Det siger FOAs medlemmer om medicinering af demente FOA undersøgte i december 2010, hvilke opgaver medlemmerne fra Social- og sundhedssektoren har i forbindelse med medicingivning til demente. FOA Kampagne og analyse December 2010 Undersøgelsen blev gennemført via forbundets elektroniske medlemspanel i perioden 29. november til 7. december 2010. 388 medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren svarede på spørgsmålene om medicingivning til demente. Spørgsmålene blev stillet til et udvalg af medlemmerne fra Social- og Sundhedssektoren, som arbejder i hjemmeplejen, plejecentre/plejehjem eller i socialpsykiatrien, og som samtidig hører til en af følgende 6 faggrupper: hjemmehjælpere, plejehjemsassistenter, plejere, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere og sygehjælpere. Medlemmerne blev også stillet spørgsmål om andre emner. I hele undersøgelsen deltog 1.554 erhvervsaktive medlemmer. Det svarer til 52 procent af de inviterede. 107 medlemmer eller 4 procent har afgivet nogen svar. Hovedresultaterne er: 55 procent af FOAs medlemmer, som arbejder i hjemmeplejen, på plejecentre/plejehjem og i socialpsykiatrien, arbejder med medicinering af demente. Det er svarene fra disse medlemmer, som bliver behandlet i notatet. Halvdelen af medlemmerne mener, at der i fremtiden bør være mulighed for at ansøge om brug af tvang. Kun 1 ud af 5 medlemmer er tilfredse med reglerne, som de er i dag. Kun 1 procent af medlemmerne mener, at det er i orden at bruge fysisk tvang over for demente, som ikke vil tage deres medicin. Flere, nemlig 33 procent, mener, at det er i orden at narre den demente til at tage medicin. 41 procent af de adspurgte medlemmer, har prøvet at give medicinen skjult til en dement borger. Hvert fjerde medlem oplever pres fra pårørende om at udøve tvang mod demente i medicingivningen. Hvert fjerde medlem oplever det som manglende omsorgspligt, hvis det ikke lykkes at få en dement til at tage sin medicin. 9 ud af 10 medlemmer har mulighed for at få vejledning fra en demenskoordinator. Lidt over halvdelen af medlemmerne kender reglerne og mulighederne for at søge om tilladelse til at bruge tvang over for demente, som ikke vil bades. Det er tilladt ifølge Serviceloven. Lidt over halvdelen af medlemmerne kender reglerne omkring medicinering. Det er ikke tilladt at anvende fysisk tvang eller at give medicinen skjult uden den dementes vidende. Det er kun tilladt at informere den demente om konsekvensen af at man ikke tager sin medicin. Det er reglerne efter sundhedsloven. 39 procent af medlemmerne føler, at de er godt inde i Servicelovens regler om brug af magtanvendelse.
Hvem arbejder med medicinering af demente? 55 procent af de adspurgte medlemmer i hjemmeplejen, på plejehjem/plejecentre og i socialpsykiatrien arbejder med medicinering af demente. Til sammenligning viste en FOA-undersøgelse fra efteråret 2009, at 82 procent af alle medlemmer i social- og sundhedssektoren i primærsektoren arbejder med medicingivning generelt. Figur 1. Arbejder du med medicinering af demente borgere? (n=714) Fordelt på faggruppe. 10 9 8 7 6 4 3 2 1 7% 59% 33% 2% 1% 25% 27% 54% 44% 62% 93% 75% 73% 55% 44% 38% 7% Her er der forskelle mellem de enkelte faggrupper. Flest social- og sundhedsassistenter og plejehjemsassistenter arbejder med medicinering af demente. Det gælder henholdsvis 73 og 75 procent. 44 procent af social- og sundhedsassistenterne, 38 procent af sygehjælperne og 33 procent af hjemmehjælperne arbejder med medicinering af demente. Kun 7 procent af plejerne arbejder med medicinering af demente. Figur 2 nedenfor viser, hvor mange der arbejder med medicinering af demente på de enkelte arbejdssteder.
Figur 2. Arbejder du med medicinering af demente borgere? (n=714) Fordelt på arbejdssted. 10 9 8 7 6 4 3 2 1 2% 1% 1% 55% 29% 44% 81% 43% 7 55% 19% Der er flest ansatte på plejehjem og plejecentre, der arbejder med medicinering af demente. Det gælder 70 procent. I hjemmeplejen gælder det 43 procent, og i socialpsykiatrien er det 19 procent.
Erfaringer med medicinering af demente Hvis en dement borger ikke vil tage sin medicin, skriver 69 procent af medlemmerne det i journalen. 77 procent prøver at tale med borgeren om vigtigheden i at tage medicinen. Der er kun små forskelle mellem faggrupperne. Figur 3. Hvad gør du i en situation, hvor en dement ikke vil tage sin medicin? Sæt gerne flere krydser Fordelt på uddannelse. Kun faggrupper med mere end 20 svar er vist. (n=391) 9 8 7 6 4 3 2 1 77% 77% 76% 76% 75% 77% 71% 75% 65% 69% 29% 21% 24% 23% 18% 3% 3% 4% 3% Skriver, at borgeren ikke vil have sin medicin Prøver at tale med borgeren om, at det er vigtigt at tage sin medicin Andet / ikke relevant 23 procent svarer andet. Mange medlemmer skriver her, at de venter til senere eller prøver på andre måder at overbevise den demente. Det kan for eksempel være at lade en kollega overtage situationen. Mange skriver også, at de informerer læge eller sygeplejerske om situationen. Andre skriver, at de dokumenterer situationen grundigt, og enkelte nævner også, at de indberetter situationen som en utilsigtet hændelse. Skjult medicin 41 procent af de adspurgte medlemmer har fået en dement borger til at tage sin medicin på en skjult måde. 54 procent svarer nej, og 5 procent svarer ved ikke. Plejehjemsassistenter og sygehjælpere ligger her lidt over gennemsnittet. Her har henholdsvis 62 og 57 procent skjult medicinen for en dement borger.
Figur 4. Har du nogen sinde fået en dement borger til at tage sin medicin på en skjult måde? (Eksempelvis ved at skjule medicinen i maden). Fordelt på faggruppe. (n=391) 10 9 8 7 6 4 3 2 1 3% 6% 5% 4% 5% 58% 56% 33% 39% 54% 39% 38% 62% 57% 41% Ved ikke/husk er ikke Medlemmer, der har svaret ja, er spurgt, hvordan de skjulte medicinen. Mange svarer, at medicinen er knust i eksempelvis yoghurt eller lagt under pålægget på brødet. Flydende medicin er dryppet i kaffen. Mange skriver også, at de enten oplyser borgeren om, at medicinen er skjult eller dokumenterer det i journalen, for eksempel denne social- og sundhedsassistent:, jeg har skjult medicin f.eks. i et stykke chokolade - men den demente er informeret om dette, skønt at den demente ikke altid forstår tingene. Andre medlemmer beskriver, hvordan det tidligere var praksis at skjule medicinen, men at de for mange år siden er gået væk fra det. Det kan også forklare, hvorfor flere plejehjemsassistenter og sygehjælpere, de to gamle faggrupper, har oplevet at skjule medicinen.
1 ud af 4 medlemmer oplever pres fra pårørende 1 ud af 4 medlemmer har oplevet pres fra pårørende, om at udøve tvang mod demente, som ikke ønsker deres medicin. Det viser figur 5 nedenfor. Her er kun mindre forskelle mellem faggrupperne. Social- og sundhedshjælpere og plejehjemsassistenter har en tendens til at opleve mindre pres end andre. Det gælder også ansatte i socialpsykiatrien. Her er det kun 6 procent, der har oplevet pres fra pårørende (figur ikke vist). Figur 5. Oplever du pres fra de pårørende om tvang, når deres demente familiemedlem ikke tager medicinen? Fordelt på uddannelse (n=391) 10 9 12% 8% 14% 4% 9% 8 7 6 4 3 68% 65% 67% 68% 66% 2 1 21% 28% 19% 29% 25%
Demenskoordinator 9 ud af 10 medlemmer har mulighed for at få vejledning af en demenskoordinator, der kender reglerne om magtanvendelse/tvang i forbindelse med medicinering. Her er der ingen væsentlige forskelle mellem faggrupperne. Blandt medlemmer i socialpsykiatrien er det dog kun 56 procent af medlemmerne, der har mulighed for at få vejledning fra en demenskoordinator (figur ikke vist). Figur 6. Har du mulighed for at få vejledning af en demenskoordinator, der kender reglerne om magtanvendelse/tvang og medicinering? (n=391) 10 9 8 7 6 4 3 2 1 8% 5% 5% 7% 6% 4% 5% 4% 4% 87% 91% 95% 89% 9
Holdninger til medicinering af demente Omsorgspligt 1 ud af 4 FOA-medlemmer oplever det som manglende omsorgspligt, når den demente ikke vil tage sin medicin, selvom der forsøgt med motivation. 2 ud af 3 medlemmer svarer nej, og 1 ud af 10 svarer ved ikke. Her er ingen væsentlige forskelle mellem faggrupperne. Figur 7. Oplever du det som manglende omsorgspligt, når den demente ikke vil tage sin medicin, selvom du forsøger at motivere den demente med din faglighed? (n=391) 10 9 8 7 6 4 3 2 1 11% 11% 11% 11% 64% 65% 71% 57% 65% 25% 24% 24% 32% 24%
Magtanvendelse Kun 1 procent af medlemmerne mener, at det er i orden at bruge fysisk tvang over for demente, som ikke vil tage deres medicin. Flere, nemlig 33 procent, mener, at det er i orden at narre den demente til at tage medicin. Figur 8. Hvordan vil du have det med at få en dement borger til at tage sin medicin imod hendes eller hans vilje? Ved fysisk tvang n=391) 10 9 8 7 6 4 3 2 1 7% 4% 4% 5% 4% 2% 5% 93% 9 95% 96% 91% 2% 1% Andet, skriv gerne hvad: Det vil ikke være i orden Det vil være i orden
Spørger man i stedet medlemmerne, om de kunne narre den demente borger til at tage medicinen er billedet mindre entydig. 1 ud af 3 synes det vil være i orden at narre den demente til at tage medicinen mod dennes vilje. 46 procent mener ikke det er i orden. 7 procent svarer ved ikke. Figur 9. Hvordan vil du have det med at få en dement borger til at tage sin medicin imod hendes eller hans vilje? Ved at narre borgeren (n=391) 10 9 8 7 6 4 3 2 1 5% 6% 9% 7% 7% 19% 14% 13% 18% 15% 52% 39% 46% 24% 3 39% 25% 33% Andet Det vil ikke være i orden Det vil være i orden 15 procent svarer andet. Det gælder medlemmer, som mener, det kan være ok, hvis det er livsvigtig medicin for eksempel mod en lungebetændelse, og hvis forløbet efterfølgende dokumenteres grundigt. En social- og sundhedshjælper skriver følgende: Det ville jeg have det rigtig skidt med - med mindre, der kom en lovændring, så det var fuldt legalt at gøre dette. Magt synes jeg kun hører hjemme i psykiatrien. Ser man på faggrupperne, er der en tendens til, at social- og sundhedshjælperne er mere positive end andre over for at kunne narre den demente borger til at tage medicinen. Her mener 39 procent, at det er i orden.
Viden om medicinering af demente Medlemmerne er stillet 2 spørgsmål for at teste deres viden om reglerne for medicingivning. Lidt over halvdelen af de adspurgte medlemmer mener, at man kan ansøge om brug af magt/tvang, hvis en dement borger ikke vil have børstet tænder eller vil bades. 27 procent svarer nej. 20 procent svarer ved ikke. Her er igen ingen væsentlige forskelle mellem faggrupperne. Det er tilladt ifølge Sundhedsloven. Figur 80. Kan man ansøge om at bruge magt/tvang, hvis en dement borger ikke vil have børstet tænder eller bades? (n=388) 10 9 8 7 6 22% 18% 14% 24% 27% 29% 25% 2 18% 27% 4 3 2 51% 53% 62% 57% 53% 1
Pædagogiske tiltag 55 procent af de adspurgte medlemmer mener, at det er i strid med Sundhedsloven, at bruge pædagogiske tiltag, motivering eller snyd for at få en borger til at tage sin medicin. Vel og mærke hvis sker uden samtykke. Det er også det korrekte svar. Det er i 19 procent svarer, at det ikke er i strid med loven, og 26 procent svarer ved ikke. 79 procent af sygehjælpere og 76 procent af plejehjemsassistenterne mener det er lovligt. Det gælder 56 procent af social- og sundhedsassistenterne, og 44 procent af social- og sundhedshjælperne. Flest social- og sundhedshjælpere svarer ved ikke (41 procent). Figur 11. Er pædagogiske tiltag, motivering og "snyd" for at få en borger til at tage sin medicin i strid med sundhedsloven, hvis det sker uden samtykke? Fordelt på faggruppe. (n=388) 10 9 8 7 6 41% 19% 19% 5% 25% 14% 7% 26% 19% 4 3 2 1 15% 44% 56% 76% 79% 55%
Medlemmernes egen vurdering: 39 procent kender servicelovens regler 39 procent af de adspurgte medlemmer mener, at de er godt inde i servicelovens regler om brug af tvang og magt. Den samme andel, nemlig 39 procent, svarer, at de ikke er godt inde i reglerne. 21 procent svarer ved ikke. Social- og sundhedshjælperne er de mest usikre. Her svarer 29 procent, at de føler sig godt inde i reglerne. Mest sikre er omvendt social- og sundhedsassistenterne, hvor 46 procent føler sig godt inde i reglerne. Her er der også en lille tendens til, at medlemmer, som arbejder på plejehjem/plejecenter er lidt mere sikre på reglerne, men forskellen er ikke statistisk signifikant (figur ikke vist). Figur 12. Føler du dig godt inde i servicelovens regler om brug af tvang/magt? Fordelt på faggruppe. (n=388) 10 9 8 7 6 4 21% 2 14% 34% 43% 29% 36% 21% 39% 3 2 1 29% 46% 43% 36% 39%
Medlemmernes holdning: Man skal kunne ansøge om tvang Næsten halvdelen af de adspurgte medlemmer (48 procent) svarer, at der skal være mulighed for at søge om brug af tvang ved medicinering, sårpleje og lignende over for demente. 22 procent mener, at reglerne er fine som de er, og at den demente selv skal bestemme. 15 procent svarer ved ikke, og andre 15 procent svarer andet. Der er ingen klare forskelle mellem faggrupperne. Figur 13. Hvordan synes du, at reglerne skal være, for at den demente borger får sin medicin? Fordelt på uddannelse (n=388) 10 9 8 7 6 4 3 2 1 19% 12% 14% 14% 15% 11% 16% 19% 11% 15% 46% 49% 48% 57% 48% 24% 23% 19% 18% 22% Andet Der skal være mulighed for at ansøge om tvang ved medicinering, sårpleje mm. Reglerne er fine, som de er. Den demente skal selv bestemme. De, der har svaret andet, har også kunne begrunde deres svar. Det gælder primært medlemmer, som mener reglerne skal være mere fleksible, end de er i dag, og andre der mener, at reglerne kun skal udvides, hvis der er tale om livsvigtig medicin. En plejehjemsassistent skriver følgende: Der skal tages hensyn til borgeren, og denne skal kunne tage vare på sig selv. Hvis man lukkede øjnene og lod alt ske efter den dementes mening, kunne det hurtigt blive omsorgssvigt. Meget svær balancegang. En social- og sundhedshjælper har følgende forslag: Ligesom man kan snakke om livsforlængende behandling og organdonation, bør man også kunne tale om eventuel tvangsmedicinering, mens patienten er rask eller nogenlunde rask, så man selv kan tage stilling til spørgsmålet, inden man selv bliver dement.