Digitale billeder i slægtsforskning

Digitale billeder i slægtsforskning

Som slægtsforsker tænker vi ustandselig på at samle informationer fra højre og venstre, sætte det i systemer for derefter at gemme det. Formidlingen af vores forskning, er det vi bruger mindst tid på. Udover den store forkromede slægtsbog på 300 sider, kunne man jo lave en form for mini slægtsbog, en slægtsbog der tager udgangspunkt i de billeder vi har samlet i gennem tiden. Jeg vil forsøge at give et bud på, hvordan man billigt og nem kan lave sådan en bog.

Vi skal se på følgende: Hvad er et digtalt billede Pixel Størrelser Opløsning Billedformater. Metadata EXIF og IPTC Lagering af billeder Opbevaring af de originale billeder Billedbehandling

Hvad er et digitalt billede? Der findes to typer digitale billeder: vektorbilleder og bitmap billeder. Et digitalt billede er det man kalder et bitmap billede (rasterbillede), rasterbilleder er den type billeder, vi skaber med en scanner eller et digitalt kamera. Et billede består af en masse små kvadrater eller pixels i forskellige farver sat sammen til et billede.

Hvad er en pixel? En pixel er en kvadrat med en bestemt farve. Et billede består af en helt masse pixels, der er placeret i rækker og kolonner, lidt ligesom felterne på et skakbræt. Forstørret 32 gange

Lidt om størrelser. Et kamera på 10 MegaPixel danner et billede på 10.000.000 pixels, det kunne være 3888 pixels den ene vej og 2592 pixels den anden vej. Det giver et billede i A4 størrelse printet ud i en god kvalitet. Når du scanner et billede, bliver det som du scanner det. F.eks. et billede på 10 x 15 cm,scannet i 300 dpi, kan printes ud på 10 x 15 cm i 300 dpi.

Opløsning Et billedes opløsning er et udtryk for, hvor tæt pixels sidder. ppi - pixels per inch (tommer), det er altså hvad vi ser på skærmen. dpi - dots per inch (tommer), det er altså når vi printer ud. Hvis billedet f.eks. har en opløsning på 300 ppi, betyder det, at der er 300 pixels for hver inch (2,54 cm) i hver retning. Man regner 300 ppi som det optimale, når noget skal trykkes, for at opnå bedst mulig fotografisk kvalitet. Hvis man åbner et foto i Photoshop og sætter sin ppi til 300, uden at ændre filstørrelsen, vil man på cm målene kunne se, hvor stort billedet vil kunne trykkes uden problemer.

Billedformater Der findes mange forskellige billedformater udviklet til forskellige formål. Nogle af de mest almindelige er JPG, GIF, BMP, TIFF, PNG og JPEG 2000. Desuden findes diverse RAW-billedformater, hvilket er en fælles betegnelse for leverandørspecifikke formater fra f.eks. kameraproducenter. Bevaringsformater til billeder TIFF 6.0 er fra 1992, og det er i dag de facto standard som billedbevaringsformat på mange bevaringsinstitutioner. Det anbefales at gemme formatet ukomprimeret eller evt. med en tabsfri algoritme, som ZIP eller LZW. Hvis man benytter TIFF som bevaringsformat (masterfil), er man nødt til at have et parallelt formidlingsformat, da TIFF pga. størrelsen ikke er egnet til formidling online. Til formidling fremstiller man typisk en kopi i JPG-formatet. (statens arkiver digitalbevaring.dk)

Metadata i billederne: EXIF og IPTC Metadata er en fællesbetegnelse for forskellige former for information om billedet. Man kan kode metadata direkte ind i mange billedformater. Når man fx tager et billede, koder kameraets software automatisk en række tekniske metadata ind i filen. Det kan fx være oplysninger om billedets bitdybde, dato for optagelsen og kamerafabrikat. Man kan også, vha. programmer, taste oplysninger ind i filen, som beskriver billedet, f.eks. titel, skaber og emneord. Men mens EXIF-data (blænde, hastighed, ISO osv.) automatisk gemmes i billedfilen, når billedet tages, så indsætter man selv IPTC-data. IPTC-data er typisk tags, billedtekst, copyright-oplysninger og lignende. Man behøver ikke noget specialprogram for at se IPTC- og EXIF-data. De kan faktisk ses i Windows: Højreklik på billedet i Windows (fx i Stifinder) og vælg Egenskaber. Nu kan IPTC- og EXIF-data ses på fanen Detaljer, som det ses på billederne.

Metadata IPTC data EXIF data

Lagringsmedie Datakapacitet: 3.5 Floppy diskette Harddisk CD DVD Blu-ray Memory kort / flash hukommelse / USB-disk 400 KB 2.8 MB Op til 4 TB 650 MB 4,7 17 GB 50-128 GB Kort op til 128 GB, USB-disk op til 1 TB Introduceret: 1982-2011 1956 og fremefter 1984 stadig udbredt 1997 stadig udbredt 2006 forventes at være udbredt i mindst 10-15 år Omkring 1994. Der udvikles stadig nye og forbedrede modeller. SSD-drev Pt. op til 4 TB 2007 Estimeret holdbarhed: 3 år 3-5 år Omkring 50-200 år. nogle holder kun i 5 år. Forventet mellem 20 og 300 år. Forventet mellem 30 og 500 år afhængig af type. Der findes skiver, som producenten garanterer, kan holde i 200 år. 10 år. Typisk nedslidt efter 10.000-100.000 læsninger/ skrivninger. 20-2.000 år afhængig af brug Panasonic LM-BRS2MWE10 Kopiering: Besværlig ved stort antal disketter Lette at kopiere, hvis allerede tilkoblet en computer Besværlig ved stort antal skiver. Lettere at kopiere, hvis der læses fra et jukebox-system Besværlig ved stort antal skiver. Lettere at kopiere, hvis der læses fra et jukebox-system Besværlig ved stort antal skiver. Lettere at kopiere, hvis der læses fra et jukebox-system Besværlig ved stort antal Lette at kopiere, hvis allerede tilkoblet en computer

Hvordan skal vi digitaliser vores gamle billeder? Scan dine billeder med minimum 300 dpi og gerne mere. Gemme dem i Tiff formatet. Højre klik på billedet og udfyld alt det du kan under detaljer (EXIF og IPTC ) Ikke rette eller ændre i originalerne. Brug en kopi, f.eks. jpeg formatet, til at rette i. Brænd dem ud på Blue-rey (eller DVD). Hvad så med de originale papirbilleder? Opbevare dine originale billeder i syrefrit materiale. http://www.museumstjenesten.com/