Arbejdstilsynet, januar 2014 Daginstitutioner brancheundervisningsnotat Målgruppen for et brancheundervisningsnotat (BUN) er Arbejdstilsynets tilsynsførende med fokus på erfarne generalisttilsynsførende. Et BUN omhandler derfor ikke alt, men kun det væsentligste inden for branchen, som en erfaren tilsynsførende har brug for. Der sættes ikke skøn under regel, men der reageres altid ud fra konkrete vurderinger af forholdene på den virksomhed, hvor tilsynet finder sted. Den tilsynsførende kan også forholde sig til og reagere på andre arbejdsmiljøforhold end dem, der er nævnt i BUN et. Introduktion til branchen daginstitutioner (branchegruppe 31) Branchegruppen dækker blandt andet over vuggestuer, børnehaver, integrerede institutioner, SFO er og fritids- og ungdomsklubber, som både kan være offentligt og privat ejede. De fleste private institutioner har driftsaftale med kommunerne. Som oftest er det muligt at gennemføre besøget og tale med relevante personer. Såfremt der er flere p-enheder tilknyttet samme områdeledelse, kan det være hensigtsmæssigt at undersøge, om der kan gennemføres risikobaseret tilsyn på dem alle samtidig. I så fald følges proceduren for det risikobaserede tilsyn. Det kan være en god ide at besøge især vuggestuer og aldersintegrerede institutioner sidst på formiddagen, hvor det er muligt at observere arbejdssituationer omkring spisning, bleskift og børn, der lægges til at sove. Disse observationer kan sige noget om både psykisk og ergonomisk arbejdsmiljø. Udover pædagogiske medarbejdere beskæftiger branchen også køkkenpersonale, teknisk og administrativt personale og/eller rengøringspersonale. Medarbejderne kan både være ansat på stedet, ligesom de kan være eksternt ansat. Arbejdsmiljøproblemer Arbejdsmiljøproblem Fokus (AMP) Formelle krav Arbejdsmiljøorganisation I klyngeinstitutioner med områdeleder, er der ikke nødvendigvis en arbejdsmiljørepræsentant i hver institution, men en, der dækker hele klyngen. I selvejende institutioner med eget CVR nummer i en fælles område arbejdsmiljøorganisation, aftalt i driftsoverenskomst, skal der i AMO deltage en arbejdsmiljørepræsentant fra hver selvejende institution, hvor der er pligt til at etablere AMO. Psykisk arbejdsmiljø Arbejdsmængde: Hvordan håndteres spidsbelastninger og sygefravær? Er der tydeligt, hvilke opgaver man evt. skal fravælge ved sygefravær eller hvis uforudsete opgaver opstår? Har man klare prioriteringer og/eller retningslinjer for hvilke opgaver, der skal udføres og i hvilken kvalitet? Hvornår er fx skriftlige opgaver udført godt nok? Er der overarbejde som ikke kan afvikles? Opgaver der fortløbende udskydes, fx skriftlige opgaver? Hvordan er organiseringen af det pædagogiske arbejde Reaktionsniveau Påbud om arbejdsmiljøorganisation Påbud om at forebygge sundhedsskadelige belastninger ved stor arbejdsmængde 1
med børnene? Hvordan er organiseringen af det skriftlige arbejde? Er der fastlagt tid til dette? Arbejdes der i højt tempo? Vær opmærksom på, at tidspres også kan give højt arbejdstempo og dermed risiko for ulykker Høje følelsesmæssige krav: Hvordan støtter og bakker ledelsen op, fx i forhold til opgavefordeling og evt. følelsesmæssigt krævende arbejde? Er der en tydelig prioritering og afstemning af opgavevaretagelse og niveauet for opgaveløsning? Er der mulighed for at sparre med kollegaer om tilgang til arbejdet, og er der en fælles pædagogisk tilgang til arbejdet? Hvis der er behov for faglig hjælp og støtte til børn med særlige behov, ved man så hvor man skal henvende sig for at få hjælp? Sker der en faglig opkvalificering med hensyn til arbejde med børn med evt. særlige behov? Er der en fælles tilgang til opgaverne? Hvordan håndteres evt. klager fra forældre og samarbejdspartnere? Er medarbejderne klædt på til at håndtere evt. konflikter? Hvordan støttes de, når de opstår? Er der mulighed for kollegial sparring og støtte i forbindelse med evt. følelsesmæssigt belastende episoder? Vold og trusler: Forekommer der vold eller trusler om vold? OBS, hvis der i institutioner er børn eller unge med særlige vanskeligheder og som reagerer udadrettet med vold eller trusler. Er medarbejderne klædt på til opgaven, kender de baggrunden for en evt. problematiske adfærd, og har de redskaber til at håndtere den? Fx hvis det drejer sig om børn med en diagnose, som stiller krav til særlig indsigt og tilgang. Hvor alvorlig er en evt. forekomst af risikofaktorer og er forebyggelsen effektiv? Er der taget stilling til hvordan og hvem der håndterer evt. konflikter med potentielt truende forældre? Har man retningslinjer for håndtering af evt. episoder? Både under og efter de finder sted. Er de kendt af medarbejderne? Fungerer procedurerne? Er der etableret psykisk førstehjælp, hvis der er en særlig risiko for traumatiske hændelser? Fx ved mange og alvorlige voldsepisoder. Traumatiske hændelser: Traumatiske hændelser i daginstitutioner kan f.eks. være børns eller forældres alvorlige sygdom/død. Er der en særlig risiko for pludselige dødsfald blandt børnene? Påbud om at forebygge sundhedsskadelige belastninger ved høje følelsesmæssige krav i arbejdet Påbud eller strakspåbud om forebyggelse af vold og trusler Påbud om etablering af psykisk førstehjælp, hvis der er en særlig risiko eller strakspåbud om psykisk førstehjælp ved konkrete hændelser 2
Ergonomi Mobning: Forekommer der mobning mellem medarbejdere eller mellem medarbejdere og ledere? Er der udarbejdet en mobbepolitik og virker den? Arbejdsstillinger: Arbejdes der ved lavt inventar som lave borde og stole, bænke i garderober og på badeværelser? Kan medarbejderne indtage hensigtsmæssige arbejdsstillinger ved de forskellige arbejdsfunktioner: Ved borde, ved puslebord, når børnene hjælpes på gulv, ved leg på gulv og i garderoben? Hvordan er pladsforholdene, fx på badeværelset? Hvad er tidsudstrækningen af arbejde i sammenlignelige arbejdsstillinger? Er der fokus på ergonomien og på indarbejdelse og vedligeholdelse af gode vaner? Har medarbejderne modtaget instruktion i hvordan de i videst muligt omfang undgår uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, og føres der tilsyn med, at de følger aftalt praksis? Løft af børn: Forekommer der løft i det daglige arbejde? Kan fx ske fra og til puslebord, ved modtagelse af børn fra forældre, når børn trøstes og løftes op. Er der hæve/sænke puslebord, er der stiger ved krybberne? Benyttes de? Løftes der børn, der selv kan gå, fx op og ned fra stole med bøjle, eller kravler børnene selv op og ned? Forekommer det, at der er motorisk sent udviklede børn eller særligt tunge børn, så der kræves noget særligt i forhold til håndteringen af dem? Er medarbejderne instrueret i at undgå løft af børn i den udstrækning det er muligt? Og føres der tilsyn med, at instrukserne følges? Bæring af børn: Forekommer der bæring af børn, fx på trapper, til og fra puslebord, krybber m.m.? Løft af inventar: Fx Trip-Trap stole og krybber. Er der tænkt over, hvordan inventar håndteres? Skal krybber køres ud dagligt? Hvordan er hjul og underlag, er det nødvendigt at løfte krybberne over trin eller lignende? Trip-Trap stole kan påmonteres hjul. Der findes nye lettere udgaver af stolene. Løft af legetøj: Mooncars, cykler m.m. Hvem håndterer disse, fx når de skal ind i skuret om eftermiddagen? Er oprydningen organiseret, så det ikke er den samme medarbejder der skubber/trækker tunge legeredskaber på plads? Eller kører børnene selv Mooncars og cykler på plads? Løft og arbejdstillinger ved tilberedning af mad: Forekommer der tunge løft af store gryder eller Påbud inkl. rådgivningspåbud. Ved mistanke: Påbud efter 21 Påbud ved konstatering af hyppige eller langvarige og sammenlignelige foroverbøjninger og/eller vrid i ryg + evt. statisk arbejde. Jo lavere varighed desto flere vrid og foroverbøjninger skal konstateres, før der afgives påbud Påbud ved følgende konstatering af løft OBS på, at der i gult område skal være tale om en vis frekvens og varighed samt at få beskrevet rækkeafstanden og evt. forværrende faktorer i forbindelse med de enkelte løft. Strakspåbud ved fx risiko for akut overbelastning 3
Ulykkesrisici lignende, uhensigtsmæssige arbejdsstillinger ved borde og ved opvaskemaskine? Er der levering af tunge varer, sække med mel o.lign, eller håndtering af tunge mad og eller transportkasser? Tekniske hjælpemidler: Særlig opmærksomhed på institutioner hvor der er handikappede børn. Se efter hjælpemidler, instruktion og oplæring i brug af hjælpemidler og arbejdsrutiner. Se efter om der er foretaget eftersyn af hjælpemidlerne, hvis der er krav om det. Hvordan arbejdes der med forebyggelse af ulykker på stedet? Gennemgås evt. ulykker med henblik på læring og fremtidig forebyggelse? Påbud Påbud eller strakspåbud ved konkret ulykkesrisiko Fokus på følgende risikoområder: Fald, når man træder over halvlåge til og fra stue i stedet for at åbne den Fald/snublen ved glatføre, eller hvis der er huller i belægningen hvor man færdes, inden- og udendørs Børn der i kådhed springer op bagfra på medarbejderens ryg under påklædningssituationer Bæring af børn/mad o.a. på trapper, evt. med samtidig bæring af emner og måske manglende udsyn. Manglende oprydning på trapper og legetøj der ligger rundt omkring Ulykker i forbindelse med manuel håndtering Ulykker i køkkener Indeklima Hvordan er luftkvalitet, er der træk, kulde/varme og blænding fra vinduer? Er der dårligt fungerende ventilationsanlæg og evt. træk fra dette? Er der vinduespartier der giver problemer med varme og/eller kulde? Fx blænding og overophedning pga. manglende solafskærmning fx ved sydvendte vinduespartier? Er der kunstig belysning, som ikke er tilpasset det konkrete arbejde? Akustik/støj Er der akustikregulerende foranstaltninger, og er disse tilstrækkelige? Er der pædagogiske tiltag til dæmpning af støj? Er der tænkt over indretning? Har støjen indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø? Påbud (evt. med rådgiverpåbud). Ved mistanke: påbud efter 21 Påbud (evt. med rådgiver). Ved mistanke: påbud efter 21 Andre materialer Navn Beskrivelse Link/placering Påbud om ergonomiske belastninger Arbejdsstillinger og bevægelser Manuel håndtering Arbejde ved køkkenborde Løft af gryder i køkken BUN bilag 1 BUN bilag 2 BUN bilag 3 BUN bilag 4 Påbud om psykisk arbejdsmiljø Følelsesmæssige krav i arbejdet BUN bilag 5 At-vejledning At-vejledning D.3.1 om løft, træk og skub At-vejledning D.3.3 om forflytning, løft og anden manuel www.at. 4
håndtering af personer At-vejledning D.3.4 om arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær At-vejledning D.4.3 om voldsrisiko I forbindelse med arbejdets udførelse At-vejledning D.4.2 om mobning og seksuel chikane At-vejledning F.0.4 om forebyggelse af arbejdsulykker ulykker I små virksomheder At-vejledning F.0.5 om forebyggelse af ulykker I mellemstore og små virksomheder Interne instrukser At intern instruks nr. 12/2008 `Høreskadende støj, unødig støj og akustik. At intern instruks 2/2010, særlig indsats på børne- og unge institutioner. At intern instruks 21/2007, tilsyn i branchen døgninstitutioner og hjemmepleje. Vejviser Nr. 31 Daginstitutioner Spørgeguide Spørgeguide til daginstitutioner, SFOer, fritidshjem og klubber BAR materialer Guide til gode ergonomiske arbejdsvaner BAR-vejledning om støj BAR- SOSU www.at. www.at. Lad dog barnetwww.arbejdsmiljoweb. Om natten er der stille, men om dagen. www.arbejdsmiljøweb. Undgå ulykker www.arbejdsmiljøweb. 5