Bynatur og livskvalitet



Relaterede dokumenter
Bynatur og livskvalitet

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Ud i naturen med misbrugere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Nede i køkkenet er mor ved at lave morgenmad. Godmorgen, råber Sille og er allerede på vej ud i haven. Hov, hov, griner mor, ikke så hurtigt, du skal

RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013

Spørgeskema til dig, som vil tabe dig

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset

Nyhedsbrev. - Os, med god tid i hverdagen. April 2016

Vejen til Noah og overdragelsen af ham!

Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden.

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Eventyret om det skæve slot

Kursusmappe. HippHopp. Uge 24. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY

Pas cu pas,- et skridt ad gangen.

Kapitel 1. Noget om årets gang


Interview med drengene

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår

Holmegaard Høj Den perfekte bolig

Plantning af ny hæk, nye grunde på Faldet

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Musik og Idræts dagplejer Janett Larsen

Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde:

Danmarks største citizen science projekt vil have skolerne ud i naturen

PAPEGØJE SAVNES klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

MIN. kristendom fra top til tå MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MINI KATEKISMUS

Kære 10. klasse, kære dimittender Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden.

Natur og naturfænomener

Opgaver til:»tak for turen!«

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis Tekst. Johs. 11,19-45.

Friluftsliv for mennesker med funktionsnedsættelser Netværk og dokumentation

"50+ i Europa" Helbred, aldring og pensionsforhold i Europa

Side 1. Ulvens børn. historien om romulus og remus.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 28. Emne: Familie og arbejde HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 28 Emne: Familie og arbejde side 1

Sammen om sundhed

Et klasselokale er fyldt med elever der sidder og kigger op mod tavlen. En lærer går rundt oppe ved tavlen og stopper pludselig op.

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

BILLAG 2: Storyboard, Level 1

GAVNØ TEAMBUILDING & FIRMAARRANGEMENTER

TANKER OM TILBLIVELSEN AF HEKSEN ESMARALDA

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

SFO NYT MAJ og JUNI 2016

1. o g 2. S c t. G e o r g s G i l d e A a b e n r a a Nr Januar 2016

Jagt i Odder Ådal fra livsform til fritidskultur

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab

LEGEN. Vi vil gerne slå fast, at leg ikke bare er tidsfordriv.

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Kvinden Med Barnet 1

Udfoldelses og Læringsmuligheder fra legeplads til uderum i Furesø Kommune

RESPONSIV WEBDESIGN. Gøg og Gokke. Kommunikation IT Afleveres d Sara Jacobsen & Natasja Christoffersen 3. års HTX

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

Kursusmappe. HippHopp. Uge 5. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 5 Emne: Verden omkring mig side 1

Aage, Ejner og Elna. Søren Ryge Petersen og Marlene S. Antonius

Velkommen på Julemærkehjem

Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

MGP i Sussis klasse.

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Læreplaner - Højer Danske Børnehave LÆREPLANSTEMA- Kulturelle udtryksformer og værdier

Kultur og Samfund. Familie og Hverdag. TRIN 1 Opgaver til Hverdagen i billeder

Naturen i byen Anna Bodil Hald. NATUREN I BYEN Park- og Naturforvalternes vintermøde Nationalmuseet.

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Der er indkommet bemærkninger og indsigelser til udkast fra:

Roskilde leger - Kom ud og leg!

VELKOMMEN I MIT HJEM

Køn Klasse Skole Emne Svar

HAVE og BAKKER. VORES mark er et fladt landskab midt i Trekantsområdet. Marken ligger lige nu og venter på at blive taget i brug.

Det giver dig mere indsigt Nyhedsbrev

LOKALPLAN NR. 15 FOR OMRÅDE TIL UDENDØRS FRITIDSAKTIVITET I LANGØ, DEL AF OFFENTLIG OMRÅDE

1.OM AT TAGE STILLING

ALKOHOL Undervisningsmateriale til indskolingen

Ord på Natursamarbejdet 0-3 årige børns oplevelser og erfaringer på Natursamarbejdet.

ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university

Pleje og beplantningsplan for Hyldespjældet.

Sund og glad UGE 29 17/7-22/7 2016

PÅ STENSBØLGÅRD. Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej Kirke Hyllinge

NYHEDSBREVET. for barnet kan risikere i leg at hænge fast og blive kvalt.

Johannes Larsen, Svanemøllen set fra forhaven, Johannes Larsen Museet. Johannes & Alhed Larsen Et hjem i naturen. Opgaveark ...

Transkript:

AARHUS UNIVERSITET Bynatur og livskvalitet Danske Parkdage 2011 Lars Kjerulf Petersen Institut for Miljøvidenskab, AU-Roskilde

Fremlægge analyser fra LiNaBy-projektet Derigennen sige noget om bynaturens livskvaliteter

Projekt LiNaBy Formål: Undersøge samspillet mellem livsstil og naturkvalitet i byens grønne struktur Fokus på fire københavnske bydele og deres parker Vanløse: Damhusengen, Damhussøen & Grøndalsparken Ydre Nørrebro: Assistens Kirkegård & Nørrebroparken Christianshavn: Christiania & Kløvermarken Sundby/Ørestaden: Amager Fælled, Remiseparken & Byparken Samspil m. klimatilpasning Udfordring: En by der både er kompakt og grøn? Finansieret af Realdania og DMU-AU

Livsstilsstudiet Hvordan er brugen og oplevelsen af byens grønne områder integreret i folks hverdagsliv? Hvordan interagerer folk med hinanden og med natur og inventar i de grønne områder? 28 interview med 50 personer i de fire bydele fra 10 til 76 år, blandet etnisk; forskellige familietyper, forskellige boligtyper, forskellig indkomst og uddannelse observationer i parker spørgeskemaundersøgelse i hele Kbh/Frb 1023 respondenter Rapport: Bynaturen i hverdagslivet, Faglig rapport fra DMU nr. 814, http://www2.dmu.dk/pub/fr814.pdf

Bynaturens livskvaliteter Der er direkte sundhedseffekter af byens grønne områder handler bl.a. om stress-aflastning, fysisk aktivitet MEN bynaturens livskvaliteter handler også om, hvordan brugen af den er integreret i folks livsførelse: De grønne områder som en ressource i hverdagslivet De grønne områders sociale funktioner Landskabets og naturens betydning

Ressource i hverdagslivet Omfatter den daglige, månedlige og årlige rytme festligheder, ekskursioner, særlige begivenheder Overvejende brugt i fritiden/ikke-arbejdstiden herunder pauser i løbet af arbejdsdagen Frirum og fleksibilitet det spontane, det ikke-skemalagte og det ikke-overvågede fysiske rum man ikke har andre steder børnefødselsdagen der sprænger havens rammer mødesteder ex: kæresteparret der kan mødes afbræk og pauser tilbyder en anden verden, beskyttelse mod larm fri fra forpligtelser

Grønne områder i arbejdsdagen

Hvad foretager man sig - sommer

- og vinter

Hverdagslivets forskellige felter Husholdning og fest tilberedning og indtagelse af måltider / fester og familiekomsammen Grønne områder tilføjer ekstra dimensioner, socialt & sanseligt Rekreation og fritid utallige former: bold, spil, solbadning, kajak... de grønne områder giver rum til forskelligheden Transport ekstra dimension: pause, sanse- og oplevelsesrum Leg og læring stedet hvor man er sammen med børnene plads og tryghed

Sociale funktioner At komme væk og være for sig selv komme væk fra larm og mennesker i skjul og uovervåget i sit samvær Samvær med de nærmeste den situation og det sted hvor man kan være sammen mødested mellem kærester i en travl hverdag Uformelle netværk hundeluftere bygger venskaber når børnene kommer tilbage fra udflytterbørnehaven Mødet med dem man ikke kender godt med mange forskellige slags mennesker binder en bydel sammen (men også konflikter)

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? (%) "Jeg vil gerne være med til at bestemme, hvordan min lokale park er indrettet" 10,0 21,2 33,5 17,5 12,8 5,0 "Der er for få offentlige grønne områder i min bydel" 13,0 19,4 28,6 26,0 11,3 1,8 "Et grønt område er med til at binde en bydel sammen" 40,4 40,4 12,5 2,31,0 3,4 "Grønne områder skal ikke være alt for velplejede" 11,3 32,3 31,2 19,5 3,4 2,3 "Jeg går op i hvilke fugle, der er i området" 6,5 14,4 25,0 19,9 32,6 1,6 "Et grønt område er mere attraktivt, når der er noget vand" 27,2 39,4 23,2 6,0 2,2 2,1 "Det bør være forbudt at fodre fugle" 5,8 13,5 28,6 19,7 24,1 8,3 "Vi skal beskytte naturens mangfoldighed, også i byen" 62,7 26,0 6,6 1,81,31,6 "Det er godt, at der er vilde planter i de grønne områder" 48,9 33,8 13,2 1,8,91,4 "Det er dejligt, når der er blomsterbede med farverige planter" 46,6 36,0 12,0 3,3 1,2,9 "Der skal være parker med træer og græs, men ellers går jeg ikke så meget op i det" 11,4 26,3 17,8 27,4 15,6 1,5 "Jeg er ligeglad med, om der er grønt i byen" 1,2 1,0,9 5,9 90,4,7 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Meget enig Delvist enig Hverken/eller Delvist uenig Meget uenig Ved ikke

Landskabskvalitetens betydning Grønne områder er vigtige for byens borgere Over 90 % er meget uenige i udsagnet: Jeg er ligeglad med om der er grønt i byen Man går efter landskabs- og naturoplevelser ud af huset og frisk luft er det vigtigste men opleve naturen og landskabet, opleve årstiderne skifte, udsigt og udsyn og sanseoplevelser spiller også en vigtig rolle Mangfoldighed er vigtigt uden at man har stort kendskab til forskellige planter og dyr

Naturkvalitet og biodiversitet Man synes om mange forskellige typer af bynatur det vildt groende og det velplejede både udsyn og gemmesteder 31 % hverken enige eller uenige i at: Grønne områder skal ikke være alt for velplejede (mange kan lide begge dele) noget af det respondenterne føler sig allermindst generede af er Områder hvor græs og bevoksning ikke bliver klippet Sanse- og naturoplevelser er vigtige Fravær af larm + lydene af fugle, lydene af løv... men også bylydene som baggrund Oplevelsen af lugte Udsyn og udsigt, fornemmelsen af rum omkring sig

...naturkvalitet og biodiversitet Bynaturen bliver flettet ind i folks erfaringsverden Volde og beplantning skaber hygge og afgrænsede rum og er også gode for biodiversiteten Sort sol over Amager Fælled (gæster bliver også betaget) Lokalpressen der fortæller om lokale naturoplevelser Man lægger ruten gennem byen efter blomstrende træer Enkelttræer som personlige landemærker knyttet til erindring knyttet til forførelse og fælles livshistorie Bær, nødder og frugt Irriterende myg, irriterende fugle

Sort sol over Amager Altså, vi kan sidde her på trappen og se sort sol ud over fælleden, ik, og høre rådhusklokkerne. Altså, det synes jeg er helt tjekket. [...] Det er sådan noget med at når min familie kommer, så skal vi alle sammen hen og se sort sol. Alle er sådan helt høje over det der fænomen

Forholdet til enkelttræer Sisse, der er vokset op i Vanløse, hvor hun stadig bor, har et gammelt klatretræ på Damhusengen. Hun selv, hendes søster og hendes kusine havde hver deres træ, og hun skal stadig ned og klappe det engang imellem og har vist det til sine børn.

...enkelttræer Det er sådan en stor rød eg, der står ovre foran Rosenhaven. Den er simpelthen så flot om sommeren, når den lige er sprunget ud. Det skal være lige når den springer ud. Hvor det røde ikke er taget af solen, og der er rigtigt mange blade på, så har du Den er simpelthen så kæmpe stor. Det er helt vildt. Og så står der bare den der lille stamme indenunder. Den er fantastisk. Jeg har billede af den på min telefon.

Og medierne er også med Der flyver mange fugle her. Her i foråret der havde jeg da meget fornøjelse af at kigge på de der traner, der fløj igennem. Det var rigtig flot. De trompeterede, og de fløj, og de fløj i ring, og de legede sådan ligesom i luften over byen der fra hvor jeg sad i hvert fald og kunne se dem. [ ] Jeg vidste faktisk ikke hvad det var, men så læste jeg i avisen og hørte et andet sted om at de var traner.

Nogle konklusioner Kvantiteter Adgang og nærhed er vigtigt (det er velkendt) Størrelse har også betydning; stor nok til... motion, sport og leg at byens larm bliver dæmpet børnefødselsdage man får følelsen af at komme væk udsyn og udsigt Landskabskvaliteter der understøtter livskvaliteter Mangfoldighed og variation plads til det mere vilde og ufriserede plads til aktiviteter smukke stauder

Nogle anbefalinger Voldområdet på Christiania skal ikke bringes tilbage til deres oprindelige udseende det er ikke hvad københavnerne ønsker de sætter pris på den mere mangfoldige og ufriserede natur der er på området Store infrastrukturanlæg behøver ikke latid gå ud over byens friarealer Lad være med at bygge på den del af Amager Fælled hvor naturkvaliteten er højest

Tak for opmærksomheden