2. rejsebrev praktik i Thailand 2015
Studerendes navn: Mette Kirstein Maarup Studienummer: PS12613 E-mail: 1021575@ucn.dk Praktikperiode: 3. praktikperiode Praktik fra/til: 17.01.15 18.07.15 (officielt: 01.02.15 31.07.15) Institutionens navn: Fountain of Life, Women s Center Institutionens kontakt: 527/1 M.5 Naklua, Banglamung, Chonburi 20150, Thailand Institutionens kontakt: www.folwomencenter.wordpress.com (Min praktikplads er skaffet gennem VAID - www.vaid.dk) Institutionstype: Uddannelsescenter, dagsinstitution Målgruppe/aldersgruppe: Mennesker (kvinder) i sociale problemer alder: ca. 20-50 år Ansatte: På centret er der ansat 1 søster/nonne (thai), 1 thaiunderviser (thai), 1 frisør (thai), 1 massør (thai), 1 ITunderviser (thai), 3 kontoransatte (thai), 1 engelsk-underviser (thai), 1 kok (har flere hjælpere i køkkenet alle thai), 2 tyske frivillige - underviser i tysk, 3-4 frivillige - underviser i engelsk (amerikansk, dansk, fransk) Fysiske rammer: Fountain of Life, Women s Center har til huse i en 4- etagers bygning. På 1. salen er der køkken/kantine, kontorer, et massagelokale og et frisørlokale. På 2. salen er der kontorer, bederum, IT-lokale, 4-5 engelsklokaler og 2 tysk-lokaler. På 3. salen er der en stor fællessal, 2 thai-lokaler samt gæsteværelser til udefrakommende. På 4. salen er der en stor lejlighed, som de frivillige på centret deles om. Beliggenhed: Centret er beliggende ud til en større hovedgade ved kysten i Pattaya. Ikke langt fra hovedgaden er Beach Road og Walking Street, hvor rigtig mange barer, massageklinikker, strande og shopping muligheder findes. (Omgivelserne er rolige og trygge, men samtidig er alt inden for rækkevidde). Åbningstider: Mandag fredag: Kl. 08.30-16.00
Så er der gået 4 måneder siden, at jeg startede med at arbejde på FOLW (Fountain of Life, Women s center) i Pattaya, og jeg synes stadig, at tiden går meget hurtigt. Jeg er 2/3 dele gennem min praktikperiode og tanken om, at jeg om 2 måneder er tilbage til hverdagen i Danmark, er så underlig at forholde sig til. Kulturforskel Jeg har lært og lærer stadig rigtig meget om mig selv og andre i dette udenlandsophold. For at nævne en ting, er der selvfølgelig kulturforskellen mellem Thailand og Danmark. Det er ret tydeligt, at den thailandske kultur er meget mere traditionsbunden, end hvad vi oplever derhjemme. Familiære forhold betyder alverden for thai erne også selvom man kommer fra en familie, hvor man er blevet behandlet dårligt. De fleste vil gå rigtig langt for at være accepteret i familien og for at opretholde face, som er et vigtigt nøgleord. Face kan bl.a. opnås gennem rigdom, og for mange af de kvinder vi arbejder med, er netop dét årsagen til, at de er havnet i prostitution. Den store kulturforskel har gjort, at jeg har fået en forståelse for, at mine danske værdier ikke nødvendigvis passer til kvinderne på centret, og hele forståelsen af, hvad et godt liv er, er ikke nødvendigvis den samme hos mig, som den er hos dem. Derfor arbejder jeg meget ud fra, at jeg ikke pådutter kvinderne mine erfaringer og værdier, men i stedet forsøger at lytte, forstå og støtte kvinderne i deres værdier. Vi snakker af og til om, at man kan have forskellige forståelser, fordi man kommer fra forskellige kulturer, hvilket er okay. Vi arbejder også med emner som det gode liv og det gode ægteskab, for netop at arbejde med forskellige forståelser, hvilket har været rigtig givende (både for dem og mig selv). Ikke mindst da det i den grad giver et godt indblik i kvindernes liv og forståelse af verden. Jeg har også indstillet mig på, at jeg ikke kan redde disse kvinder ud af prostitution og andre (efter min mening) primitive forhold, da det ikke nødvendigvis er det bedste for dem. I stedet er jeg tilfreds med tanken om, at jeg (forhåbentligt) kan give dem et frirum et par timer om dagen, mens de er på centret. Udover at de lærer nogle færdigheder inden for engelsk, oplever de også, at blive accepteret som dem de er, og det håber jeg, er med til at holde dem ved godt mod (også i svære tider). En ting, der både er god og svær, er kvindernes enormt store ydmyghed og taknemmelighed. De værdsætter mig meget højt, når jeg underviser, bukker når de går forbi mig, spørg om lov til at tage deres telefon eller at gå på toilettet, og sågar om lov til at gå ind i klassen igen efter toiletbesøg. Jeg er selvfølgelig meget beæret over at blive værdsat og respekteret som underviser, men samtidig bliver relationen: underviser/studerende meget synliggjort, så i forhold til at arbejde ud fra ligeværdige relationer, føler jeg ofte, at det kan være svært, da kvinderne sætter mig så meget højere, end dem selv. Dog har jeg så småt fundet mig til rette med det, og indset, at kulturen har en stor indflydelse på dette, så jeg fokuserer derfor mere på, hvordan jeg så kan bruge den magt jeg har fået tildelt, til at støtte kvinderne i deres tro på sig selv. Derudover kan det være svært, når kvinderne så hurtigt bliver glade for én. Det er på én måde rigtig dejligt, og gør at gode relationsdannelser ofte opstår hurtigt, men det kan også gøre det en anelse svært at takle, når min rolle er pædagogstuderende og ikke veninde. Det er nemlig ikke usædvanligt, at man bliver inviteret til arrangementer ud over skolen eller at de kommer med gaver til én. I forhold til sin professionsidentitet, er det i hvert fald noget, man har rig mulighed for at arbejde her.
Undervisningen Ellers går hverdagen herude slag i slag. På undervisningenfronten er der dog sket et par ændringer, da vi er kommet ind i low season (ikke så mange turister), hvilket også betyder i Pattaya, at mange af kvinderne tager hjem til deres hometown og bliver der et stykke tid. Andre begynder at arbejde mere, og det medfører så, at der ikke er tid til at gå i skole. Det har for mig betydet, at jeg i en hel uge kun havde 1 studerende i en af mine klasser! Selvom jeg er oppe på at have 5-6 studerende i klasserne nu, er det stadigvæk en forskel fra de 10-14 som jeg hidtil har været vant til. Det kan af og til være en udfordring, aldrig helt at vide, hvem og hvor mange der kommer i skole, men det er samtidig en udfordring jeg får meget ud af, da der også kan være mange fordele ved at have få elever. Jeg bruger rigtig meget tid på at planlægge undervisning. Dels fordi de studerende i øjeblikket er så ustabile, dels fordi at jeg rigtig gerne vil variere undervisningen, da jeg i min klasse ofte har mange gamle/tidligere studerende, og derudover synes jeg, at det er sjovere og mere udfordrende for mig selv med nye øvelser og emner. Som nævnt i mit tidligere rejsebrev er det op til den enkelte underviser at tilrette sin undervisning. De eneste krav der bliver stillet er, at de studerende har lyst til at komme og har mulighed for at lære engelsk. På den måde er der rig mulighed for, at flette alt andet end tavleundervisning ind i undervisningen. Det kan af og til være frustrerende at have så frie rammer, men samtidig fedt selv at kunne planlægge og udføre metoder, så man i den grad kan få afprøvet ting, og få en masse god erfaring inden for det. Pædagogik vs. praktiksted Vi har som sagt ingen pædagogisk vejledning af hente fra vores praktikvejleder/kollegaer, og selvom vi (min medstuderende og jeg) ofte sparrer med hinanden, kræver dette praktiksted, at man er selvstændig og faglig kompetent for at kunne være i stand til at opretholde en pædagogisk referenceramme og få et så fagligt udbytte af praktikken som muligt. Det er 100% op til én selv at håndhæve dette, hvilket man skal indstille sig på, når man tager afsted. Udover undervisningen Udover undervisningen har vi en enkelt gang været i skole en lørdag, hvor en præst kom og fortalte om undervisningsplaner alla thai-style (der er vi i Danmark noget længere fremme).
En enkelt gang er turen også gået til et center for hovedsageligt kvinder og børn, der er HIVsmittede, hvor vi hørte om, hvad de gør for at hjælpe og støtte disse ofre det var meget inspirerende. Vi går fortsat også på bar walk (laver opsøgende arbejde), som nok aldrig bliver min yndlingsbeskæftigelse, men idéen med det er god, så det holder jeg mig ved. Fritiden går fortsat med at opleve Pattaya og omegn (nogle gange går turen også længere væk). Det er fantastisk at være i et land som Thailand, samtidig med at man er under uddannelse. Af og til glemmer jeg helt, at jeg faktisk studerer, da fritiden herude ofte kan føles som ferie. Derudover bruger vi meget tid på at hygge os også med de andre frivillige, vi bor sammen med. For det første er det skønt, at bo sammen med andre, og alle fungerer heldigvis godt sammen, så det er rigtig dejligt. Derudover er vi så heldige, at 3 af dem vi bor sammen med, er danske studerende fra Århus, der arbejder på et nærliggende Children s center. Det medfører, at vi kan sparre yderligere rent fagligt, og i det hele taget have nogle gode diskussioner vedrørende pædagogik i Thailand at de har en anden praktikplads end os gør, at vi kan få et større indblik i thaikulturen samt inspirere hinanden i forhold til vores eget arbejde.
Min praktik har givet og giver mig utallige oplevelser og et kendskab til den thailandske kultur, som jeg bestemt ikke ville være foruden. Jeg vil kraftigt opfordre alle Jer til, der overvejer at tage I udenlandspraktik, til at gøre det. Med en fornuftig indstilling til, at man vil have en så udbytterig praktik som muligt, og selv tager ansvaret for, at det nok skal lykkes, så er jeg sikker på, at det bliver en praktik, man i den grad kommer til at lære noget af og aldrig glemmer! Hvis I gerne vil høre mere om mit praktikstedet, området generelt eller bare har spørgsmål vedrørende udenlandspraktik, så er I mere end velkomne til at kontakte mig på mail Venlig Hilsen Mette Maarup