Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Sendt pr. email: xb@ens.dk og ens@ens.dk Dok. ansvarlig: DGR Sekretær: Sagsnr: s2013-017 Doknr: d2015-9984-14.0 13. august 2015 Høringssvar til bekendtgørelse om elhandelsvirksomhedernes opgaver og aftaler om levering af elektricitet til elkunder Dansk Energi takker for muligheden for at komme med bemærkninger til bekendtgørelse om elhandelsvirksomhedernes opgaver og aftaler om levering af elektricitet til elkunder (elleveringsbekendtgørelsen). Høringen af elleveringsbekendtgørelsen har været længe ventet, da der i denne bekendtgørelse fastsættes nogen grundlæggende krav, som det er helt afgørende, at branchen får implementeret korrekt i forbindelse med overgangen til engrosmodellen. Det har for mange elhandlere været et fordyrende element, at disse regler ikke har været klar på et væsentligt tidligere tidspunkt. Dansk Energi vil opfordre til, at færdiggørelsen af bekendtgørelsen får højeste prioritet. Dansk Energi finder, at der med bekendtgørelsen tages betydelige forbrugerhensyn. På flere områder bliver vilkårene for forbrugerne forbedret i forhold til den nuværende håndtering af den helt tilsvarende situation. Der lægges således op til, at elhandlerne skal varsle prisstigninger hyppigere og sikre forbrugerne en længere restanceprocedure, før en elaftale kan opsiges. Der er tale om krav, der er omkostningstunge for de kommercielle elhandlere. Myndighederne må således påregne, at krav til øget forbrugerbeskyttelse vil afspejle sig direkte i de fremtidige elpriser. Særligt den nye formulering af bestemmelsen om varsling af prisstigninger har en uheldig konsekvens for elhandlerne, som handlerne har svært ved at gardere sig imod. Elhandlerne skal i engrosmodellen håndtere varsling af ikke bare egen elydelse, men også transportydelsen i form af Energinet.dk s stigninger i net- og systemydelsen og stigninger fra ca. 70 individuelle netselskaber. Overvågning af alle prisændringer og håndtering af varslingsreglerne bliver en væsentlig opgave for elhandlerne i engrosmodellen, og det er derfor vigtigt, at kravene er håndterbare og rimelige. Med den foreslåede formulering pålægges elhandlerne en stor administrativ byrde såvel som en urimelig risiko for tab, som elhandlerne i større omfang kunne gardere sig imod, hvis den nuværende formulering blev bevaret. Dansk Energi skal stærkt opfordre til, at varslingsbestemmelsen tilbageføres til sin nuværende formulering, hvor der skal ske varsling, når et priselement stiger med 10 % og der samtidig er tale om en stigning på minimum 40 kr. pr. måned inkl. moms.
2 I forhold til kravene til sikkerhedsstillelse finder Dansk Energi det i modstrid med hensigten om at åbne op for valgfriheden og en bedre konkurrencesituation, at man vælger at kræve generelle forbedringer af forbrugerbeskyttelsen som man ikke kan være sikker på, at forbrugerne vil betale for i stedet for at lempe på kravene. I det fremtidige set up kan husholdningskunderne til enhver tid vælge en ny elhandler, hvis de ikke er tilfredse med elhandlerens vilkår. Det virker derfor paradoksalt, at der over for kommercielle elhandlere kræves længere frister for betaling af sikkerhed, end der i dag er gældende for de monopolregulerede netselskaber. Effekten heraf bliver det modsatte, end hvad der var hensigten det reducerer valgfriheden, og øger omkostninger og dermed elpriserne. Dansk Energi har følgende konkrete kommentarer. Varsling af ændringer i pris og leveringsvilkår 3, stk. 2, indeholder en ændret bestemmelse om varsling af ændringer i priser og leveringsvilkår. Som nævnt ovenfor har bestemmelsen i sin nuværende form uheldige konsekvenser for elhandlerne. Med den ændrede formulering udløser bestemmelsen varsling, hvis prisændringer medfører, at den samlede betaling forhøjes med mindst 40 kr. pr. måned inkl. moms. Bestemmelsen er håndterbar i forhold til elhandlerens egne prisændringer, som kan planlægges. Elhandleren kan dog samtidig blive pålagt prisstigninger fra Energinet.dk og ca. 70 netselskaber. Stigningen af hver priselement vil måske hver for sig være under 40 kr. inkl. moms, men kommer de i samme periode, skal de varsles over for forbrugerne 3 måneder forud. To til tre små individuelle prisstigninger kan tilsammen betyde, at elhandleren ikke fysisk kan nå at varsle kunden i tide. Dermed påføres elhandleren et urimeligt tab, da de udefra kommende prisstigninger i en periode ikke vil blive dækket af kunderne. Eksemplet er relevant for elhandlere, der vælger at bevare elydelse, nettarif og systemydelse som individuelle priselementer, hvilket forventes vil være aktuelt for mange. Formuleringen udløser samtidig spørgsmålet om, hvordan det vurderes, om der er tale om en eller flere prisstigninger. Hvis eksempelvis elhandlerens abonnement stiger med 20 kr. i januar, netselskabets tarif medfører en prisstigning på 15 kr. i februar og Energinet.dk s systemtarif stiger med 7 kr. i marts, så er det uklart, om der vil være tale om 1 eller 3 prisstigninger? Kravet om en stigning på 40 kr./måned inkl. moms giver også anledning til fortolkningstvivl om, hvad de 40 kr./måned måles i forhold til. Er det seneste faktura, gennemsnittet for indeværende eller sidste opgørelsesperiode, beregnet ud fra forventet årsforbrug eller noget andet? Denne tvivl gør sig dog også gældende i dag og kan med fordel præciseres. Bestemmelsens konkrete tekstformulering giver samtidig en uklarhed i forhold til, om variationer i variable priser skal tælles med i en prisstigning på 40 kr. Sådan at forstå, at hvis et kvartalsprodukt pga. børspriser stiger fra første til andet kvartal med 10 kr., om dette så skal tælles med i en stigning på 40 kr. Dette har efter vores vurdering aldrig været hensigten. Samtidig er der senere i bestemmelsen taget højde for disse variable priser ved at stille krav om, at ændringer i prisberegningsgrundlaget i aftaler om variabel pris skal varsles.
3 Dansk Energi forudsætter i den forbindelse, at der i aftalevilkår med kunderne kan anvendes prisformler med variabler, som henviser til priser, der bestemmes af andre end elhandelsselskabet (fx den til enhver tid værende børspris, nettarif, netabonnement mv.), og at udsving i det, som variablen henviser til, ikke skal betragtes som ændringer i priser/prisberegningsgrundlaget, og at der derfor ikke skal varsles i disse situationer. Vi skal anmode Energistyrelsen om en bekræftelse på, at denne forståelse er korrekt, og herunder at netselskabernes nettariffer og netabonnementer kan indgå som variabler i aftalte prisformler med kunderne. Vi vil på den anførte baggrund foreslå, at formuleringen præciseres. Vores forslag er, at der tilføjes ordet faste i 1. linje, så det tydeliggøres, at der ikke menes variationer i aftalte variable priser. Første del af bestemmelsen vil så få følgende ordlyd: Ved væsentlige ændringer forstås ændringer i eksisterende faste priser eller gebyrer, som forhøjer Dansk Energi vil på baggrund af ovenstående argumenter opfordre til, at bestemmelsen tilbageføres til den nuværende formulering, så det udløsende ved prisstigninger er, om det berørte priselement stiger med 10 % eller mere og som samtidig forhøjer den samlede betaling med mindst 40 kr. pr. måned inkl. moms. Forslaget vil ikke være en forringelse for forbrugerne, men en videreførelse af de nuværende principper. Vi mener, at der skal tages hensyn til, at en elhandler i engrosmodellen kan opleve prisændringer fra 70 forskellige netselskaber og Energinet.dk på vilkårlige tidspunkter året rundt, som alle skal vurderes i henhold til varslingsreglerne og varsles i behørigt omfang. Det bliver en tung administrativ og økonomisk opgave, hvis omfanget ikke fastlægges på et rimeligt niveau. I forvejen medfører engrosmodellen øgede administrative omkostninger som følge af, at en prisændring hos ét netselskab vil forplante sig ud til ca. 50 elhandlere, der alle skal vurdere prisændringens betydning og varsle i nødvendigt omfang. Det er med til at spænde ben for engrosmodellens formål om enkelthed og billigere priser. I forhold til ændringer af leveringsbetingelser, kontrakter og indførsel af nye vilkår vil enhver ændring blive betragtet som væsentlig, og dermed skal ændringen varsles efter stk. 1 (hvis den er til ugunst). Dette gælder uden hensyntagen til, om det der ændres i leveringsbetingelserne/de nye vilkår reelt har betydning for kunden. Dette forekommer ikke afbalanceret og rimeligt for elhandelsvirksomhederne, ligesom det vil medføre en unødvendig administrativ byrde og værdispild. De yderligere omkostninger vil selvsagt i sidste ende skulle betales af de danske elkunder. Vi foreslår derfor, at bestemmelsen ændres til følgende:... væsentlige ændringer i leveringsbetingelser og kontraktbetingelser, nye gebyrer og væsentlige vilkår samt ændringer af enhedspriser i aftaler om fast pris og ændringer af prisberegningsgrundlaget i aftaler om variabel pris. I den nugældende bekendtgørelse fremgår det af 5, at der ikke er krav om varsel ved prisnedsættelser og andre ændringer til gunst. Vi skal anmode om, at en tilsvarende bestemmelse indarbejdes i den fremtidige elleveringsbekendtgørelse.
4 Restanceprocedure overfor husholdningskunder Efter 9, stk. 1, fastsættes, at elhandleren som vilkår for fortsættelse af et eksisterende kundeforhold skal give en frist på minimum 2 måneder til at stille sikkerhed, hvis der er tale om en husholdningskunde, som ikke er i aktuel restance. 2 måneder er en meget lang periode, at pålægge alle kommercielle elhandlere at levere til risikobetonede husholdningskunder uden nogen form for sikkerhed. Selvom der ikke konkret er en aktuel restance, kan der være tale om en åbenbart risikobetonet kunde. Eksempelvis kan der være tale om en kunde, som konstant betaler for sent, er registreret i RKI eller som selv oplyser, at de er i økonomiske vanskeligheder eller er ved at gå konkurs. Når der henses til formuleringen af elforsyningslovens 6 b, synes det ikke at have været hensigten, at der skulle fastsættes så lang en frist. Det fremgår således ordret af bestemmelsen i 6 b, stk. stk. 3, at Elhandelsvirksomheden kan kræve, at sikkerheden er stillet, inden leveringen påbegyndes eller fortsættes. Denne formulering giver mere indtryk af, at betalingsfristen skal tælles i et par dage end i måneder. En frist på 2 måneder efterlader ikke elhandlerne meget mulighed for at gardere sig mod fremtidige tab, medmindre de omlægger samtlige kunder til forudbetaling. Her skal der tænkes på, at elhandlernes risiko fremover dækker over både selve elindkøbet, men også transportydelsen, PSO og afgifter. Dansk Energi finder, at en betalingsfrist på 1 måned vil være fuldt tilstrækkeligt til at sikre husholdningskunderne den fornødne tid til at stille en sikkerhed eller vælge en anden elhandler. I 9, stk. 2, fastsættes den frist, som elhandleren skal give til at stille sikkerhed som vilkår for fortsættelse af et eksisterende kundeforhold, hvis der er tale om en husholdningskunde i aktuel restance, og som allerede har fået to rykkere for en forfalden regning. Betalingsfristen fastsættes til 10 hverdage. I dag er fristen for betaling af sikkerhedsstillelse i en aktuel restancesituation typisk 8 kalenderdage. Det følger således af Dansk Energis restanceprocedure, at en sikkerhedsstillelse i en restancesituation skal betales inden for samme frist som betalingsfristen i rykker to. Restanceproceduren anvendes af nærmest alle netselskaber og er underlagt Energitilsynets tilsynskompetence. I udbudsmaterialet for forsyningspligt har Energistyrelsen fastsat helt tilsvarende krav om, at en sikkerhedsstillelse skal indbetales inden udløbet af betalingsfristen i rykker 2. Det synes derfor unødigt, at der i bekendtgørelsens stk. 2 stilles krav om en længere betalingsfrist over for de kommercielle elhandlere, når der allerede er sket en øget forbrugerbeskyttelse ved at stille krav om, at sikkerhedsstillelsen først kan kræves, når rykker 2 er misligholdt. Samtidig står det husholdningskunderne frit at vælge en anden elhandler i stedet. I betragtning af, at kunden efter stk. 3 på forhånd er informeret om, at der vil blive stillet krav om sikkerhedsstillelse, hvis regningen ikke betales, og fristen herfor, skal Dansk Energi foreslå, at fristen fastsættes til 8 kalenderdage i stedet. Imødekommes forslaget ikke, ser Dansk Energi hellere, at fristen bliver 14 kalenderdage frem for 10 hverdage. Ved jul og påsketid kan 10 hverdage blive en meget lang periode.
5 Dansk Energi skal i øvrigt foreslå, at der i stk. 2 kommer til at stå, at husholdningsforbrugeren skal have en (betalings-)frist, som der er brugt i stk. 1, i stedet for et varsel. Dansk Energi forudsætter i øvrigt, at 9, stk. 2, ikke er til hinder for, at elhandleren laver en fælles skrivelse til kunden med både rykker 2 og et betinget krav om sikkerhedsstillelse. Sådan at forstå, at det bør være muligt for elhandleren samtidig med rykker 2-processen at medsende et krav om sikkerhedsstillelse, som alene bliver aktuelt, hvis rykker 2 ikke betales. Der vil dermed blive medsendt et krav om, at hvis kunden ikke har betalt inden udløbet af rykker 2, skal kunden indbetale en sikkerhedsstillelse på x kr. (girokort vedlagt), som skal være indbetalt 10 hverdage efter udløbet af rykker 2 (frist angivet med dato). Kravet bliver således kun aktuelt, hvis rykker 2 ikke betales til tiden, hvilket tydeliggøres over for kunden. Denne model vil bevirke, at elhandleren kan spare en postgang og dermed holde omkostninger nede, samtidig med at kunden har fået alle de nødvendige oplysninger fra starten af og kender konsekvensen af ikke at betale rykker 2 til tiden. Dansk Energi foreslår, at det tydeliggøres, at denne model er mulig. Alternativt, at Energistyrelsen bekræfter dette. 9, stk. 1 og 2, vedrører alene fristerne for betaling af sikkerhedsstillelse, når kunden er i et eksisterende aftaleforhold. Der er ikke her taget stilling til situationen, hvor der er tale om et nyt aftaleforhold. Efter elforsyningslovens 6 b, stk. 3, kan elhandleren under særlige forhold kræve, at sikkerhed er stillet, inden levering påbegyndes. Det er Dansk Energis klare forståelse, at der i denne situation, hvor der er tale om et nyt aftaleforhold, kan kræves indbetaling af en sikkerhedsstillelse som forudsætning for at indgå aftalen og påbegynde levering. Det fremgår således af bemærkningerne til 6 b, stk. 3, at elhandelsvirksomheden i tilfælde, hvor der kræves sikkerhedsstillelse efter 1. pkt., kan kræve, at sikkerheden er stillet, inden leveringen påbegyndes. Formålet hermed er at give elhandelsvirksomhederne en rimelig mulighed for at sikre betalingen, før de leverer deres ydelser. Bekendtgørelsen bør afspejle dette, så der ikke opstår misforståelser om, at fristen i 9, stk. 1, også finder anvendelse på nye aftaleforhold. 9, stk. 3, angiver oplysningspligt til kunden i forhold til, hvordan kunden undgår forsyningsafbrydelse ved at indgå en ny aftale om elforsyning med ikrafttræden inden afbrydelsens gennemførelse. Det bør præciseres, at husholdningsforbrugeren kan undgå forsyningsafbrydelse ved at indgå en ny aftale om elforsyning med en anden elhandelsvirksomhed, da kunden ikke har opfyldt kravene og elhandleren dermed er i sin gode ret til at afvise kunden I 9, stk. 5, er der fastsat krav om, at sikkerhedsstillelsen skal forrentes. Der vil være økonomiske og administrative byrder forbundet med beregning og udbetaling af forrentningen. Dansk Energi vil derfor foreslå, at der fastsættes en minimumsgrænse, sådan at rentebeløb under et mindstebeløb ikke skal udbetales. Som eksempel kan nævnes, at en elforbruger i lejlighed typisk bruger i omegnen af 2000 kwh årligt, som forudsættes at koste 2 kr. pr. kwh. Der vil derfor maksimalt kunne stilles krav om en sikkerhedsstillelse svarende til 5 måneders forbrug, dvs. 1600 kr. Med den nuværende udlånsrente fra Nationalbanken på 0,05 % vil der være tale om beløb i størrelsesordenen 1 kr. Samtidig kan oplyses, at de fleste banker heller ikke udbetaler renter af mindre indeståender.
6 I den nuværende netbenyttelsesaftale er der lavet en renteregel, hvor beløb under 10.000 kr. ikke forrentes og rentebeløb mellem 10.000-25.000 kr. kun forrentes, hvis bankernes almindelige indlånsrente udløber rentetilskrivning. En sådan model kunne med fordel anvendes i bekendtgørelsen. Alternativt at rentebeløb under et vist beløb, fx 30 kr., ikke skal udbetales. Der skal ikke meget til, før de administrative omkostninger forbundet med en udbetaling overstiger det beløb, der skal udbetales. Risikoen er derfor, at krav om udbetaling medfører stigende elpriser. Det kan samtidig overvejes, om ikke renteudbetalingen vil være skattepligtig for de implicerede kunder, som bliver ansvarlige for, at renteindtægten indberettes til SKAT. Kunderne vil derved også blive pålagt en administrativ byrde, som, hvis der er tale om rene småbeløb, kan virke unødig tung. I 10, stk. 1, er der en henvisning til 9, stk. 3 og 4. Dansk Energi vil finde det nemmere forståeligt, hvis der henvises til 9, stk. 1 og 2. Restanceproceduren i 9-10 er fastsat med hjemmel i bestemmelserne om leveringspligt i elforsyningslovens 6 b. Det fremgår derimod ikke af bekendtgørelsen, hvordan det er tanken, at de tilbageværende op til 9 forsyningspligtselskaber skal reguleres, da disse ikke er omfattet af bestemmelserne i elforsyningslovens 6 b. I henhold til overgangsbestemmelserne for forsyningspligt var det hensigten, at disse skulle reguleres efter de hidtidige bestemmelser i 72, stk. 5, hvoraf det følger, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om betaling af sikkerhedsstillelse for forsyningspligtige selskaber. Sådanne regler er imidlertid ikke fastsat. De forsyningspligtige selskaber har i dag en restanceprocedure, der er anmeldt til Energitilsynet og er underlagt tilsynets kompetence. Dansk Energi vil opfordre til, at det tydeliggøres, om 9-11 også er gældende for de tilbageværende forsyningspligtselskaber, eller om de skal fortsætte som hidtil som underlagt Energitilsynets kompetence. Øvrige ændringer 1 i bekendtgørelsen indeholder en opdeling af hvilke bestemmelser, der er relevante for henholdsvis erhvervsdrivende elforbrugere, husholdningsforbrugere og forbrugere, der handler uden for sit erhverv. Begreberne husholdningsforbrugere og forbrugere, der handler uden for sit erhverv ligger meget tæt på hinanden og Dansk Energi vurderer, at det unødigt skaber forvirring om reglernes rækkevidde. Dansk Energi vil derfor foreslå, at der kun anvendes ét af disse to begreber. Dansk Energi har forstået, at Energistyrelsen ikke på bekendtgørelsesniveau kan ændre på definitionen af husholdningsforbrugere, da det er defineret i elforsyningsloven, og at 9-11 derfor skal finde anvendelse på husholdningsforbrugere. Dansk Energi ser derimod ingen restriktioner på de bestemmelser, som er indeholdt i 1, stk. 2, da Energistyrelsen efter elforsyningslovens 6 a kan fastsætte bekendtgørelsens rækkevidde. Dansk Energi vil derfor foreslå, at det overvejes at slå 1, stk. 2, og 1, stk. 3, sammen, sådan at alle de nævnte bestemmelser kun finder anvendelse på husholdningsforbrugere.
7 Dansk Energi er opmærksom på, at der vil være enkelte foreninger o.l., som derved ikke vil blive omfattet af bekendtgørelsens beskyttelsesregler, men det har formentlig aldrig været hensigten med denne bekendtgørelse, at foreninger skulle have en særskilt beskyttelse. Det vil gøre det væsentligt simplere at forstå og anvende reglerne i praksis, at der alene findes to kategorier i stedet for tre husholdningsforbrugere og erhvervsforbrugere. I 1, stk. 1, står der følgende: Denne bekendtgørelse finder anvendelse på elhandelsvirksomheders opgaver og på elhandelsvirksomheders aftaler om salg af elektricitet Som følge af denne formulering kan 1, stk. 1, fortolkes således, at bekendtgørelsen også finder anvendelse på elhandelsvirksomhedens eventuelle andre aktiviteter end salg og levering af el (fx salg af andre produkter/serviceydelser end el). Energistyrelsen bedes bekræfte, at dette ikke er tilfældet, da det bemærkes, at der ikke ses at være hjemmel i elforsyningsloven til en sådan udvidelse af anvendelsesområdet. I 2, stk. 1, er der en henvisning til forbrugeraftalelovens bestemmelser. Vi skal foreslå, at henvisningen tydeliggøres ved, at teksten ændres til: fjernsalg og forbrugeraftalelovens 17 for så vidt angår. I 2, stk. 1 nr. 1, står der følgende: Hvordan information om gældende tariffer, gebyrer og andre priser kan indhentes. Vi ser det som problematisk, at det fremgår, at der skal oplyses om, hvorledes information om gældende tariffer kan indhentes. Prisdannelsen bliver fri med engrosmodellens ikrafttrædelse, og der stilles derfor ikke krav om direkte viderefakturering af tariffer. Tarifændringer er desuden ikke længere nævnt i 3, stk. 2, der omhandler varsling af væsentlige ændringer i priser/gebyrer. Faktureringsbekendtgørelsen er samtidig ved at blive rettet til, så kravet om, at netydelser skal fremgå af fakturaen, udgår. Oplysning om tariffer bør derfor kun være relevant, såfremt elhandleren vælger at viderefakturere dem. Vi skal derfor foreslå, at tariffer udgår og teksten dermed ændres til gældende priser og gebyrer kan indhentes. I 2, stk. 2, og 4 andre steder i bekendtgørelsen anvendes begrebet skriftlig. De fleste gange er begrebet anvendt i sammenhæng med fremsendelse af en kontrakt. Dansk Energi finder det væsentligt, at der ikke stilles krav om, at der skal ske fremsendelse af en skriftlig kontrakt o.l. pr. papirpost. Det bør i alle tilfælde være tilstrækkeligt, hvis dette sker pr. email o.l. varige digitale medier. Det synes dog ikke at være tilstrækkeligt klart i retspraksis, om begrebet skriftlig også dækker email o.l. I 2011 afsagde Østre Landsret en dom inden for lejeretten, hvor det blev fastslået, at når der i en lejekontrakt stod skriftlig, så skulle der være tale om papirpost, og der kunne i det konkrete eksempel ikke kommunikeres pr. email. I forbrugeraftaleloven stilles der i dag ikke krav om, at forbrugeraftaler skal være skriftlige. I den nye forbrugeraftalelov bruges i stedet begrebet varigt medie. Det er således tilstrækkeligt ved kontraktindgåelse at fremsende en kontrakt eller bekræftelse ved varigt medie, som er nærmere defineret i forbrugeraftaleloven. I betragtning af, at der ikke i elleveringsbekendtgørelsen bør fastsættes strammere regler, end der følger af forbrugeraftaleloven, vil Dansk Energi foreslå, at begrebet skriftlig udskiftes med gives på et varigt medie, som både kan være email, usb og tilsvarende fremtidssikrede metoder.
8 I 2, stk. 1, nr. 5, bør andre mangelsbeføjelser ændres til andre misligholdelsesbeføjelser, idet dette begreb både rummer mangler og forsinkelse. 5 indeholder en bestemmelse af ældre dato, hvorefter elhandlerne skal fremsende en kopi af en tjekliste med elforbrugernes rettigheder til enhver forbruger. Bestemmelsen er ikke klar i forhold til, om der stilles krav om fremsendelse pr. papirpost, hvilket i givet fald synes som en administrativt og økonomisk tung procedure. Dansk Energi vil foreslå, at bestemmelsen inden for eldirektivets rammer omformuleres, således at der bliver friere metodevalg i forhold til, hvordan forbrugerne får adgang til tjeklisten. Det vil kunne være fremsendelse ved brev eller email, men det vil være hensigtsmæssigt, hvis kunderne også kan adviseres på en faktura eller anden individuel kommunikation, hvorefter tjeklisten kan findes på elhandlerens hjemmeside. 7, stk. 1 og 2, indeholder de nærmere regler om kundens forpligtelse ved skift af elleverandør. Som formuleringen er, kan det tolkes som, at når blot en kunde har givet besked til sin nye elleverandør, så er alt ok. Kunden har stadig en forpligtelse til at overholde det opsigelsesvarsel, som kunden har med sin nuværende elhandler. Dette bør afspejles i bekendtgørelsens 7. 7, stk. 4, vedrører tidsfristen for effektuering af leverandørskift i datahubben. I Energinet.dk s forskrifter er tidsfristen for leverandørskifte mindst 10 arbejdsdages varsel over for datahubben - et skift af leverandør kan dermed tidligst effektueres med virkning fra anmodningsdatoen + 10 arbejdsdage. Formuleringen i 7, stk. 4, er derfor for snæver, da der her kræves inden for 10 arbejdsdage. I 11 er det fastsat, at der ikke kan indgås tidsbegrænsede elaftaler. Dansk Energi forstår bestemmelsen sådan, at formålet er, at en elaftale, som i en periode har en bestemt pris, eller at der i en periode leveres et bestemt elprodukt, altid skal indeholder bestemmelse om, at kunden efter periodens afslutning overgår til et andet produkt eller anden pris, sådan at kunden ikke risikere at stå uden elhandler. Dansk Energi vil foreslå, at indholdet af bestemmelsen tydeliggøres. I 13, stk. 3, fastsættes en frist for varsling af ændringer i kontraktbetingelserne, når bindingsperioden efter 72 e, stk. 6, udløber. Her fastsættes, at sådanne ændringer skal meddeles i forbindelse med fremsendelse af kontrakten, dvs. inden for 10 arbejdsdage efter påbegyndt levering. Bestemmelsen indeholder derimod ingen retningslinjer for, hvordan ændringer kan foretages på et senere tidspunkt. Det kunne være, hvis elhandleren i første omgang vælger at fortsætte med samme pris og vilkår, men efter 1 år beslutter at foretage ændringer i kontraktbetingelserne. Dansk Energi foreslår, at det skrives i bestemmelsen, at senere ændringer skal varsles i medfør af det i kontrakten aftalte (erhvervskunder) samt bekendtgørelsens 3 (privatkunder). I 14, stk. 2, er det foreslået, at elhandlerne skal lave et direkte link på forsiden af deres hjemmesider, som henviser til en side med information på Energistyrelsens hjemmeside. Dansk Energi støtter op om forslaget med en generel hjemmeside, som Energistyrelsen er ansvarlig for. Dansk Energi mener dog, at det bør være valgfrit for den enkelte elhandler, om selskabet vil opfylde elforsyningslovens 72 a, stk. 2, ved at linke til Energistyrelsens hjem-
9 meside, eller om elhandleren hellere vil varetage oplysningsforpligtelsen på anden måde. Det kunne være hjemmeside, kontrakt, velkomstbrev el.lign. Der bør overlades en vis valgfrihed til den enkelte elhandler til at vælge, hvordan kravet bedst opfyldes, og der bør ikke stilles detailkrav, så længe lovens 72 a, stk. 2, er opfyldt. I dag har netselskaberne en meget tilsvarende oplysningsforpligtelse, hvor der ikke har været detailregulering omkring metoden for opfyldelsen. Dansk Energi har heller ikke kendskab til andre brancher, hvor kunderne skal indhente oplysninger om sine rettigheder hos en ekstern myndighed. En sådan information bør være et supplement. Ikke en primær forpligtelse. Dansk Energi foreslår på denne baggrund, at den hidtidige metodefrihed fortsætter, selvom forpligtelsen overgår til elhandleren. Fastholder Energistyrelsen alligevel sit krav om et link, vil Dansk Energi foreslå, at elhandlerens link i stedet skal være tilgængeligt på den primære hjemmeside for elområdet eller elhandlerens primære hjemmeside. På den måde undgås, at linket ender på en forside af en hjemmeside, som har at gøre med alt muligt andet end elhandel. Dansk Energi er i øvrigt blevet opmærksom på, at formanden for Ankenævnet på Energiområdet har afgivet et høringssvar til bekendtgørelsen. Ankenævnet på Energiområdet er et privat ankenævn nedsat af el-, gas- og varmesektoren samt Forbrugerrådet-TÆNK. Det skal understreges, at de afgivne kommentarer ikke repræsenterer alle de bagvedliggende organisationers holdninger. Hverken sekretariatet eller formanden er i øvrigt tillagt kompetence til at afgive høringssvar. Dansk Energi foreslår derfor, at der ses bort fra det indsendte høringssvar. Vi står gerne til rådighed, hvis I har uddybende spørgsmål til ovenstående. Med venlig hilsen Dansk Energi Dorte Gram