Brødrene Hartmann A/S - Lærervejledning

Brødrene Hartmann A/S - Lærervejledning Dette er lærervejledningen til det virtuelle virksomhedsbesøg på Brødrene Hartmann A/S (herefter Hartmann), som du finder på. Lærervejledningen er skrevet til undervisere i faget natur/teknik i grundskolen. Vi har bestræbt os på at skrive i et sprog uden for mange faglige termer. Derfor kan vejledningen også bruges af lærere i andre fag, som vil lave tværfaglige projekter eller af elever fra grundskolens ældste klasser, der arbejder med projektopgaver. God fornøjelse! Indhold Formålet med det virtuelle virksomhedsbesøg på Hartmann... 1 Introduktion til virksomheden Hartmann... 1 Hvordan laver man æggebakker?... 2 Elevforsøg på... 4 Lærertips til elevforsøget LAV DIN EGEN "ÆGGEBAKKE... 4 Et ekstra elevforsøg: LAV DIN EGEN ÆGGEBAKKE AF GENBRUGSPAPIR... 5 Forslag til tværfagligt samarbejde... 6 Formålet med det virtuelle virksomhedsbesøg på Hartmann Eleverne får indsigt i, hvordan æggebakker bliver lavet af genbrugspapir Eleverne får indsigt i de miljømæssige argumenter for at producere emballage af genbrugsmaterialer Eleverne møder en laborant og en ingeniør, der arbejder med æggebakker Eleverne får indsigt i fremstillingsprocessen af æggebakker Introduktion til virksomheden Hartmann Hartmann blev grundlagt i 1917 af brødrene Louis, Carl og Gunnar Hartmann. Da deres far døde, arvede de hans papirposefabrik i Lyngby. De tre brødre udviklede fabrikken, så den kom til at producere mange forskellige typer emballage og også store industrimaskiner, der producerer emballage. Brødrene havde meget forskellige talenter. Louis var god til administration og sørgede for de økonomiske forhold i virksomheden. Carl var interesseret i teknologi og kunne godt lide at eksperimentere og opfinde ting, som gjorde hverdagen lettere. Gunnar var den typiske sælger, som sørgede for at få kunder til virksomheden. I 1931 lancerede brødrene Hartmann en beholder til mælk af karton. På det tidspunkt blev al mælk i Danmark opbevaret i glasflasker. Men ingen mejerier ville skifte til mælkekartonen, og de tre brødre måtte opgive produktionen. Først mange år senere blev mælkekartonen indført i Danmark. Brødrene Hartmann fik større succes med en maskine, som kunne pakke smør i pakker. Maskinen var udviklet i samarbejde med et mejeri, der hed Fælleshåb. Maskinen blev en stor succes, og Danmark eksporterede mange pakker smør til udlandet specielt til England. I 1936 havde Gunnar besøg af en amerikaner, som ledte efter en virksomhed, som ville arbejde videre med hans ide: At fremstille en æggebakke. Carl var straks med på idéen og tog med til USA for at se, hvordan de lavede æggebakker af støbepap. Efter et år havde Carl opfundet en maskine, som kunne producere æggebakker. De æggebakker, vi bruger i dag, er stort set de samme, som Carl opfandt for omtrent 70 år siden. Side 1

Brødrene Hartmann fandt ud af, at de også kunne pakke andre ting end æg i bakker af støbepap. De producerede emballage til vinflasker og frugt som fx æbler, jordbær og blommer. I dag er Hartmann blandt de tre største producenter af emballage i verden. Af de tre, er Hartmann den eneste producent, som fokuserer på støbepap. Andre produkter Udover æggebakker laver Hartmann også andre produkter: Bakker til frugt, fx meloner Emballage til industriprodukter fx mobiltelefoner, computerdele, elpærer, køkkenmaskiner, PlayStation2 og meget mere. Derudover producerer Hartmann papir og karton på Skjern Papirfabrik. Her fremstiller man fx den pap, som er inden i ringbind, og de rør, som køkkenrulle, toiletpapir, bogbind og gavepapir er rullet op på, når man køber det. Hartmann har produktion i 10 lande udover Danmark, bla. Finland, Tyskland og Ungarn, og har underafdelinger i 20 lande. Hvordan laver man æggebakker? Genbrugspapir Hartmann har produceret æggebakker i omtrent 70 år. Den vigtigste råvare i æggebakkerne er genbrugspapir. Danmark bruger ca. 400.000 tons genbrugspapir om året. Heraf bruger Hartmann 100.000 tons. Hartmann bruger tre typer genbrugspapir: Indsamlet genbrugspapir fra genbrugscontainere, Ulæste aviser fra trykkerier, som har trykt forkert eller for mange aviser, Ulæste ugeblade fra trykkerier, som har trykt forkert eller for mange blade, samt usolgte blade fra kiosker. Den papirmasse, som bruges til æggebakker, skal indeholde en fjerdedel ugeblade og tre fjerdedele aviser. Ugebladene indeholder flere fyldstoffer end aviserne. Fyldstofferne er fx kalk, som bliver brugt til at fylde hullerne ud imellem fibrene i papiret. Det giver den glatte overflade i glittet papir. Der er ca. 30% fyldstoffer i ugeblade. Herudover indeholder ugebladene ca. lige meget træmasse og cellulose. Træmasse er 100% naturfibre, der er lavet ved at rive og slibe træ til spåner. Spånerne består af cellulose, hæmicellulose og lignin. Hvis man behandler træmassen kemisk, kan man udskille den rene cellulose. Den rene cellulose giver et hvidere papir, der ikke falmer i sollys. Aviserne indeholder kun ganske få fyldstoffer (ca. 1%). Træmasse udgør den største del af avispapir (ca. 90%) derudover er der ca. 10% cellulose. Cellulosen i papir og ugeblade giver styrke til papiret, fordi fibrene i cellulose er af høj kvalitet. Træmassen er mere fleksibel og stabiliserer formen på æggebakkerne. Der skal være det rigtige forhold mellem træmasse, cellulose og fyldstoffer i det genbrugspapir, som bliver brugt til at lave æggebakker. Hvis der er for mange fyldstoffer, bliver papirmassen for basisk, dvs. phværdien stiger, og så binder massen ikke så godt. Hvis der til gengæld ikke er nok fyldstoffer i papirmassen, Side 2

kan vandet ikke så let blive presset ud af papirmassen. Det er vigtigt, at aviserne ikke bliver for gamle, inden de bliver omdannet til papirmasse. Hvis de er mere end 3 måneder gamle, er det svært at fjerne tryksværten fra aviserne, og så får æggebakkerne ikke den rigtige farve. Produktionsprocessen Genbrugspapiret bliver blandet med 95% varmt vand (ca. 50 grader) og blendet i en stor tank. Det tager ca. 20 minutter, før papirmassen har den rigtige konsistens. Papirmassen bliver ført over i en tank, hvor den bliver renset for klips og andre metaldele, glas og småsten. I et tredje kar bliver papirmassen renset for tryksværte, så farven på æggebakkerne ikke bliver for grå. Processen foregår på samme måde, som når du vasker hænder med varmt vand og sæbe. Der bliver tilsat luftbobler, som får sæben til at skumme op. Når sæben har bundet tryksværten, bliver den skummet væk fra papirmassen. Tryksværten bliver så fjernet fra sæben og kan bruges som fyldstof i beton eller tegl. Der bliver også tilsat brintoverilte for at blege papirmassen. Papirmassen bliver tilsat aluminiumsulfat for at justere ph-værdien. Papirmassen skal have den rigtige phværdi for at limen kan binde. Nu er der 3 gange så meget vand som tørstof i æggebakken. Æggebakken kan lige præcis stå oprejst ved egen kraft, og nu skal den tørres. Det foregår i en tørreovn, der er 150 grader varm. Det tager 13 minutter at tørre æggebakken. Overfladen er stadig ikke helt pæn, og kanterne på æggebakken kan bue lidt. Derfor skal æggebakken gennem en efterpresser. Æggebakken bliver sprøjtet med vand og lidt sæbe og presset af en form. Nu er æggebakken klar til at blive trykt og pakket. Herefter bliver der blandet lim i papirmassen. Limen sørger for, at æggebakkerne bliver vandafvisende. Hvis der ikke tilsættes lim, vil æggebakkerne gå i opløsning, hvis de bliver stænket med vand, og suge vand til sig, hvis de er i et fugtigt rum. Papirmassen kan tilsættes et farvestof for at gøre æggebakkerne flotte at se på. Herefter suges papirmassen ind igennem en si, der er formet som en æggebakke. På den måde bliver vandet sorteret fra papirmassen. Æggebakken bliver pustet væk fra formen igen og fanges nu af en anden form, som presser bakken fra den anden side. Hartmanns produktion af æggebakker Hartmann producerer 540.000 æggebakker i døgnet på fabrikken. Kun 4,5% af de æggebakker, som bliver lavet hos Hartmann i Tønder, bliver solgt i Danmark. Langt de fleste æggebakker bliver eksporteret til England og Tyskland. I hele Europa bliver omkring halvdelen af alle æggebakker produceret hos Hartmann. Side 3

Elevforsøg på HVAD HOLDER EN ÆGGEBAKKE TIL? LAV DIN EGEN ÆGGEBAKKE Lærertips til elevforsøget LAV DIN EGEN ÆGGEBAKKE Forsøgene, der er beskrevet under LAV DIN EGEN ÆGGEBAKKE, kan udvikle sig til en konkurrence i faldteknik, hvor hver elevgruppe fremlægger deres løsning til at beskytte æggene for klassen. Tiden mellem lektionerne kan bruges som perioder, hvor eleverne kommer med nye input til forbedringer af deres løsninger på faldteknik. Materialet på computeren kan anvendes som inspiration til emnet Faldteknik samt give eleverne en ide om, hvordan man løser problemet i virkeligheden. Side 4

Et ekstra elevforsøg: LAV DIN EGEN ÆGGEBAKKE AF GENBRUGSPAPIR Dette forsøg er ikke beskrevet på elevsiderne, da det kræver, at eleverne bruger blender og kogende vand. Mange har måske prøvet at lave genbrugspapir. Man kan faktisk også lave sin egen æggebakke. Det kræver bare, at der er lidt mindre vand i papirmassen. Du skal bruge: Et stort badekar eller en anden stor beholder 11 liter kogende vand Avispapir og papir fra ugeblade En gammel blender Træ og trådnet eller en si Sådan gør du: Riv aviser og ugeblade i små stykker på størrelse med et frimærke. Der skal bruges 250 gr. papirstykker, hvoraf ca. en fjerdedel skal være ugeblade og tre fjerdedele aviser. Læg papirstykkerne i blød i ca. 11 liter kogende vand i et døgns tid. Du kan også afkorte tiden, så skal din blender bare arbejde hårdere. Fyld lidt papir og vand i blenderen ad gangen og blend det, til det har en ensartet konsistens. Sådan fortsætter du, til alt papiret er blendet. Nu skal æggebakken formes. Enten kan du bygge en form af en træramme med trådnet. Trådnettet sættes fast på trærammen med en klipsemaskine. En anden mulighed er at bruge en si. En stor si giver en strudseæggebakke, en tesi kan måske blive en eneræggebakke til et enkelt æg. Træk formen gennem papirmassen og lad den tørre i et par dage. Du skal ikke presse vandet ud af papirmassen, men lade det dryppe af. Sæt den evt. på et varmeapparat, når den er dryppet af. Så kan æggebakken forsigtigt fjernes. Side 5

Resten af papirmassen kan bruges til at forme små figurer af. Forslag til tværfagligt samarbejde Forløbet om Hartmann og æggebakker kan udføres med en miljømæssig vinkel. På hjemmesiden Mærk Miljøet, der er udarbejdet af NET-Produktion i samarbejde med DR Undervisning, kan du læse mere om genbrug af papir: www.ecolabel.medietimen.dk/ Side 6