Lærdomme fra helligdommen

4 Lærdomme fra helligdommen TIL SABBATTEN 26. OKTOBER 2013 Ugens vers Introduktion De skal lave mig en helligdom, så vil jeg tage bolig hos dem (2 Mos 25,8). Helligdommen er en af Guds vigtigste metoder til at undervise os om evangeliets betydning. I denne uges studium af helligdommen vil nedenstående illustration være nyttig. NORD Forgården 25 x 50 m Tabernaklet VEST 5 m Pagtens ark Brændofferalteret Røgelsesalteret Skuebrødsbordet Lysestagen Vandkummen ØST 5 m 10 m SYD Denne uges studium vil fokusere på nogle af de vigtigste lærdomme fra den jordiske helligdom. Vi vil senere studere selve offersystemet. Ugens tekster 2 Mos 40,9-10 3 Mos 19,2 1 Pet 1,14-16 2 Mos 31,2-11 Rom 3,25-28 1 Kong 8,31-53 Sl 73,1-17 38

SØNDAG 20. OKTOBER 2013 Stedet for Guds nærværelse 2 Mos 25,8 Hvad var hensigten med den jordiske helligdom i ørkenen ifølge denne tekst? Hvilken forbløffende sandhed lærer vi derved om Guds kærlighed til os? I Edens have førte synd til et brud på et forhold mellem Gud og mennesker, hvor de kunne tale sammen ansigt til ansigt. Synden medførte, at vores første forældre mistede det direkte samfund med Gud. Men Skaberen ønskede stadigvæk at drage os til sig og opleve et dybt pagtsforhold med den faldne menneskeslægt. Straks begyndte han derfor en proces i Edens have. Århundreder senere, da han frelste Israels folk ud af Egypten og oprettede helligdommen og offersystemet, tog Gud igen initiativet til at føre menneskeheden tilbage til fællesskab med sig. Helligdommen vidner altså om Guds vedblivende ønske om at bo iblandt sit folk. Dette er Guds initiativ (Sl 132,13-14). Hans overordnede hensigt er et personligt forhold, og helligdommen var hans måde at opnå det på. Helligdommen er det konkrete bevis for Guds tilstedeværelse hos sit folk på jorden. Ud fra beskrivelsen i 4 Mos 2 er det tydeligt, at tabernaklet var placeret i midten af det kvadratiske område, som udgjorde deres lejr. I oldtiden var dette stedet, hvor kongen ville placere sit telt. Tabernaklet symboliserer altså, at Gud er Israels konge. Levitterne rejste deres telte rundt om tabernaklet (4 Mos 1,53), mens de andre stammer anbragte deres i grupper af tre på afstand af helligdommen (4 Mos 2,2). Dette illustrerer på en meget direkte måde både Guds nærhed og hans afstand. En anden hensigt med helligdommen var at sørge for et sted for en centraliseret, guddommelig oprettet gudstjenesteordning. Men da Gud i sin hellighed ikke kan bo midt iblandt menneskers urenhed og synd, sørgede han for en ordning med ofringer og gaver, gennem hvilke vanhellige mennesker kunne leve og forblive i en hellig Guds nærhed. I denne sammenhæng viser helligdommen altså detaljer mht. frelsesplanen, som indbefatter ikke alene ofrene, men også præsternes tjeneste, som er en væsentlig del af denne plan. Til at tænke over I helligdommen fornedrede universets skaber, ved hvem alt er blevet til (se Joh 1,1-3), sig til at bo iblandt hjemløse omrejsende i ørkenen. Hvordan kan dette faktum hjælpe os til ikke at nære fordomme pga. etniske, kulturelle eller klassemæssige forskelle? 39

MANDAG 21. OKTOBER 2013 I skal være hellige Du skal tage salvningsolien og salve boligen og alt, hvad der er i den, og hellige den og hele dens udstyr, så den bliver hellig. Du skal salve brændofferalteret og alle redskaberne til det og hellige det, så alteret bliver højhelligt (3 Mos 40,9-10). Denne tekst viser os, at helligdommen skulle betragtes som hellig. Den grundlæggende ide med hellighed er at være sat til side, at være enestående i sammenhæng med at tilhøre Gud. Den gudstjeneste, som almindeligvis foregik, var bindeleddet mellem Gud og Israel. Det var meningen, at ofringen af dyr skulle pege frem imod Kristi offer og derved opretholde en urokkelig tro i folkets hjerte på den kommende frelser. For at Gud kunne acceptere deres ofre og vedblive at bo iblandt dem, og folket samtidigt kunne opnå den rigtige forståelse af frelsesplanen og af deres pligt, var det af allerstørste vigtighed, at hjertets hellighed og et rent liv, ærefrygt for Gud og streng lydighed imod hans befalinger blev opretholdt af alle med tilknytning til helligdommen. (Ellen White, The SDA Bible Commentary, 2. bind, s. 1010.) 3 Mos 19,2 1 Pet 1,14-16 Hvad er hovedbegrundelsen for, at folket skulle være hellige? Guds hellighed forvandler os og gør os anderledes. Hans hellighed er den ultimative motivation for hans folks moralske opførsel på alle livets områder (se 3 Mos 19), hvad enten det er lydighed imod spisereglerne (3 Mos 11,44-45), respekt for præsterne (3 Mos 21,8) eller ikke at tilpasse sig tidligere lyster (1 Pet 1,14). Det er tydeligt, at Gud ønsker, at vi skal vokse i hellighed, idet vi får et nærmere forhold til ham. Denne forandring kan kun ske ved, at vi overgiver selvet og vores syndige natur til ham og er villige til at gøre det, som er ret, uanset følgerne. Til at tænke over Tænk over dit liv, dine vaner, hvad du synes om, dine aktiviteter, etc. Hvor meget af det, du er og gør kan betegnes som helligt? 40

TIRSDAG 22. OKTOBER 2013 Helligdommens møblement 2 Mos 31,2-11 Hvad fortæller disse vers os om, hvordan de forskellige ting i helligdommen skulle fremstilles? Hvilken sammenhæng er der med 1 Mos 1,2? (Se også 2 Mos 25,9.) Af alle de forskellige ting i helligdommen var Vidnesbyrdets ark det overordnede symbol på Guds tilstedeværelse og hellighed. Navnet kommer af de to stentavler med de ti bud, som kaldes Vidnesbyrdet (2 Mos 32,15-16), og som blev placeret i arken (2 Mos 25,16. 21). Oven på arken blev sonedækket placeret, samt to keruber, der dækkede sonedækket med deres vinger (2 Mos 25,17-21). Betegnelsen sonedækket er passende; for det minder os om, at vores barmhjertige og nådige Gud har forsonet folket med sig selv og givet dem enhver mulighed for at vedblive i et pagtsforhold til ham. Dette er stedet, hvor soning for folket og helligdommen fandt sted en gang om året på Forsoningsdagen (Yom Kippur på hebraisk) (3 Mos 16,14-16). I Rom 3,25 omtaler Paulus Jesus som sonedækket (normalt oversat med sonoffer); for Jesus selv er soningsstedet, han, hvorigennem Gud har gjort soning for vores synder. I det Hellige, den første afdeling i helligdommen, lyste lysestagen uden ophør (3 Mos 24,1-4) og røgelsesalteret frembragte den beskyttende røg, som skjulte Guds tilstedeværelse for præsten (3 Mos 16,12-13). På skuebrødsbordet skulle der ligge 12 brød, et for hver af de 12 stammer i Israel. Der var også fade, skåle og kander på bordet. Vi har ikke mange oplysninger om disse tings betydning; men det ser ud til, at de symboliserede de forskellige ting i forbindelse med et pagtsmålstid (tænk over 2 Mos 24,11) og skulle tjene som en konstant påmindelse om Guds pagt med sit folk. Til at tænke over Læs Rom 3,25-28. Hvilket stort håb har vi i løftet om frelse ved tro, uden lovgerninger? 41

ONSDAG 23. OKTOBER 2013 Centrum for guddommelige og fælles aktiviteter 1 Kong 8,31-53 Hvad lærer denne tekst os om helligdommens funktion? Ved indvielsen af det nye tempel gav Salomo syv specifikke bønner, som kunne bedes i helligdommen. De syv funktioner viser os, hvilken stor rolle templet havde i israelitternes tilværelse. Templet var det sted, hvor man bad om tilgivelse (vers 30); aflagde en ed (vers 31-32); bad, når man var slået af fjenden (vers 33-34); når landet blev ramt af tørke (vers 35-36); eller blev ramt af andre ulykker (vers 37-40). Det var også stedet, hvor en fremmed kunne bede (vers 41-43), og hvor man kunne bede om sejr (vers 44-45). At templet virkelig skulle være et bedehus for alle folkeslagene (Es 56,7) fremgår tydeligt af det faktum, at Salomo forestillede sig den enkelte israelit, den fremmede og hele folket i bøn. Helligdommen var det ideologiske centrum for alle aktiviteter i Israel. Religion var ikke en del af den troendes liv, ikke en gang en stor del; den var livet. Hvad fortæller dette os om den rolle, vores tro bør have i vores liv? Når folket ønskede at modtage råd eller dom, eller når de angrede deres synd, gik de til helligdommen. Helligdommen var også hele tilværelsens centrum under ørkenvandringen. Når Gud ønskede at sige noget til sit folk, gjorde han det fra helligdommen (2 Mos 25,22). Meget passende kaldtes helligdommen derfor mødeteltet eller åbenbaringsteltet (fx 3 Mos 1,1). Til at tænke over Tænk over dit bønneliv. Hvor dybt, rigt, trosbekræftende og livsforvandlende er det? Måske trænger du til først at spørge dig selv: Hvor meget tid tilbringer jeg i bøn? 42

TORSDAG 24. OKTOBER 2013 Indtil jeg kom til Guds helligdom Salmernes Bog viser os gentagne gange, at helligdommen spiller en betydningsfuld rolle i forholdet mellem de troende og Gud. Davids faste tro, udtrykt i afslutningen af Salme 23, om at bo i Herrens hus alle mine dage (vers 6) er velkendt. I Salme 27 er Davids største ønske at være i Guds nærhed, og dette kunne bedst opleves i helligdommen. For at vise hvor stor pris han satte på helligdommen, benyttede David en lang række udtryk, der henviste til den. Han kaldte den Herrens hus, templet, Guds hytte og telt. Der kunne han meditere og fryde sig over Herrens herlighed (Sl 27,4). Guds handlinger i helligdommen understreger nogle vigtige kendsgerninger: han beskytter den tilbedende og gemmer ham i sin helligdom, også i vanskelige tider (Sl 27,5). Gud giver beskyttelse og lover fred i sindet til alle, som kommer til ham. Disse udtryk sammenkæder Guds skønhed med det, han gør for sit folk. Desuden viser helligdommen med symbolikken i dens tjeneste Guds godhed og retfærdighed. Davids dybeste ønske var ikke kun at være i helligdommen, men at Gud skulle være sammen med ham. Derfor havde han besluttet sig for at søge Gud (Sl 27,4. 8). Sl 73,1-17 Hvilken indsigt opnåede Asaf, da han kom ind i helligdommen? I Salme 73 taler Asaf om lidelsens problem. Han kunne ikke forstå den tilsyneladende fremgang, som de onde havde (vers 4-12), mens de trofaste blev udsat for plager. Han var selv nær snublet (vers 1-3), men at gå ind i helligdommen gjorde den store forskel for ham (vers 13-17). Der kunne Asaf se Guds magt og herlighed, som også David omtaler i Sl 63,3 og indse, at den nuværende situation en dag vil forandres, og retfærdighed vil ske fyldest. Han kunne igen tænke over sandheden og modtage bekræftelse om, at de onde til sidst er på glatte veje (vers 18-20), og de trofaste er i sikkerhed (vers 21-28). For dem, som søger Gud, bliver helligdommen et sikkert sted, et tilflugtssted i livet, hvor Gud vil løfte dem op på klippen (Sl 27,5). Vi kan i sandhed lære at stole på Guds godhed og retfærdighed ud fra de sandheder, som helligdomstjenesten lærer os. 43

FREDAG 25. OKTOBER 2013 Til videre studium Ellen White, The Tabernacle and Its Services, Patriarchs and Prophets, s. 343-358 Det krævede store og kostbare forberedelser at bygge helligdommen. Der skulle bruges en stor mængde af de kostbareste og dyreste materialer; men Herren tog kun mod frivillige gaver. Af enhver, som i sit hjerte føler sig tilskyndet dertil, skal I tage min offerydelse, lød den guddommelige befaling, som Moses gentog for menigheden. Det krævede først og fremmest gudhengivenhed og offervilje at opføre en bolig for den Højeste. (Ellen White, Patriarchs and Prophets, s. 343). Spørgsmål til drøftelse 1. Tænk grundigere over spørgsmålet om Guds retfærdighed. Vi ser meget lidt retfærdighed i verden i vores tid. Hvorfor ville der slet ikke være noget håb om retfærdighed, hvis vi ikke havde håbet om Guds endelige dom? 2. Nogen skrev engang: Tabernaklet er et stykke hellig grund midt i en verden, som er faret vild. Hvad siger dette dig? 1 Pet 1,14-16 1 Sam 2,12-17 3. Hvordan opfatter du Guds hellighed? Hvad betyder det for dig, at du selv skal være hellig? Hvordan kan vi blive hellige? 4. Elis sønner er eksempler på mennesker, som var i Guds nærhed, men mistede forståelsen af hans hellighed. Hvordan kan vi undgå den samme fejl? Hvorfor er bøn, bibelstudium og lydighed altafgørende for at hjælpe os i at bevare vores forståelse af hans hellighed? 44 5. Den vigtigste del af den daglige tjeneste udførtes for enkeltpersoner. Den angrende synder førte sit offer hen til tabernaklets indgang, og idet han lagde sin hånd på offerets hoved, bekendte han sine synder og overførte dem således billedligt fra sig selv til det uskyldige offer. Han slagtede derefter dyret med egen hånd, og præsten bar blodet ind i det Hellige og stænkede det foran forhænget, der skjulte arken, som rummede den lov, som synderen havde overtrådt. Ved denne ceremoni blev synden gennem blodet billedligt overført til helligdommen. (Ellen White, Patriarchs and Prophets, s. 354). Overvej, hvordan frelse ved tro blev vist gennem helligdomstjenesten?

DIALOG TIL SABBATTEN 26. OKTOBER 2013 Aktiviteter og dialog Uddybende spørgsmål Af og til føler vi, at Gud er nær. Somme tider føler vi, at han er langt borte. - I hvilke situationer føler du Guds nærvær eller hans fravær? - Tænk over specifikke erfaringer, du kan dele med din klasse. - Betyder følelsen af Guds fravær altid, at han er borte? Eller følelsen af hans nærvær, at han er til stede? - Hvad er årsagerne til, at Gud ikke altid er helt med os, individuelt eller som gruppe? I lyset af Guds plan for frelseshistorien, hvordan vil du da forklare grunden til, at Guds vilje ikke altid sker, eller at han ikke altid synes fuldt til stede? - Vil der komme en tid, hvor han er det? Guds Ord Følelsen af Guds nærvær er ofte forbundet med fornemmelsen af at være hjemme hos Gud. Vi er i hans bolig, hans helligdom. Find og del med din klasse to eksempler på bibelske tekster eller situationer, hvor dette at være hjemme hos Gud eller at tilhøre hans familie er omtalt. Lav en fyldig liste sammen. Personligt kristenliv Hvordan kan du styrke din tillid til, at du hører til i Guds familie? Hvordan kan du styrke din åndelige hjemlængsel? Find evt. sange i Salmebogen, som understreger pilgrimstemaet, dette at vende hjem til Gud. Forstå det bedre Den endelige skæbne. I Salme 73 kæmper Asaf med at forstå, hvorfor det tilsyneladende ofte går dårligt i livet for gode mennesker og godt for de onde. Han når ifølge vers 16-17 til en forståelse, da han kom ind i Guds helligdom og gav agt på deres endeligt. Menneskers endelige skæbne ses på dommens dag, og i helligdommen blev denne begivenhed illustreret i det festritual, vi ofte kalder forsoningsdagen på hebraisk Yom Kippur. Helligdommen er opdelt i to afdelinger, det hellige og det aller- 45

DIALOG TIL SABBATTEN 26. OKTOBER 2013 helligste eller det yderste/første og det indre/andet rum. Tjenesten i det første rum illustrerer tre grundaspekter: 1 Guds omsorg for sit folk skuebrødet 2 Administrationen af bønner røgelsesalteret 3 Helligåndens gerning den syvarmede lysestage Disse aspekter af Guds virke blev ratificeret på korset og ved Jesu himmelfart, da Jesu offer på Golgata blev godkendt. Det kunne naturligvis ikke ske før, da korset er betingelsen for opfyldelsen af alle Guds løfter om frelse. De har lige siden været og er stadig en virkelighed for de troende: Gud sørger for sit folk også i dag, Jesus er repræsentant for vores bønner og Helligånden arbejder for at præge vores sind. Flere af modstanderne af adventisters forståelse af helligdommen, som for eksempel Ballinger omkring år 1900 hævdede omvendt, at disse sider ved Guds virke i den hellige afdeling symboliserede den jødiske tidsperiode, der var forældet (Hebr 8,13) med Kristi komme, hvor i stedet dommens dag begyndte, illustreret ved tjenesten i den allerhelligste afdeling. Det er naturligvis en misforståelse. Guds omsorg for sit folk, Jesu administration of vores bønner og Helligåndens oplysning af vores sind er stadigvæk virksom og vil være det, indtil Jesus kommer igen. I endens tid har Gud føjet endnu et aspekt til sit virke i helligdommen, nemlig dommen. NOTER 46

MISSIONSBERETNING DEN TRANS-EUROPÆISKE DIVISION 26. OKTOBER 2013 DEN ÅBNE DØR For tre år siden fandt Konstantins mor ud af, at hun havde brystkræft. Konstantin var forvirret og meget ked af det. Hvordan kunne Gud lade dette ske? Hans mor trøstede ham og forvissede ham om, at Gud var med dem. Hun opfordrede ham til at læse hendes yndlingssalmer. Davids ord giver mig trøst, sagde hun. De vil også hjælpe dig. Morens operation var vellykket, men Konstantin var stadigvæk ikke overbevist om, at Gud holdt af ham. En aften, da han læste i sin bibel, begyndte han at læse om Job. Han indså, at hvis Job kunne have så stor tro, så kunne han også. Han begyndte at læse regelmæssigt i Bibelen og følte, at Gud var med ham. Han opdagede, at Gud virkelig elsker ham. Konstantins bedstefar var en traditionel græsk mand, stærk og stædig. Konstantins familie er adventister, og hans bedstefar ville altid angribe deres tro. En dag fik de at vide, at han havde fremskreden kræft i bugspytkirtlen og ikke havde lang igen at leve i. Han var på hospitalet og havde store smerter, men han nægtede at modtage besøg. Han ønskede ikke, at nogen skulle se ham dø. Konstantin gik alligevel hen og besøgte ham, og hans bedstefar begyndte at stille spørgsmål om Gud. Han ville vide, hvordan man kan være sikker på, at Gud elsker en. Konstantin forsøgte at besvare sin bedstefars spørgsmål, og indså at Gud havde forberedt ham på dette, lige fra morens sygdom. Han besvarede spørgsmålene med bibeltekster, som Gud havde givet ham dengang. Gud havde åbnet en dør for ham til at tale om Jesus, så han kunne give sin bedstefar håb, før han døde. Hen imod slutningen af sit liv, var bedstefaren ikke længere i stand til at tale, men der var kommet en fred over ham, som han aldrig havde haft før. Konstantin er overbevist om, at Gud brugte hans erfaring til at hjælpe sin bedstefar til at forstå, at Gud altid har elsket ham. Konstantin tænker tit på teksten i Åb 3,20: Se, jeg står for døren og banker på; hører nogen mig og åbner døren, vil jeg gå ind til ham. Hans mors sygdom fik ham til at indse, at Gud bankede på hans hjertedør. Og hans bedstefars sygdom gav ham mulighed for at dele Guds kærlighed, så også han åbnede sin hjertedør. Kirken i Grækenland er lille. Men Gud har store planer for den; planer om at lede dem og lære dem, hvordan de bedst kan dele Guds kærlighed med de mange millioner, som endnu ikke har åbnet deres hjertedør for Guds uendelige kærlighed. MISSION I GRÆKENLAND Næsten 98% af befolkningen tilhører den græsk-ortodokse kirke. For de fleste af dem handler religion primært om traditioner og ceremonier, ikke om Jesus og hans kærlighed. Protestanterne udgør mindre end 1% af befolkningen, og der er lidt over 500 adventister i Grækenland En del af dette kvartals 13. sabbatsoffer vil gå til at anskaffe en bygning i Athen, som kan bruges både til kirke og evangelisk center. 47