Overdiagnostik & screening



Relaterede dokumenter
Definisjoner og dilemmaer

Hvor mange har egentlig kræft?

Overdiagnostik en uundgåelig konsekvens af medicinsk screening

PSA & CRC screening Siffer og skjebne. Beslutninger under usikkerhet

I den gode sags tjeneste - når forebyggelse gør mere skade end gavn

Evidence and ethics: dilemmas of medical prevention

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Nye resultater fra det danske screeningsprojekt

CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH

Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16

Sport for the elderly

Brystkræftscreening og overdiagnostik hvordan forstår vi stigningen i incidens?

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

Håndtering af multisygdom i almen praksis

Diabetic Nephropathy

Kun 10 % er i alkoholbehandling hvordan får vi flere i alkoholbehandling?

Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund?

Prioritering eller ej? Hvad er Konsekvensen? Jens Winther Jensen. Lægeforeningen

Financial Literacy among 5-7 years old children

Fysiske arbejdskrav og fitness

Når behandlingen flytter hjem: muligheder og risici. Konsensusmøde om det borgernære sundhedsvæsen. Henning Boje Andersen

Et overblik med fokus på ulighed. CT screening for lungekræft

Modtageklasser i Tønder Kommune

Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer. Niels-Chr. G. Hansen

LESSON NOTES Extensive Reading in Danish for Intermediate Learners #8 How to Interview

Faldgruber i Traume-behandling Præhospitalt, i traumemodtagelsen, på OP & ITA

Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter

Vina Nguyen HSSP July 13, 2008

Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke?

ÆLDRE OG KRÆFT. Introduktion. Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc. University of Southern Denmark. Odense University Hospital

Statistik for MPH: 7

Cross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities

FNE Temaeftermiddag Grafisk rapport. Kompetence Program. Fortolkning af AMPS resultater

Remember the Ship, Additional Work

X M Y. What is mediation? Mediation analysis an introduction. Definition

Kreftscreening generelt

Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG

Curriculum. Publications

Publikationer. Født Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet

Agenda. The need to embrace our complex health care system and learning to do so. Christian von Plessen Contributors to healthcare services in Denmark

Ledersession for ældreomsorgs-,

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Anvendelse af Sygesikringsregisteret:

Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen. Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Hvordan går det danske patienter med testis cancer?

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Skal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så?

Portal Registration. Check Junk Mail for activation . 1 Click the hyperlink to take you back to the portal to confirm your registration

Morten Rasmusen Overlæge Ph.-D Abdominalcenter K Bispebjerg Hospital Chef for tarmkræftscreening i Region Hovedstaden

Fra tavse fejlbehandlinger til aktiv stillingtagen. Beth Lilja Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Demensdagene 7. maj Nis Peter Nissen Alzheimerforeningen

Status -virker rehabilitering efter kræft

Trolling Master Bornholm 2012

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

Patientinddragelse i forskning. Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor

Bilag. Resume. Side 1 af 12

NOTIFICATION. - An expression of care

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION

To the reader: Information regarding this document

Department of Public Health. Case-control design. Katrine Strandberg-Larsen Department of Public Health, Section of Social Medicine

Barnets navn: Børnehave: Kommune: Barnets modersmål (kan være mere end et)

Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?

Egenomsorg ved kroniske sygdomme Problemstilling og afgrænsning. Svend Juul Jørgensen Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen Danmark

Basic statistics for experimental medical researchers

Titel: Barry s Bespoke Bakery

An expression of care Notification. Engelsk

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark

Laerdal Resuscitation User Network. Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

Danske erfaringer med hjemme-niv

Sådan styrker vi samarbejdet i sundhedsvæsnet om kronisk sygdom implementering af forløbsprogram KOL

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Richter 2013 Presentation Mentor: Professor Evans Philosophy Department Taylor Henderson May 31, 2013

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

Lovkrav vs. udvikling af sundhedsapps

Transkript:

Overdiagnostik & screening John Brodersen Lektor, ph.d., speciallæge i almen medicin Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk& www.screening.dk

Overdiagnostik & screening 08.00-08.25 Ole Paus 08.30-09.50 Grunnleggende begreper og forståelse. Hvorfor skjer overdiagnostikk ved screening? John Brodersen 10.00-10.15 Pause 10.15-11.40 Grunnleggende begreper og forståelse, forts. John Brodersen 08.00-08.25 Lunsj 2

Overdiagnostik & screening Det er bedre at forebygge end at helbrede er det altid rigtigt? Jo tidligere jo bedre kan det også være for tidligt? 3

Medicinsk etik Utilitarisme nytteetik Deontologi pligtetik Først og fremmest ikke skade Autonomi vs. paternalisme 4

Etik v. forebyggelse hos raske Først og fremmest ikke skade Deontologi pligtetik Autonomi Paternalisme Utilitarisme nytteetik 5

Screening -på godt og ondt God screening PKU & øjenbaggrunden hos DM Resten - et dilemma Dårlig screening PSA & Ovariecancer 6

Balancen ml. gavn og skade Gavn Skade Lav risiko? Høj risiko 7

Overdiagnostik & screening Hvad er forebyggelse? Hvad er overdiagnostik? Overdiagnostik & screening God eller dårlig screening? 8

Overdiagnostik & screening Hvad er forebyggelse? Hvad er overdiagnostik? Overdiagnostik & screening God eller dårlig screening? 9

Primary prevention Definition Action taken to prevent disease before it arises in people who feel well. Goal Decrease the incidence of disease Feels well Person perspective: Illness Secondary prevention Definition Action taken to detect disease at an early stage in people who feel well. Goal Reduce disease morbidity and mortality (non-infectious diseases) and spread (infectious diseases) Medical perspective: Disease No disease Quaternary prevention Definition Action taken to protect individuals (persons/patients) from medical interventions that arelikely to cause more harm than good. Goal Reduce overmedicalisation (overdiagnosisand overtreatment) and iatrogenenic harm Have disease Brodersen, Schwartz, Woloshin. Overdiagnosis: How cancer screening can turn indolent pathology into illness. APMIS, 2014. Feels sick Tertiary prevention Definition Action taken to reduce the symptoms and complications of disease in people who feel sick. Goal Reduce progression of disease, and improve physical functioning and quality of life 10

Overdiagnostik - definition Overdiagnosis is the diagnosis of illnesses that would never have caused patients harm but potentially exposes them to treatments where the risks outweigh the benefits. Doust & Glasziou. Is the problem that everything is a diagnosis? Australian Family Physician 42:856-859, 2013. 11

Overdiagnostik - beskrivelse Overdiagnosis occur when individuals are diagnosed with conditions that will never cause symptoms or death the ultimate criterion for overdiagnosis: at the end of life, if the person never developed a problem from her condition, she has been overdiagnosed Welch, Schwartz, Woloshin. Overdiagnosed. Making People Sick in the Pursuit of Health, Boston: Beacon Press, 2011. 12

Overdiagnostik - min definition Diagnosticering af afvigelser, abnormiteter, risikofaktorer og/eller patologiske forandringer, som aldrig vil give personen symptomer eller være årsag til at personens død. 13

Overdiagnostik - 3 områder Nedsætte grænseværdier og/eller udvide sygdomsklassifikation Opfinde nye sygdomme (disease mongering) Overdetektion ved screening 14

Overdiagnostik - hvorfor? Paradigmeskifte 15

Curative Medicine Help! 16

Traditionel medicin symptomer klinisk undersøgelse 17

Moderne medicin symptomer klinisk undersøgelse mikroskopi/mikrobiologi/medikoteknologi/epidemiologi afvigelse/abnormitet/risikofaktor/patologi diagnose 18

Preventive Medicine I have something to offer you 19

Post-moderne medicin mikroskopi/mikrobiologi/medikoteknologi/epidemiologi afvigelse/abnormitet/risikofaktor/patologi korrekt diagnose + overdiagnostik illness 20

Big data & Personalised Medicine 21

P4 or Personalised medicine Predictive Preventive Personalised Participatory 22

P4 among healthy Predictive & Preventive = Screening Incognito 23

Definition -WHO the presumptive identification of unrecognized disease or defect by application of tests, examinations, or other procedures - US Commission on Chronic Illness, 1951 Wilson & Jungner Principles and practice of screening for disease, Geneva:World Health Organization, 1968. 24

Screening coal 25

Populationsscreening Rask Syg Arbitrær skala 26

Screening -på godt og ondt GODT Nedsat dødelighed Mere skånsom behandling Tryghed for ikke at være syg ONDT Patienter i flere år Overdiagnostik Falsk tryghed Falsk alarm Overbehandling Morbiditet og mortalitet Induceret sygdom 27

Heterogenitet i vækst tumour size A B C symptom detection D E F life time and screening intervals 28

Overdiagnostik tumour size A B C symptom detection D E F life time and screening intervals 29

Overdiagnostik 30

Lungecancerscreening m. CT-skanning 17.08.05 17.11.05 01.03.06 16.10.06 10.10.07 29.11.08 26.02.09 10.08.09 10.08.09 17.08.09 31

Optimalt scenarium Esserman L., Shieh Y., & Thompson I. Rethinking Screening for Breast Cancer and Prostate Cancer. JAMA: 302 (15):1685-1692, 2009. 32

Værste scenarium Esserman L., Shieh Y., & Thompson I. Rethinking Screening for Breast Cancer and Prostate Cancer. JAMA: 302 (15):1685-1692, 2009. 33

Intermediært scenarium Esserman L., Shieh Y., & Thompson I. Rethinking Screening for Breast Cancer and Prostate Cancer. JAMA: 302 (15):1685-1692, 2009. 34

Stadieskifte Esserman L., Shieh Y., & Thompson I. Rethinking Screening for Breast Cancer and Prostate Cancer. JAMA: 302 (15):1685-1692, 2009. 35

Mammografiscreening Esserman L., Shieh Y., & Thompson I. Rethinking Screening for Breast Cancer and Prostate Cancer. JAMA: 302 (15):1685-1692, 2009. 36

PSA-screening Esserman L., Shieh Y., & Thompson I. Rethinking Screening for Breast Cancer and Prostate Cancer. JAMA: 302 (15):1685-1692, 2009. 37

PSA- screening i DK Antal prøver 18000 16000 14000 12000 10000 8000 6000 4000 2000 500 450 400 350 300 250 200 150 100 50 Antal incidente cancer prostata 0 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 0 Almen praksis er rekvirent Speciallæge/sygehus er rekvirent Incidente cancer prostatae T. O. Mukai, F. Bro, K. V. Pedersen, P. Vedsted. Brug af undersøgelse for prostataspecifikt antigen. Ugeskr.Laeger 172 (9):696-700, 2010. 38

PSA-screening Hugosson J et al. Mortality results from the Göteborg randomised population-based prostate-cancer screening trial. www.thelancet.com/oncology Published online July 1, 2010 39

PSA-screening Ilic et al. Screening for prostate cancer. Cochrane Database, 2013. 40

Thyreoideacancer i USA Brodersen, Schwartz, Woloshin. Overdiagnosis: How cancer screening can turn indolent pathology into illness. APMIS, 2014. 41

Lungecancer i USA Brodersen, Schwartz, Woloshin. Overdiagnosis: How cancer screening can turn indolent pathology into illness. APMIS, 2014. 42

Lungecancerscreening The Danish Lung Cancer Screening Trial (DLCST): Status after five years of CT screening. Saghir Z., Dirksen A., Ashraf H., Tønnesen P., Bach K., Hansen H., Rasmussen J.F., Skov B.G., Mortensen J., Thorsen H., Brodersen J., Døssing M., Seersholm N., Kofoed K.F., Clementsen P., Larsen K.R., Pedersen J.H. Thorax67 (4):296-301, 2012. 43

Lungecancerscreening The Danish Lung Cancer Screening Trial (DLCST): Status after five years of CT screening. Saghir Z., Dirksen A., Ashraf H., Tønnesen P., Bach K., Hansen H., Rasmussen J.F., Skov B.G., Mortensen J., Thorsen H., Brodersen J., Døssing M., Seersholm N., Kofoed K.F., Clementsen P., Larsen K.R., Pedersen J.H. Thorax67 (4):296-301, 2012. 44

Æggestokkekræftscreening Kvinder 55-74 år inviteret hvert år i 6 år (4 år med CA-125 + UL, derefter 2 år med CA-125): Buys B.B. et al. Effect of Screening on Ovarian Cancer Mortality. JAMA, Vol 305, No. 22, 2011, p 2295-2303 45

Æggestokkekræftscreening Kvinder 55-74 år inviteret hvert år i 6 år (4 år med CA-125 + UL, derefter 2 år med CA-125): Buys B.B. et al. Effect of Screening on Ovarian Cancer Mortality. JAMA, Vol 305, No. 22, 2011, p 2295-2303 46

Cardio-vasc. screening % 100 90 80 70 60 CVD diseases and number of risk factors 0 1 risk factor 2 risk factors 50 40 30 3 risk factors 20 10 0 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 H. Petursson et al. Can individuals with a significant risk for cardiovascular disease be adequately identified by combination of several risk factors? J.Eval.Clin.Pract. 15 (1):103-109, 2009. 47 Age CVD, diabetes and treated hypertension

Multimorbiditet Prevalence 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 29% 29% 19% 23% 20 30 40 50 60 70 Age No disease One disease Two diseases Three+ diseases Tomasdottir et al. Co-and multi-morbidity patterns in an unselected Norwegian population. European Journal for Person Centered Healthcare 2 (3):335-345, 2014. 48

Sensitivitet, specificitet, positiv og negativ prædiktiv værdi Positivt testresultat Negativt testresultat Syg Rask Sand Falsk a + b positiv (a) positiv (b) Falsk Sand c + d negativ (c) negativ (d) a + c b + d N= a+b+c+d 49

Sensitivitet, specificitet, positiv og negativ prædiktiv værdi Positivt testresultat Negativt testresultat Syg Overdiagn Rask Sand Sand Falsk a + b positiv (a) positiv (a*) positiv (b) Falsk Falsk Sand c + d negativ (c) negativ (c*) negativ (d) a + c a* + c* b + d N= a+b+ a*+c*+d 50

Sensitivitet, specificitet, positiv og negativ prædiktiv værdi Sensitivitet: = a/(a+c) Positiv prædiktiv værdi: a/(a+b) Prævalens: (a+c)/n Sensitivitet*: a+a*/(a+a*+c+c*) = Sensitivitet*: a+a*/(a+a*+c) > a/(a+c) PPV*: a+a*/(a+a*+b) >a/(a+b) Prævalens*: (a+a*+c+c*)/n = Prævalens*: (a+a*+c)/n > (a+c)/n 51

Prævalens 1% Syg Rask Positiv test 8 99 107 Negativ test 2 891 893 10 990 1.000 Sensitivitet 8/10 = 80% 52

Prævalens 1% Syg Rask Positiv test 8 99 107 Negativ test 2 891 893 10 990 1.000 Specificitet: 891/990 = 90% 53

Prævalens 1% Syg Rask Positiv test 8 99 107 Negativ test 2 891 893 10 990 1.000 Positiv prædiktiv værdi: 8/107 = 7,5% 54

Prævalens 1% Syg Rask Positiv test 8 99 107 Negativ test 2 891 893 10 990 1.000 Negativ prædiktiv værdi: 891/893 = 99,8% 55

Prævalens 1% Sensitivitet: 8/10 = 80% Specificitet: 891/990 = 90% Positiv prædiktiv værdi: 8/107 = 7,5% Negativ prædiktiv værdi: 891/893 = 99,8% Prævalens: 10/1000: 1% 56

Prævalens 1% + 50% OD Syg OD Rask Positiv test 8 4 98 110 Negativ test 2 1 887 890 10 5 985 1.000 Sensitivitet 12/14 = 86% 57

Prævalens 1% + 50% OD Syg OD Rask Positiv test 8 4 98 110 Negativ test 2 1 887 890 10 5 985 1.000 Specificitet 887/985 = 90% 58

Prævalens 1% + 50% OD Syg OD Rask Positiv test 8 4 98 110 Negativ test 2 1 887 890 10 5 985 1.000 Positive prædiktiv værdi 12/110 = 10,9% 59

Prævalens 1% + 50% OD Syg OD Rask Positiv test 8 4 98 110 Negativ test 2 1 887 890 10 5 985 1.000 Negativ prædiktiv værdi 887/890 = 99,7% 60

Prævalens 1% & OD Sensitivitet: 80% & 86% Specificitet: 891/990 = 90% & 90% Positiv prædiktiv værdi: 7,5% & 10,9% Negativ prædiktiv værdi: 99,8% & 99,7% Prævalens: 14/1000: 1,4% 61

Which proves that a cancer screening test saves lives? Wegwarth et al. Do Physicians Understand Cancer Screening Statistics? A National Survey of Primary Care Physicians in the United States. Ann Intern Med 156 (5):340-349, 2012. 62

Survival versus mortality rates Wegwarth et al. Do Physicians Understand Cancer Screening Statistics? A National Survey of Primary Care Physicians in the United States. Ann Intern Med 156 (5):340-349, 2012. 63

Survival versus mortality rates Wegwarth et al. Do Physicians Understand Cancer Screening Statistics? A National Survey of Primary Care Physicians in the United States. Ann Intern Med 156 (5):340-349, 2012. 64

Survival versus mortality rates Wegwarth et al. Do Physicians Understand Cancer Screening Statistics? A National Survey of Primary Care Physicians in the United States. Ann Intern Med 156 (5):340-349, 2012. 65

Survival versus mortality rates 66

Survival versus mortality rates Wegwarth et al. Do Physicians Understand Cancer Screening Statistics? A National Survey of Primary Care Physicians in the United States. Ann Intern Med 156 (5):340-349, 2012. 67

Survivors stories drive screening towards more overdiagnosis More Intensive Screening More Useful Screening Appears To Be Popularity paradox More Overdiagnosis More Survivor Stories 68

69