Tips til færre ulykker på arbejdspladsen



Relaterede dokumenter
Tandlæger, kliniske tandteknikere og klinikassistenter

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Fysioterapeutklinikker og kiropraktorer

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Restauranter og barer

Reparation af landbrugsog skovbrugsmaskiner

Dette er et værktøj for dig, som vil: Dette værktøj indeholder: Herunder et arbejdspapir, der indeholder:

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

Arbejdsulykker og nærved-ulykker

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

LANDBRUG. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

Sikkerhed og arbejdsmiljø

Politik til forebyggelse og håndtering af vold og trusler Psykiatri POLITIK TIL FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF VOLD OG TRUSLER

Arbejdsmiljøuddannelsen

At-VEJLEDNING. Sikkerhedsgrupper og sikkehedsrepræsentanter GRØNLAND. September 2006

BRANCHEVEJLEDNING OM SIKKERHED VED STENSAVE

Trivselsundersøgelse 2012

Det der giver os energi

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Sikkerhedskassen. Odense, Arbejdsmiljø Topmøde Industriens Branchearbejdsmiljøråd

Faglig Forsvarlighed - en spørgeguide

Introduktion, instruktion, oplæring og tilsyn

3. Tage med hældning på 34 til 60 grader

trin for trin Tjeklis te Reser vedelslage r

GYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Det pædagogiske køkken. Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner

Inspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører. Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen

Butikker, supermarkeder og varehuse

Kompetenceudvikling af ledere, arbejdsmiljørådgivere og tillidsvalgte omkring udvikling af social kapital

SAMTALE OM KOST & MOTION

Denne publika ion er udarbejdet af Digitaliseringsstyrelsen Landgreven 4 Postboks København K Telefon digst@digst dk

2014 Rengøring. APV-spørgeskema

FORFLYTNINGSGUIDE TIL ANSATTE PÅ SYGEHUSE OG ELEVER PÅ SUNDHEDSUDDANNELSERNE

Delpolitik om Arbejdsrelateret stressforebyggelse og -håndtering i Gentofte Kommune

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Overordnede retningslinjer for mobning og chikane

ARBEJDSPLADSVURDERING

Frivillighed i Faxe Kommune

Slagelse Kommunes Personalepolitik

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

Strategiske arbejdsmiljøperspektiver

Virksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten.

Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse 2010 VIA University College

Forebyggelse og undersøgelse af ulykker og nærvedulykker Peter Sunesen Orbicon,

MILJØ OG SIKKERHED MUEHLHAN A/S. Firma: Muehlhan A/S Udarbejdet af: Jan Tofte Henriksen

REGION SJÆLLANDS POLITIK FOR INDSATS MOD VOLD, TRUSLER, MOBNING OG CHIKANE

TJEKLISTE. Værktøj til systematisk arbejdsmiljø. Arbejdssted. Adresse. Arbejdsleder/kontaktperson. Evt. arbejdsmiljørepræsentant

HAR DU HAFT EN GOD DAG I SKOLEN?

MTU 2016 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

Når lyd bliver til støj

Samlet metodebeskrivelse Anerkendende procesøvelser

frontavenue Uddrag af COWI rapport Praktisk brug af COWI rapport

Lederen og sygefraværet - om at arbejde med sygefravær som leder

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

4. Tage med en hældning på over 60 grader

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i strategien

LP-HÆFTE SOCIAL ARV

Arbejdsmiljø og Computermus

LinkGRC GOD SKIK FOR INFORMATIONSSIKKERHEDSPOLITIK GOD SKIK FOR INFORMATIONSSIKKERHEDSPOLITIK

Arbejdets tilrettelæggelse

Er du kommet til skade på jobbet?

Transkript:

Tips til færre ulykker på arbejdspladsen

Indledning Ulykker kan have store konsekvenser. Det gælder ikke mindst for dem, der bliver ramt, men også for familien, virksomheden og hele samfundet. I værste fald kan en ulykke ende med dødsfald, men den kan også føre til længerevarende sygefravær eller tab af erhvervsevne. Det er omkostningsfuldt for alle, når der sker en ulykke. Hvert eneste år sker der ulykker, der kunne have været undgået gennem større bevidsthed, opmærksomhed og rettidig omhu. Det er en af årsagerne til, at forebyggelse af ulykker er et fokusområde i Regeringens arbejdsmiljøstrategi frem mod 2020. En ny forskningsrapport fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø viser at især strukturelle tiltag og kombinationer af forskellige sikkerhedstiltag har størst effekt på forebyggelse af ulykker. Der er måske ikke tale om ny epokegørende viden, men rapporten bekræfter et langt stykke ad vejen god praksis. For at fremme den sunde sikkerhedskultur kan man synliggøre sikker adfærd og proaktive mål om tilstedeværelse af sikkerhed frem for at måle på fravær af sikkerhed i form af ulykker og sygedage. Sikker adfærd kan f.eks. være: Struktur om sikring af anlæg og maskiner i forbindelse med vedligehold og reparationer Dialoger om sikkerhed (toolboxmøder, tavlemøder etc.) Struktur og orden på arbejdspladsen, f.eks. gennem 5S og LEAN Anerkendelse af sikkerhed Regelmæssig feedback om væsentlige arbejdsmiljøforhold Forskellige elementer til nedbringelse af ulykker kan bringes i spil, og du kan finde inspiration hertil i dette white paper.

Viden om potentielle risici Ulykker som følge af at glide, snuble og falde sker i alle sektorer fra tung fremstillingsindustri til kontorarbejde. Andre farer kan være faldende genstande, forbrændinger på grund af varme og kemikalier, brande og eksplosioner, manglende sikkerhedsforanstaltninger, farlige stoffer og stress. Ledelse, medarbejdere og arbejdsmiljøorganisation ved normalt, hvor de potentielt farlige situationer typisk opstår - både i forhold til fysisk og psykisk belastende situationer. Her drejer det sig bl.a. om: At dele viden om og synliggøre hvor og hvordan potentielle risici opstår. At søge informationer i virksomhedens Arbejdspladsvurdering (APV), trivselsundersøgelser m.v. At vurdere risici ved alle væsentlige aktiviteter og arbejdsprocesser (risikovurdering). At være opmærksom på forskellige situationer, herunder normal drift, driftsstop, reparationer og service m.v. At nyttiggøre viden og registreringer om ulykker og tilløb til ulykker, så der kan sættes ind, hvor det giver størst værdi. Dette udgør en væsentlig del af fundamentet for at arbejde målrettet med forebyggelse af ulykker.

Risikoopfattelse & Sikkerhedskultur Mange virksomheder lever med risici, som kunne fjernes, men som accepteres. Dette sker fordi de ikke opfattes som særligt farlige før der sker en ulykke. Det er derfor vigtigt, at man afstemmer risikoopfattelse og forventninger til sikkerhedsniveau på alle niveauer og på tværs af funktioner og aktiviteter i virksomheden. Her er det bl.a. vigtigt: At ledelsen går forrest og giver klare signaler om sikkerhedsniveau. Der skal sættes ord på, hvad der forstås ved en god sikkerhedsadfærd. At ledelsen viser sin gennemslagskraft, og sætter sig for bordenden, når der skal træffes vigtige beslutninger og følges op på virksomhedens sikkerhed. At medarbejdere og arbejdsmiljøorganisation involveres før der træffes beslutninger, som har væsentlig betydning for sikkerheden. At medarbejdere og arbejdsmiljøorganisation inddrages i risikovurderinger og medvirker aktivt til at indsamle viden om/registreringer af tilløb til ulykker Sikkerhedskultur handler om værdier, holdninger, opfattelser, kompetencer og adfærdsmønstre, der har betydning for viden og engagement i virksomhedens sikkerhedsarbejde. Her skal man være opmærksom på, at der kan herske forskellige sikkerhedskulturer såkaldte subkulturer i virksomheden.

Læring analyse af ulykker og tilløb til ulykker Der kan være mange årsager til ulykker. Nogle ulykker kan skyldes, at de fysiske/ tekniske forhold ikke er i orden men årsagerne kan eksempelvis også findes i uhensigtsmæssig adfærd. Fælles for mange ulykker er, at de som oftest sker som følge af noget, der opstår pludseligt, og hvor forløbet er uventet i ulykkesøjeblikket. Når der sker en ulykke, så ligger den egentlige forebyggelse i at ændre på de bagvedliggende faktorer og årsager til ulykken. Det kan fx være manglende vedligeholdelse, instruktion, planlægning, organisering eller tilrettelæggelse af opgaver samt instruktion og supervision. Også holdninger og handlinger, ikke blot hos medarbejderne, men også hos ledelsen har afgørende betydning. Det er vigtigt, at man lærer af ulykker - men også af de tilløb til ulykker, som finder sted på virksomheden. Man kan bruge information om ulykker til at forhindre gentagelser, og man kan bruge information om tilløb til ulykker, farlige forhold og farlig adfærd til at komme ulykker i forkøbet. Det er tankevækkende, at hver gang der sker 1 ulykke med mindre personskade, så har der i gennemsnit været 60 tilløb uden skader eller tab ( isbjerget ). For at drage læring, så skal man skal til bunds i tingene og finde de dybereliggende årsager. Det kan eksempelvis ske ved at anvende 5 x hvorfor?, årsags/konsekvens træ, tabsårsagsmodel, Tripod eller lignende fremgangsmåde og iværksætte de nødvendige handlinger på grundlag heraf. Det gælder både ulykker og tilløb til ulykker.

Forebyggende indsats - med forskellig effekt Der er som angivet en række faktorer, som kan have betydning for forebyggelse af arbejdsulykker. Virksomheden bør derfor nøje overveje, hvordan der sættes ind for at få størst mulig effekt og værdi. Integrerede og kombinerede typer af tiltag kan have stor effekt, herunder eksempelvis en kombination af Det har eksempelvis vist sig, at: Strukturelle tiltag i form af at erstatte farlig teknologi med mindre farlig teknologi (substitution) har stor effekt på nedbringelse af ulykker. Tiltag der alene retter sig mod holdningsbearbejdning og adfærd typisk har en ringe effekt. Tiltag der bygger på normer og kultur på arbejdspladsen har en usikker effekt. Kampagner, sikkerhedsrunderinger, sikkerhedsbonusser, toolbox-møder (hvor man drøfter kommende arbejdsopgaver, sikkerhed og arbejdsmiljø) samtidig med afklaring/ præcisering af ansvarsforhold.

Kontakt DNV Business Assurance DNV Business Assurance tilbyder mere end en traditionel certificering. Ved at samarbejde med os får du en partner, der kan støtte dig i løbende forbedringer og ledelse af en bæredygtig forretning. Det Norske Veritas Business Assurance AS (Danmark) Tuborg Parkvej 8, 2.sal 2900 Hellerup Phone: +45 39 45 48 00 Fax: +45 39 45 48 01 E-mail: dnvbadk@dnv.com www.dnvba.dk