frontavenue Uddrag af COWI rapport Praktisk brug af COWI rapport

Transkript

1 Praktisk brug af COWI rapport Indledning frontavenue har efter bedste evne gennemgået interessante beregningsfaktorer i den nye COWI Rapport finansieret af LO. Cowi-rapporten bygger på data og anbefalinger fra offentlig tilgængelige data på verdensplan. frontavenue har forsøgt at give eksempler på hvordan beregningsfaktorer kan anvendes i forhold til understøttelse af investering i forebyggelsesarbejdet i relation til arbejdsmiljøarbejdet og safetynet. Den 85 siders lange rapport kan hentes ved at klikke på rapporten til højre, hvis I ønsker uddybning af fakta bag anbefalinger. frontavenue forsøger med nedenstående at resumerer de dele af rapporten, hvor vi vurderer at safetynet-brugere vil finde rapportens konklusioner interessante, da det er vores vurdering at det kan være svært at finde tid til 85 siders læsning safetynet Sagshåndtering Cowi rapporten behandler udelukkende arbejdsulykker som findes i safetynets sagshåndteringsdel her kan I selv indtænke hvordan forbyggende indsatser også har økonomisk relevans i forhold til eksempelvis påbud, billeskader osv. Direkte og indirekte omkostninger i forbindelse med en arbejdsskade: Rapporten har beregnet omkostningerne ved en gennemsnitlig arbejdsskade, som er delt op i direkte- og indirekte omkostninger. Direkte omkostninger er: Fravær på skadeslidte Indirekte omkostninger er: - Træning af vikarer/erstatningsarbejdskraft (længere tid kolleger anvender på at løse skadelidtes opgaver) - Reparation efter ulykke - udførelse af ulykkesanalyse - korrigerende handlinger / forebyggende indsats - omstrukturering af vagtplaner, tabt produktivitet - administrative omkostninger - lav arbejdsmoral - øget fravær - dårlige relationer til kunder og samfund Cowi rapporten konkluderer på baggrund af de omfattende data til rådighed, at en fordeling på 1:2 mellem synlige og usynlige omkostninger er en absolut konservativ beregningsfaktor(meget lav) i forhold til indirekte omkostninger. 1

2 Har I egne beregningsgrundlag kortlagt i jeres virksomhed, så er disse naturligvis mere præcise, men har I ikke egne data til rådighed er rapporten et realistisk udgangspunkt. COWI s anbefalinger er konservative, da data til rådighed udviser store forskelle fra undersøgelse til undersøgelse i forhold til de indirekte omkostningers størrelse, hvorfor et konservativt grundlag undgår tvivlsspørgsmål i forhold til lødighed til tallenes seriøsitet. - Gennemsnitlig varighed på fravær ved en arbejdsulykke = 16½ dag - Median varighed på fravær ved en arbejdsulykke = 5 dage - Arbejdsulykkeomkostning pr. ulykke i alt i gennemsnit (direkte + indirekte) = kr. Sygefravær og produktivitet Rapporten identificerer væsentlige forhold som har indflydelse på medarbejderes sygefravær og produktivitet. Vi har i det følgende afsnit samlet relevante forhold i en nem oversigt indenfor områderne: Indeklima, Ergonomi og Kemisk arbejdsmiljø, Psykisk arbejdsmiljø, Kram-faktorer, Fravær og Personaleomsætning. Som arbejdsmiljørepræsentanter kan I med fordel benytte denne oversigt til at vurdere, hvordan I vil udforme jeres APV undersøgelse i safetynet. I kan med hjælp fra nedenstående identificere konkrete forhold at spørge ind til, og efter endt analyse kan de opstillede formler og beregningsfaktorer, benyttes til at udregne med hvor meget og hvordan I som virksomhed bør investere i forbyggende indsatser. Følgende indikatorer gives i rapporten: Rapporten beskriver at 5 dage er hvad ansatte gennemsnitlig er syge pga. sygdom. For anvendelse af denne information i praksis, bør kigges på om jeres gennemsnitlige fravær er højere end 5 dage pr. medarbejder. Først er det relevant at afdække hvilken kategori jeres virksomhed ligger indenfor? - foretages meget EGA? - forekommer mange arbejdsrutiner hvor ergonomien er en udfordring? - Arbejder størsteparten på kontor, hvor udfordringerne hovedsagelig er af psykisk karakter osv.? Er virksomheden en blanding af alt ovenstående, så vælges typisk fokusområder løbende, hvor fokus kan lægges hvor sygefravær er størst / produktivitet kan højnes mest. Med kontorarbejde kan nedenstående faktorer trækkes frem og spørges ind til i eksempelvis APV / Trivsel / medarbejdertilfredshedsanalyse, grundet disse faktorer i rapporten slår ud med markant sygefravær: Øget sygefravær for: Gange højere fravær Ansatte som ikke er glade for at gå på arbejde i forhold til de som er glade for at gå på arbejde = 4,8 Ansatte uden godt socialt forhold til kolleger i forhold til de med godt socialt forhold til kolleger = 4,8 Ansatte uden spændende arbejdsopgaver i forhold til de med spændende arbejdsopgaver = 3,8 Arbejdsbetinget stress = 0-60 % Dårlig psykisk arbejdsmiljø = 29 % Lav indflydelse på arbejdet = 12 % Tilbagebetalingstid på investeringer i bedre psykisk arbejdsmiljø = 2 år 2

3 Ergonomi I rapporten redegøres for forskellige former for interventioner (handlinger fra blød indblanding/påvirkning gennem samtaler og diplomati til indgriben) i forhold til Ergonomi. Fælles på tværs af disse er, at konklusionen i rapporten er at investeringer i forbedret ergonomiske forhold betaler sig både i forhold til reduceret sygefravær, personaleomsætning og desuden forbedrer produktiviteten. Regneeksemplerne i rapporten er meget specifikke, men af generelle anbefalinger foreligger følgende: Gennemsnitlig tilbagebetalingstid på investeringer i bedre ergonomisk arbejdsmiljø = 1,7 år Gennemsnitligt forhold mellem investering og gevinst for ergonomisk intervention = 1:8,2 Hvis ergonomi er et indsatsområde anbefaler frontavenue at afsnittet i rapporten gennemlæses for identifikation omkring hvilke interventioner er relevant for jeres virksomhed i forhold til ergonomi. Afsnit under ergonomi i rapport: - Ansatte med EGA (Ensidigt gentaget arbejde) har generelt 3 gange højere sygefravær - Ansatte med EGA og bevægelsesapparatbesvær har generelt mellem 5-10 gange højere sygefravær % af det langvarige sygefravær( 8 uger), kan fjernes ved forbedring af det dårlige ergonomiske arbejdsmiljø Kemisk arbejdsmiljø Øget sygefravær på ansatte med hudproblemer på hænder og underarme udgør: Kvinder med arbejdsbetingede hudproblemer har 1,3 gange højere sygefravær end kvinder uden hudproblemer Mænd med arbejdsbetingede hudproblemer har 1,2 gange højere sygefravær end mænd uden hudproblemer Psykisk arbejdsmiljø Øget sygefravær for: gange højere fravær -kvindelige ansatte som udsættes for ubehageligt drilleri/mopning = 1,4 -mandlige ansatte som udsættes for ubehageligt drilleri/mopning = 1,7 -ansatte med lav indflydelse i arbejdet i forhold til de med høj indflydelse = 1-2 -ansatte med lav forudsigelighed i arbejdet i forhold til de med høj forudsigelighed = 1,29 -ansatte med høj grad af udbrændthed i forhold til de med lav grad af udbrændthed = 2,5 -ansatte med meget ringe balance mellem arbejde og fritid i forhold til de med god balance = 3 -ansatte som ikke er glade for at gå på arbejde i forhold til de som er glade for at gå på arbejde = 4,8 -ansatte uden godt socialt forhold til kolleger i forhold til de med godt socialt forhold til kolleger = 4,8 -ansatte uden spændende arbejdsopgaver i forhold til de med spændende arbejdsopgaver = 3,8 -ansatte hvis job ikke giver mulighed for at udnytte deres evner i praksis i forhold til de med gode muligheder 3,4 -ansatte der ikke er godt tilfredse med indholdet i deres job i forhold til de som er godt tilfredse = 3,1 3

4 Psykisk arbejdsmiljø Andel af sygefravær som skyldes: i % af totale fravær -arbejdsbetinget stress = 50-60% -dårlig psykisk arbejdsmiljø = 29% -lav indflydelse på arbejdet = 12% -lav social støtte fra nærmeste leder = 8% -for høje eller for lave krav i arbejdet = 6% -lav forudsigelighed i arbejdet = 5% -tilbagebetalingstid på investeringer i bedre psykisk arbejdsmiljø = 2 år Kram-faktorer Øget sygefravær for ansatte: gange højere fravær -som ryger i forhold til ikke rygere = 1,2 -der ryger mindst 1 pakke cigaretter pr. dag i forhold til ryger som ryger ½ pakke eller mindre = 2 -mænd med svært overvægt (BMI 30) i forhold til mænd med normalvægt (18,5 BMI 24,9) = 1,2 -kvinder med svært overvægt (BMI 30) i forhold til kvinde med normalvægt (18,5 BMI 24,9) = 1,5 Andel af langvarigt fravær( 8 uger) blandt mænd, der skyldes rygning = 17,4% Andel af langvarigt fravær( 8 uger) blandt kvinder, der skyldes rygning = 25,5% Reduceret produktivitet pga. moderat til svær overvægt (BMI 35) = 1,18% Forholdet mellem investering og gevinst for sundhedsfremmeindsatser på arbejdspladsen = 1:2,5 1:10,5 Tilbagebetalingstiden på investering i influenzavaccination = < 0,2 år Fravær Gennemsnitligt sygefravær Dage pr. år for ansatte i det statslige = 8,3 for ansatte i den kommunale sektor = 12,5 for ansatte i den private sektor = 8,1 for alm. sygdom (ekskl. Fravær pga. personlig problemer, pjæk etc.) = 5 Andel af sygefraværet som skyldes dårligt arbejdsmiljøet = % Fravær for ansatte med dårlig psykisk og fysisk arbejdsmiljø set i forhold til de med gode forhold 1,7 Gennemsnit tilbagebetalingstid på investering i tilbagevenden til arbejde efter langvarig sygdom = 2 år Median tilbagebetalingstid på investering i tilbagevenden til arbejde efter langvarig sygdom = 3 år Personaleomsætning Totalomkostninger til udskiftning af en ikke akademisk medarbejder = kr Totalomkostninger til udskiftning af en akademisk medarbejder = kr Omkostning til ansættelse og oplæring af specialarbejder = kr

5 I det følgende tages udgangspunkt i to eksempelvirksomheder som henholdsvis afspejler et kontormiljø og en produktionsvirksomhed. Eksempel, Kontormiljø Eksempelvirksomhed Kontorbygning med 150 ansatte Gennemsnitlig årsløn for medarbejdere: kr. (ca kr. pr. dag) Samlet lønomkostninger: kr. pr. år Gennemsnitligt sygefravær på 10 dage pr. medarbejder pr. år Med ovenstående kontormiljøvirksomhed vil vi kigge nærmere på problemer indenfor indeklima og psykisk arbejdsmiljø, da det har direkte indflydelse på virksomhedens effektivitet og fravær jf. COWI rapport. Med baggrund i rapporten kan udregnes at følgende mulige økonomiske gevinster foreligger, hvis der gøres en indsats i forbedring af arbejdsmiljøet. Regneeksempel: Virksomhed med 150 ansatte og et gns. fravær på 10 dage pr. ansat. Arbejdsåret udgør ca. 225 arbejdsdage. Jf. rapport kan virksomheden reducerer op til 5 dages fravær pr. medarbejder pr. år. Mulig besparelse: ca kr. Virksomheden har altså 750 dages ekstra fravær pr. år. Følgende faktorer vurderes relevant i kontorarbejdsmiljø kontra udregning af investeringsmidler. Reduktion af fravær Ved højt fravær i kontormiljø bør følgende faktorer afdækkes, da disse beskrives i rapporten til at udløse betydeligt forhøjet fravær: Psykisk arbejdsmiljø - ansatte som ikke er glade for at gå på arbejde - ansatte uden godt socialt forhold til kolleger - ansatte uden spændende arbejdsopgaver - arbejdsbetinget stress Efter kortlægning kan identificeres hvilke områder som giver størst udslag, hvorefter metoder til forbedring kan forelægges ledelsen, samtidig med beregningen på mulig besparelse på kr Ledelsen bør samtidig informeres omkring at tilbagebetalingstid for investeringer i bedre psykisk arbejdsmiljø er 2 år. 5

6 Forbedret produktivitet: Produktivitetsparameter er ifølge rapporten et område hvor virksomheder kan hente en markant økonomisk gevinst samtidig med at virksomhedens medarbejdere oplever en markant forbedring af deres arbejdsmiljø. For vores kontoreksempelvirksomhed viser rapporten, at en måling af luftkvaliteten og rumtemperatur er yderst relevant for medarbejdernes produktivitet. Det giver derfor mening at bede ledelsen om ressourcer til afdækning af henholdsvis rumtemperaturforhold og luftskiftning i lokalerne. Fakta om indeklima - Produktivitetsnedsættelse på 1 produktivitetspoint pr. 1 C afvigelse fra ideal temperatur på 22 C. - Produktiviteten forbedres mellem % ved fordobling af luftskiftning - Tilbagebetalingstid på investeringer indenfor bedre indeklima = <1 år Produktivitetsparameter er ifølge rapporten et område hvor virksomheder kan hente en markant økonomisk effektivt samtidig med forbedring af medarbejdernes arbejdsmiljø. I vores eksempelvirksomhed viser rapporten, at en måling af luftkvaliteten er yderst relevant for medarbejdernes produktivitet. Det giver derfor mening at bede ledelsen om ressourcer til afdækning af henholdsvis temperaturforhold og luftskiftning. Hvis temperaturudsvinget i virksomheden måles til +/- 3 kan der spares kr. (3 % af lønbudgettet på ) på øget produktivitet hvis det forbedres. Fordobles luftudskiftningen samtidigt kan produktiviteten øges yderligere %, hvilket udgør en gevinst på mellem 3,7 og 7,5 mio. kr. pr. år. Efter målinger er kortlagt kan fremlægges udregninger til ledelsen med den mulige optimering af produktivitet og korrekte foranstaltninger til forbedring af klima. Jf. rapport er disse indsatser indtjent på mindre end 1 år. 6

7 Eksempel, Produktionsvirksomhed Eksempelvirksomhed - Produktionsvirksomhed med ansatte - 50 arbejdsskader pr. år - Gennemsnitlig varighed på fravær ved en arbejdsulykke 16 ½ dag (Jf. CO- WI rapport) - Arbejdsulykkeomkostning pr. ulykke i alt i gennemsnit kr. (Jf. CO- WI rapport) Regneeksempel arbejdsskader: Ud fra de oplyste nøgletal kan man udregne, at har en virksomhed 50 arbejdsskader pr. år, vil den økonomiske byrde udgøre: 50 (arbejdsskader pr. år) x (gns. omk. ved 1 arbejdsskade) = kr. pr. år. Når man kender de årlige omkostninger til arbejdsskader kan man ved hjælp fra rapportens investeringsformel udregne, hvor meget virksomheden med fordel kan investere i forbyggende indsatser: Investering = 0,3 (tilbagebetalingstid) x (omkostninger ved 50 arbejdsskader) = kr. Regnestykket viser at en forebyggende indsats på kr. vil betyde at alle arbejdsskader i princippet elimineres, forudsat investeringen foretages i anerkendte sikre forebyggende indsatser. Produktionsvirksomheden vil ved en investering på kr. spare omkostninger på , hvilket giver en direkte økonomiske gevinst på = kr. Hvis kun 50 % af skaderne reduceres vil virksomhedens gevinst være: (Reducerede omkostninger ved 50 % færre skader) (investering) = (gevinst) 7