Fremtidens natur i Aarhus Kommune

Fremtidens natur i Aarhus Kommune Fremtidens natur i Aarhus Kommune 1

Kreaturer på græs ved Egå Engsø. Danmarks Naturfredningsforening (DN) er Danmarks største grønne forening. Den er stiftet i 1911 og har en afdeling i hver af landets kommuner. Foreningens overordnede og langsigtede mål er, at Danmark bliver et bæredygtigt samfund med et smukt og varieret landskab, en rig og mangfoldig natur og et rent og sundt miljø. DN arbejder for befolkningens muligheder for gode naturoplevelser og med emner som natur- og miljøbeskyttelse, naturgenopretning, adgang til naturen, lovgivning og oplysning. DN arbejder for, at tabet af den biologiske mangfoldighed standser. Dermed beskæftiger foreningen sig også med land- og skovbrugets produktionsmetoder, der har afgørende indflydelse på naturens vilkår. DN arbejder især med den danske natur og mulighederne for at opleve den, men også med mere brede miljøemner. Foreningen deltager i internationalt samarbejde gennem EU og Danmarks nærområder, Østersøen og Nordsøen. DN har 133.000 medlemmer, hvor 2.000 er aktive og bruger en del af deres fritid på at arbejde for foreningens formål. Du har brug for naturen. Og den har brug for dig! Danmarks Naturfredningsforening Tlf. 39 17 40 00 dn@dn.dk www.dn.dk Kolofon: Udgivet af: Danmarks Naturfredningsforening Tlf. 39 17 40 00 dn@dn.dk - www.dn.dk Tekst: DN-afdelingen i Aarhus Kommune. Luftfotos: Copyright Teknik og Miljø, Aarhus Kommune. Alle øvrige fotos: Anna Eklöf og Søren Højager. Grafisk design og produktion: Westring + Welling A/S Redaktionen er afsluttet: Marts 2011 Udgivet af Danmarks Naturfredningsforening Tlf. 39 17 40 00 dn@dn.dk www.dn.dk Støttet med tilskud fra tips- og lottomidler til friluftslivet. 2 Fremtidens natur i Aarhus Kommune

Indhold Aarhus - en foregangskommune... 4 Landskabet... 5 Beskyttet natur...6 Hvad er borgernes ønsker til naturen i Århus Kommune?...7 DN s anbefalinger: Egådalen og naturen i den nordlige del af kommunen...8 Århus Ådal...9 Tåstrup Sø, Lillering Skov mv...10 Lyngbygård Ådal...11 Giber Å og skovene syd for Århus...11 Norsminde Fjord....12 Holme Bjerge, Jelshøj mv...13 Stilling-Solbjerg Sø...14 Byens grønne og blå oaser...15 Havnen...16 Stier giver adgang til oplevelser...17 Stop for tab af biologisk diversitet senest i 2020...18 Invasive arter et voksende problem...18 Fremtidens natur i Aarhus Kommune 3

Fremtidens natur i Aarhus Kommune Aarhus En Foregangskommune I Dansk Naturfredning, Naturfredningsforeningens årsskrift fra 1953 hedder det: Aarhus kommune har altid vist sig som en af vort lands foregangskommuner i naturfredningsarbejdet. Ved erhvervelsen af gården Mariendal er det lykkedes kommunen at sikre Aarhus by en stor og prægtig badestrand ud for de såkaldte Havbakker syd for byen. Aarhus har her igen vist sit fremsyn på samme udmærkede måde som da byen i sin tid erhvervede Marselisborg gods og derved sikrede Jyllands største by de store skønne skov-, park- og strandområder af største sociale betydning for Aarhusianerne. Det var dengang i 50 erne, hvor der blev tinglyst fredningsplaner også kaldet foreløbige fredninger i op til 20 km s afstand fra Aarhus for at sikre byens borgere smukke rekreative landskaber mod tilfældig, spredt bebyggelse, f.eks. om Stilling-Solbjerg Sø, Tåstrup Sø, Brabrand Sø, Geding Sø, Egådalen, Jeksendalen, Holme Bjerge m.m. De fleste af disse områder er senere fredet med opholdsarealer, stier osv. Men efter erhvervelsen af Moesgård og senest Vilhelmsborg i 1973 er det som om kommunens interesse for at sikre naturen og give befolkningen adgang til at færdes ad stier i sådanne områder, er aftaget, selvom kommunen i 1970 arealmæssigt blev udvidet betragteligt. Man følte måske, man med de nye planlove mv. var blevet herre i eget hus, men det har langt fra vist sig at være en tilstrækkelig sikring. Byrådet forlod sig på, at opgaven var overladt til amtet, men efter amternes nedlægning er opgaven nu entydigt kommunens. Derfor er der ikke mindst på baggrund af den hastige byudvikling de seneste år i høj grad brug for en aktiv indsats fra kommunens side for at beskytte værdifuld natur og grønne oaser, også inde i bymidten samt sikre borgernes adgang til herlighederne. Udsigt over Tåstrup Sø og Lillering Skov beliggende i kommunens vestlige del. 4 Fremtidens natur i Aarhus Kommune

Norsminde Fjord set fra udløbet ved slusen. Landskabet Landskabet i kommunen er dannet efter isens tilbagerykning for 15.000 år siden, hvor de store øst-vest gående smeltevandsdale opstod. Dalene er nu præget af fjorde, vandløb, søer, eng- og moseområder. Syd for selve byen ligger det meget markante morænebakkelandskab Holme Bjerge (Jelshøjbuen) med kommunens højeste punkt Jelshøj 128 m o.h. De vigtigste naturområder er: 1. Egådalen fra Åkrogen ved åens udløb i øst til Kasted og Geding moser og Geding Sø i vest, og med den nye store sø, Egå Engsø, som allerede har meget stor naturmæssig og rekreativ værdi. 2. Aarhus Ådal fra havnen via den nu frilagte å gennem byen videre mod vest med Brabrandstien på begge sider af åen fra Fiskebækbroen og hele vejen rundt om Brabrand Sø. Stierne blev anlagt i 50 erne, og arealerne mellem stien og søen blev efterfølgende fredet. Senere blev arealerne videre mod vest fredet (Årslev Enge) til Skibby/Ormslev, hvorved der skabtes forbindelse langs Aarhus Å til en fredning langs åen fra Tarskov Mølle til Fusvad i den store fredning omkring Jeksen Bæk og Aarhus Å (Jeksen-fredningen). I 2004 blev Årslev Enge sat under vand og et stort og værdifuldt naturområde med stier blev genskabt i de tidligere afvandede enge. 3. Tåstrup Sø og moseområder med Lillering Skov og Stjær Stenskov er ligeledes en forlængelse mod vest af den store Aarhus Ådal med de to skove på dalsiderne. Dalen fortsætter mod vest til Væng Sø, Ravn Sø og de øvrige store midtjyske søer. Naturfredningsforeningen er sammen med Aarhus og Skanderborg kommuner i gang med at udarbejde et fredningsforslag for området ved Tåstrup Sø og Mose samt Lillering Skov og Stjær Stenskov således, at der skabes bedre sammenhæng mellem naturen i Aarhus og Det Midtjyske Søhøjland med dets meget store naturværdier og fredninger. 4. Lyngbygård Ådal langs Lyngbygård Å forbi Tingvad Kær til Borum i vest og videre over kommunegrænsen, hvor der netop herfra og til Skjørring Bro i vest er skabt et nyt vådområde i ådalen. 5. Giber Ådal fra Moesgård Strand i øst forbi Skovmøllen og gennem den store landskabsfredning omkring Fulden til Vilhelmsborg Sø og videre mod vest til Tranbjerg Mose. Mellem denne dal og Aarhus Ådal rejser sig den markante Jelshøjbue med fredningerne omkring Jelshøj og Tulshøj, hvorfra der er flotte udsigter over byen og bugten. 6. Norsminde Fjord er kommunens grænse mod syd til Odder kommune. Rævså og Odder Å har udløb i fjorden. Dalen fortsætter mod syd til Åkjær Å med udløb i Horsens fjord. Fra Norsminde fjord er der via Fiskebæk forbindelse mod vest til Løjenkær Bæk og Mose med udløb i den øst-vest gående Stilling-Solbjerg Sø. Åkrogen og Egå Marina. Egåens udløb ses umiddelbart syd for havnen. En stor del af det ubebyggede areal midt i billedet blev fredet i 1955-56. Fremtidens natur i Aarhus Kommune 5

Fiskerhuset ved Giber Å s udløb, Moesgård Strand. Beskyttet natur I Aarhus Kommune er der gennem årene fredet en lang række større og mindre arealer; i alt drejer det sig om 73 fredninger, hvoraf de fleste dog er meget små områder herunder 36 udsigtsfredninger omkring kirker. De største fredninger er følgende: Arealer omkring Brabrand Sø (158 ha fredet i 1959) Engareal vest for Brabrand Sø senere omdannet til Årslev Engsø (358 ha fredet i 1983 og revideret i 2001) Arealer omkring Stilling-Solbjerg Sø (350 ha fredet i 1964 og 1965; størstedelen beliggende i Skanderborg Kommune) Jeksendalen (746 ha fredet i 1979; størstedelen beliggende i Skanderborg Kommune) Holme Bjerge (124 ha fredet i 1967) Fuldendalen (326 ha fredet i 1979) Hjelmager (117 ha fredet i 1966) Naturbeskyttelsesloven fra 1992 pålagde amterne at registrere de naturtyper, der er beskyttet efter lovens 3. I Aarhus Kommune drejer det sig samlet set om 1.704 ha, svarende til 3,6% af kommunens samlede areal. Fordelt på naturtyper er fordelingen således: Moser: 448 ha Fersk eng: 680 ha Strandeng: 26 ha Hede: 3 ha Overdrev: 87 ha Søer og vandhuller: 460 ha Hertil kommer 245 km vandløb. Kommunen har plejepligt på de kommunalt ejede 3-arealer; det drejer sig om 331 ha. Brabrand Sø er kommunens ældste større fredning. Arealanvendelsen i Aarhus Kommune er som følger: Landbrug: 60% Byareal: 27% Skov: 9% Natur: 4% Inden for EU er der udpeget en række internationalt vigtige naturområder de såkaldte Natura 2000-områder. I Aarhus Kommune drejer det sig om følgende: 6 Fremtidens natur i Aarhus Kommune

Aarhus Kommunes 4 såkaldte Natura 2000-områder er alle beliggende i den sydlige del af kommunen. Norsminde Fjord (fuglebeskyttelsesområde nr. 30; omkring halvdelen af arealet er beliggende i Odder Kommune), Brabrand Sø / Årslev Engsø (habitatområde nr. 233), Giber Å, Enemærket og Skåde Bakker (habitatområde nr. 234) Lillering Skov, Stjær Stenskov, Tåstrup Sø og Mose (habitatområde 232). I disse områder er der krav om, at de skal opnå såkaldt god bevaringsstatus. Samme krav er der til hav, vandløb, søer og grundvand. udprægede oplevelse af, at have nærhed til grønne områder, som danskere samlet set. Mere end 9 ud af 10 borgere i Aarhus Kommune færdes oftest i grønne områder indenfor Aarhus Kommune. Det lokale område og Marselisborgskovene er de hyppigst brugte områder, mens grundene til, at man færdes i de grønne områder oftest er at opleve naturen samt få motion eller dyrke idræt. Borgerne i Aarhus Kommune (og på landsplan) angiver, at de oftest går til de grønne områder (77%) efterfulgt af cykler (47%) og kører i bil (43%). Hvad er borgernes ønsker til naturen i Aarhus kommune? Det er muligt at give et rimeligt kvalificeret svar på dette spørgsmål, idet Aarhus Kommune i 2007 lod analysefirmaet EPINION lave en spørgeskemaundersøgelse med titlen: Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Aarhus og på landsplan. Overordnet viser undersøgelsen bl.a.: Aarhus borgere bor længere fra grønne områder end borgere i hele landet, men de har samme Marselisborgskovene syd for byen har en meget stor rekreativ værdi for byens borgere. Forrest ses restaurationen Varna, midt i billedet Marselisborg Slot med Mindeparken og bagerst anes Brabrand Sø. Fremtidens natur i Aarhus Kommune 7

DN s anbefalinger Egådalen og naturen i den nordlige del af kommunen Øst og vest for den nye Egå Engsø kan der etableres yderligere vådområder/søer, der dels kan fungere som naturlige vandrensningsanlæg dels give nye rekreative muligheder. Arealet ved Klosterbækken er under planlægning, men også arealer ved Kasted og Geding Moser rummer store potentialer. For nylig er der på privat basis etableret et kogræsserlaug for dele af Kasted Mose, men kommunen bør tage initiativ til at iværksætte yderligere pleje i området, gerne f.eks. ved at søge etableret flere græsningslaug. Vi foreslår videre en hovedstiforbindelse langs Egåen gennem hele dalen fra udløbet ved Åkrogen i øst til Geding Sø i vest og eventuelt videre langs jernbanen over Yderup Mose til Lyngbygård Å og herefter mod syd til Aarhus Ådal og stierne her. Det vil være en fornyelse, som da Brabrandstien blev anlagt. Samtidig vil det være nærliggende at lade Nymølle genopstå som et naturcenter for den nordlige del af kommunen. Den østligste del af Brendstrupkilen skal friholdes for byggeri, så der her sikres grønne forbindelseslinjer og arealer til nye vådområder (forsinkelsesbassiner). Nord for Sabro skal området ved Lilleåens kilder i Bjørnkær og Ristrupområdet med Norring Skov (med Niels Ebbensens Eg) gives sammenhæng mod Lilleådalen syd for Søften (Favrskov Kommune). 2 sjældne planter fra Kasted Mose. Pile-Alant (tv.) findes i 1000 vis i det afgræssede område, og Eng-Skær (th.) forekommer i enkelte eksemplarer sammesteds. Begge arter har kun et par kendte jyske voksesteder. AARHUS KOMMUNES ANSVARSART D. 1. januar 2007 tildelte miljøministeren Aarhus Kommune pile-alant (tv.) som såkaldt ansvarsart altså en art, som kommunen i særlig grad skal værne om. Eneste kendte voksested i kommunen er Vosnæs Pynt (th.). Pilealant kræver kalkholdig bund og vokser på kystskrænter, hvor havet har fri mulighed for at påvirke og erodere skrænten. DN skal hermed opfordre kommunen til at udarbejde en repræsentativ liste over ansvarsarter med opfølgende plejeplaner. Spørring Å med udløb i Lilleåen og senere Gudenåen kan med fordel naturgenoprettes helt op til Pannerup og Todbjerg Moser. Åen skal således frilægges nord og syd for Hæstvej vest for Todbjerg. Spørring Kær, og Bredeng skal snarest naturgenoprettes som angivet i Kommuneplanen. Todbjerg og Pannerup Moser bør naturgenoprettes/plejes, og al tilkørsel af fyldjord til moserne og deres nærmeste omgivelser skal straks bringes til ophør. Tidligere opfyldninger skal reguleres og tilbageføres i de mest værdifulde dele af moserne. Samtidig kan der etableres et system af trampestier i kanten af moserne. Øst herfor sikres det kuperede landskab med Todbjerg Udsigtstårn på Møllebakken, og udsigterne herfra skal bevares. Lisbjerg Skov, herunder den nyere skov, plejes for at sikre udsigtskiler, 8 Fremtidens natur i Aarhus Kommune

Den nordlige del af Aarhus Kommune. etablering af stier opholdsarealer mv. Samtidig kan der skabes stiforbindelse til de to nye statsskove ved Trige: Himmerigsskoven og Bærmoseskoven. Også til Skårupgård Skov bør der skabes stiforbindelse. Videre mod øst kan der etableres forbindelser og sammenhængende natur til Vosnæsgårdområdet og videre langs kysten mod nord til Mols. Fra Studstrup By til Vosnæs Skov bør der etableres direkte stimuligheder især for cykler. også for at give et større naturindhold. Mange steder i ådalen er der de seneste år sket en byfortætning, som slider på naturindholdet og øger behovet for sådanne naturforbedringer. Arealerne må ikke som ved Fiskebækbroerne og Eskelund få karakter af forsømt natur, ligesom de gamle lossepladsarealer og slamdeponier skal omdannes til indholdsrig natur. Det samme gælder mange andre strækninger langs Aarhus Å, hvor der er store pilekratbevoksninger uden ret meget naturindhold. Med etableringen af Årslev Engsø er der skabt meget ny natur med meget nyt naturindhold. Men også her er det uhyre vigtigt, at kommunen hele tiden holder fast i det høje naturindhold gennem en aktiv naturpleje. Oprensningen af Brabrand Sø var særdeles problematisk, fordi den kom for sent i gang og ikke var forberedt i tide. Ved Årslev Engsø er det på høje tid, at der sker en fjernelse af den omfattende vækst af bl.a. pil på øerne i engsøen; det samme gælder rørskoven og polderne i Brabrand Sø. Der savnes i høj grad en plejeplan jævnfør fredningskendelsen for Årslev Engsø. - Stien om den nye engsø er stærkt populær. Ideelt set vil det være ønskeligt at gennemføre forløbet hele vejen rundt om søen, dvs. også forbi Constatinsborg mellem godset og søen om nødvendigt på en lav pælebro. Ådalen skæmmes længere mod vest af den østjyske motorvej (E 45), som på en stor vejdæmning er ført tværs over dalen med megen vejstøj til følge. Desværre har nogle naboer til vejen opført en meget Aarhus ådal Brabrandstien fra Bymuseet (syd for Ceres) giver byens borgere enestående muligheder for gående og cyklende færdsel i Aarhus Ådal. Men der er til stadighed store byggeprojekter, der trænger sig meget tæt på naturarealerne, til glæde for få men til gene for mange. Derfor skal byen i sin planlægning og udvikling holde stor afstand til naturen, selvom det frister arkitekter og entreprenører at bygge (alt for) tæt på. Det gælder også selvom det er naturvenlige projekter. Der kan stedvis ske restaurering af naturen ved eksempelvis skovplantning for at skabe naturlige grænser mellem by og natur og Aarhus Ådal og Jeksen-dalen. Fremtidens natur i Aarhus Kommune 9

Årslev Engsø forrest og Brabrand Sø i baggrunden. Nederst ses motorvej E45 stor støjvold, som fra boligen ved Harlevholmvej stikker langt nordud i dalen, indtil ca. 100 m fra Aarhus Å. Det er vigtigt fremover, at der ikke gives tilladelse til sådanne markante landskabsændringer i det åbne land. Videre mod vest planlægges udvidelser af den store golfbane ved Harlev Mølle og Tarskov Mølle, områder hvor det vil være naturligt, samtidig med at landbrugsdriftens ophører, at sikre naturindholdet og de rekreative muligheder i form af stianlæg. Dette har DN tidligere påpeget over for kommunen, men er blevet henvist til at lave en frivillig aftale med golfklubben. Stien er nu anlæg. Udsigt over Årslev Engsø med stærkt skæmmende elinstallation i forgrunden. Tåstrup Sø, Lillering Skov mv. Aarhus Ådal fortsætter mod vest, uanset åens forløb mod syd til Solbjerg Sø. Vest for Tåstrup findes Tåstrup Sø og Mose, der mod nord grænser mod Lillering Skov og mod syd grænser op til den fredede Stjær Stenskov (Skanderborg Kommune). Disse områder er med sit store naturindhold udpeget som et Natura 2000-område. For at skabe større sammenhæng, sikre naturpleje og sikre offentlighedens adgang til området har DN taget initiativ til at rejse en fredningssag for området; efterfølgende har Aarhus Kommune og Skanderborg Kommune sluttet op om forslaget. Via en cykel- gangsti langs Tarskovvej fra Tåstrup By til Tarskov Mølle vil der være mulighed for at skabe stimæssig sammenhæng med Jeksen-fredningen. Tilsvarende vil der være mulighed for via en sti nord om Stjær By at knytte Harlevfredningen sammen med Det Midtjyske Søhøjland i Silkeborg Kommune mod vest, og på sigt af Harlevholmvej mod øst. 10 Fremtidens natur i Aarhus Kommune

NATURPLEJE Flere steder i Stjær Stenskov ses større partier med blå anemone, der er en kalkelskende plante. Ønsker man en artsrig natur, er naturpleje nødvendig. F.eks. vil en blomsterrig eng uden pleje hurtigt gro til med nælder, gederams og andre næringskrævende arter, og den lyskrævende flora og fauna dermed gå tabt. Aarhus Kommune er ifølge Naturbeskyttelsesloven forpligtiget til at pleje de kommunalt ejede 3-arealer (dog ikke vandløb og søer). DN skal opfordre til, at alle kommunens plejeplaner offentliggøres. I Kasted Mose sørger 4 stude og 6 kvier for naturplejen; det sker i et samarbejde mellem Aarhus Kommune og Kasted Mose Kogræsser- og Naturplejeforening. Lignende samarbejder findes enkelte andre steder i kommunen, men behovet for nye græsningsaftaler er fortsat meget stort. Lyngbygård Ådal Lyngbygård Å forløber øst-vest i kommunen fra kommunegrænsen sydvest for Borum (Bolsmose) til Tingvad Kær og herefter mod syd med udløb i Årslev Engsø. Staten har for nylig gennemført naturgenopretning af åen i Skanderborg kommune fra Skjøring Bro frem til kommunegrænsen. Aarhus Kommune bør aktivt sikre, at denne naturgenopretning videreføres mod øst ind i kommunen, gerne suppleret med adgangsmuligheder langs åen. Borum Møllebæk, der er afløb fra Lading Sø, bør gives bedre naturmæssig sammenhæng til Lyngbygård Å og Ådal mellem Årslev og Harlev til udløbet i Aarhus Å (Årslev Engsø). De imponerende israndsbakker i ådalens nordside (syd for Borum) skal sikres mod tilgroning. Det samme gælder det naturrige Tingvad Kær. Ved Lyngbygård Å har der på et længere stræk været opsat forskellige forhindringsbaner. Efter vor opfattelse hører sådanne indretninger ikke hjemme langs et højt prioriteret vandløb, og vi har derfor klaget til Naturklagenævnet og fået medhold i synspunktet. Giber å og skovene syd for Aarhus Giberåens udspring i Tranbjerg Sø, gennem Mårslet og tæt forbi Vilhelmsborg, Skalsbjerg, Fulden, Skovmøllen og videre til Moesgård Strand udgør et sammenhængende smukt naturområde. Fulden By er ringe udskiftet og omfattet af en bevarende byplan, og landskabet er omfattet af Fulden-fredningen, der ligesom det nord for højtliggende Holme Bjerge er landsskabsfredet. Arealerne omkring Vilhelmsborg og fra Fulden til Moesgård Strand er præget af skove, der er i kommunalt eje, ligesom de øvrige skove langs kysten syd for byen (Marselisborg, Skåde, Moesgård og Fløjstrup Skovene). Disse skove og herregårdslandskaber ved Vilhelmsborg og Moesgård er utroligt velbesøgte, og der er anlagt mange stier mv. Desværre er stiafmærkningerne mange steder meget mangelfulde, med Fremtidens natur i Aarhus Kommune 11

Moesgård Allé med de karakteristiske og fredede allétræer. En sådan beplantning kræver kontinuerlig pleje, hvis helhedsindtrykket skal bevares. det resultat, at for mange ikke får tilstrækkelig mulighed for længere vandreture. En effektiv afmærkning som i statsskovene er meget ønskelig. Det er vigtigt, at såvel skovene som herregårdslandskaberne bevares, og at der udvises en meget restriktiv holdning til udlæg af vejanlæg og P-pladser. Det er endvidere vigtigt at de lysåbne partier og udsigterne sikres. Det kræver bl.a., at beplantningen på golfbanearealerne holdes nede. Kommunen bør straks iværksætte en pleje af de fredede alleer omkring Moesgård og Vilhelmsborg primært ved supplerende træplantning til erstatning af syge og udgåede træer. De meget besøgte strandarealer ønskes i så stor udstrækning som muligt friholdt for faste installationer som skure, plankeværker, hyggekroge mv., som ved det kommunalt godkendte men skæmmende bådoplæg neden for Ørnereden. Norsminde fjord Kommunen grænser mod sydøst til Odder kommune gennem Norsminde Fjord. Det er et naturområde omfattet af Natura 2000 og derfor vigtigt at sikre bedst muligt mod indgreb af enhver art. Fra gammel tid er mindre arealer på sydsiden af fjorden sikret ved fredninger, men der er et stærkt behov for at foretage naturpleje på de tilgrænsende enge, som er under Den sydlige del af Aarhus Kommune. Slusen der bestemmer vandstanden i Norsminde Fjord. Skal den frie dynamik i fjorden genskabes, skal slusen fjernes. 12 Fremtidens natur i Aarhus Kommune

Norsminde på grænsen mellem Aarhus og Odder Kommuner. stærk tilgroning. Det gælder specielt arealer i Odder kommune, men også engarealer i den vestlige del af fjorden i Aarhus Kommune er plejekrævende. Et selvstændigt ønske er en sti rundt om eller delvis rundt om fjorden og hele den afvandede Kysing Sø (Odder Kommune). Nord for fjorden må en sti på længere strækninger forløbe i nogen afstand fra fjorden, men der vil være gode muligheder for placering af fugleskjul. for fredningen, men det er stærkt ønskeligt at udbrede disse stiforbindelser også til andre naturområder, eksempelvis den spændende Hørret Skov. Trist er det at konstatere, at disse parkeringspladser og stier henligger i en kedelig tilstand med en del affald, hvilket også præger de nærmeste omgivelser af Jelshøj. Flere af stierne er endvidere under stærk tilgroning. Holme bjerge, jelshøj mv. De store randmorænebakker syd for byen, med kommunens højeste punkt Jelshøj 127 m, kaldet Holme Bjerge, blev fredet i 1960 erne på grund af det storladne landskab med vide udsigter og med henvisning til de geologiske interesser. I sidste istid har isranden presset morænen op fra syd (fra Giber Ådal) og fra nord (Aarhus Ådal). Der er lavet parkeringspladser og stier inden- Nogle af de levende hegn nord for Jelshøj er så omfattende, at de med tiden vil ødelægge udsigten og dermed være i konflikt med fredningens formål. Som man kan se af skiltet th. er publikum ikke velkommen alle steder i det fredede område. Fremtidens natur i Aarhus Kommune 13

Adgangsforholdene ved Stilling-Solbjerg Sø er mange steder meget problematiske. Da der i vid udstrækning er tale om en udsigtsfredning, er det naturligvis vigtigt, at der ikke gives tilladelse til dominerende bebyggelse og omfattende beplantninger; desværre er dette ønske i de senere år ikke blevet opfyldt. Stilling-Solbjerg Sø Kommunegrænsen mod syd ved Solbjerg indeholder naturområder som Østergårdsskovene, flere vandhuller samt Løjenkær Bæk med omgivne mosearealer. I dette lavtliggende område vil der være gode muligheder for at skabe nye vådområder. Arealerne omkring Stilling-Solbjerg Sø er fredet for at bevare udsigterne udover søen. Her har der været flere tilløb fra myndighederne til at etablere en gangstiforbindelse rundt om søen, men de er strandet på, at ikke alle tre tidligere kommuner ønskede at give idéen opbakning. Nu er der fremskredne drøftelser i gang mellem DN i Aarhus og DN i Skanderborg om mulighederne for at få etableret en sådan stiforbindelse gennem frivillige aftaler og partnerskaber, hvor det er muligt, samt ved en revision af de gældende fredninger. En relativ kort strækning af dette stiforløb ligger i Aarhus Kommune. Vi ønsker et samarbejde med Skanderborg og LANDBRUG Tæt på byen ændrer mange landbrug karakter fra traditionelle landbrug til mere hobbybetonede med bl.a. hestehold. Sådanne landbrug kan bestemt fint tilpasses landskabet, som det ses af billedet tv., men tendensen er desværre, at hegnene bliver mere og mere dominerende (th.), og hvad værre er, gælder det samme ofte også for bygningerne. Udviklingen for de konventionelle landbrug i kommunens yderområder går mod større og større enheder og dermed større og større påvirkning af landskabet i form af tabte småbiotoper og stadig større påvirkning med næringsstoffer. Alt sammen til stor skade for naturen og artsdiversiteten. Aarhus Kommune som planmyndighed har her en meget stor opgave, hvis målsætningen om et miljømæssigt bæredygtigt landbrug skal opfyldes og samtidig med, at der også tages vare på de naturmæssige og rekreative interesser. 14 Fremtidens natur i Aarhus Kommune

Aarhus Kommuner om etablering af en sådan sammenhængende fodsti på ca. 15 km rundt om søen samt om en plejeplan for de sønære arealer. Stien kan med fordel forlænges, så den skaber forbindelse til det nye statslige skovrejsningsområde ved Solbjerg. Byens grønne og blå oaser Ifølge kommuneplanen forventes det, at byarealet vil stige fra det nuværende ca. 128 km 2 til 151 km 2 frem til 2030, og at flere og flere mennesker fremover kommer til at bo i et byområde. Samtidig viser flere undersøgelser, at regelmæssig kontakt til grønne områder har en stor mentalhygiejnisk effekt, og at der helst ikke må være længere end 300 meter til sådanne områder, hvis befolkningen også skal have mulighed for at udnytte de rekreative muligheder i deres hverdag. Overordnet bør der derfor laves en egentlig politik for rekreative åndehuller inden for byzonen. Politikken kunne bl.a. omhandle: En plan for sikring af alle de større områder herunder alle vore parker. I København har man direkte fredet størstedelen af parkerne. En idé Aarhus med fordel kunne tage op (man kunne passende begynde med Botanisk Have) En total registrering af alle de små rekreative og potentielt rekreative oaser; her tænkes bl.a. på Klosterhaven ved Vor Frue Kirke, Ceresgrunden, Æblehaven ved Gustav Wieds Vej og de grønne områder ved Vestervang. Også særlig markante beplantninger som for eksempel de Japanske Kirsebærtræer langs P. Mønsteds Allé kunne indgå i politikken. Et afstandskrav til et rekreativt område på højest 300 meter gældende for alle borgere En plan for nye grønne tiltag som f.eks. grønne parkeringspladser, grønne tage (et helt forsømt område i Aarhus men med mange gode erfaringer fra andre større Skjoldhøjkilen er et godt eksempel på et vellykket naturgenopretningsprojekt. byer), vejtræer, vejrabatter, regnvand i åbne (overjordiske) kanaler, forsinkelsesbassiner med naturmæssige kvaliteter (som f.eks. i Skjoldhøjkilen) mm. Intet areal udlagt til rekreative formål i Kommuneplanen kan via et kommuneplantillæg inddrages til byformål. I Aarhus og den umiddelbare periferi findes flere muligheder for grønne stiforløb. Det gælder f.eks.: Stiføring under Åhavevej, så stiforløbene i Haveforeningen Af 1940 forbindes til Eskelund (hvor der er en oplagt formidlingsmulighed i forbindelse med fund fra Vikingetiden). Stierne skal kædes sammen med den sydlige del af Brabrandstien under Viby Ringvej. Når havnetunnellen er etableret, kan stien føres videre langs Marselis Boulevard til skovområderne syd for Skovbrynet. Endelig skal stien nær Dødeå fra Brabrandstien mod syd gennem Høskoven og under Motorvejen tydeliggøres. Stiforløbene i Skjoldhøjkilen forlænges videre mod øst forbi Bispehaven til Fenrisvej. Her er der sti mod nord med forbindelse til Vestereng og Marienlundparken. Mod syd føres den gennem havekolonierne og videre mod syd til Brabrandstien. Kræver en tunnel under Silkeborgvej! Sti fra Egådalen (nær Gråmølle) mod syd parallelt med P.O Pedersens Vej og Skejby Busvej, under tunnellen under Vejlby Centervej forbi Haveforeningen Risvangen og Grænsen under tunnellen ved Vejlby Ringvej til Grenåvej (her mangler en tunnel ved Gustav Holms Vej) og videre mod Risskov. Videre gennem Risskov til cykelog gangstien langs Aarhus Bugt ved Den Permanente Badeanstalt. Fremtidens natur i Aarhus Kommune 15

En fortsat udvidelse af Aarhus Havn vil begrænse udsynet til Bugten og Mols. Endelig har vi et mere ambitiøst forslag nemlig, at Marselis Boulevard i forbindelse med den kommende havnetunnel gøres til grøn korridor fra Strandvejen (hvor der er planlagt en grøn korridor langs den gamle kystlinie) til det grønne område omkring Eskelund ved Aarhus Å. Den grønne korridor skal kombineres med cykelstier, så det bliver muligt at cykle trafiksikkert i grønne områder fra Brabrandstien til Marselisborg Skovene. Marselis Boulevard er med 4 vejspor, cykelstier og midterrabat så bred, at der i fremtiden sagtens kan blive plads til en to-sporet fartdæmpet vej til betjening af boligområderne langs Boulevarden, et bredt grønt område med træer, buske og bænke samt en god dobbeltrettet cykelsti. At gennemføre denne omlægning af Boulevarden til et grønt og nærrekreativt område for den sydlige bydel forudsætter, at man allerede nu træffer nogle strategiske beslutninger om den kommende trafik langs Marselis Boulevard. Havnen Der er store potentialer på de nuværende havnearealer, arealer som ifølge Kommuneplanen vil gå en spændende fremtid i møde. Det kan vi kun hilse velkommen, men vi stiller os stærkt skeptiske til den planlagte yderligere udvidelse af selve havnearealet mod sydøst (det Aarhus Havn med Marinaen i forgrunden. viste perspektivareal), der som et brud på Masterplanen - frygter vi - vil trække yderligere ønsker om havneudvidelser med sig. Dels vil en udvidelse medføre en negativ påvirkning af det visuelle udsyn mod Mols, dels vil der ikke mindst i anlægsfasen ske en negativ påvirkning af det marine miljø. 16 Fremtidens natur i Aarhus Kommune

Stier giver adgang til oplevelser I de foregående afsnit er der fremsat flere ideer til stiforløb i kommunen, men foruden disse konkrete forløb har vi også nogle mere generelle ønsker jævnfør opinionsundersøgelsen (se tidligere). Vi foreslår: En lettilgængelig oversigt (gerne elektronisk) over alle kommunale stier En markering i felten f.eks. med en standardiseret træpæl ved begyndelse og slutning på stierne Retablering af forsvundne stier En plejeplan for stierne. Vi har desværre erfaring for, at stier får lov til at gro til i høj vegetation eller direkte forfalde. Det gælder bl.a. nogle af de stier, der er oprettet som såkaldte Spor i Landskabet. De fungerer godt i startfasen, hvor der er en vis entusiasme knyttet til projektet, men ofte bliver de i det lange løb glemte og dermed overladt til forfald. Tydelige stimarkeringer er snarere undtagelsen end reglen. GAMLE KIRKESTIER I Aarhus Kommunes stifortegnelse findes beskrivelser af 20-25 gamle - og meget ofte glemte - stiforløb. Disse gamle kirke- og skolestier er ofte helt forsvundet. I de sidste 70-80 år er de ikke blevet brugt, og landmændene har derfor inddraget stierne ved at overpløje dem og dyrke arealerne sammen med tilgrænsende arealer. Mange landmænd ved ikke engang, at der tidligere har gået en sti på deres jord. Selvom disse stier således er en slags fortidslevn, er der stadig en ret til gående færdsel. Vi har opfordret kommunen til at få disse gamle stier markeret i marken, således at vi igen kan færdes, hvor vores forfædre krydsede sognene på vej til kirke. Eksempler på gamle eksisterende kirkestier ved henholdsvis Lisbjerg og Gammel Harlev. Eksempel på gammel delvis eksisterede kirkesti. Eksempel på gammel ikke eksisterende kirkesti. Fremtidens natur i Aarhus Kommune 17

Stop for tab af biologisk Diversitet senest i 2020 Danmark har sammen med EU sat et mål om senest i 2020 (oprindelig i 2010) at standse tabet af biodiversitet. Staten har ansvaret for de statslige arealer, men med kommunalreformen overtog kommunerne ansvaret for naturbeskyttelsen i det åbne land, og de har derfor en central rolle i opfyldelsen af 2020-målet. Men skal kommunen kunne dokumentere, at tabet er stoppet, er en kontinuerlig overvågning - i det mindste af udvalgte indikatorarter en absolut nødvendighed. Vi skal derfor opfordre kommunen til snarest at igangsætte en naturovervågning og en handleplan med dette mål for øje. AARHUS BUGT Aarhus Kommune har en kyststrækning på ca. 40 km med et ret stort naturindhold. Såvel kysten (ikke mindst badestrandene) samt havet har meget stor rekreativ betydning. Nogle steder (f.eks. ved Ørnereden) er der tendens til, at der indrettes små private og i visse tilfælde ret skæmmende hyggekroge, andre steder søges den frie færdsel og benyttelse begrænset. DN ønsker, at kysten skal være til brug for alle borgere og vi skal derfor opfordre kommunen til i forvaltningen af kysterne at anlægge samme hovedsynspunkt. 14 km af kysten er udpeget til badeformål. De strækninger, hvor badning forhindres, alene fordi vandkvaliteten ikke lever op til de hygiejniske krav, skal vi opfordre til får særlig fokus i forbindelse med kommunens spildevandsplaner og klimatilpasningsstrategi. Invasive arter en voksende trussel Invasive arter dækker over planteog dyrearter, der af mennesket er blevet flyttet fra en del af verden til en anden og her påvirker hjemmehørende arter negativt. Globalt set er Viben vil være en velvalgt indikator for produktionsjordene og engene, medens seksplettet kølle-sværmer tilsvarende kunne være indikator for den mere tørre del af naturen herunder overdrev. 18 Fremtidens natur i Aarhus Kommune

Kæmpe-bjørneklo her fotograferet ved Egå Engsø er et godt eksempel på en såkaldt invasiv art. invasive arter i dag en af de største trusler mod den biologiske mangfoldighed, og dermed også en yderst relevant problemstilling for kommunernes naturforvaltning. Aarhus Kommune har nu i 4 år - og efterhånden med held - bekæmpet kæmpe-bjørneklo, og arbejdet forventes at fortsætte i yderligere 6 år, men hermed at bekæmpelsen af de invasive arter ikke tilendebragt. Der er i dag mindst 63 arter i Danmark, som optræder invasivt, og tallet er i hurtig vækst. Mange af disse arter findes også i Aarhus Kommune, og det er derfor vigtigt med en handlingsplan, der omfatter de mest problematiske arter, og hvor der samtidig er en realistisk chance for at bekæmpe eller decimere bestandene. Da problematikken har mange facetter, foreslår vi, at der snarest nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentanter fra såvel kommune som lodsejere og grønne organisationer. FRILUFTSREKLAMER I DET ÅBNE LAND Ifølge Naturbeskyttelsesloven er det ikke tilladt at opsætte reklamer i det åbne land og der med ganske få undtagelser ingen dispensationsmuligheder. Alligevel ser man meget ofte grelle overtrædelser. DN skal opfordre kommunen til at anlægge en restriktiv linje over for sådanne reklamer. Har det først fået lov til at udvikle sig, bliver opgaven hurtig meget ressourcekrævende. I lokalplanpligtige områder opfordrer DN ligeledes til, at der i bestemmelserne anlægges en restriktiv linje, og at den følges op. Kommunen har vurderet, at den viste skiltning ovenfor er afstemt efter omgivelsernes karakter til trods for, at den kan ses på flere kilometers afstand! Fremtidens natur i Aarhus Kommune 19

Udsigt fra parkeringspladsen ved Moesgård Museum mod syd over Fulden-fredningen. Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20 2100 København Ø Du har brug for naturen. Og den har brug for dig! Du har brug for naturen. Og den har brug for dig!