Side 1 UNDERVISNINGSMATERIALE Til brug i forbindelse med Omnimaxfilmen Egyptens Mysterier Det originale materiale kan findes på: http://www.destinationcinema.com/egypt.htm Oversættelse: Elisabeth Siegel Dansk bearbejdelse: Louise Alkjær, egyptologistuderende ved Carsten Niebuhr Instituttet ved Københavns Universitet og omviser ved Ny Carlsberg Glyptotek, og Anne Værnholt Olesen, Tycho Brahe Planetarium. Materialet henvender sig primært til folkeskolens mellemste og ældste klasser.
Side 2 GEOGRAFI OG MILJØ Formål At opnå forståelse af Egyptens geografi og dennes indflydelse på den gamle egyptiske livsform, samt at udvikle færdighed i informationsindsamling og -analyse. Mysterium Hvorfor opstod den gamle egyptiske civilisation i Nildalen? Hvilke faktorer i miljøet tilvejebragte de rette rammer for, at nomadiske jægere og samlere kunne slå sig ned og skabe et samfund baseret på agerbrug? Diskussions- og undersøgelsesopgaver 1. Beskriv, hvordan Egyptens geografi har forandret sig, siden dengang landet var dækket af et fortidshav. 2. Hvilke geografiske træk tillod Egypten at udvikle sig i relativ isolation fra dets naboer? 3. Forklar, hvorfor Nildalen betragtes som en gave til Egypten. 4. Beskriv Nilens årlige oversvømmelsescyklus. Hvorfor var den så vigtig for folkets overlevelse? 5. Ifølge den gamle egyptiske kalender begyndte det nye år i juli. Kan du forestille dig en grund til dette? 6. Hvad var de vigtigste afgrøder og husdyr, som dyrkedes og opdrættedes af de gamle egyptere? 7. Hvilke hovedafgrøder og dyr produceres og opdrættes i Egypten idag? 8. Hvordan rejste de gamle egyptere omkring i landet? Hvilke dyr anvendtes til transport af varer på landjorden? 9. Den gamle egyptiske civilisation var en af de første, som opstod. Hvilke faktorer bidrog til dens udvikling? 10. Nævn nogle af de farlige dyr og insekter, som lever i og langs med Nilen. Kreative opgaver 1. Benyt Aktivitetsark 1 til fremstilling af et kort over Egypten. Benævn de vigtigste geologiske træk såsom floder, delta, søer og ørkener, og angiv beliggenheden af de vigtigste byer, pyramider, grave og templer i det gamle Egypten. 2. Identificer det gamle Egyptens dyr ved hjælp af Aktivitetsark 2 og lær om deres vaner og karakteristika. Dette vil give dine elever indsigt i, hvorfor de gamle egyptere udvalgte bestemte dyr til at repræsentere deres guder. 3. Benyt Aktivitetsark 3 til at lære om nogle af de planter, som var vigtige for de gamle egyptere. 4. Fremstil et diagram, der viser gennemsnitstemperaturer og nedbørsmængder i dit eget område og i Egypten i december og juli. Beskriv vinter- og sommerklima i Øvre Egypten (den sydlige region, omkring Aswan) og Nedre Egypten (den nordlige region, omkring Cairo og deltaet).
Side 3 De tidligste tider FAKTASIDER: Ørkenen nær Giza Ørkenen og floden Nilen opstod, da det fortidshav, som dækkede det meste af Europa og Nordafrika for 45 millioner år siden, forskubbede sig og dannede Middelhavsbækkenet. Denne forskydning indtraf, da Jordens plader bevægede sig og dannede Himalaya og Alperne. Idet Middelhavsbækkenet sank til et langt lavere niveau, end det befinder sig i idag, brusede Nilen ned imod det fra det etiopiske højland. I løbet af tusinder af år udviklede den sig til sin nuværende form. Fossiler fra fortidshavet kan stadig findes overalt i Egypten. Egyptens nordlige region er omgivet af to ørkener, den bjergfyldte Østlige, eller Arabiske, Ørken og den sandede Vestlige, eller Libyske, Ørken. I oldtiden kaldte egypterne ørkenen "det røde land", hvorved de skelnede den fra flodsletten omkring Nilen, kaldet "det sorte land". Disse farver afspejler det forhold, at ørkensandet har en rødlig farve, og at området omkring Nilen blev sort, når vandene fra den årlige oversvømmelse trak sig tilbage. I den før-dynastiske periode strejfede nomadiske jægerstammer omkring i disse ørkenområder, som de havde gjort det i århundreder, og gjorde holdt ved oaser for at forny deres vandforsyninger. Omkring år 5000 f.kr., da klimaet blev tørrere, trak de sig tilbage til Nildalen, hvor de skabte de første bysamfund og gik over fra jagt til agerbrug. Disse samfund var koncentreret i de nordlige og sydlige regioner. Som resultat af dette blev Egypten kendt som "Dobbeltlandet" eller de "To Lande", Øvre og Nedre Egypten. De to lande blev forenet i 3000 f.kr. af den legendariske kong Menes (som man antager, har været kong Narmer). Han grundlagde en ny regeringsby, hvor Nilen forgrener sig ud i deltaet. I oldtiden kaldtes den "Hvide Mure" eller Mennefer; grækerne kaldte den Memphis (nær Cairo). Den forblev Egyptens hovedstad indtil Det Nye Riges tid, hvor Theben blev hovedstad. To afbildninger af Nilguden, Hapi, der binder lotus- og papyrusplanter sammen omkring Egyptens lunger og luftrør. Tegningen symboliserer foreningen af Øvre og Nedre Egypten. Nildalen med Kongernes Dal i baggrunden Det gamle Egypten I den før-dynastiske periode var Egyptens isolation en bestemmende faktor ved dets civilisations fødsel. Størstedelen af egypterne levede i Nildalen, som afgrænses af ørkener. Mod nord lå Middelhavet og mod øst Det Røde Hav, som efterlod dem praktisk taget isoleret fra deres naboer til alle sider med undtagelse af Sinai-halvøen. Landets geografi beskyttede det mod invasioner og tillod folket at udvikle en stærk national identitetsfølelse og en meget særpræget kultur. Den måde, faraonerne opfattede sig selv på, afspejler landets stolthed. De betragtede sig selv som mænd af ære - de eneste virkelige mænd - og omtalte nabolandenes ledere i foragtelige vendinger, idet de kaldte dem gemene. Nildalen Den majestætiske Nil flyder mod nord fra sit udspring i Burundi til Middelhavet, en strækning på 6.741 km. Dermed er den verdens længste flod! Nildalen har form som en lotusblomst, det gamle egyptiske symbol på livets genskabelse. Den lange, smalle floddal er stilken, deltaet, der breder sig ud i trekantform, er blomsten, og området ved Fayyum er en knop. Den Øvre Nil er delt i tre bifloder: den Hvide Nil, den Blå Nil og Atbara-floden. Den Hvide Nil flyder fra kilder nær Victoriasøen, og den Blå Nil har sit udspring i de etiopiske bjerge. Atbara flyder fra det etiopiske højland og møder den forenede Hvide Nil og Blå Nil lige nord for Khartoum. Før floden munder ud i Middelhavet, deler den sig i fire mindre bifloder i deltaområdet. I århundreder oversvømmede Nilen sin floddal og berigede derved landet med et tykt lag aflejret slam. Oversvømmelserne optrådte fra juli til september som resultat af tropiske regnskyl på det etiopiske plateau. Floden nåede sin højeste vandstand i oktober og begyndte så at trække sig tilbage til sit laveste niveau på et eller andet tidspunkt mellem april og juni. En vis grad af kontrol med oversvømmelserne er blevet praktiseret siden de tidligste tider. Flodbredderne blev hævet og kanaler udgravet for at lede vandet ind over land. Der blev truffet udførlige forholdsregler for at forhindre alt for voldsom oversvømmelse, men af og til forårsagede særligt store oversvømmelser ødelæggelse og tab af ejendele og liv. Landet har imidlertid ikke oplevet oversvømmelser siden konstruktionen af Aswan-dæmningen. Dæmningen blev bygget i 1902 og hævet til sin nuværende højde tres år senere.
Side 4 Agerbrug Nilens oversvømmelser gjorde den smalle strimmel land på hver side af floden særdeles frugtbar. Intensivt agerbrug praktiseredes af bondebefolkningen. Når vandet trak sig tilbage, begyndte såning og pløjning ved hjælp af primitive træplove. Eftersom nedbør er næsten ikke-eksisterende i Egypten, leverede oversvømmelserne den eneste kilde til fugtighed, som kunne nære afgrøder. Overrislingskanaler blev brugt til at kontrollere vandet, især i tørkeperioder. De vigtigste afgrøder, som dyrkedes i den faraoniske epoke, var byg, emmer (en grov form for hvede), linser, bønner, agurker, porrer, løg, dadler, figner og druer. Overfloden af blomster forsynede bierne med nektar, så de kunne producere honning, som egypterne forædlede. Man dyrkede hør til fremstilling af lærred. Mange forskellige husdyr opdrættedes, heriblandt kvæg, okser, får, geder, svin, ænder og gæs. Æsler og heste kom fra Asien omkring 1600 f.kr., og kameler blev indført omkring det niende århundrede f.kr. I tidlig faraonisk tid var kameler ukendte. Hvedehøst Maleri: Winnifred Needler Foto: Harry Foster Basrelief forestillende Hapi, den gud, der styrede oversvømmelsen af Nilen. Bønderne brugte shaduf'er til at lede vand fra kanalerne ud på markerne til overrisling af afgrøderne. Maleri: Winnifred Needler. Foto: Harry Foster Billede af gæs, malet for næsten 5000 år siden på væggen af et gravkammer nær Meidoum-pyramiden. Foto: Harry Foster
Side 5 Sumpene Sumpene og moserne langs med Nilen var velforsynede med fisk, heriblandt multer, aborrer, ål og maller. Næsten samtlige arter var spiselige. De spistes rå, tørrede eller saltede. Vådområderne var også redeplads og spisekammer for mange forskellige slags fugle, dyr og insekter. Frøer, græshopper, sommerfugle, guldsmede, isfugle, ibis'er, hejrer, duer, viber, væsler og faraorotter er bare nogle få af de arter, som fandtes her. Krokodiller, flodheste, skorpioner og giftslanger var særligt farlige. De gamle egyptere jagede flodhestene, men lod krokodillerne være, idet de frygtede disse dyrs gud. En mangfoldighed af planter blev høstet i moserne og sumpene. Af største betydning var papyrus, tagrør og åkander (lotus). Papyrusstængler og tagrør blev brugt til fremstilling af reb, måtter, kurve, hytter og lette sivbåde. Papyrus blev også lavet til papir, og man tyggede på en del af stænglen, meget ligesom den måde, folk tygger sukkerrør på. Åkander indsamledes på grund af deres vellugt og deres smukke kronblade. Klimaet Egypten er et hedt, tørt land, klassificeret som ørken. Ørkenerne, der omgiver Nildalen, udgør over 90 % af landets overflade. Om sommeren er de øvre regioner tørre og deltaet fugtigt. Om vinteren er temperaturen mere moderat, og om natten kan ørkenen være kold, selv om sommeren. Dagene er i almindelighed lyse og solfyldte året rundt. Der falder praktisk taget ingen regn om sommeren og meget lidt om vinteren. Fra marts til midt i maj kan der opstå støvstorme, som holder folk inden døre. Fuglejagt i sumpene En mand udkaster et fiskenet fra en sivbåd lavet af papyrus Sumpområde langs Nilen. Foto: Danielle Cormier
Side 6 REJSEN TIL EVIGHEDEN Formål At lære om, hvordan de gamle egyptere opfattede døden og livet efter døden. Mysterium Hvorfor balsamerede de gamle egyptere de afdødes kroppe? Hvad troede de, der ville ske med dem, når de døde? Diskussions- og undersøgelsesopgaver 1. Hvad anbragte de gamle egyptere i gravene for at sikre de afdødes velbefindende og lykke i livet efter døden? 2. Beskriv "mundåbnings"-ceremonien og forklar formålet med den. 3. Hvilke farer mødte de afdøde på deres vej til det hinsidige? 4. Hvordan beskyttede de afdøde sig mod disse farer? 5. Beskriv, hvad der skete under ceremonien forbundet med "vejningen af hjertet". 6. Hvem var det første væsen, som blev balsameret? 7. Beskriv balsameringsprocessen. 8. Hvorfor blev dyr balsameret? Kreative opgaver 1. Benyt Aktivitetsark 4 til at lære om "mundåbnings"-ceremonien, som udførtes på de afdøde for at genopvække sanserne. 2. Skriv en dialog til ceremonien forbundet med "mundåbningen". Fremstil de nødvendige rekvisitter og gennemspil denne ceremoni. 4. Lav en række tegninger, der viser, hvad der skete med den afdøde på rejsen til det hinsidige. Begynd med balsameringsprocessen og slut med den afdødes ankomst til Gudernes Land.
Side 7 Egyptisk civilisation - Livet efter døden FAKTASIDER: De gamle egyptere troede på udødelighed, og dette påvirkede deres holdning til døden. De betragtede døden som en midlertidig afbrydelse snarere end livets ophør. I det Gamle Riges tid troede man, at kun faraoer kunne opnå udødelighed. Omkring 2000 f.kr. ændredes indstillingen imidlertid: enhver kunne leve efter døden, så længe legemet var balsameret, og de rette ting var anbragt i graven. Men eftersom balsamering var kostbar, var det kun de velhavende, som var i stand til at drage fordel af den. For at sikre livets fortsættelse efter døden hyldede folk guderne både i løbet af og efter deres liv på jorden. Når de døde, blev de balsameret, så at sjælen ville vende tilbage til legemet og give det ånde og liv. Husholdningsredskaber og mad blev anbragt i graven til opfyldelse af personens behov i det hinsidige. Begravelsestekster bestående af trylleformularer eller bønner blev også inddraget for at bistå de døde på deres rejse til det hinsidige. For at forberede den afdøde på denne rejse udførtes "mundåbnings"-ceremonien på mumien og mumiekisten af præster. Dette komplicerede ritual indebar renselse, afbrænding af røgelse, salvning og besværgelser, såvel som berøring af mumien med rituelle genstande for at genopvække sanserne - evnen til at tale, føle, se, lugte og høre. Rejsen til det hinsidige var fuld af farer. Mumien passerede, rejsende på en solbåd, gennem underverdenen, som beboedes af slanger bevæbnet med lange knive, ildspyende drager og krybdyr med fem glubende sultne hoveder. Ved ankomsten til Duat (underverdenen eller Gudernes Land) måtte de afdøde passere gennem syv porte og fremsige en magisk trylleformular helt korrekt for hver gang, de måtte gøre holdt. Hvis det lykkedes, ankom de til Osiris' hal, dommens sted. Her udførte dødsguderne "hjertevejnings"-ceremonien for at bedømme, om personens jordiske handlinger havde været retskafne. Vejningen af hjertet blev overvåget af den sjakalhovedede gud Anubis, og dommen blev ført til protokols af Thoth, skriftens gud. Toogfyrre guder lyttede til den afdødes skriftemål, hvori han hævdede at være uskyldig i forbrydelser mod den guddommelige og menneskelige sociale orden. Derefter blev personens hjerte anbragt på en vægt, med en fjer, der repræsenterede Maat, sandhedens og retfærdighedens gudinde, som modvægt. Hvis hjertets vægt var den samme som fjerens, var personen retfærdiggjort og opnåede udødelighed. Hvis ikke, blev hjertet fortæret af gudinden Ammut. Dette betød, at personen ikke ville overleve i det hinsidige. Når faraoer bestod prøven, blev de eet med guden Osiris. Derefter rejste de gennem underverdenen i en solbåd, ledsaget af guderne, for at nå frem til paradiset og opnå evigt liv. En præst udstyret med Anubissjakalmaske udfører begravelsesritualer over et balsameret lig. Tegning: Catherine Fitzpatrick Foto: Harry Foster "Mundåbnings"-ceremonien. Foto: Harry Foster Evigt liv: Fra venstre mod højre: Horus, der bærer det Øvre og Nedre Egyptens dobbeltkrone; Hunefers balsamerede lig, beskyttet af Isis og Nephthys (fugle); Hunefer knæler for to kobraslanger, der slynger sig omkring symbolerne for det Øvre og Nedre Egypten; et offerbord og et helligt øje; to vandguder, hvoraf den ene holder et "was" scepter og den anden tegnet for "en million år". Foto: Harry Foster
Side 8 Egyptisk civilisation - Balsamering Balsamering, bevarelse af kroppen, blev beskrevet i de gamle Pyramidetekster. Med Osiris, dødsgudens, død faldt kosmos sammen i kaos, og gudernes tårer forvandlede sig til stoffer, der blev brugt til at balsamere hans legeme med. Disse stoffer indbefattede honning, harpiks og røgelse. Før balsameringskunsten havde udviklet sig, blev liget lagt i fosterstilling og anbragt i en grube sammen med personlige ejendele såsom lerkrukker og smykker. Gruben blev tildækket med sand, som opsugede alt vand fra kroppen og på denne måde bevarede den. Udøvelsen af balsamering begyndte i Egypten omkring 2400 f.kr. og fortsatte ind i den græsk-romerske periode. Natron, et desinficerende og udtørrende stof, var hovedingrediensen i denne proces. Natron, der er en blanding af natriumkarbonat og natriumbikarbonat, udtørrede først og fremmest liget. Når man fjernede organerne og fyldte kroppens indre hulrum med tørt natron, blev kropsvævene bevaret. Lungerne, maven, leveren og tarmene blev anbragt i fire kanoper (gravurner), men hjertet blev efterladt i kroppen, fordi det betragtedes som intelligensens sæde. Derefter blev liget vasket, indsvøbt i linned og gennemvædet med harpiks og olier. Dette gav huden et sværtet udseende, der mindede om beg. Ordet "mumificering" kommer fra det arabiske ord mumiyah, der betyder "tjære", en begagtig substans, der for første gang brugtes i konserveringsprocessen i Sentiden. Egypterne balsamerede såvel mennesker som dyr. Denne praksis nåede sit højdepunkt i løbet af det ellevte og tolvte århundrede f.kr. i Theben, hvor byerne Luxor og Karnak ligger idag. Formålet med balsamering var at bevare kroppen intakt, så den kunne blive ført videre til et åndeligt liv efter døden. Præster balsamerer de afdøde Tegning: Catherine Fitzpatrick Foto: Harry Foster Mumificerede krokodiller. Foto: Danielle Cormier Kanoper (gravurner). Tegning: Catherine Fitzpatrick Foto: Harry Foster
Side 9 Formål VIDENSKABERNE At lære om gammel egyptisk skrift, astronomi, matematik og lægekunst, samt om den kalender, der anvendtes på den tid. Mysterium Mens meget af verden levede under primitive forhold, opfandt de gamle egyptere skriften og gjorde fremskridt indenfor videnskaberne. Hvad var det, der gav stødet til udviklingen af lærdom i Nildalen? Diskussions- og undersøgelsesopgaver 1. Egyptiske hieroglyffer er blevet kaldt den smukkeste skrift i verden. Hvad er det, der gør dem så forskellige fra moderne former for skrift? 2. Hvem mestrede skrivekunsten i det gamle Egypten? Hvilke redskaber brugte de i udøvelsen af deres håndværk? 3. Hvordan fremstillede de gamle egyptere papir af papyrusstammer? 4. Hvorfor var det vigtigt for folk at få deres navne indhugget på deres grave med hieroglyffer? 5. Nævn månederne i den egyptiske kalender og årstiderne. 6. Hvorfor var den egyptiske kalender ikke præcis i forhold til Jordens omløbstid? 7. På hvilken måde blev stjernerne brugt til at fastlægge pyramidernes og templernes orientering? 8. Hvordan rettede de gamle egyptere pyramiderne ind efter Jordens fire verdenshjørner? 9. Hvad var det gamle egyptiske talsystem baseret på? 10. Hvordan skrev egypterne tal? Kan du forklare, hvordan de lagde sammen og gangede? 11. Hvordan målte egypterne længde? Kender du noget andet målesystem, som brugte den menneskelige krop som målestoksgrundlag? 12. Hvor stammer kendskabet til egyptisk matematik fra? 13. Hvordan forklarede de gamle egyptere årsagerne til sygdom? 14. Hvad brugte lægerne til behandling af deres patienter, udover den foreskrevne medicin? Tror du, at det havde en positiv virkning på patienterne? Forklar hvorfor. 15. Hvilken prøve benyttede kvinder sig af for at finde ud af, om de var gravide? 16. Hvor stammer det moderne symbol for lægemidler fra? Kreative opgaver 1. Lær om hieroglyffer ved hjælp af Aktivitetsark 6. 2. Skriv tal på den måde, som de gamle egyptere gjorde det, ved hjælp af Aktivitetsark 7. Til yderligere undersøgelse 1. Find ud af noget mere om de tre typer af hieroglyftegn: fonogrammer (lydtegn), logogrammer (begrebstegn) og tydetegn. 2. Find ud af, hvordan Jean-Francois Champollion fandt nøglen til hieroglyffernes hemmeligheder ved at studere Rosetta-stenen og andre dokumenter.
Side 10 Skrift - hieroglyffer FAKTASIDER: Den rent bogstavelige betydning af ordet "hieroglyf" er "hellige billedhuggerarbejder". Egypterne udhuggede og malede hieroglyfindskrifter på tempelvægge. Denne form for billedskrift fandtes også på grave, papyrusark, trætavler dækket med et tyndt lag stuk, potteskår og brudstykker af kalksten. Det gamle sprog blev skrevet af skrivere, som gennemgik en lang læretid, før de beherskede skrivekunsten. En skrivers udstyr bestod af en sten- eller træpalet, der indeholdt to plader blæk, sædvanligvis rødt og sort, en læderpose eller krukke fyldt med vand, og et sæt rørpensler. For at fremstille det papiragtige skrivemateriale blev det yderste lag af papyrusstammerne fjernet, og det indre af dem blev skåret i tynde strimler. Strimlerne blev opblødt i vand og slået for at nedbryde fibrene og gøre dem flade. De blev derpå lagt i lag på kryds og tværs, så de dannede et ark, som igen blev slået, for at strimlerne kunne komme til at hænge sammen. Vægte blev anbragt ovenpå arkene, mens de tørrede. Når de var tørre, blev arkene rullet sammen og opbevaret, indtil der var brug for dem. Hieroglyffer er en original form for skrift, som andre skriftformer har udviklet sig fra. To af de nyere former kaldtes hieratisk og demotisk. Hieratisk skrift var en forenklet form for hieroglyfskrift, som anvendtes til administrative og forretningsmæssige formål såvel som til litterære, videnskabelige og religiøse tekster. Demotisk, et græsk ord, der betyder "folkelig skrift", anvendtes bredt til opfyldelse af dagligdagens behov i samfundet. I det 3.århundrede e.kr. begyndte hieroglyfskrift at blive erstattet af koptisk, en form for græsk skrift. Den sidste hieroglyftekst blev skrevet ved templet på Philae i år 450. Det egyptiske talesprog blev fortrængt af arabisk i middelalderen. Egyptiske hieroglyffer blev tydet i begyndelsen af det 19. århundrede. Adskillige mennesker havde forsøgt at bryde koden, da en strålende begavet ung franskmand, Jean-Francois Champollion, opdagede hemmeligheden bag denne gamle skrift. Efter at Thomas Young havde tydet de demotiske tekster, brugte Champollion denne information til at bryde koden ved indbyrdes sammenligning af teksterne skrevet på Rosetta-stenen. Tre skrifter var indhugget på Stenen: hieroglyffer, demotisk og græsk. Teksten beskrev en forordning udstedt i Memphis (nær Cairo) den 27.marts år 196 f.kr. I 1828 offentliggjorde Champollion resultaterne af sit arbejde i den berømte "Précis", som betegnede det første virkelige gennembrud for læsningen af hieroglyffer. Hieroglyffer skrives i kolonner eller i vandrette linier. De læses almindeligvis fra højre mod venstre og fra oven nedefter. Af og til læses skriften fra venstre mod højre. Læseren kan afgøre retningen ved at se på dyre- og menneskefigurerne - de vender ansigtet mod begyndelsen af teksten. Hvis en figur f.eks. vender ansigtet mod højre, skal teksten læses fra højre mod venstre. En trylleformular (skrevet med hieroglyffer) beregnet på at forene en afdød persons ba(sjæl) med dens mumie. Tegning: Catherine Fitzpatrick. Foto: Harry Foster Hieroglyftekst fra Dødebogen. Foto: Harry Foster Ord og navne skrevet med hieroglyffer antoges at have magiske kræfter. Af denne grund blev begravelsestekster og navnene på de afdøde skrevet på kister og gravkammervægge. Et navn, skrevet med hieroglyffer, legemliggjorde en persons identitet. Hvis det udslettedes, gik personens identitet tabt sammen med hans eller hendes midler til at fortsætte livet i det hinsidige. Navnene på faraoner såsom for eksempel Tutankhamon og dronning Hatshepsut blev fjernet fra tempelvæggene af deres efterfølgere.
Side 11 Kalender Astronomi Den egyptiske civile kalender var baseret på et år bestående af 365 dage, med tolv måneder og tre årstider. Den blev opfundet i det tredie dynasti, omkring det tidspunkt, hvor Djoser byggede de første pyramider. Hver måned havde tre ti-dagesuger, hvilket tilsammen gav 30 dage. Årets sidste fem dage svarede til fem guddommes fødselsdage: Osiris, Isis, Horus, Seth og Nephthys. Da egypterne ikke tog hensyn til skudår, kom deres kalender længere og længere på afstand af de faktiske årstider. Dette betød, at på et tidspunkt faldt sommermånederne rent faktisk om vinteren. Kun hvert 1460. år var deres kalender synkroniseret med året ifølge årstiderne. De tre årstider svarede til Nilens og agerbrugets cyklus. Nytårsdag var den 19.juli (ifølge den julianske kalender) og markerede begyndelsen på den første årstid, akhet. Dette var tidspunktet, hvor Nilen gik over sine bredder. Den anden årstid, i løbet af hvilken afgrøderne begyndte at spire frem, kaldtes peret og begyndte den 16.november. Shemu, den tredie årstid, begyndte den 17.marts. Årets sidste fem dage, som svarede til guddommenes fødselsdage, var den 14.-18.juli, dage, som ansås for at være uheldssvangre og farlige. Udover den civile kalender fandtes der en religiøs kalender, som markerede de højtider og ceremonier, der var forbundet med bestemte guddomme og templer. Denne kalender var baseret på en måned bestående af 29,5 dage, og den var mere præcis end den civile kalender. Dendera-dyrekredsen med 36 dekaner, de stjernebilleder, som satte egypterne i stand til at vide, hvad tid det var om natten. Hver dekan viste sig lige over horisonten i omkring ti dage. Ved at observere dekanens position kunne præsterne afgøre, hvad time det var. Osiris' hal i Duat Foto: Harry Foster Som mange andre gamle folkeslag studerede også egypterne nattehimlen og foretog opmålinger udfra stjernerne, så de kunne rette deres pyramider og soltempler nøjagtigt ind efter Jordens fire verdenshjørner. Idet de tog sigte af Store Bjørn og Orion med et instrument kaldet en merkhet (svarende til et astrolabium), udstak astronom-præster fundamentet for bygninger med forbløffende nøjagtighed. Chephren-pyramiden, den næststørste i Giza. Den Store Pyramide i Giza udgør et eksempel. Denne bemærkelsesværdige bygning har en grundflade på mere end 5,2 hektar (52.900 m2) og består af omkring 6,5 millioner kalkstensblokke. Dens fire sider er nøjagtigt rettet ind, så de vender mod nord, øst, syd og vest, med en fejlmargin på mindre end en halv grad. De er også praktisk taget identiske i længde, med en forskel på mindre end 20 cm mellem een side og en anden. Templet Abu Simbel i det gamle Nubien er, udover at være et storslået bygningsværk, også rettet, så hovedindgangen peger lige mod øst. Fra hovedindgangen går en lang gang ind i templet. Netop to gange om året, d. 22 februar og d. 22 oktober, slap Solens lys netop helt ind gennem denne gang, og oplyste fire gudestatuer, som stod for enden af gangen. Det er ikke helt klart for os idag, hvilken astronomisk betydning disse to datoer har. Abu Simpel templet er blevet flyttet 80 meter til vejrs i begyndelsen af 1960 erne. Da man indviede den nye Astwandæmningen, ville templet være blevet oversvømmet, hvis man ikke havde flyttet det. Prøv at gå på rundtur i Abu Simbel på denne internetadresse: http://www.ccer.ggl.ruu.nl/abu_simbel/abu_simbel1.html En astronomisk begivenhed, der havde stor betydning for de gamle egyptere, var det, man kalder den heliakiske opgang af stjernen sirius. Tidspunktet for den heliakiske opgang af et himmellegeme, er den dag på året, hvor man første gang kan se himmellegemet stå op i øst. F.eks. kan Sirius ikke ses på himlen i Danmark hele året, men engang om efteråret kan man se den første gang, hvorefter den kan ses hele vinteren. Sirius er himlens klareste stjerne, så dens tilsynekomst på en kulsort nat i ørkenen vil nødvendigvis vække en vis opsigt. Ydermere faldt tidspunktet for den heliakiske opgang af Sirius i det gamle Egypten sammen med tidspunktet for den årlige oversvømmelse af Nilens bredder. De gamle egyptere har brugt Sirius heliakiske opgang som et forvarsel om, at Nilen ville gå over sine bredder.
Side 12 Matematik Selv om egypterne manglede symbolet for nul, beregnede de tal baseret på decimalsystemet og gentagelse (tal baseret på titalssystemet). Tal blev sædvanligvis skrevet fra venstre mod højre, begyndende med den højeste talkategori. For eksempel vil det første tal i venstre side i tallet 2525 være 2000, derefter 500, 20 og 5, som følger: Egypterne udviklede ikke abstrakte matematiske formler. De benyttede additionens og subtraktionens simple regnekunst. Når de skulle gange og dividere, konsulterede de fordoblingstabeller, som angav multiplikatoren og multiplikanden. For eksempel, hvis de skulle gange 9 med 15, fordoblede og redoblede de multiplikatoren: Multiplikator Multiplikand 1 x 15 = 15 2 x 15 = 30 4 x 15 = 60 8 x 15 = 120 16 x 15 = 240 Når man een gang var nået til en multiplikator, der svarede til det halve eller mere af den ønskede multiplikator, var yderligere fordobling ikke nødvendig. For eksempel, for at nå til det rigtige resultat af 9 x 15 konsulterede de tabellen (8 x 15 = 120 plus 1 x 15 = 15) og nåede til 135 (120 + 15). Division udførtes ved at foretage processen i omvendt rækkefølge. Denne måde at gange på kan umiddelbart synes lidt besværlig, men den er faktisk rimeligt smart. Egypterne får ganget to tal sammen, uden nogensinde at gøre andet end at lægge sammen og fordoble. Vi ved hvordan egypterne regnede, fordi der er bevaret en del forskellige papyrus. Den mest kendte matematiske papyrus kaldes Papyrus Rhind. Rhind er navnet på en englænder der opkøbte papyrus et i Luxor i 1856. Papyrus Rhind er 6 meter Et fotografi af dele af papyrus Rhind lang, ca. 33 cm bred, og den er skrevet af en egyptisk skriver ved navn Ahmes omkring år 1650 f.v.t. (så det ville nok være mere retfærdigt, om papyrusen var opkaldt efter Ahmes). Ahmes skriver dog selv på papyrus Rhind, at han er ved at kopiere en 200 år ældre papyrus. Egypterne brugte ikke matematiske formler som vi kan lide dem idag, men de havde kun eksempler på, hvordan et eller andet problem skulle løses. Papyrus Rhind består af 87 opgaver med løsninger, herunder hvordan man skulle udføre det gangestykke (multiplikation), der er beskrevet ovenfor. Derfor bliver papyrus Rhind ofte kaldt for verdens ældste matematikbog. Egypterne brød sig kun om at anvende brøker, der havde 1 i tælleren - de såkaldte stambrøker. F.eks. ville de aldrig skrive 3/ 4, men derimod skrev de 1/2 + 1/4. Dog var der visse undtagelser, f.eks. havde de specielle tegn for to trediedele, tre fjerdedele og for fire femtedele. Regning med stambrøker bliver hurtigt kompliceret, og regnestykker som vi nu synes er ret lette, har været et stort arbejde at lave. Papyrus Rhind indeholder tabeller over stambrøker. Egypternes anvendelse af stambrøker blev overtaget af grækerne. Det er lidt af et mysterium, hvorfor en måde at regne på, som er så besværlig som regning med egyptiske stambrøker, har holdt sig i så mange år, som det rent faktisk er tilfældet. Regning med stambrøker har overlevet næsten 2000 år. Egypterne havde også en vis grundlæggende viden om geometri. De vidste, at arealet af et rektangel var lig med dets længde ganget med dets bredde.
Side 13 Egypterne var i stand til at beregne arealet af en cirkel efter længden af dens diameter. Idag ved vi, at arealet af en cirkel er tallet π gange radius af cirklen i anden potens, eller Arealet=π*r 2. Tallet π er et ret mærkeligt tal, det kan ikke på nogen måde skrives som en brøk, det er et af de tal, vi idag kalder irrationelle. Egypternes værdi af tallet π var ikke helt præcis (svarer til 3,16), men værdien har alligevel været god nok til at beregne arealer af cirkler med, sålænge en lille unøjagtighed ikke betød noget. Det, at de har vidst, at det er et bestemt tal man skal gange r 2 med for at få cirklens areal, er noget af en matematisk bedrift. Da de byggede pyramiderne, hypostylhallen (overdækket søjlehal, o.a.) i Karnak med dens gigantiske søjler og kolossalstatuer, og de mange templer og paladser over hele landet, brugte arkitekter og ingeniører deres kendskab til matematik til at tegne og udvikle arbejdsbeskrivelserne.til beregning af længde brugte de en "kongelig alen", som svarede til underarmens længde fra albuen til spidsen af tommelfingeren (cirka 52.3 cm). En kongelig alen var underopdelt i syv håndsbredder, som hver især var lig med en syvendedel af en kongelig alen. En kort, almindelig alen, der målte 45 cm, anvendtes også. Kolossalsøjler og -statuer ved templet i Karnak Kæmpestatuer af Osiris i Ramses III's gård, templet i Karnak Lægekunst Det gamle Egyptens læger forenede magiske trylleformularer med brug af lægemidler. Hvis en person blev syg uden synlig grund, antoges sygdommen at være forårsaget af gudernes vrede eller af en ond ånd, som var trængt ind i kroppen. Man tilkaldte både præster og læger for at helbrede de syge. Den mest almindelige kur mod et onde var en amulet og en magisk trylleformular til ændring af den ukorrekte adfærd, som oprindelig havde forårsaget sygdommen. Omkring det femte århundrede f.kr. havde egyptiske læger deres egen form for specialisering. De fleste læger var mænd, og der eksisterede et hierarki indenfor deres rækker. Øverst stod Det Nedre og Øvre Egyptens Største Læger, efterfulgt af landets øverste embedslæge. Under ham stod tilsynsførende med læger og lægelige inspektører, cheflægen og, nederst, lægerne selv. Igennem faraonernes tidsalder fandtes de mest efterspurgte stillinger ved det kongelige hof. Disse læger tog vare på helbredet hos faraoerne, deres familier og medlemmerne af deres hof. Selv om egypterne praktiserede balsamering, forstod lægerne ikke kroppens indre virkemåde. De var ikke klar over, at hjernen havde noget med tænkning at gøre; man troede, at hjertet var fornuftens sæde. De troede også, at blod, urin, afføring og sæd konstant cirkulerede rundt i kroppen. Kvinder praktiserede svangerskabsforebyggelse gennem anvendelse af bryg såsom honning og natron, som de sprøjtede op i skeden. Egypterne udtænkte også den tidligst kendte graviditetstest. Kvinder fugtede en prøve af byg og emmer (en hvedesort) med deres urin hver dag. Hvis byggen voksede, betød det, at barnet ville blive en dreng; hvis emmeren voksede, ville det blive en pige. Hvis ingen af dem voksede, betød det, at kvinden ikke var gravid. Denne prøves effektivitet er blevet stadfæstet af moderne videnskab. Ikke-gravide kvinders urin forhindrer byg i at gro! Lægemidler og recepter mod diverse lidelser, sår, mavebesvær, hudirritationer, brækkede knogler og mandre andre tilstande blev registreret på papyrusark. Nogle recepter har med sikkerhed gjort fysisk gavn, mens andre må have haft rent psykologisk virkning. Det moderne symbol for lægemidler menes at være opstået af symbolet for Horus' øje. I det andet århundrede tog en græsk læge ved navn Galenos som den første dette symbol i brug for at gøre indtryk på sine patienter. Lidt efter lidt udviklede symbolet sig til det, vi bruger idag. Hjernekroge og andre balsameringsredskaber. Foto: Steven Darby