4 Cantón de Jesús. Santa Maria de Jesus, Guatemala. De har ikke sådan en.

Transkript

1 Studerendes navn: Adam Bisbjerg Wolff Studienummer: Ps : Praktikperiode: 2. el Praktik Periode Praktik fra til: dd.mm.år: Institutionens navn: Jardin de Amor Institutionens adresse: 4 Cantón de Jesús. Santa Maria de Jesus, Guatemala Institutionens kontakt e- mail og evt. www: De har ikke sådan en. Institutions type: Dag institution: x Døgninstitution: Målgruppe og aldersgruppe: Børn/unge: Mennesker med sociale problemer: Mennesker med nedsat funktionsevne: Alder: Alder: 6-10 Alder: Ansatte antal og uddannelsesmæssige baggrund: Der er 5 ansatte. En leder, 3 undervisere og en køkken ansvarlig. Lederen har overtaget den efter sin onkel, da han stoppede med ledelsen. De 3 undervisere har en 3 årig uddannelse bag sig. Fysiske rammer: Skolen består af 3 nybyggede klasselokaler. Et fælles toilet, og et skur der bliver brugt som køkken. Der høre en skolegård til, men da der er ved at blive bygget en mur omkring gården, er det ikke til at fortælle hvad den indebære. Det hele er en byggeplads. Beliggenhed: Den ligger i en lille by, på siden af en vulkan. Der ligger den i

2 udkanten af byen, og er omgivet af majsmarker. Åbningstider: Skolen har åben fra 8-12 og 1-5 hver dag. Der bliver kørt 3 klasser om morgnen og 2 klasser om eftermiddagen. Beskrivelse af dagligdagen illustreret med konkrete eksempler - så den får kød og blod. Herunder også en beskrivelse af hvordan du prøver at få en rolle som studerende på institutionen. Omfang 2-4 sider: Vi arbejder på en lille skole som ligger i byen Santa Maria de Jesus. Skolen er blevet startet at Julios onkel. Julio er leder af stedet nu, som bliver kørt af donationer fra forskellige organisationer. Det vil sige at de ikke får tilskud fra staten. De får blandt andet hjælp fra organisationen Mundo om vi rejser med, de giver 1500 kr. til hver af deres frivillige, og så kan vi bestemme hvad vi gerne vil bruge pengene til. Der er 3 klasser, 6-8 år, 9-14 år og 14+, hver klasse har deres egen lære som underviser dem i alt. Børnene er meget underudviklet rent fagligt, da deres familier ikke har nogen uddannelse, og de kommer fra et landbrugssamfund hvor det er vigtigere at arbejde. De børn der går på skolen kommer fra familier som ikke har råd til at sende dem af sted til offentlige skoler, og tjener under 15 kr. om ugen. Dette betyder at mange af børnene ikke har fået noget at spise før de kommer, så skolen giver dem morgenmad kl hver dag, så de er sikret af få noget mad i løbet af dagen. Når de kommer hjem, er der mange der skal hjælpe til med arbejdet, og det er ikke altid der et tid til leg i løbet af dagen. Derfor har skolen en, legedag, hver anden fredag, hvor de alle tager ned på sportspladsen og leger og børnene får lov til at være børn. En normal dag forløber således at dagen starter kl. 8, men børnene kommer mellem 8 og 8.30, alt efter om de har hjulpet med noget arbejde inden de kommer. Så er der skema indtil kl. 10, typisk motorisk træning, matematik og spansk. Så får børnene lov til at holde frikvarter i minutter og så skal de ind og spise. Det består mange gange af varm mælk, med enten cornflakes, protein

3 pulver, kakao og ris, og om torsdagen og fredagen er det bønner med ris. Så går timen i gang kvart i, og børnene har time indtil kl. 12. De sidste 3 kvarter bliver brugt på at lære om deres nation, nationalsangen, hvordan den synges og hvordan man står når man synger den (den er meget lang), det kan være lege, eller hvordan man snakker til andre og underviserne eller os, eller det kan være hvordan man opføre sig generelt i samfundet, og hvordan det er bygget op. Vi prøver at skabe aktiviteter der gerne skulle udvikle fx, grovmotorikken, eller lave sociale lege. Så børnene får en anden forståelse af at være sammen. Lege kulturen er meget anderledes end den danske legekultur. Børnene slås meget, og får lov til det, i forhold til danske institutioner. Selv kulturen, er meget åben overfor det, at slå hinanden hele tiden. De kommer af med deres frustrationer, og hierarkiet svinger hele tiden. I forhold til den danske kultur, hvor det at slås kun skal være en leg/aktivitet i pude rummet eller på legepladsen. Deres motoriske træning, om morgnen består typisk af, at læren har besluttet en form for træning. Det kan være at hoppe. Der er 24 børn i klassen, den først bliver valgt og skal fx, hoppe på et ben fra den ene ende til den anden. Derefter skal barnet sætte sig ned, og det er den næstes tur. Sådan forgår det hele vejen rundt, mens alle børnene sider og kigger på. Bagefter kan de have noget balance, og skal gå fra den ene ende til den anden, bukket forover med en telefonbog på ryggen., det kan også være Kinesisk gymnastik hvor de bare står ud foran deres plads. Det blev lidt for meget for os, så vi bestem at vi ville lave et forløb, hvor vi nogle morgner tager den med ud og laver forskellige aktiviteter, som at få pulsen op, hjælpe hinanden med at transportere en bold i hold. Hele tiden aktiviteter der skaber så lidt ventetid og holder dem i gang. Vi tilrettelægger aktiviteterne efter hvad det er læren har planlagt, selvom vi bruger en del mere tid på aktiviteterne end hun gør.

4 Vi blev spurgt om vi gerne ville lære dem noget om tal, og lavede et bingo spil, hvor de blandt andet skulle genkende tallene, på papiret og tavlen, og så blev tallene nævnt nogle gange. Således at det både var verbalt, genkendeligt og følbart. Jeg bruger noget tid på at observere børnene, for at se hvordan de agere sammen med hinanden, laver deres opgaver og hvordan de er i klassen. Det er også på denne måde, jeg valgte at tage en rolle som støtte pædagog for nogle børn. Ved at gå ind i konflikter, og hjælpe. Det er ikke altid lige nemt, da sproget er en barriere. Børnene lære blandt andet spansk i skolen, fordi de snakker Cakchiquel i landsbyen. Så det bliver på gebrokken spansk, og med lærens hjælp. Ellers må man ty til kropssprog og lyde. Det kan ende med at børnene kommer til at grine af en, men i det lange hele får man da ofte sit budskab igennem. Mange gange i timerne eller i frikvartererne er der ofte børn der kommer over for at holde en i hånden, side på skødet eller bare være ved siden af en. Mange af dem har brug for at blive set, de kommer nogle af dem fra store børneflokke på op til 15 søskende, hvor de også bor sammen med bedsteforældrene. Derfor får de

5 ikke altid så meget opmærksomhed. Jeg har en dreng som skal have et kram når han kommer, eller der er tid til det, så han ved jeg har set ham. Så han føler han er blevet set den dag af en voksen. Det giver ham også en ro, når han har fået krammet, og kroppen kan forholde sig mere rolig den første stykke tid. Der er en pige som kommer fra en stor familie, der gerne vil holde en i hånden hele vejen ned til bussen, så hun også har fået lidt omsorg. Hun siger ikke så meget, holder bare en i hånden og gå. Det er det vi kan som studerende, vi kan give dem den ekstra omsorg, lade dem blive set og lade dem føle tryghed. Vi kan gå ind og tage barnet på skødet, og bare side med det, og lade dem falde til ro. Jo oftere børnene sider hos en, jo mere begynder de at slappe af. De første par gang de gerne vil op og side, sier de i 2 min og er helt stive. Men jo mere de sider jo mere slapper de af, og man kan mærke kroppen slappe af og blive helt rolig. Vi kan også sætte os ved siden af barnet og hjælpe dem med de opgaver de skal færdiggøre. Det kan være skrive tal, tegne eller lime ting på, og bare være til hjælp og skabe ro ved bordet. Jeg kan bruge en masse erfaringer, fra institutioner i Danmark. Men det er børn som har brug for ekstra behov, og har meget brug for hjælp hele tiden. Som lederen siger, det er dumme børn. De mangler mad og omsorg fra hjemmet, og er meget underudviklet både intellektuelt og kropsmæssigt, grundet manglende uddannelse fra forældre. De glemmer ofte, og kan ikke huske sætninger og navne. De glemmer de ting de lige får fortalt og glider meget ofte væk i undervisningen. Så deri lægger meget af vores arbejde, at hjælpe, undervise og drage omsorg for børnene.