PPV skemaer (udskriftsvenlig)
|
|
|
- Tobias Svendsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet i almen praksis. Sandsynligheden forøges, når symptomet er præsenteret to gange, eller når symptomet præsenteres samtidigt med andet relevant symptom. Vores viden om symptomer på kræft har førhen baseret sig på, hvilke symptomer kræftpatienter har præsenteret ved diagnosen på sygehuset. Vi har dog brug for viden om symptomer, der præsenteres i almen praksis og deres prædiktive værdi. På dette tidspunkt kan symptomet have en anden karakter eller optræde i en helt anden sammenhæng. Endvidere er sandsynligheden for, at det rent faktisk er udtryk for kræft langt lavere end på en specialafdeling. I almen praksis illustrerer skemaerne netop, at vi har at gøre med lavprævalens diagnostik. Kun få symptomer/tegn har en PPV > 5 % i almen praksis. Men skemaerne har også sine begrænsninger. En 75-årig patient med hæmoptyse har en større risiko for lungekræft end en patient på 45-år med samme symptom, hvilket skemaet ikke kan tage højde for. Ligeledes kan skemaerne ikke vise mere end to symptomer ad gangen, og rummer ikke lægens mavefornemmelse eller resultatet af billeddiagnostiske undersøgelser. Dermed vil en positiv prædiktiv værdi alene være vejledende og må op- eller nedjusteres efter lægens kliniske skøn. Alle PPV er er beregnet i case-control studier, hvor man har anvendt oplysninger om symptompræsentation i engelske almen praksis. Hver cancerpatient over 40 år blev matchet med 5 kontroller på fødselsår, køn og praksistilknytning. Vejledning til læsning af PPV-skemaer Vejledning Øverste række De andre celler PPV (Positive Prædiktive Værdi) viser PPV for et enkelt symptom viser PPV, når patienten præsenterer to symptomer eller samme symptom af to omgange Gul farve repræsenterer PPV over 1% Orange farve repræsenterer PPV over 2% Rød farve repræsenterer PPV over 5%
2 Lungekræft, udsnit af den engelske befolkning over 40 år. Hamilton W. The CAPER studies: five case-control studies aimed at identifying and quantifying the risk of cancer in symptomatic primary care patients. Br J Cancer 2009;101(suppl 2):S80-6. Baggrundshyppighed 0,18 %.
3 Lungekræft, specifik for rygere, udsnit af den engelske befolkning over 40 år. Hamilton W. MD thesis: Towards earlier diagnosis of cancer in primary care: a population-based case-control study of colorectal, lung and prostate cancer. Bristol, 2005.
4 Kolorektalkræft, udsnit af den engelske befolkning over 40 år. Hamilton W. The CAPER studies: five case-control studies aimed at identifying and quantifying the risk of cancer in symptomatic primary care patients. Br J Cancer 2009;101(suppl 2):S80-6. Baggrundshyppighed 0,25 %
5 Prostatakræft, udsnit af den mandlige engelske befolkning over 40 år. Hamilton W. The CAPER studies: five case-control studies aimed at identifying and quantifying the risk of cancer in symptomatic primary care patients. Br J Cancer 2009;101(suppl 2):S80-6. Baggrundshyppighed mænd 0,35 %
6 Ovariekræft, udsnit af den kvindelige engelske befolkning over 40 år. Hamilton W, Peters TJ, Bankhead C, Sharp D. Risk of ovarian cancer in women with symptoms in primary care: population based case-control study. BMJ
7 Livmoderkræft, udsnit af den kvindelige engelske befolkning over 55 år. Walker S, Hyde C, Hamilton W. Risk of uterine cancer i symptomatic women in primary care: case-control study using electronic records. Br J Gen Pract 2013 Sep. Baggrundshyppighed: 720 tilfælde om året i Danmark. Udgør 4% af alle kræfttilfælde blandt kvinder. Note: Højt blodsukker henholdsvis lav hæmoglobin er defineret i forhold til normalområde.
8 Øvre gastrointestinal cancer, udsnit af den engelske befolkning over 55 år. The risk of oesophago-gastric cancer in symptomatic patients in primary care: a large case-control study using electronic records. S Stapley, T J Peters, R D Neal, P W Rose, F M Walter and W Hamilton. British Journal of Cancer, 2013.
9 Pancreascancer, udsnit af den engelske befolkning over 60 år. The risk of pancreatic cancer in symptomatic patients in primary care: a large casecontrol study using electronic records. S Stapley, T J Peters, R D Neal, P W Rose, F M Walter and W Hamilton. British Journal of Cancer, 2012.
PPV skemaer (udskriftsvenlig)
Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet
PPV skemaer (udskriftsvenlig)
Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet
Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP
Udfordringen i almen praksis. Høstakken og den Diagnostiske tragt
Udfordringen i almen praksis Høstakken og den Diagnostiske tragt Nævn et symptom, som ikke kan være tegn på kræft Det begynder i almen praksis! 90% af alle kræftpatienter præsenterer symptomer Maksimalt
set fra almen praksis
Tidlig kræftdiagnostik og radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus
Skal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så?
Skal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så? Hvad syntes I? Udviklingen af en kræftknude Tumor fører til død Tumor giver symptomer Tumorstørrelse Tumor kan detekteres Tid Tumorstørrelse
Udredning for kræft i almen praksis DEL 1
Udredning for kræft i almen praksis DEL 1 Professor Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet Kræft en del af alles liv Hver tredje får kræft Hver fjerde dør af kræft Hyppigste dødsårsag 30%
Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.
Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer
Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke?
Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke? Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis
Frede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark
, Praktiserende læge, professor, dr.med. d Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark [email protected] Fire hovedveje til succes Behandling/behandlingsmetoder
Den danske indsats - status. Frede Olesen
Den danske indsats - status Overordnet! Pakkeforløb har betydet kortere vente3der for mange pt. Godt!! Diagnosecentre bliver bedre og bedre nu mere end 15 i de 5 regioner! Læger og pa3enter gladere! Selve
Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis
Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor Research Centre for Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus University Denmark Hvis vi skal lykkes
Kræftepidemiologi. Figur 1
Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,
Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor
Ja-Nej-klinikker Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015 Peter Vedsted Professor Center for Forskning i Kræftdiagnostik i Praksis CaP Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus
UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014
UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Den 2. og 3. juni 2014 Lungekræft > 80% skyldes rygning Rammer typisk i mellem 50 og 70 års-alderen 3900 ny tilfælde årligt 1800 kvinder 2100 mænd
Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center
Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer
Optimeret diagnostik af kolorektalkræft - immunochemical faecal occult blood tests (ifobt) i almen praksis.
Optimeret diagnostik af kolorektalkræft - immunochemical faecal occult blood tests (ifobt) i almen praksis. Case Peter Jensen, 48 år. Anlægsgartner. Tidligere rask. Ryger. Gennem den sidste måned haft
Tidlig diagnostik af sjældne, alvorlige sygdomme kræft i almen praksis
Tidlig diagnostik af sjældne, alvorlige sygdomme kræft i almen praksis Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus University Den fornemste opgave ved sjælden alvorlig sygdom I almen praksis: At rejse mistanken
Tidlig diagnostik af lungecancer
Tidlig diagnostik af lungecancer Er det muligt, og nytter det? Af Louise Mahncke, Peter Vedsted og Frede Olesen Biografi Louise Mahncke er læge, arbejder på et randomiseret projekt om tidlig udredning
Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang
Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: [email protected] 65+ årige runder 1 million i
SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN
SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1998-2009 2011 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1998-2009 Sundhedsstyrelsen, Dokumentation
Vent-og-se strategi & Safety-netting i almen praksis
Vent-og-se strategi & Safety-netting i almen praksis Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus University Formål med sessionen Placere vent-og-se i en almenmedicinsk hverdag Overveje jeres egen brug af
Præsentation af symptomer i almen praksis hos patienter med cancer
VIDENSK AB Præsentation af symptomer i almen praksis hos patienter med cancer Læge Tine Nørgaard Nielsen, læge Rikke Pilegaard Hansen & adj. professor Peter Vedsted Originalartikel Aarhus Universitet,
Frede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark
, Praktiserende læge, professor, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark [email protected] Sygdoms-rejsen Støtte til efterladte Døende Terminal
Kapitel 9. KRÆFT/CANCER
Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for perioden 20 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Antallet af kræfttilfælde var i 200:
Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge
Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer
Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen
Rigshospitalet Forekomst og dødelighed Forekomst: M/K 1,18 Dødelighed: M/K 1,26 Tlf: +45 35454767 - E-mail: [email protected] & [email protected] 1 Lungekræft-uligheden Mænd i DK har 18 procent større
Alarm symptomer på kræft i befolkningen
Alarm symptomer på kræft i befolkningen Forekomst og socioøkonomi Rikke Pilsgaard Svendsen, læge, ph.d. studerende Forskningsenheden for Almen praksis Syddansk universitet, Odense. [email protected]
Social ulighed i kræftoverlevelse
Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen
Komorbiditet og operation for tarmkræft
Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: [email protected] Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som
Nøgletal for kræft august 2008
Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft august 2008 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter
Hvorfor dør de mindst syge?
Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko
Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold
Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter
FAKTAARK OM ÆGGESTOKKRÆFT. Hvad er æggestokkræft?
FAKTAARK OM ÆGGESTOKKRÆFT Hvad er æggestokkræft? ENGAGe udgiver en serie af faktaark for at øge opmærksomheden på underlivskræft og for at støtte lokale/nationale netværk i deres arbejde. Æggestokkræft
Et sammenhængende sundhedsvæsen eller bistrosyndromet! Frede Olesen
Et sammenhængende sundhedsvæsen eller bistrosyndromet! Frede Olesen Starfield og sundhedsvæsner Tre kerneværdier i et SUV Kerneydelsen - der skal flyttes sundhed Brugeren betaleren -value for money - tilfreds
Dansk Palliativ Database (DPD): Hvordan kan vi bruge den til at finde ud af
Dansk Palliativ Database (DPD): Hvordan kan vi bruge den til at finde ud af noget om selv? v/ Mogens Grønvold, overlæge, dr.med., formand for dansk palliativ database og Mathilde Rasmussen, cand.scient.san.publ.,
Hvor mange har egentlig kræft?
Hvor mange har egentlig kræft? John Brodersen Professor, speciallæge i almen medicin, ph.d. Center for Forskning & Uddannelse i Almen Medicin, IFSV, KU Forskningsenheden for Almen Praksis, Region Sjælland
[email protected] Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer
Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer [email protected] Susanne Oksbjerg Dalton Livet efter Kræft Kræftens Bekæmpelses Forskningscenter Fokus på rehabilitering efter
Prostataspecifikt antigen-test: skal skal ikke?
9 Prostataspecifikt antigen-test: skal skal ikke? Flemming Bro Få test er så vanskelige at bruge på relevant vis i praksis som prostataspecifikt antigen-testen. Den kan bruges i diagnostikken af prostatakræft,
Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet
Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: [email protected] Den kræftramtes
Hyppigheds- og associationsmål. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011
Hyppigheds- og associationsmål Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011 Læringsmål Incidens Incidens rate Incidens proportion Prævalens proportion
Er det kræft? Tina Ormstrup Røntgenafdelingen i Vejle
Er det kræft? Tina Ormstrup Røntgenafdelingen i Vejle Budskaber med hjem Lang udredningstid for kræftpatienter med ukarakteristiske symptomer Praktiserende læger har behov for let adgang til basale billeddiagnostiske
Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013. Cancerregisteret Tal og analyse
Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013 Cancerregisteret Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk
Kapitel 8. KRÆFT/CANCER
Kapitel 8. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for årene 1999-2002 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Tallene for 1999 og 2000 er validerede;
Almen praksis og palliation SFR 12-12-2014
Almen praksis og palliation SFR 12-12-2014 Anette Denker Thomas Gorlen Speciallæger i almen medicin KAPH-Speciale praksiskonsulenter Medforfattere af DSAM s Palliationsvejledning 2014 Hvad er KAP-H? Samarbejde
FAKTA OM OG REHABILITERING VED
FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)
Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet
1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft
Monitorering af pakkeforløb for kræft Årsrapport 2018
Monitorering af pakkeforløb for kræft Årsrapport 2018 Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens årsopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Patient- & Pårørendestøtte,
Kræftoverlevelse i Danmark
RAPPORT Juni 2017 Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret 2001-2015 Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Copyright Sundhedsdatastyrelsen Version 1.0 Versionsdato 7. juni 2017 Web-adresse www.sundhedsdata.dk
Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret, Tal og analyse
Kræftoverlevelse i Danmark 1998-2012 Cancerregisteret, Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk
Bilag 1: Fakta om diabetes
Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide
Epidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul. Hvordan stiller man en diagnose? Diagnostiske kriterier
Epidemiologi og biostatistik Diagnostik og screening Forelæsning, uge 5, Svend Juul Hvordan stiller man en diagnose? Symptomer - passive: patientens spontane rapport - aktive: svar på målrettede spørgsmål
Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register
Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register Kræft og komorbiditet alle skal have del i de gode resultater 6. marts 2013 Kosmopol, København Erik Jakobsen, Leder I hovedpunkter
Strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme for mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark
Oplæg Psykiatrisk Dialogforum den 28. november 2013 Strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme for mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark Forskningsresultater omkring overdødelighed
Anvendelse af Sygesikringsregisteret:
Anvendelse af Sygesikringsregisteret: Kliniske i og organisatoriske i forløb Peter Vedsted d Professor Research Unit for General Practice Research Centre for Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus
Er borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på kræft?
Dansk kræftbehandling i front har kræftplanerne løftet behandlingen i Danmark?«Er borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på kræft? Line Hvidberg, ph.d.-studerende og Anette Fischer Pedersen, postdoc. Center
Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?
Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Anne Frølich, overlæge og forskningsleder ved Bispebjerg Hospital i Region Hovedstaden Sundhedsvæsenets organisation bliver
Tanker om Ph.d.-arbejdet
Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin [email protected] Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb
Effekt af adgang til hurtig CT scanning som led i tidlig diagnostik af lungecancer i almen praksis. Klinisk, randomiseret studie.
Projektbeskrivelse for cand.med. Louise Mahncke. Effekt af adgang til hurtig CT scanning som led i tidlig diagnostik af lungecancer i almen praksis. Klinisk, randomiseret studie. Institution: Forskningsenheden
