tilgang til at opbygge et overblik over informationssikkerhedsrisici på tværs af hele organisationen. STRIDE En model, der bruges til at beskrive trusler. Den ser på, hvad der sker i tilfælde af et succesfuldt angreb. ISO 27002 Giver en kort introduktion til risikoanalyse og sikkerhedsmål samt retningslinjer til udarbejdelse af en sikkerhedspolitik.
Fremgangsmåde Aktiver Identificer de aktiver der skal beskyttes Aktører Identificer aktørerne i systemet Resultat af angreb Beskriv resultatet af et succesfuldt angreb på aktiverne Trusselsvurdering Analyser og prioriter truslerne mod aktiverne Sikkerhedsmål Beskriv målet med den sikkerhed der skal implementeres Sikkerhedspolitik Beskriv hvad der skal til for at realisere sikkerhedsmålene
Aktiver Aktiver er noget af værdi for den organisation eller person, som sikkerhedsarkitekturen skal beskytte Der kun er behov for sikkerhed, hvis der er noget at beskytte. Typisk vil aktiver være elektroniske i form af enten lagrede data eller kommunikation Det er vigtigt at skelne mellem fysiske enheder og eventuelle data, man vil beskytte. Har man et billigt lagringsmedie med data, man vil beskytte, så er disse data et aktiv og ikke selve lagringsmediet, da det normalt kan erstattes uden de store problemer.
Aktører Menneskelige aktører med netværksadgang Netværksbaserede trusler mod et aktiv. De inkluderer en direkte handling af en person og kan enten være bevidste eller ubevidste Menneskelige aktører med fysisk adgang Fysiske trusler mod et aktiv. De inkluderer en direkte handling af en person og kan enten være bevidste eller ubevidste Systemproblemer Problemer der kan opstå med et IT system, som fx hardwareproblemer, softwareproblemer, ondsindet kode, etc. Andre problemer Trusler, der er helt uden for en organisations kontrol, som fx oversvømmelse, jordskælv, strømsvigt, et sprunget vandrør, dødsfald, etc.
Resultater af et angreb Spoofing of user identity En aktør kan antage identiteten af en anden person eller enhed. Tampering En aktør kan ændre data i systemet. Repudiation En aktør kan afvise at have udført en bestemt handling, på trods af at han faktisk udførte den. Information disclosure En aktør får adgang til data, han ikke havde adgang til før angrebet. Denial of Service En tjeneste bliver utilgængelig for dens brugere. Elevation of privilege En aktør får adgang til systemet med højere privilegier, end han havde før angrebet.
Trusselsvurdering Skade Hvor stor skade vil angrebet gøre? Risiko Hvad er risikoen for angrebet? Antal brugere Hvor mange brugere vil angrebet påvirke? Hver effekt af et angreb vurderes for hver aktør, fx på en skala fra 1-5 og der fokuseres på de største trusler
Sikkerhedsmål og -politik Prevention (forebyggelse) Fysisk forsvar Administrativt forsvar Tekniske kontroller Detection (opdagelse) Fysisk detektering Administrativ detektering Recovery (genskabelse) Procedurer
Fjernaflæsningssystem
Trusler mod data i måleren S T R I D E Ikke-ondsindet insider Ja Ja Ondsindet insider Ja Ja Ja Ja Angribere Ja Ja Ja Ja Ja Terrorister Konkurrenter Ja Kriminelle Ja Ja Ja Ja Ja Ja Vandaler Ja Ja Ja Journalister Ja Ja Funktionsfejl Ja Ja Ondsindet kode Ja Ja Ja Ja
Vurdering af risici for registerindhold S T R I D E Maks. Ikke-ondsindet insider 3 1 2 Ondsindet insider 1 => 5 1 => 3 1 => 4 5 1 1 1 1 1 1 Angribere 2 => 4 1 => 3 2 => 4 4 1 1 1 Terrorister Konkurrenter 1 1 => 3 1 3 Kriminelle => 9 => 3 2 1 1 4 3 2 1 => 4 1 1 9 Vandaler 3 1 1 => 6 2 => 4 2 1 6 Journalister 1 3 1 => 3 1 => 5 1 1 5 3 4 Funktionsfejl 2 => 8 2 => 9 9 3 3 3 1 Ondsindet kode 1 => 5 1 => 3 5 1 1
Sikkerhedsmål, registerindhold Tampering with data Det må ikke være muligt med fysisk adgang til måleren at foretage uautoriserede ændringer i et register. (Prevent) Det skal kunne registreres, hvis nogen med fysisk adgang til en måler har forsøgt at foretage registerændringer. (Detect) Efter nogen har haft adgang til en måler, skal måleren kunne bringes tilbage til en kendt tilstand. (Recover) Denial of Service Manglende målinger samt målinger, som er åbenlyst forkerte, skal detekteres. (Detect) Der må ikke ske afregning på grundlag af manglende eller åbenlyst forkerte målinger. (Recover)
Sikkerhedspolitik Ud fra de opstillede sikkerhedsmål formuleres en sikkerhedspolitik, der sikrer, at målene opnås I samarbejde med leverandører af elmålere og IT-systemer vælges de rette tekniske løsninger til at opfylde målene Normalt opdeles politikken i en hovedpolitik og flere delpolitikker, fx opdelt efter ansvarsområder Politikken skal jævnligt tages op til revision
Driftskontrol af elmålere Hans Jørgen Jørgensen
Hvad er driftskontrol? Kontrol af, at installerede elmålere fortsat måler tilstrækkeligt nøjagtigt Lovgrundlaget for kontrollen findes i BEK 1035 fra 2006 Kravene er nærmere specificeret i Måleteknisk Direktiv 07.51-01 fra 1997 I direktivet henvises til DEFU TR 355 fra 2000, som beskriver kontrolsystemer
Hvad er problemet? Reglerne i det måletekniske direktiv (og TR 355) er baseret på erfaringer med Ferraris-målere Levetiden for de nye, elektroniske MIDmålere forventes at være væsentlig kortere end for de mekaniske Det er uvist, hvor stabile de nye (og billigere) elektroniske målere er TR 355 tager ikke højde for MID-krav
Udarbejdelse af TR 355-1 En arbejdsgruppe under Elmåleteknikudvalget startede revisionen i 2009 DANAK gik med i arbejdet Arbejdet gik i stå i efteråret 2009, da nye regler fra DANAK/Sikkerhedsstyrelsen endnu ikke forelå Der ser nu igen ud til at være fremdrift
Eksisterende regler Driftskontrol kan udføres ved Statistisk stikprøvekontrol af ensartede målere Kontrol efter 10, 14, 18, 22 driftsår Periodisk udskiftning af alle målere LSP: Udskiftning senest efter 14 års drift HSP: Udskiftning senest efter 5 år Permanent overvågning (kontrolmåler) Kontrol af afvigelse, individuel kontrol af målere på skift senest hvert 10. driftsår
Krav til ikke-mid målere Acceptable fejlvisninger i ± % Direkte tilslutning Elmålere med strømtransformere Strøm kl. 2 kl. 1 Strøm kl. 2 elmåler elmåler elmåler a) 0,05 I b 6 3 0,05 I n 5,4 3 b) I b 5 2 I n 4,8 2 c) - 4 4-3,8 3,8 Målepunkt kl. 1 elmåler Målepunkt c) er gennemsnittet af a) og b) Kasserede grupper af målere udskiftes inden for 4 år
Krav til MID-målere Direkte tilslutning Acceptable fejlvisninger i ± % Elmåler med spændingstransformere Elmålere med strømtransformere Målepunkt Strøm Klasse B Klasse C Strøm Klasse B Klasse C a) 0,5 I tr 2,25 1,5 0,05 I n 2,25 1,5 b) 10 I tr 1,5 0,75 I n 1,5 0,75 Gennemsnitsværdien af a) og b) benyttes kun til eventuel information af kunde
Forventede regler for MID-målere Driftskontrol kan udføres ved Statistisk stikprøvekontrol af ensartede målere Kontrol som udgangspunkt efter 3, 9, 15, 21 driftsår Hvis en indgangskontrol er bestået, foretages første kontrol efter 6 år og derefter hvert 6. år Periodisk udskiftning/totalkontrol af alle målere LSP: Udskiftning senest efter 6-7 års drift HSP: Ikke relevant for MID-målere Permanent overvågning (kontrolmåler) Kontrol af afvigelse, individuel kontrol af målere på skift senest hvert? driftsår
Andre ændringer i vilkår Gruppeinddeling af målere efter Typegodkendelsesattest Produktionsår i stedet for opsætningsår Tidsfrist for udskiftning af dumpede målergrupper forkortes Tidsfrist afhænger af afvigelsens størrelse Opdeling af en gruppe i undergrupper er mulig på et sagligt og veldokumenteret grundlag
Udtagning af stikprøver Kan ske efter Attributmetoden DS/ISO 2859-1, 2. udgave: Metoder for stikprøveinspektion ved alternativ variation eller Variabelmetoden DS/ISO 3951: Procedurer for stikprøveinspektion ved måling med kontinuert variation
Stikprøvestørrelser, variabelmetoden
Krav ved brug af variabelmetoden Ved stikprøver over 18 stk. skal man kontrollere, at afvigelserne kan antages at være normalfordelte DS/ISO 5479 angiver forskellige tests 1-2 fordelingsafvigere kan tillades, hvis der kan angives en grund til, at de afviger
Godkendelse af en gruppe Ved variabelmetoden beregnes en middelværdi, <x>, og spredning, s, for hvert målepunkt (a) og (b) Værdierne indtegnes i et <x>-s diagram indeholdende acceptkurven for den aktuelle stikprøvestørrelse
Eksempel på acceptkurver 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 Spredning [%] Max. i gruppe/stikprøve 150/6 280/9 500/13 1200/18 3200/25 1000/35 35000/50 150000/70 0,6 0,4 0,2 0,0-2,5-2,0-1,5-1,0-0,5 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 Middelfejl [%] Figur A.1. Acceptkurver for direkte tilsluttede elmålere, nøjagtighedsklasse B, for målepunktet a (0,5 I tr ).
Stikprøvestørrelser, attributmetoden
Stikprøvestørrelser, transformermålere
Variabel- eller attributmetode? Variabelmetoden giver de mindste stikprøvestørrelser (men forudsætter normalfordeling) For attributmetoden tillader Sikkerhedsstyrelsen dog interpolation mellem stikprøvestørrelser Eksempel: ved 15000 målere kan stikprøven være 112 i stedet for 160
Videre forløb Den nye måletekniske vejledning forventes udsendt fra Sikkerhedsstyrelsen i starten af 2011 Derefter færdiggøres TR 355-1 TR 355 vil blive rettet til i løbet af 2011