Undervisningsbeskrivelse Termin 2012-2015 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold STX Historie A Gertrud Pagh Jensen (GP) 1b hi, 2b hi, 3b hi Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Titel 5 Titel 6 Titel 7 Titel 8 Titel 9 Folkedrab (1.g) Danmark stat og samfund (1.g og 3.g) (incl. da/hi-oversigtsforløb) Det tredje Rige (1.g) Opdagelser Imperialisme - Afkolonisering (2.g) Oplysningstid og revolutioner (2.g) Antikkens samfund med særligt fokus på Rom (2.g) Den kolde krig og vietnamkrigen (3.g) Vikingetiden (3.g) Danmark i verden (1.g og 3.g) (incl. kronologiforløb) Historie har deltaget med 1-3 lektioner i hvert af følgende AT-forløb: AT1: OL (id, bi, fy, ma, hi) AT3: Første verdenskrig (bi, ke, en, hi) AT5: Vietnamkrigen (bi, ke, id, en, hi) knytter an til historieforløb 7 Side 1 af 12
Titel 1 Indhold Folkedrab (fælles grundforløb for alle 1.g ere) Forløb om folkedrab med udgangspunkt i det diakrone 1) Introduktion til forløbet og arbejde med Holocaustkronologi. Politiken, mandag 27. januar 2003: Folkedrab og international ansvarlighed ( Folkedrabsavisen ): forsidebilledet, foto af tysk officer og tre jøder. Faktalink: Holocaustkronologi 2) Bearbejde begreberne Endlösung og Holocaust Hofer: Nationalsocialismen: Wannsee-protokollen. www.folkedrab.dk/holocaust/gerstein. Fra Gerstein-rapporten. 3) Definition på folkedrab med henblik på at sammenligne folkedrabene i Armenien, Rwanda og Cambodia http://www.menneskeret.dk/menneskeretieuropa/fn/folkedrab/: FN s konvention om folkedrab og kritik af definitionen. Cases: Armenien 1915-1918. Cambodja 1975-1979. Rwanda 1994: http://folkdrab.dk,artiklerne Før folkemordet. Folkemordet. Efter folkemordet. 4) Konsekvens af Holocaust: Verdenserklæringen af 1948; analyse af folkedrab og international ansvarlighed efter 1948; Bosniens eksempel Gade: Menneskerettighederne. Munksgaard: FN s Verdenserklæring om menneskerettigheder. Faktalink: Etnisk udrensning, Dayton-aftalen og krigsforbryderdomstolen. www.folkedrab.dk. Folkedrabet i Bosnien Folkedrabsavisen. Massakren i Srebenica, s 14. Kluge: Et kort ophold. Danske FN-tropper i Bosnien 1997-98. 5) Hvorfor har vi ikke haft folkedrab i Danmark? Orla Borg, Jyllandsposten 29.08.1999: Multi-Danmark Klassen som historiebærere Uddrag af A Enevig, Sigøjnere i Danmark, 1968 og Tatere og Rejsende, 1964 F Pedersen, Skyd sigøjnerne 1990, s. 41-43 (Øjenvidneberetning, Bjerres rapport og Heimdal) 6) Mindekultur: Hvordan mindes man folkedrab og hvilken konsekvens har det på vores mindekultur. Visuel, traditionel mindekultur: Frihedsstøtten; Den tapre landsoldat; Den lille hornblæser Visuel folkedrabsmindekultur: Denkmahl für de ermorderten Juden i Berlin; Anmeldelse af Ismar Cirkinagic Smoking Gun, Århus Kunstbygning 2007 Stine Thuge Efter folkedrab til gymnasiale uddannelser: Historie. Afdeling for Holocaust- og folkedrabsstudier, DIIS Undervisningsbog (http://www.folkedrab.dk/undervisning/undervisningsideer/ historieafsnittet s.4-10 Sune Bechmann Pedersen, Denkmal für die ermordeten Juden Europas, Kbh Universitet 2005, s. 6-23 7) Evaluering af forløbet. 13 x 95 min Side 2 af 12
I dette forløb arbejdes med folkedrab. Der tages afsæt i det velkendte folkedrab, Holocaust, og der indføres i det seneste på europæisk jord, Bosnien. FN s folkedrabskonvension er et omdrejningspunkt. Der arbejdes i matrixgrupper med folkedrab i Armenien, Cambodja og Rwanda for at vise den geografiske og tidsmæssige bredde. Der vises forskellige materialetyper og bruges forskellige hermed er forløbet en introduktion til såvel gymnasiet som historiefaget. - Oplysningstiden, revolutioner, menneskerettigheder - national identitet - ideologiernes kamp, afkolonisering - nye grænser og konflikter redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien Introduktion til forskellige : Klasseundervisning, par arbejde, gruppearbejde af kortere varighed, herunder matrixgrupper. Side 3 af 12
Titel 2 Indhold Danmark stat og samfund Da/hi-oversigtsforløb (1g) Fokus på store udviklingslinjer og årsagssammenhænge, særligt (stats)magtens udvikling; Historie og kronologi; Adelsvælde, enevælde (personlig, bureaukratisk, oplyst), demokrati; Forfatningskamp, demokratisering, industrialisering, globalisering; Hvad er/vil/kan/gør historiefaget..? Frederiksen m.fl.: Grundbog til Danmarkshistorien, Danmarkshistorien i korte træk side 285-294. Hyldtoft m.fl..: Det industrielle Danmark 1840-1914, Lockouten og den politiske kamp s. 267-269 Bek: Magtens billeder - Tekster: Chr II s håndfæstning 1513, Kongeloven 1665, Grundloven 1849 - Billeder (power point): Chr. II, Fr. IV, Fr. VI, J.B.S. Estrup, Den grundlovgivende forsamling, Stauning, Poul Schlüter, Poul Nyrup Billeder fra nettet: Attentatet mod Estrup; De blå gendarmer; Kvindernes takkeoptog 1915; Krøyer Fra Burmeister og Waynes jernstøberi (1885); børnearbejde på tændstikfabrik; Larsen Billede af livet i en sjællandsk bondegård ved midagstid (1852); Brendekilde Udslidt (1889) Tekster fra nettet: EU s magt i Danmarks bør undersøges pressemeddelelse og åbent brev til Folketingets partier fra Folkebevægelsen mod EU, 2. juni 2011; Har medierne fået for stor magt? Analyse ved Erik Albæk, Arjen van Dalen og Claes de Vreese 19. oktober 2008 Tidslinjer og oversigter fra Carstensen m.fl. Historiehåndbogen (1984) side 50-51, Gade m.fl. Europas verdenshsitorie (1985) www.danmarkshistorien.dk : Film om Enevælden; Den franske revolution og Danmark; Grundloven Tegnefilm: Tegnedrengene fortæller verdens historie Velfærdsstaten og ungdomsoprøret (3g) Velfærdsstaten og ungdomsoprøret læses som to emner, der står i nær forbindelse med hinanden. Emnet "Velfærdsstaten" ses endvidere i tilknytning til forløbet da/hi-oversigtsforløb, og emnet "Ungdomsoprøret" knyttes an til emnet "Vietnamkrigen". Velfærdsstatens udvikling søges forklaret ud fra forskellige forklaringsmodeller: Den funktionelle; Den konfliktteoretiske; Den ideologiske Der laves et projekt, hvor eleverne vælger sig på emnerne Hippierne, Studenteroprøret, Den seksuelle revolution, Nye bolig- og familieformer, Kvindebevægelsen. Der arbejdes med emnet i grupper, derefter fremlæggelser for klassen. Andersen m.fl.: "Fokus 3 - historiens kernestof - Fra verdenskrig til Velfærd" s. 48-62 + kilde 1-5 og 9. Ritzaus Bureau: Vi hard et godt i Skandinavien (01.02.2013) Ritzaus Bureau: The Economist: Skandinavien giver verden baghjul (01.02.2013) Ebbe Kühle: "Danmark - historie - samfund" s. 206-211, 240-242 Guldberg Mikkelsen: "Fantasien til magten" s. 118-123 Olsen: "Når lyset bryder frem". Kilderne 28, 31, 35, 53, 54, 62, 66 fordelt til projektarbejdet Artikel: "Arven efter 1968: I dag er vi alle hippier, Politiken 29.12.2007 Side 4 af 12
6 x 95 min + 8 x 95 min Forløbet Danmarks stat og samfund er sammensat af to dele: Da/hioversigtsforløbet samt Velfærdsstaten og ungdomsoprøret. - Dansk demokrati - industrialisering - velfærdsstaten - national identitet - (Brud og tradition Kampen om det gode samfund Det globale samfund) - redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie - dokumentere viden om forskellige samfundsformer - analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden - reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende Klasseundervisning, gruppearbejde, projektarbejde, diskussioner Side 5 af 12
Titel 3 Indhold Det tredje rige med udblik (It) og indblik (DK) Peter Frederiksen: "Det tredje Rige. Fællesskab og forbrydelse". Systime 2004. Side 15-79, 109-111 samt tekst 7, 16, 28, 53. Uddrag af Charles Chaplin: "Diktatoren", kapitel 10. (Dans med en globus) Uddrag af Leni Riefenstahl: "Viljens Triumf" (de første ca. 20 min) Walt Disney/ Donald Duck: "Der fuehrers face" Søgning på nettet: Jyllandspostens antisemitisme i mellemkrigstiden Artikel fra Ålborg Stiftstidende 1934 om de lange knives nat. Frederiksen, Olsen og Søndberg: "Grundbog til historie - verdenshistorien 1750-1945" s. 229-233, 244-247 (Fascismen i Italien) Bryld: "Verden efter 1914 - i dansk perspektiv", Systime 2006, s. 114-118 (Den danske model) 9 x 95 min I dette forløb behandler vi mellemkrigstiden i Tyskland, Hitlers vej til magten, nazismen og jødeforfølgelserne før og under 2. verdenskrig. Vi anvender fremstillingsstof, skriftlige kilder af forskellig art samt filmklip fra samtiden Vi laver "udblik" til Mussolinis Italien og "indblik" til Danmarks krise i 1930erne mhp. at forklare, hvorfor ekstremismen nogle steder vandt over demokratiet og andre steder ikke gjorde. 1914-1989: Ideologiernes kamp Menneskerettigheder (Nationalisme; Demokrati) : Dokumentere viden om centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas historie og verdenshistorien Dokumentere viden om forskellige samfundsformer Formulere historiske problemstillinger Forklare samfundsmæssige forandringer Reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende Bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk Klasseundervisning, gruppearbejde Side 6 af 12
Titel 4 Opdagelser, imperialisme og afkolonisering Indhold Schou og Rostgaard: Kulturmøder i dansk kolonihistorie, Gyldendal 2010, s. 20-21 om kulturmøder og fremmedbilleder Kort over verdensbilleder (antikken, middelalderen, 1500-tallet) Thomas Ohrt: De store opdagelser s. 6-19, 53-64, 67-70 Kiilsgaard Madsen og Skovgaard Nielsen: "Opdagelserne. Kulturmøder eller kultursammenstød?" s. 37-41, 46-52, 66-76 Fokus 2 kernestof I historie. Fra oplysningstid til imperialisme, Gyldendal 2006 s. 170-186, 188-191 Henrik Skovgaard Nielsen: "Imperialismen 1870-1914", Gjellerups verdenshistorie 1972/79, spalte 81-86, 88-93, 109-113. Tegneserie: Tintin i Congo (lille uddrag med fire billeder, hvor congoleserne ved et væltet tog fremstilles som dovne) Salmonsens konversationsleksikon om Afrikas befolkning Statistik over industrialisering, imperialisme og transportrevolution "Fokus 3. Kernestof i historie. Fra verdenskrig til velfærd"gyldendal 2007, side 78-82, 93-96 13 lektioner af 95 min I dette forløb behandles koloniseringen fra 1400-tallet, herunder hhv. det middelalderlige samfund og verdensbillede samt renæssancens. Dernæst behandles imperialismen i perioden 1870-1914 samt til sidst afkoloniseringen efter 2. verdenskrig. : - europæisk middelalder - verden udenfor Europa - kolonisering - industrialisering - imperialisme - afkolonisering : - redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhæng ellem den europæiske og globale udvikling - dokumentere viden om forskellige samfundsformer - formulere historiske problemstillinger og relatere disse til vor tid - analysere samspillet mellem mennesker, naturgrundlag og samfund Kompetencer - ansvarlighed i forhold til egen indsats, udbytte og vidensdeling - grundlæggende klasserumsfærdigheder - faglig læsning og forståelse - beherske taksonomiske niveauer - Klasseundervisning, gruppearbejde Side 7 af 12
Titel 5 Indhold Oplysningstid og store revolutioner Adriansen m.fl.: Fokus 2 Kernestof i historie Fra oplysningstid til imperialisme, Gyldendal 2007/2012, s. 34-47 og 107-121 Gymnasiebekendtgørelsen 2005, kapitel 1 1 Frederiksen m.fl.: Grundbog til historien s. 15-19 om den amerikanske revolution + Den amerikanske uafhængighedserklæring 1776 Frederiksen m.fl.: Grundbog til historien s. 19-26 om den franske revolution + Den franske menneskerettighedserklæring 1789 Voltaire om tolerance 1764 (fra Fokus 2 s. 48) Montesquieu om magtens tredeling 1748 (fra Allan Christensen: Demokratiets kulturer, Columbus 1993, s. 67-69) Frihedsstøtten (informationssøgning på nettet) Heiberg: Ordener hænger man på idioter (fra www.danmarkshistorien.dk) Den danske grundlov 1849 i uddrag (fra Jesper Bek Magtens billeder tekst 10) Miniforedrag fra http://danmarkshistorien.dk/film/liste-over-film/ - Den danske enevælde - Landboreformerne - Den franske revolution og Danmark - Demokrati og demokratisering 6 x 9 lektioner I dette forløb arbejdes med oplysningstidens samfund og ideer. Den amerikanske og den franske revolution ses som oplysningstidens ideer udtrykt i praksis. Der ses på oplysningstiden i Danmark og den danske revolution (=reformer) i form af landbrugsreformer og demokratiets indførelse. Til sidst kigges på menneskerettighedernes udvikling fra middelalderen over oplysningstiden til moderne tid. Alt i alt bliver oplysningstid og revolutioner til et forløb om da verden blev moderne. - oplysningstiden - revolutioner og menneskerettigheder - dansk demokrati - redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling - dokumentere viden om forskellige samfundsformer - analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden - klasseundervisning - gruppearbejde Side 8 af 12
Titel 6 Indhold Antikkens samfund med særligt fokus på Rom I dette forløb behandles Antikkens samfund med fokus på Romerriget - herunder fokus på udviklingslinjerne fra bystat til verdensrige og fra republik til kejserdømme, samt på kejser Augustus, livet i romerriget og slaveri. Der læses fremstillingsmateriale og synspunktmateriale og der behandles skriftlige og materielle kilder. Der arbejdes projektorienteret med filmen Gladiator Fokus 1 side 33-50 Augustus-statuen fra Primaporta Jesper Carlsen: Romerriget s. 60-78 samt tekst 4, 5, 6, 36 Arkitektur: USA inspireret af Rom Det hvide hus, Capitol og senatet, Højesteret (den lovgivende, den udøvende, den dømmend magts arkitektur) Peter Ørsted: "Arven fra Rom" s. 9-13 Ebbe Kühle: "Hvorfra, hvorhen, hvorfor" s. 67-69 Johnny Thiedecke: "Europa i støbeskeen" s. 78-79 Film: Gladiator Artikel: Filmens vingesus, Ekko39, nov-dec 2007, af Peter Schepelern Projektarbejde om Gladiator. Grupper fordelt på følgende emner (ressourceum på Fronter): Commudus; Marcus Aurelius; Gladiatorer udstyr, kamp og arena; Gladoatorer og publikum; Germanerne; Den romerske hær 9 lektioner af 95 min - antikkens samfund - dokumentere viden om centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas historie - dokumentere viden om forskellige samfundsformer - bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk dokumenterende til eksempler på brug af fortiden Kompetencer - faglig læsning og forståelse - selvstændighed og kreativitet - samarbejde og ansvarlighed - vidensdeling - Klasseundervisning - Gruppearbejde - Projektarbejde med fremlæggelse Side 9 af 12
Titel 7 Den kolde krig og vietnamkrigen Indhold Fokus 3 Kernstof i historie Fra verdenskrig til velfærd, Gyldendal, s- 9-31 Musik: Sting, I hope the russians love their children too, 1985 (nettet) Trumandoktrinen, fra Bender og Gade Stormagtspolitikken 1945-1982 belyst ved kilder, Munksgaard 1983/1990 s. 9-11 Frederiksen m.fl.: Grundbog til historie fra kold krig til globalisering om vietnamkrigen s. 103-108 Frederiksen: Vietnam fra drage til tiger tekst 9, 20, 35 samt tabeller fra spredte sider. Film: Klip fra Born on the fourth of July (kapitel 1-2, 14-15 ) Turen: kold krig og fredelig sameksistens, Munksgaard 1984, s. 163-169 Hemmersam m.fl.: Verden i konflikt, Munksgaard 1988, s. 242-243 Frederiksen m.fl.: Grundbog til historie fra kold krig til globalisering om ny verdensorden s. 297-302 + Fukuyama og Huntington www.videnskab.dk_-_forskere_inten_ny_kold_krig_på_vej_-_2014-09-22 Elevfremlæggelser om Marxisme/kommunisme; Sovjetunionen under Stalin; Rustningskapløbet og månekapløbet; Machartyisme; Berlinmuren; Cubakrisen; Helsinkiaftalen; Reagan; Glastnost og Perestrojka 9 x 95 min I dette forløb skabes et overblik over den kolde krig med fokus på de to systemer, som hhv. USA og USSR repræsenterede. Vietnamkrigen ses som erstatningskrig og som eksempel på den komplicerede afkoloniseringsproces, og modstanden i USA perspektiveres endvidere til ungdomsoprøret i DK. Spillefilmen ses som eksempler på underholdningsindustriens brug af historiske emner med henblik på økonomisk fortjeneste OG historieformidling OG amerikanernes bearbejdelse af en national krise /erindrings- og identitetsarbejde. Til slut ses på den nye verdensorden efter den kolde krig (unipolært system, demokratiets sejr?) med inddragelse af Putins ageren på Krim og det deraf afledte spørgsmål: Ny kold krig på vej? (historiebrug) - ideologiernes kamp - afkolonisering - murens fald - redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling - dokumentere viden om forskellige samfundsformer - analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden - forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper - klasseundervisning, gruppearbejde, projektarbejde Side 10 af 12
Titel 8 Vikingetiden Indhold Larsen og Smitt: Danmarkshistorisk oversigt, Systime, s.. 7-15 Power point om vikingetidens kildeforhold www.danmarkshistorien.dk om religionsskiftet og Jellingestenen Hvad forstod man ved Danmark på Haralds tid? (fra Arendse og Johnny Thiedecke De danske vikinger, Pantheon 2003, s. 105-106) Widukind om Haralds overgang til kristendommen + Adam af Bremen om Haralds overgang til kristendommen (fra Frederiksenm.fl.: Grundbog til Danmarkshistorien, Systime 2006, s. 44) Niels Lund kontra Erik Arup (fra Arendse og Johnny Thiedecke De danske vikinger, Pantheon 2003, s. 53-54) Rigs vandring (fra Arendse og Johnny Thiedecke De danske vikinger, Pantheon 2003, s. 22-28) Ibn Fadlan om vikingerne ved Volga (fra Harding Sørensen Vikinger og togter, Gyldendal 1990/1999, kilde 22 Lindisfarne og Ulsterårbøgerne (fra Harding Sørensen Vikinger og togter, kilde 27 og 29. Matsen og Petersen: Vikinger - indsigt og udsyn, Systime 2006, s. 129-143 Miniforedrag om Danmarks oprindelse (fra www.danmarkshistorien.dk) 5 x 95 min I dette forløb kigges på vikingetiden som helhed, og der slås ned på temaerne kristning, rigssamling, sociale og politiske forhold, vikingetogter, eftertidens brug af perioden. - Danmarks tilblivelse - Europæisk middelalder (kristendommen) - Verden udenfor Europa (muslimerne, som vikingerne møder) - National identitet (senere brug af vikingetiden) - redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling - bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien - demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Klasseundervisning, gruppearbejde Side 11 af 12
Titel 9 Indhold Danmark i verden Danmark i krig Fokus 3 Kernestof i historie Fra verdenskrig til velfærd s. 135-150 Søndberg: Danmark i krig fra nationale konflikter til international aktivisme, Systime 2012 s. 90-94, Orla Lehmann: Ånden fra 1848 (fra Søndberg Danmark i krig s. 56-57) Viggo Hørup Hvad skal det nytte, 1883 (fra Søndberg Danmark i krig s. 96-96) Lauesen: Som vi såede (fra Søndberg Danmark i krig s. 103-105) Statsminister Buhl september 1942 (fra www.danmarkshistorien.dk) Christmas Møllers radiotale september 1942 (fra www.danmarkshistorien.dk) Anders Fogh Ramussen Hvad kan det nytte?, 2003 (fra Fokus 3 s. 158) Mogens Lykketoft: Fogh dyrker falsk aktivisme, 2003 (fra Fokus 3 s. 160) Fodnotepolitikken: http://www.dr.dk/nyheder/politik/2014/02/18/102932.htm Danskere i krig 1848, 1943, 2010: (fra Søndberg: Danmark i krig s. 58f, 110f, 163f) Billedkunst: Simone Åberg Kern, billede af Statsminister Anders Fogh Rasmussen; billeder af såret Lene Espersen og såret Gitte Lillelund Bech (Ramt) Billedkunst: Thomas Kluge, billede af danske soldater i Bosnien (Et kort ophold) Danmark i fællesskaber Fokus 3 Kernestof i historie Fra verdenskrig til velfærd s. 163-175 + ovenfor Danmark og globaliseringen Fokus 3 Kernestof i historie Fra verdenskrig til velfærd s. 76-92 9 x 95 min Et diakront forløb fra vikingetid til nutid med nedslag i besættelsestiden, Danmark under den kolde krig og aktiv internationalisme. Der ses på Danmark i krig (1g), Danmark i fællesskaber (Nato, FN, EU) og Danmark og globaliseringen (3g). Forløbet inkluderer kronologiforløbet på den måde, at der er fokus på brud og kontinuitet samt samspil med andre forløb. - Danmarks tilblivelse - National identitet - Ideologiernes kamp - Danmarks internationale placering - Europæisk integration - Nye grænser og konflikter - redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling - formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid - forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper - bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien - klasseundervisning, gruppearbejde Side 12 af 12