Ulykker ved fald til lavere niveau Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002

Ulykker ved fald til lavere niveau Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002 At-rapport 3 2003

Ulykker ved fald til lavere niveau Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002 At-rapport 3 2003 Arbejdstilsynet November 2003 ISBNnr. 87-7534-121-2

Indledning Arbejdstilsynet har på baggrund af de anmeldte arbejdsulykker i perioden 1994-2002 analyseret fire ulykkestyper, der til sammen omfatter over halvdelen af alle anmeldte arbejdsulykker, næsten halvdelen af alle dødsulykker og over halvdelen af alle andre alvorlige ulykker. Ulykker ved intern transport ekskl. trafikulykker omfatter 7 pct. af alle anmeldte arbejdsulykker, 23 pct. af alle dødsulykker og 11 pct. af andre alvorlige ulykker. Ulykker ved manuel håndtering af mennesker og emner omfatter 25 pct. af alle anmeldte arbejdsulykker, 1 pct. af alle dødsulykker og 9 pct. af andre alvorlige ulykker. Ulykker ved fald og snublen til samme niveau omfatter 17 pct. af alle anmeldte arbejdsulykker, 2 pct. af alle dødsulykker og 22 pct. af andre alvorlige ulykker. Ulykker ved fald til lavere niveau omfatter 6 pct. af alle anmeldte arbejdsulykker, 16 pct. af alle dødsulykker og 13 pct. af andre alvorlige ulykker. Til sammen omfatter de fire ulykkestyper således over 54 pct. af alle anmeldte arbejdsulykker, 42 pct. af alle dødsulykker og 55 pct. af alle andre alvorlige ulykker. I betragtning af, at 24 pct. af de øvrige dødsulykker er trafikulykker, har man altså her fat i en meget stor del af de dødelige arbejdsulykker og over halvdelen af alle andre ulykker herunder også de alvorlige som sker på arbejdsgivernes område. Det er kendetegnende for de fire ulykkestyper, at maskiner og tekniske hjælpemidler spiller en meget lille rolle. I stedet er det karakteristisk, at årsagerne til ulykkerne ofte er ganske banale og af en art, som man typisk ikke regner for noget. Fx en fedtplet på gulvet, en kasse, der skal flyttes, at stå på en stige eller at flytte en ting på et rullebord. Generelt er der tale om banale situationer, som man kommer i en gang imellem, og som man normalt kan håndtere uden, at der sker noget. Problemet er bare, at det ikke altid er sådan, det går i virkeligheden, og derfor sker der temmeligt mange af disse ulykker. Formålet med analysen er at afdække risikoområderne og fortælle historien om de banale situationer, som ellers aldrig bliver fortalt. Når ulykkerne nu sker i så stort tal, må man i det mindste forsøge at tage ved lære af dem og undgå, at de gentager sig igen og igen og igen. Arbejdstilsynet 2

Ulykker ved fald til lavere niveau Anmeldte ulykker til Arbejdstilsynet 1994-2002 At-rapport nr. 3, 2003 Indhold Indledning... 2 Indhold... 3 1. Ulykker ved fald til lavere niveau... 4 1.1. Rapportens indhold... 4 1.2. Typiske hændelser ved fald til lavere niveau... 4 2. Udvikling over år, alvorlighed mv... 10 3. Fordeling på skadetype og legemsdel... 11 4. Fordeling på brancher... 12 5. Fordeling på faggrupper... 16 6. Fordeling på alder og køn... 19 7. Fem prioriterede faggrupper... 21 8. Ulykkeshændelserne... 23 8.1. Fald fra bygninger og konstruktioner... 24 8.2. Fald ved ophold og færden på arealer og overflader... 33 8.3. Fald fra eksternt transportmateriel... 35 8.4. Fald fra internt transport- og lagermateriel... 45 8.5. Andre ulykker ved fald til lavere niveau... 48 9. Ulykker fordelt på brancher... 49 9.1. Fald fra bygninger og konstruktioner... 49 9.2. Fald ved færden og ophold på arealer og overflader... 51 9.3. Fald fra eksternt transportmateriel... 52 9.4. Fald fra internt transport- og lagermateriel... 54 9.5. Andre ulykker ved fald til lavere niveau... 56 10. Ulykker i fire udvalgte faggrupper... 58 10.1. Serveringsarbejde... 58 10.2. Maler- og tapetserarbejde... 59 10.3. Betjening af maskiner i gummivare- og plastindustri... 60 10.4. Tilsyns-, vicevært- og pedelarbejde... 61 3

1. Ulykker ved fald til lavere niveau Rapporten indeholder en analyse af anmeldte arbejdsulykker i perioden 1994-2003, der er sket ved fald til lavere niveau. Det vil sige ulykker, hvor skadelidte er faldet til et lavere niveau end det, hvor han opholdt sig, da ulykken skete. Der er i gennemsnit sket 3.097 ulykker om året ved fald til lavere niveau i perioden 1994-2002. Det er ca. 6 pct. af alle anmeldte ulykker i perioden. Der er i gennemsnit sket 12 dødsulykker om året ved fald til lavere niveau. Det vil sige, at 16 pct. af alle dødsulykker er sket ved fald til lavere niveau. 1.1. Rapportens indhold Målet med rapporten er at kortlægge de ulykkeshændelser, som gentager sig hyppigst, med henblik på at forebygge ulykkerne. Kapitel 2-7 beskriver ulykkernes udvikling, deres alvorlighed og fordeling på brancher, faggrupper, alder og køn. Endvidere beskrives ulykkerne i forhold til fem særligt udsatte faggrupper. Kapitel 8 indeholder en kortlægning af ulykkeshændelserne. Kortlægningen præciserer de hændelser, der har ført til ulykkerne, og de skader, de er resulteret i, men er begrænset af kun at omfatte de oplysninger, som er anført på ulykkesanmeldelserne. Kapitel 9-10 beskriver de typiske ulykkeshændelser fordelt på de 49 branchegrupper samt på fire af de særligt udsatte faggrupper. 1.2. Typiske hændelser ved fald til lavere niveau Når det drejer sig om ulykker ved fald til lavere niveau, har det vist sig hensigtsmæssigt, at kortlægningen tager udgangspunkt i det sted, hvor skadelidte opholdt sig på ulykkestidspunktet det vil sige det sted, hvorfra han faldt. Det drejer sig om trapper og platforme, stiger og lejdere, stilladser, tage, arealer og overflader, last- og varevogne inkl. bagsmækelevatorer, andre eksterne transportmidler samt interne transportmidler, herunder mobile transportmidler med løfteanordning. Mange af ulykkerne skyldes fald på grund af glatte overflader. Indendørs opstår risikoen på grund af våde og fedtede overflader, mens det ofte er is og sne, der skaber risikoen udendørs. Ofte er der desuden tale om arbejdssituationer, hvor man kommer alvorligt til skade, hvis man mister balancen, træder lidt skævt eller snubler over ujævnheder, fordi man derved falder til et lavere niveau end der, hvor man står. Ophold sådanne steder kræver derfor særlig opmærksomhed både i forhold til adgangsvejens tilstand, dens brug og de former for opgaver, man udfører. Ulykker ved fald til lavere niveau i forbindelse med brug af interne og eksterne transportmidler hænger ofte sammen med ud- og indstigning af og på transportmidlerne. Is, 4

sne og våde overflader har indflydelse, men risikoen opstår også, fordi ud- og indstigningsforholdene i mange tilfælde er uhensigtsmæssige. Nedenfor følger en oversigt over de typiske ulykkeshændelser, gode råd om forebyggelse samt de vigtigste regler. Forebyggelsesrådene er meget konkrete, fordi de knytter sig til de enkelte risikosituationer. Generelle råd om forebyggelse som fx at motivere medarbejderne eller at ændre holdninger og adfærd er således ikke medtaget, selv om sådanne aktiviteter er afgørende for sikkerheden på arbejdspladsen. 1.2.1. Fald ned ad trapper Ulykker ved fald ned ad trapper sker oftest, fordi man glider på fugtige, fedtede eller våde overflader eller på grund af sand, småsten, blade samt sne- og isbelægning på udendørs trapper eller fordi man træder skævt, snubler eller overser et trin på trappen. Gode råd om forebyggelse Sørg for at trapper er ordentligt vedligeholdt og at de er rene og tørre. Sørg for at gruse eller salte udendørs trapper, når der er risiko for sne og is. Sørg for ordentlig belysning på trapper, så man let kan se, hvor man træder. Sørg for at der er gelænder på trapper. Sørg for at skosålerne ikke er glatte og at skoene sidder godt på fødderne. Husk også, at det er vigtigt, at man er opmærksom, når man går på trappe og ikke forsøger at klare andet samtidig. De vigtigste regler At-vejledning A.1.4 om rengøring og vedligeholdelse. At-vejledning A.1.5 om kunstig belysning. Bygningsreglementet 1995 (afsnit 4.1 og 4.2.3). 1.2.2. Fald fra stiger Ulykker ved fald fra stiger sker ofte, fordi man glider på stigen, taber balancen, mister grebet eller træder skævt på stigen eller fordi stigen glider på sit underlag. Gode råd om forebyggelse Brug kun godkendte stiger uden fejl og skader. Opstil altid stiger på et plant og bæredygtigt underlag. Arbejd kun fra stiger i korte perioder og med lettere arbejdsopgaver. Brug kun let håndværktøj, som kan betjenes med én hånd. Brug ikke stiger til arbejdsopgaver i over fem meters højde. Brug fodtøj, som sikrer et godt fodfæste. Tag aldrig chancer. 5

Og husk: Altid én hånd til stigen og én til arbejdsopgaven. De vigtigste regler Bekendtgørelse nr. 1109 af 15.dec. 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler ( 5 og 7). At-vejledning B.3.1.1 om brug af transportable stiger. 1.2.3. Fald fra stilladser Fald fra stilladser resulterer ofte i alvorlige arbejdsulykker. Ulykkerne sker typisk, fordi man træder forkert, glider eller mister balancen. Anmeldelserne indeholder ikke oplysninger om hvorvidt stilladserne var i orden. Gode råd om forebyggelse Opstilling, ændring og nedtagning af stilladser må kun foretages af uddannede personer. Opstil stilladser på et bæredygtigt underlag. Etabler en forsvarlig fastgørelse, der kan optage træk og tryk, så stilladsdelene er sikret mod forskydning eller væltning under opstillingen. Etabler forsvarlige adgangsveje til alle arbejdsdæk i form af stiger, lejdere eller trapper. Etabler rækværk ud for alle arbejdsdæk mod nedstyrtning. Forsyn stilladset med en lovpligtig skiltning inden det tages i brug som orienterer om den maksimale belastning og de arbejdsopgaver, stilladset er beregnet til. Brug ikke stiger, bukke og kasser som standplads oven på de monterede stilladsdæk. Foretag løbende eftersyn af stilladsdelene. Defekte dele skal kasseres eller repareres af en sagkyndig. Hold alle stilladsdæk rene og ryddelige. Fjern aldrig fastgørelser og sikkerhedsforanstaltninger selv om de er i vejen for udførelsen af arbejdsopgaven uden at sikre forsvarligheden. De vigtigste regler At-vejledning A.2.1 om nedstyrtnings- og gennemstyrtningsfare på bygge- og anlægspladser. At-meddelelse nr. 2.14.1 om opstilling og brug af stilladser. At-meddelelse nr. 2.14.2 om uddannelse af personer ved arbejde med stilladser højere end 3 meter. BAR Bygge & Anlæg - vejledningerne Stilladser, opstilling og nedtagning samt Standardblade for stilladser. 6

1.2.4. Fald fra tage Ulykker ved fald fra tage sker ofte, fordi man glider, snubler, falder gennem tagflader, fordi tagfladen ikke kan bære, eller på grund af åbninger i tagflader eller ud over tagkanter samt under adgang til og fra tage. De hyppigste ulykker er knoglebrud, forstuvninger, hjernerystelse og indre kvæstelser, hvor der især sker skade på ryg, arme, ben og hoved. Desuden er der forholdsvis mange dødsulykker. Risikoen kan imødegås ved, at der ved arbejdet tages hensyn til det arbejde, der skal udføres, vejrforholdene samt tagets hældning og bæredygtighed. Gode råd om forebyggelse Sørg for sikring ved tagfoden i form af fx stillads, kantskærm eller net. Opsæt rækværker der forhindrer nedstyrtning ved gavlkanter. Tag højde for risikoen for nedskridning ved fx at bruge tagstiger. Sørg for at de lægter, man arbejder på, er bæredygtige. Opsæt midlertidige rækværker. Afspær huller i tagflader. Udfør kun arbejdsopgaver på sikrede tagflader. De vigtigste regler Bekendtgørelse nr. 589 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder. At vejledning A.2.1 om nedstyrtnings- og gennemstyrtningsfare på bygge- og anlægspladser mv. BAR Bygge & Anlæg - vejledningerne Montage af betonelementer og Tagpapdækning. 1.2.5. Fald under ophold og færden på arealer og overflader Ulykker ved fald til lavere niveau fra arealer og overflader skyldes oftest mindre niveauforskelle fx fra fortovskant eller små ujævnheder på det areal eller den overflade, man opholder sig på. Fugtige, våde, glatte, ujævne og fedtede overflader, herunder sne- og isbelægning er ofte medvirkende årsag til disse ulykker. Gode råd om forebyggelse Sørg for tilstrækkelig grusning eller saltning på udendørs arealer i perioder med frostvejr. Sørg for at indendørs og udendørs arealer og overflader er rene, tørre og uden ujævnheder. Hold områderne ryddelige og overskuelige. Gå kun på arealer, der er velbelyste, når der ikke er dagslys. Brug fodtøj, der har en god pasform, sidder stabilt på fødderne og har skridhæmmende såler. 7

Et mindre antal ulykker med fald til lavere niveau fra arealer og overflader skyldes, at man falder ned i en brønd, en udgravning, en revisions- eller smøregrav mv. Gode råd om forebyggelse Sørg for at udgravninger og åbninger til brønde mv. er forsvarligt afskærmet. Sørg for at der er tydelig markering omkring revisionsgrave og smøregrave på værksteder mv. Sørg for at der er ryddeligt og godt udsyn på indendørs og udendørs arealer, hvor der færdes mennesker. Sørg for en ordentlig belysning på både indendørs og udendørs arealer, så færdsel på arealet kan foregå sikkert. De vigtigste regler At-vejledning A.1.6 om faldrisiko på gulv. At-vejledning A.1.4 om rengøring og vedligeholdelse. At-vejledning A.1.5 om kunstig belysning. At-vejledning A.1.9 om faste arbejdssteders indretning. Bekendtgørelse nr. 473 om kloakarbejde mv. med senere ændringer. 1.2.6. Fald fra lastvogne Ulykker ved fald til lavere niveau fra lastvogne inkl. lift, bagsmækelevatorer og lad sker ofte, når man stiger ud af køretøjet, står eller går rundt på lastvognen, træder et enkelt skridt eller springer ned fra køretøjet. Ulykkerne skyldes ofte, at man glider og falder, træder skævt eller snubler eller at man mister balancen eller grebet. Trin og trinbræt som er glatte, i uorden eller helt mangler og fugtige, våde, fedtede eller sne- og isbelagte overflader er ofte medvirkende årsag til disse ulykker. Gode råd om forebyggelse Sørg for, at lastvognsførere og personer, der i øvrigt beskæftiger sig med af- og pålæsning af lastvogne, har lært og bruger god teknik ved nedstigning fra vognen. Det vil bl.a. sige, at man går og ikke springer ud og ind af førerhuset eller ladet. Sørg for ordentlige forhold ved nedstigning fra lastvogn eller lastvognslad samt gode greb og trin. Vær opmærksom om handlingen hvor man sætter sin fod, tager fat i et greb osv. Brug egnet fodtøj. Sørg for koordination, hvis der er flere beskæftiget i og omkring lastvognen, så vognen fx ikke sættes i gang, mens en person er uforberedt på igangsætningen. Vær særligt opmærksom, når man bakker. Brug eventuelt en akustisk advarsel. 8

De vigtigste regler Bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler med senere ændringer. DS/EN 1756-1 om bagsmækløftere. 1.2.7. Fald fra transportmidler med løfteanordning Ulykker ved fald til lavere niveau fra transportmidler med løfteanordning fx gaffeltruck, løftevogne og gaffelstablere sker oftest under kørslen eller når man er ved at stige af. Ulykken skyldes ofte, at man glider, mister balancen eller grebet om noget eller træder skævt og derved falder ned fra transportmidlet, mens det kører eller i forbindelse med udstigning eller at transportmidlet skrider ud på færdselsarealet. Desuden skyldes en del ulykker, at føreren kører ind i noget fx en kant eller en søjle og derfor slynges ud af transportmidlet. Gode råd om forebyggelse Sørg for at mobile transportmidler bruges korrekt, at der ikke køres for hurtigt heller ikke uden læs og at man står af og på transportmidlet på en sikker måde. Sørg for at færdselsarealernes beskaffenhed er i orden det vil sige, at arealerne er ryddelige, skridsikre, jævne og uden niveauforskelle eller huller. Sørg for at færdselsveje er klart definerede og tydeligt afmærkede for kørende og gående færdsel samt at der er gode oversigtsforhold. Adskil eventuelt kørende og gående trafik fra hinanden. Opstil klare færdselsregler, hvis der er krydsende færdsel især imellem gående og kørende trafik. De vigtigste regler Bekendtgørelse nr. 1109 om anvendelse af tekniske hjælpemidler med senere ændringer, herunder 17 bilag II, pkt. 7. At-vejledning A.1.9 om faste arbejdssteders indretning. At-meddelelse nr. 2.02.11 om hejse, løfte- og transportredskaber. 9

2. Udvikling over år, alvorlighed mv. Tabel 1 viser fordelingen af ulykker ved fald til lavere niveau i perioden 1994-2002. Tabel 1: Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002 ved fald til lavere niveau fordelt på ulykkesår. Ulykkestype 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 I alt Fald til lavere niveau 2.836 2.808 3.061 3.299 3.259 3.116 3.527 3.247 2.719 27.872 Tabellen viser en meget jævn fordeling af ulykkerne i perioden 1994-2002. Der er dog tale om en svag nedgang i antallet af anmeldelser i 2002, men da 2002 endnu ikke er fuldt registreret, vil antallet af anmeldelser formodentlig stige ved senere opdatering. Tabel 2 viser fordelingen af ulykker ved fald til lavere niveau i forhold til deres alvorlighed. Tabel 2: Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002 ved fald til lavere niveau fordelt på skadernes alvorlighed. Ulykkestype Død Alvorlige Andre I alt Fald til lavere niveau 107 6.395 21.370 27.872 Der sker i gennemsnit 12 dødsulykker om året ved fald til lavere niveau svarende til 0,4 pct. af ulykkerne og 711 andre alvorlige ulykker det vil sige amputationer, knoglebrud og skader på omfattende dele af legemet svarende til 22 pct. af de ulykker, der skyldes fald til lavere niveau. Til sammenligning har ca. 0,1 pct. af samtlige anmeldte ulykker dødelig udgang og ca. 10 pct. af alle anmeldte ulykker betegnes som alvorlige. Ulykkeshændelser på grund af fald til lavere niveau får således relativt ofte alvorlige konsekvenser. 10

3. Fordeling på skadetype og legemsdel Tabel 3 viser fordelingen af ulykker med fald til lavere niveau i forhold til skadens art og legemsdel. Tabellen viser, at fald til lavere niveau udgør 6 pct. af samtlige ulykker og 16 pct. af samtlige dødsulykker. Der sker forholdsvis mange knoglebrud ved fald til lavere niveau. Knoglebrudene sker især på arme, hænder og fingre (47 pct.) samt på ben, fødder og tæer (32 pct.) 27 pct. af samtlige anmeldte ulykker i perioden 1994-2002, hvor der er sket knoglebrud på andre kropsdele, er sket i forbindelse med fald til lavere niveau. Tabel 3: Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002 ved fald til lavere niveau fordelt på skadeart og legemsdel samt den procentandel, som ulykker ved fald til lavere niveau udgør af samtlige ulykker indenfor hver skadetype. Skadetype Fald til lavere niveau Alle ulykker Antal Pct. af alle Død 107 16 649 Amputation af finger, fingre 7 0 3.023 Amputation af håndled, hånd 0 0 24 Amputation af ben, fødder, tæer 7 5 132 Amputation af andre kropsdele 5 5 102 Knoglebrud på arme, hænder, fingre 2.637 11 23.402 Knoglebrud på ben, fødder, tæer 1.792 14 12.832 Knoglebrud på andre kropsdele 1.197 27 4.492 Forstuvning af arme, hænder, fingre 2.479 6 38.984 Forstuvning af ben, fødder, tæer 5.971 11 54.904 Forstuvning af ryg og rygrad 2.598 4 70.812 Forstuvning af andre kropsdele 1.032 13 8.218 Sårskade på finger, fingre 128 0 53.801 Sårskade på håndled, hånd 120 1 14.215 Sårskade på ben, fødder, tæer 698 7 10.378 Sårskade på andre kropsdele 855 3 27.378 Termisk skade 39 0 8.117 Bløddelsskade på arme, hænder, fingre 842 5 17.939 Bløddelsskade på ben, fødder, tæer 1.340 8 16.157 Bløddelsskade på andre kropsdele 2.967 16 19.116 Ætsning 9 0 3.312 Forgiftning 9 0 2.630 Uoplyst og andet 3.033 6 47.476 I alt 27.872 6 438.093 11

4. Fordeling på brancher Tabel 4 viser fordelingen af ulykker ved fald til lavere niveau i de 49 branchegrupper. Tabel 4: Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002 ved fald til lavere niveau fordelt på 49 branchegrupper. Tabellen vises samtidig den procentandel, som ulykker ved fald til lavere niveau udgør af samtlige ulykker, og den gennemsnitlige incidens pr. 1.000 beskæftigede indenfor hver branchegruppe. Branchegrupper Fald til lavere niveau Antal Pct. af alle Incidens Alle ulykker Metal-, stålværker og støberier 99 4 2 2.724 Fremstilling af transportmidler 210 3 2 6.182 Skibsværfter 586 6 7 9.636 El- og varmeforsyning 274 9 2 2.943 Jern- og metalvareindustri 589 3 1 18.500 Maskinindustri 693 3 1 21.061 El- og elektronikindustri 131 3 0 4.198 Autobranchen 104 6 1 1.683 Jord, beton og belægning 1.802 10 4 17.504 Murer-, snedker- og tømrerforretninger 1.601 16 4 9.883 Færdiggørelsesarbejde 333 17 2 2.002 Isolering og installation 1.242 11 3 11.056 Trykkerier og udgivervirksomhed 170 8 0 2.167 Papir- og papvarer samt bogbinding 108 4 1 3.023 Engroshandel 1.062 7 1 14.670 Transport af gods 2.521 10 3 26.282 Transport af passagerer 837 6 2 13.250 Brandvæsen og redningskorps 323 8 5 4.278 Tekstil, beklædning og læder 149 6 1 2.466 Træ- og møbelindustri 402 3 1 13.319 Plast, gummi, asfalt og mineralolie 271 4 1 70.01 Sten, ler og glas 438 6 3 7.122 Medicinsk udstyr, legetøj, foto mv. 78 4 1 2.054 Kemisk industri 168 5 1 3.469 Tunge råmaterialer og halvfabrikata 123 7 2 1.869 Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer 106 6 1 1.903 Kontor og administration 2.299 9 1 25.903 Butikker 397 7 0 5.395 Supermarkeder og varehuse 408 5 1 7.791 Vandforsyning, kloak, lossepladser og forbrænding 157 7 3 2.212 Personlig pleje og anden service 128 11 1 1.134 Rengøring, vaskerier og renserier 873 14 2 6.324 Telekommunikation 183 10 1 1.855 Militær og politi 487 7 1 7.251 12

Tabel 4: Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002 ved fald til lavere niveau fordelt på 49 branchegrupper. Tabellen vises samtidig den procentandel, som ulykker ved fald til lavere niveau udgør af samtlige ulykker, og den gennemsnitlige incidens pr. 1.000 beskæftigede indenfor hver branchegruppe. Hotel og restauration 492 8 1 6.481 Kultur mv. 434 10 1 4.145 Svine- og kreaturslagterier 457 2 3 22.369 Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrikker 306 5 3 6.497 Konserves og drikkevarer mv. 422 7 4 6.485 Brød, tobak, chokolade og sukkervarer 334 5 1 6.236 Mejeriprodukter og margarine 237 6 2 4.073 Landbrug 516 11 1 4.750 Gartneri og skovbrug 216 5 1 3.962 Sygehuse 406 3 0 14.765 Hjemmepleje og døgninstitutioner for voksne 1.835 4 1 48.726 Dag- og døgninstitutioner for børn og unge 1.046 6 1 17.602 Praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter m.m. 163 8 0 2.093 Undervisning og forskning 1.215 8 1 15.715 Fiskeri, bugserings- og redningsvæsen mv. 16 9 0 172 Uoplyst 425 7 3 5.912 I alt 27.872 6 1 438.093 Tabel 5 viser fordelingen af ulykker ved fald til lavere niveau i de 49 branchegrupper fordelt på ulykkernes alvor. Tabel 5: Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002 ved fald til lavere niveau fordelt på branchegrupper og ulykkernes alvor. Branchegrupper Ulykker med fald til lavere niveau Død Alvorlige Andre I alt Metal-, stålværker og støberier 0 26 73 99 Fremstilling af transportmidler 1 48 161 210 Skibsværfter 0 87 499 586 El- og varmeforsyning 0 51 223 274 Jern- og metalvareindustri 2 147 440 589 Maskinindustri 3 171 519 693 El- og elektronikindustri 0 22 109 131 Autobranchen 1 36 67 104 Jord, beton og belægning 12 483 1.307 1.802 Murer-, snedker- og tømrerforretninger 16 536 1.049 1.601 Færdiggørelsesarbejde 1 96 236 333 Isolering og installation 2 298 942 1.242 Trykkerier og udgivervirksomhed 0 46 124 170 Papir- og papvarer samt bogbinding 0 23 85 108 Engroshandel 3 289 770 1.062 Transport af gods 4 516 2.001 2.521 Transport af passagerer 1 118 718 837 13

Tabel 5: Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002 ved fald til lavere niveau fordelt på branchegrupper og ulykkernes alvor. Brandvæsen og redningskorps 1 44 278 323 Tekstil, beklædning og læder 0 34 115 149 Træ- og møbelindustri 0 84 318 402 Plast, gummi, asfalt og mineralolie 3 55 213 271 Sten, ler og glas 2 94 342 438 Medicinsk udstyr, legetøj, foto mv. 0 17 61 78 Kemisk industri 0 37 131 168 Tunge råmaterialer og halvfabrikata 0 27 96 123 Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer 0 20 86 106 Kontor og administration 5 568 1.726 2.299 Butikker 0 112 285 397 Supermarkeder og varehuse 1 92 315 408 Vandforsyning, kloak, lossepladser og forbrænding 0 25 132 157 Personlig pleje og anden service 4 37 87 128 Rengøring, vaskerier og renserier 0 154 719 873 Telekommunikation 0 36 147 183 Militær og politi 0 103 384 487 Hotel og restauration 2 97 393 492 Kultur mv. 1 130 303 434 Svine- og kreaturslagterier 0 51 406 457 Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrikker 2 52 252 306 Konserves og drikkevarer mv. 1 66 355 422 Brød, tobak, chokolade og sukkervarer 0 71 263 334 Mejeriprodukter og margarine 0 37 200 237 Landbrug 26 222 268 516 Gartneri og skovbrug 1 54 161 216 Sygehuse 0 75 331 406 Hjemmepleje og døgninstitutioner for voksne 1 333 1.501 1.835 Dag- og døgninstitutioner for børn og unge 0 213 833 1.046 Praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter mm. 0 45 118 163 Undervisning og forskning 2 316 897 1.215 Fiskeri, bugserings- og redningsvæsen mv. 0 7 9 16 Uoplyst 9 94 322 425 I alt 107 6.395 21.370 27.872 Tabellerne viser, at antallet af ulykker ved fald til lavere niveau, er højest i branchegrupperne transport af gods, kontor og administration, hjemmepleje og døgninstitutioner for voksne, jord, beton og belægning samt i murer, snedker og tømrerforretninger. Bedømt ud fra incidensen er fald til lavere niveau højest i branchegrupperne skibsværfter, brand og redningskorps, jord, beton og belægning, murer, snedker og tømrerforretninger samt i konserves og drikkevarer. 14

De brancher, der set i forhold til det samlede antal ulykker i branchen har størst andel ulykker ved fald til lavere niveau flere end 6 pct. er færdiggørelsesarbejde, murer, snedker- og tømrerforretning, rengøring, vaskerier og renserier, isolering og installation, personlig pleje og anden service samt landbrug. Der sker flest dødsulykkerne ved fald til lavere niveau i branchegrupperne landbrug, jord, beton og belægning samt i murer, snedker- og tømrerforretninger. Øvrige alvorlige ulykker ved fald til lavere niveau sker i branchegrupperne kontor og administration, murer, snedker- og tømrerforretninger, transport af gods, jord, beton og belægning, hjemmepleje- og døgninstitutioner for voksne, undervisning og forskning, isolering og installation samt i engroshandel. 15

5. Fordeling på faggrupper Tabel 6 viser fordelingen af ulykker ved fald til lavere niveau på faggrupper. Tabel 6: Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002 ved fald til lavere niveau fordelt på faggrupper (DISCO 3. ciffer) og den procentandel, som ulykker ved fald til lavere niveau udgør af samtlige ulykker indenfor hver faggruppe. Faggrupper Fald til lavere niveau Alle ulykker Antal Pct. af alle Militært arbejde 155 11 1.415 Ledelse øverste plan i virksomhed 0 0 12 Ledelse i offentlig administration m.m. 14 10 140 Ledelse i store og mellemstore virksomheder 246 10 2.345 Ledelse i små virksomheder 161 10 1.616 Arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau i øvrigt 1 4 25 Arbejde indenfor tekniske videnskaber 96 11 875 Forskning og anvendelse af viden inden for natur- og medicinvidenskab 84 5 1.605 Undervisning, folkeskole, erhvervsskole, gymnasium og højere læreanstalter 504 7 7.148 Anvendelse af viden og forskning inden for samfundsvidenskab 173 12 1.429 Arbejde, der forudsætter viden på mellemniveau i øvrigt 11 9 118 Teknikerarbejde indenfor ikke biologiske emner 527 8 6.337 Teknikerarbejde indenfor biologiske emner 282 3 8.860 Undervisnings- og omsorgsarbejde 689 5 13.395 Salgs-, finansierings-, forretningsservice- og administrations arbejde mv 616 9 6.988 Kontorarbejde i øvrigt 14 18 78 Internt kontorarbejde 1.784 8 21.596 Kontorarbejde med kundebetjening 98 6 1.555 Salgs- og servicearbejde i øvrigt 1 3 33 Servicearbejde 2.769 4 65.209 Salgsarbejde 375 7 5.127 Landbrugs-, skovbrugs- og fiskeriarbejde i øvrigt 0 0 7 Arbejde ved landbrug, skovbrug, jagt og fiskeri 492 7 6.780 Håndværk i øvrigt 203 6 3.442 Beskæftigelse med råstofudvinding og bygningshåndværk 4.248 13 33.114 Metal- og maskinarbejde 2.381 4 53.314 Præcisionshåndværk, grafisk arbejde o.l. 97 5 1.853 Andet håndværksarbejde 315 3 10.449 Proces- og maskinoperation, betjening og overvågning af maskiner i øvrigt 53 3 1.799 Arbejde med stationære procesanlæg 375 4 8.899 Maskinoperatørarbejde 1.936 3 63.969 Betjening af transportmaskiner o.l. 2.782 11 25.713 Ufaglært arbejde i øvrigt 617 6 9.504 Beskæftiget med salg og service 2.800 9 29.525 Medhjælp i landbrug, gartneri, fiskeri 272 6 4.204 16

Tabel 6: Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002 ved fald til lavere niveau fordelt på faggrupper (DISCO 3. ciffer) og den procentandel, som ulykker ved fald til lavere niveau udgør af samtlige ulykker indenfor hver faggruppe. Andre ufaglærte faggrupper 2.297 7 34.308 Uoplyste og andet 404 8 5.307 I alt 27.872 6 438.093 Det er ikke muligt at angive incidenser for faggrupper, da Danmarks Statistiks beskæftigelsesdata for DISCO-grupper er behæftet med stor usikkerhed. De faggrupper, der har flest anmeldte ulykker ved fald til lavere niveau, er beskæftigede ved råstofudvinding og bygningshåndværk, beskæftiget med salg og service, betjening af transportmaskiner o.l., servicearbejde, metal- og maskinarbejde samt andre ufaglærte faggrupper. De faggrupper, hvor procentandelen af ulykker ved fald til lavere niveau er højere end gennemsnittet over 6 pct. er kontorarbejde i øvrigt, beskæftigede ved råstofudvinding og bygningshåndværk, anvendelse af viden og forskning inden for samfundsvidenskab, militært arbejde, arbejde indenfor tekniske videnskaber samt betjening af transportmaskiner o.l. Tabel 7 viser fordelingen af ulykker ved fald til lavere niveau på faggrupper og ulykkernes alvor. Tabel 7: Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002 ved fald til lavere niveau fordelt på faggrupper (DISCO 3. ciffer) og ulykkernes alvor. Faggrupper Ulykker med fald til lavere niveau Død Alvorlige Andre I alt Militært arbejde 0 26 129 155 Ledelse i offentlig administration m.m. 0 1 13 14 Ledelse i store og mellemstore virksomhed 0 82 164 246 Ledelse af små virksomheder 10 56 95 161 Arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau i øvrigt 0 1 0 1 Arbejde indenfor tekniske videnskaber 0 31 65 96 Forskning og anvendelse af viden inden for natur- og medicinvidenskab 0 26 58 84 Undervisning folkeskole, erhvervsskole, gymnasium og højere læreanstalter 2 135 367 504 Anvendelse, viden og forskning inden for samfundsvidenskab 0 69 104 173 Arbejde, der forudsætter viden på mellemniveau i øvrigt 0 1 10 11 Teknikerarbejde indenfor ikke biologiske emner 2 113 412 527 Teknikerarbejde indenfor biologiske emner 0 48 234 282 Undervisnings- og omsorgsarbejde 0 145 544 689 Salgs-, finansierings-, forretningsservice- og administrativt arbejde mv 2 188 426 616 Kontorarbejde i øvrigt 0 2 12 14 Internt kontorarbejde 0 313 1.471 1.784 17

Tabel 7: Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002 ved fald til lavere niveau fordelt på faggrupper (DISCO 3. ciffer) og ulykkernes alvor. Kontorarbejde med kundebetjening 0 24 74 98 Salgs- og servicearbejde i øvrigt 0 0 1 1 Servicearbejde 2 492 2.275 2.769 Salgsarbejde 0 94 281 375 Arbejde ved landbrug, skovbrug, jagt og fiskeri 4 145 343 492 Håndværk i øvrigt 0 46 157 203 Beskæftigelse med råstofudvinding og bygningshåndværk 33 1.237 2.978 4.248 Metal- og maskinarbejde 7 521 1.853 2.381 Præcisionshåndværk, grafisk arbejde o.l. 0 22 75 97 Andet håndværksarbejde 0 76 239 315 Proces- og maskinoperation, betjening og overvågning af maskiner i øvrigt 0 10 43 53 Arbejde med stationære procesanlæg 0 60 315 375 Maskinoperatørarbejde 6 316 1.614 1.936 Betjening af transportmaskiner o.l. 6 690 2.086 2.782 Ufaglært arbejde i øvrigt 3 149 465 617 Beskæftiget med salg og service 1 521 2.278 2.800 Medhjælp inden for landbrug, gartneri, fiskeri 3 86 183 272 Andre ufaglærte faggrupper 14 570 1.713 2.297 Uoplyste og andet 12 99 293 404 I alt 107 6.395 21.370 27.872 Der sker flest dødsulykkerne ved fald til lavere niveau i faggrupperne beskæftigede ved råstofudvinding og bygningshåndværk, andre ufaglærte faggrupper, og i grupper, hvor faget er andet eller uoplyst det er ofte børn og ældre udenfor egentlig erhverv samt i ledelse i små virksomheder. Målt i antal sker flest af de andre alvorlige ulykker ved fald til lavere niveau i faggrupperne beskæftigede ved råstofudvinding og bygningshåndværk, betjening af transportmaskiner o.l., andre ufaglærte faggrupper, metal og maskinarbejdere, servicearbejde, maskinoperatørarbejde samt internt kontorarbejde. 18

6. Fordeling på alder og køn Tabel 8 viser fordelingen af ulykker ved fald til lavere niveau på aldersgrupper i forhold til skadernes alvor. Den ene tabel indeholder oplysninger om antallet af ulykker ved fald til lavere niveau i perioden 1994-2002. Den anden tabel viser den procentandel, som ulykker ved fald til lavere niveau udgør af samtlige anmeldelser indenfor hver aldersgruppe. Tabel 8: Anmeldte ulykker 1994-2002 ved fald til lavere niveau fordelt på aldersgrupper og ulykkernes alvor. Tabellen viser både ulykkerne i antal og i procent af samtlige anmeldelser for hver aldersgruppe. Alders Ulykker med fald til lavere I alt Alders Pct. af alle I alt grupper niveau grupper Død Alvorlige Andre Død Alvorlige Andre 0-9 år 5 2 0 7 0-9 år 63 11 0 24 10-12 år 0 2 3 5 10-12 år 0 11 9 9 13-14 år 1 19 14 34 13-14 år 17 16 5 8 15 år 0 8 25 33 15 år 0 8 4 5 16-17 år 0 72 177 249 16-17 år 0 11 4 5 18-24 år 4 608 2.767 3.379 18-24 år 8 10 5 5 25-29 år 6 556 2.488 3.050 25-29 år 10 11 5 5 30-34 år 5 682 2.821 3.508 30-34 år 8 12 5 6 35-39 år 14 703 2.759 3.476 35-39 år 19 13 5 6 40-44 år 12 763 2.551 3.326 40-44 år 21 14 5 6 45-49 år 16 873 2.554 3.443 45-49 år 20 15 6 7 50-54 år 10 994 2.577 3.581 50-54 år 14 16 7 8 55-59 år 14 767 1.948 2.729 55-59 år 23 16 7 8 60-64 år 5 226 547 778 60-64 år 10 16 9 10 65-69 år 5 76 80 161 65-69 år 24 21 10 13 70-74 år 5 23 23 51 70-74 år 28 21 16 19 75+år 5 21 36 62 75+år 28 20 11 13 I alt 107 6.395 21.370 27.872 I alt 16 13 5 6 Tabellen viser, at aldersgrupperne 30-54 år er de mest belastede, når det drejer sig om ulykker ved fald til lavere niveau. Både dødsulykker og andre alvorlige ulykker sker hyppigst for aldersgrupperne 35-59 år. Det generelle billede er, at ulykker med fald til lavere niveau omfatter alle aldersgrupper. Tabel 9 viser fordelingen af ulykker ved fald til lavere niveau på køn. Tabellen viser, at langt de fleste dødsulykker og 74 pct. af de andre alvorlige ulykker omfatter mænd. Ulykker med fald til lavere niveau sker mere end dobbelt så hyppigt for mænd som for kvinder. 19

Tabel 9: Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002 ved fald til lavere niveau fordelt på køn og ulykkens alvor. Køn Ulykker med fald til lavere niveau Død Alvorlige Andre I alt Kvinder 5 1.673 6.664 8.342 Mænd 102 4.722 14.706 19.530 I alt 107 6.395 21.370 27.872 20

7. Fem prioriterede faggrupper Beskæftigelsesministeren har udpeget ti særligt farlige faggrupper, hvoraf de fem indgår i et tværgående ulykkesprojekt. De fem prioriterede faggrupper er malere, ejendomsfunktionærer og pedeller, tjenere og serveringspersonale, ufaglærte gummiog plastarbejdere samt fiskeindustriarbejdere. Det statistiske materiale over anmeldte arbejdsulykker for de fem faggrupper er baseret på DISCO-niveau (4. ciffer) bortset fra fiskeindustriarbejdere, som her er udtrukket blandt de ansatte i fiskeriindustrien, DB93-kode 15.20.10. Tabel 10 viser ulykker i 1994-2002 ved fald til lavere niveau fordelt på de fem prioriterede faggrupper. Tabel 10: Anmeldte ulykker 1994-2002 ved fald til lavere niveau for fem prioriterede faggrupper fordelt på ulykkernes alvor. Fem prioriterede faggrupper Antal ulykker ved fald til lavere niveau Død Alvorlige Andre I alt Serveringsarbejde 0 20 91 111 Maler- og tapetsererarbejde 2 125 317 444 Betjening af maskiner i gummivare- og plastindustri 0 16 126 142 Tilsyns-, vicevært- og pedelarbejde 1 118 335 454 Fiskeriindustrien 0 21 73 94 I alt 3 300 942 1.245 De fem faggrupper repræsenterer godt 28.000 beskæftigede det svarer til ca. 1 pct. af arbejdsstyrken. De i alt 1.245 ulykker ved fald til lavere niveau i de fem faggrupper udgør 8 pct. af samtlige ulykker indenfor de 5 faggrupper. Serveringsarbejde Fald til lavere niveau udgør 9 pct. af alle ulykker og 13 pct. af de alvorlige ulykker i faggruppen. Maler- og tapetsererarbejde Fald til lavere niveau udgør 18 pct. af alle ulykker og 35 pct. af de alvorlige ulykker i faggruppen. Samtidig er to ud af otte dødsfald i perioden 1994-2002 sket ved fald til lavere niveau. Betjening af maskiner i gummivare- og plastindustri Fald til lavere niveau udgør 3 pct. af alle ulykker og 4 pct. af de alvorlige ulykker i faggruppen. 21

Tilsyn, viceværter og pedeller Fald til lavere niveau udgør 10 pct. af alle ulykker og 19 pct. af de alvorlige ulykker i faggruppen. Samtidig er én ud af fem dødsulykker i perioden 1994-2003 sket ved fald til lavere niveau. Fiskeriindustri Fald til lavere niveau udgør 4% af alle ulykker indenfor denne faggruppe, men 11 % af faggruppens alvorligere ulykker. En stor andel af de alvorlige ulykker blandt de fem faggrupper er således sket ved fald til lavere niveau. 22

8. Ulykkeshændelserne Der er i perioden 1994-2002 sket 27.872 ulykker ved fald til lavere niveau. Det, som de skadelidte falder ned fra, fordeler sig på mange forskellige slags konstruktioner mv. I tabel 11 er ulykkerne inddelt i større grupper og fordelt efter skadetypen. Tabel 11: Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002 ved fald til lavere niveau fordelt på, hvor skadelidte opholdt sig, færdes eller hvad han arbejdede med, samt skadetypen. Stedet, hvor Død Amputa- Knogle- Forstuv- Sårskade Bløddels- Andre I alt skadelidte opholdt tion brud ning skade skader sig, færdedes eller hvad han arbejdede med Bygninger og konstruktioner 43 4 2.693 5.957 752 2.532 1.449 13.430 Arealer og overflader 5 1 640 1.573 287 691 375 3.572 Eksternt transportmateriel 8 2 525 1.174 170 472 294 2.645 Internt transport- og lagermateriel 7 2 191 449 79 210 87 1.025 Andet 44 10 1.577 2.927 513 1.244 885 7.200 I alt 107 19 5.626 12.080 1801 5.149 3.090 27.872 Af de 27.872 ulykker ved fald til lavere niveau er 0,4 pct. dødsulykker og 20 pct. knoglebrud. Forstuvninger udgør 43 pct. forstuvninger på ryggen udgør 9 pct., mens øvrige forstuvninger tegner sig for 34 pct. Bløddelsskader udgør 18 pct. og sårskader 6,5 pct. Det sted, hvor skadelidte opholdt sig, færdedes mv., fordeler sig som følger: Bygninger og konstruktioner 48 pct. Arealer og overflader 13 pct. Eksternt transportmateriel 9 pct. (inkl. lift, bagsmækelevator på lastbiler og lad, som udgør 2 pct.) Internt transport og lagermateriel 4 pct. Kategorien Andet, der tegner sig for 26 pct., er en restgruppe, der indeholder arbejde med forskellige enkeltelementer, manuelt og mekanisk håndværktøj, maskindele samt mennesker. 40 pct. af dødsulykkerne er sket ved ophold på eller i bygninger og konstruktioner, 5 pct. ved færden på arealer og overflader, 7 pct. ved ophold på eksternt transportmateriel og 7 pct. ved arbejde med internt transport- og lagermateriel. 23

Forholdsmæssigt set er der flere dødsulykker 41 pct. af de 107 dødsulykker og alvorlige ulykker 28 pct. af de 5.626 knoglebrud i restgruppen Andet. Men der er ikke fundet fællestræk, der giver grundlag for en yderligere undergruppering. 8.1. Fald fra bygninger og konstruktioner Der er i perioden 1994-2002 anmeldt 13.430 ulykker, der skyldes fald til lavere niveau fra bygninger og konstruktioner. Heraf vedrører 50 pct. trapper, 27 pct. stiger og lejdere, 7 pct. stilladser, 6 pct. tage og 10 pct. andre typer bygninger og konstruktioner. Fald fra tage og stiger resulterer forholdsmæssigt i flere dødsulykker end fald fra andre bygningsdele. Selv om fald fra tage kun udgør 6 pct. af faldulykkerne, tegner de sig for næsten halvdelen af dødsulykkerne. 36 pct. af de alvorlige ulykker skyldes fald fra stiger og lejdere. Tabel 12: Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002 med fald til lavere niveau fra bygninger og konstruktioner fordelt på skadetype. Bygninger og Død Ampu- Knogle- Forstuv- Sårskade Bløddels- Anden I alt konstruktioner tation brud ning skade skade Trapper, platforme 1 1 1 902 3.376 285 1.468 627 6.660 Stiger og lejdere 12 3 967 1.377 241 567 437 3.604 Stilladser 6 0 257 370 78 171 124 1.006 Tagflader 20 0 274 261 41 119 115 830 Andre 4 0 293 573 107 207 146 1.330 I alt 43 4 2.693 5.957 752 2.532 1.449 13.430 1 Også et par af de andre dødsulykker er sket i forbindelse med færden på en trappe, men er registreret under andre temaer. Registreringen rummer altid et valg af oplysninger. 8.1.1. Fald ned ad trapper og platforme Der er i perioden 1994-2002 anmeldt 6.660 ulykker ved fald ned ad trapper og platforme det vil sige indendørs og udendørs trapper, indmurede trin, platforme og øvrige trapper. 52 pct. af ulykkerne er sket på indendørs trapper og 17 pct. på udendørs trapper. For de øvrige ulykker er det ikke oplyst, om trappen er indendørs eller udendørs. Handling lige før ulykken sker Ulykken sker typisk, når man går på trapper (76 pct.) eller står på en trappe og tager et enkelt skridt (14 pct.). Forholdsvis få ulykker sker, fordi man skynder sig og løber. 24

Hændelsen, som får ulykken til at ske Ulykken sker typisk, fordi man glider (38 pct.) eller træder skævt og snubler (34 pct.). For hovedparten af de øvrige ulykker er blot oplyst, at der var tale om et fald ned ad en trappe. Det vil sige, at den typiske hændelse er, at man glider, træder skævt eller snubler på trappen og derved falder ned ad den. Mange af anmeldelserne oplyser ikke om eventuelt medvirkende årsager. I de tilfælde, hvor der er oplysninger herom, er de medvirkende årsager typisk fugtige, våde og fedtede overflader (10 pct.), forskellige enkeltelementer (4 pct.) og trin (3 pct.). På udendørs trapper er de medvirkende årsager typisk sne- og isbelagte overflader (24 pct.) og trin (2 pct.). Måden, som skaden sker på Skaden opstår hyppigst ved nedstyrtning (73 pct.). Det er altså det forhold, at man styrter ned, der forårsager skaden. Sekundært sker skaden ved fald imod noget (16 pct.). Det er altså ikke selve faldet, men det forhold, at man rammer ind i noget, der forårsager skaden. Ved fald til lavere niveau på trapper falder man typisk ned på selve trappen, sekundært falder man ned på et andet fast underlag typisk et gulv eller en vej. Skadens konsekvenser De hyppigste skader ved fald til lavere niveau på trapper er forstuvninger (51 pct.), bløddelsskader (22 pct.) og knoglebrud (14 pct.). 26 pct. af skaderne ved fald til lavere niveau fra trapper og platforme sker på fod og ankel, mens 22 pct. sker på ryggen. Ulykker ved udendørs trapper adskiller sig dog en smule, idet der sker lidt færre skader på fod og ankel (23 pct.) og lidt flere skader på ryggen (26 pct.). Derudover sker der skader på skuldre, arme og hænder (18 pct.), på ben og hofte (16 pct.), på hovedet (6 pct.) og på omfattende dele af legemet (4 pct.). Forstuvningerne sker især på fod og ankel samt ryg. Bløddelsskaderne sker især på ryg. Knoglebrudene sker især på fod og ankel og sekundært på arm, skulder og hånd. Dødsulykker Der er i perioden 1994-2002 anmeldt én dødsulykke ved fald til lavere niveau på trapper og platforme. Ulykken skete ved tømrerarbejde i form af opsætning af gipsplader på loft. Arbejdet foregik på en arbejdsplatform, men det er ikke kortlagt, hvorfor skadelidte faldt ned. 25

Eksempler En kontorfuldmægtig er på vej fra første sal til stueetagen. Mens hun går på trappen, mener hun, at nogen kalder på hende, og mister fodfæstet. Hun får ikke grebet fat i gelænderet, da hun bærer noget i begge hænder. Hun forsøger forgæves at rette sig op. Ved faldet rammer hun først hovedet ind i væggen og slår derpå baghovedet ned i trappen. Hun er sygemeldt mellem en og tre dage. En uddannelseskoordinator vil bære en papkasse ned i kælderen. Hun overser det sidste trin på trappen, vrider om på foden og falder ned. Hun pådrager sig lukket knoglebrud og forstuver foden. Hun er sygemeldt mellem en og 14 dage. En kontorfunktionær er på vej til frokost. På vej ned ad en vindeltrappe mister han fodfæstet. Han falder ned ad trappen og videre fra reposen ned ad en anden trappe et fald på 1,5-2 m. Han prøver at tage af fra faldet med hånden og pådrager sig et knoglebrud i hånden. Han er sygemeldt mellem en og tre dage. En hjemmehjælper skal bære affald ud. På vej ud går hun på en indendørs trappe med trappetrin, der er slidt på midten. Hjemmehjælperen glider på et trin, hvor der ligger småsten og grus. Hun forstuver venstre fod og ankel og er uarbejdsdygtig i mellem en og tre dage. En sygehjælper går på en indendørs trappe. Hun glider på trappen, fordi den er våd. Hun falder fire trin ned ad trappen og vrider om på venstre ankel, der bliver forstuvet. Sygehjælperen er sygemeldt i over 14 dage. En bankassistent er på vej ned til kældergarderoben. Den ene fod glider på trappen, og hun falder fire trin ned og lander på sin højre arm. Hun pådrager sig knoglebrud på armen og er sygemeldt mellem en og tre dage. En pædagog er på vej ned ad en trappe til børnenes garderobe. Hun snubler på det tredje sidste trappetrin og falder ned på et cementgulv. I faldet tager hun fra med højre arm og flækker albueleddet. Pædagogen er sygemeldt i over 14 dage. Et postbud er på vej ned ad trappen i en ejendom efter aflevering af post. Han glider på kanten af et trappetrin og falder ned af trappen. Han pådrager sig en forstuvning/- forstrækning i det ene knæ og er sygemeldt mellem fire og 14 dage. 8.1.2. Fald fra stiger og lejdere Der er i perioden 1994-2002 anmeldt 3.604 ulykker ved fald fra stiger og lejdere det vil sige dobbeltstiger, wienerstiger, enkeltstiger, anlægs- og tagstiger, flytbare trapper, lavetstiger, ophængte og oplagte stiger, trappestiger, stiger og flytbare trapper i øvrigt samt lejdere, der tegner sig for 5 pct. af ulykkerne. 26

Handling lige før ulykken sker Ulykken sker typisk, når man står på stigen (52 pct.), når man går på stigen (21 pct.) eller når man opholder sig på stigen og tager et enkelt skridt (14 pct.). Kun ganske få ulykker sker, fordi man springer eller hopper ned fra stigen (1 pct.). Hændelsen, som får ulykken til at ske Ulykken sker typisk, fordi man taber balancen eller mister grebet (29 pct.), fordi man glider (22 pct.) eller fordi man træder skævt eller snubler (16 pct.). For 18 pct. af ulykkerne er det ikke oplyst, hvorfor skadelidte faldt ned fra stigen. I de tilfælde, hvor anmeldelserne indeholder oplysninger om medvirkende årsager, er det især fugtige, våde og fedtede overflader (3 pct.), glatte overflader (2 pct.), gulvarealer (2 pct.), trin (2 pct.), og forskellige enkeltelementer (2 pct.). Måden, som skaden sker på Skaden sker, når man falder ned og rammer noget. Hovedparten af skaderne skyldes, at man er faldet direkte ned på et underlag fx gulve og veje. I nogle tilfælde rammer man noget på vejen ned, fx den stige, som man har stået eller gået på. Skadens konsekvenser De hyppigste skader ved fald fra stiger er forstuvninger (34 pct.), knoglebrud (27 pct.) og bløddelsskader (16 pct.). Hjernerystelser og indre kvæstelser udgør 5 pct. af skaderne. Skaderne sker hyppigt på ryggen (18 pct.) samt på fødder og ankler (16 pct.). Derudover sker der en del skader på skulder, overarm og albueled (11 pct.), knæled, underben og knyster (11 pct.) samt på underarm og håndled (9 pct.). Skader på hovedet udgør 8 pct., mens skader på omfattende dele af legemet udgør godt 3 pct. Forstuvningerne sker oftest på fod og ankel samt på ryggen. Knoglebrud sker oftest på underarm, håndled, fod og ankel. Bløddelsskader sker oftest på ryggen, sekundært på skulder, overarm og albueled. Dødsulykker Af de 3.604 ulykker ved fald fra stiger og lejdere er der 12 dødsulykker. Tre af ulykkerne er sket på dobbeltstiger eller wienerstiger, mens resten er sket på andre former for stiger og flytbare trapper. En af dødsulykkerne vedrører en mand, der arbejdede med opstilling og nedtagning ved udstillinger på et messecenter og var ved at montere en palleramme. Han stod på en wienerstige i 1,8 meters højde. Det er på anmeldeblanketten anført, at nedstyrtningen skete, fordi han fik et ildebefindende. De nærmere omstændigheder er ikke kortlagt. Ved nedstyrtningen ramte han betongulvet fladt på ryggen. 27

En anden dødsulykke vedrører en person, der stod på en stige og rensede en tagrende med en skelske. Personen mistede balancen. Selv om en stigeholder jordmand forsøgte at forhindre ulykken, faldt personen, der stod på stigen, til jorden sammen med stigen. Eksempler En tømrer er i færd med popnitning af et tag. Han bruger en popnitmaskine og en boremaskine. Ved nedstigning fra taget glider stigen, der er en 4-trins wienerstige af letmetal, og tømreren falder forover og ned. Tømreren pådrager sig knoglebrud på det ene håndled og er uarbejdsdygtig i mere end fem uger. En elektriker udfører arbejde på en stige, men glider, da han bevæger sig ned ad stigen. Elektrikeren forstuver det ene knæ og er uarbejdsdygtig i fire dage. En murerarbejdsmand er ved at reparere et tag. Arbejdet udføres fra en stige. Han snubler, da han skal ned ad stigen. Han falder og sætter hånden bagud for at afværge stødet. Der bliver derved slået en flig af håndrodsknoglen. Murerarbejdsmanden er uarbejdsdygtig i over 14 dage. En murersvend udfører tagreparation fra en stige. Stigen læner ind mod tagrenden ca. tre meter over terræn. Stigen skrider, fordi den står på nogle glatte fliser. Murersvenden falder ned og pådrager sig en bløddelsskade på fod/ankel. Han er sygemeldt i mellem fire og 14 dage. En bygningssnedker er i færd med at flytte en dørplade op på første sal via en stige i et trappehul. Han bruger begge hænder til at holde døren. Idet han vil vippe døren ind på dækket, får han overbalance og falder/springer ned sammen med døren. Han forstuver begge fødder og er uarbejdsdygtig i fem dage. En ventilationsmontør står på en stige, da han hører sit navn blive råbt fra gaden. Da han vil finde ud af, hvorfra der bliver kaldt, taber han et trin. I forbindelse med faldet forvrider han sit knæ og er uarbejdsdygtig i mellem en og tre dage. En alarmmontør er på vej op ad en stige. Foden glider på andet trin og han falder ned og forvrider det ene knæ. Montøren er sygemeldt i over 14 dage. Under fejlfinding på en travers står en elmontør på en stige, der støtter mod traversen. Traversen begynder at køre på grund af et elektrisk fejlsignal. Stigen vælter, og elmontøren falder ca. fem meter ned. Fodmand og en tredjemand, der står parat ved stopknap, når ikke at reagere. Elmontøren pådrager sig bløddelsskade og forstuvning af henholdsvis brystkasse og håndrod. Samtidig beskadiger han sine tænder. Elmontøren er sygemeldt i mellem fire og 14 dage. 28