Regnskab 213 - Årsberetning Favrskov Kommune
INDHOLD Side Kommuneoplysninger 2 Ledelsens forord 4 Påtegninger 6 Ledelsens påtegning 6 Revisionspåtegning 7 Økonomisk overblik 8 Kommunens årsregnskab 213 24 Anvendt regnskabspraksis 24 Sektorbeskrivelser 32 Hoved- og nøgletal 59 Driftsregnskab 6 Balance 61 Noter til driftsregnskab og balance 63
Kommuneoplysninger Kommune Favrskov Kommune Skovvej 2 8382 Hinnerup Telefon: 8964 11 Telefax: 8664 6399 Hjemmeside: E-mail: www.favrskov.dk favrskov@favrskov.dk Hjemsted: Regnskabsår: Hinnerup 1. januar - 31. december Kommunal- Bestyrelse Nils Borring, borgmester Lars Storgaard, 1. viceborgmester Christian Møller-Nielsen, 2. viceborgmester Anders G. Christensen Anders Nørgaard Anne Neergaard Bjarne Andersen Dan Jensen Dorte Winther Erling Kvist Andersen Eva Damsgaard Flemming Nørgaard Grethe Villadsen Hanne Smedegaard Inge G. Sørensen Isabell Friis Madsen Joachim Laursen Kurt Andreassen Lone Jeppesen Glarbo Malene Kragh Sand Niels Flade Nielsen Niels Kallehave Peder Meyhoff Steen Thomasen Thomas Storm 2
Direktion Jan Kallestrup, kommunaldirektør Hans Minor Vedel, børne- og skoledirektør Kate Bøgh, social- og sundhedsdirektør Asbjørn Friis Jensen, job og økonomidirektør Lars A. Clement, teknik- og kulturdirektør Revision BDO Kommunernes Revision A/S Thors Bakke 4, 2. sal 89 Randers C 3
Ledelsens forord Hvert års regnskab hænger tæt sammen med regnskabet fra forrige år og udgør samtidigt grundlaget for byrådets prioriteringer i det kommende års budget. Sådan er det også med Favrskov Kommunes regnskab for 213. Budgettet for 213 tog udgangspunkt i de store reduktioner i drifts- og anlægsbudgettet, som byrådet gennemførte i 211, hvor der blev vedtaget konkrete driftsbesparelser for 65 mio. kr. stigende til over 95 mio. kr. i 212. Samtidig blev den årlige budgetramme til anlæg reduceret til godt 6 mio. kr. Med budgetterne for henholdsvis for 211-14 og 212-15 blev der skabt balance i Favrskov Kommunes økonomi Efter nogle år med store reduktioner blev det i budget 213 muligt at tilføre ekstra resurser og igangsætte nye aktiviteter på en række områder. Byrådet vedtog bl.a. driftsudvidelser på sundheds- og dagtilbudsområdet for i alt 8 millioner kroner. Det svarer til Favrskovs andel af de puljer, der blev tilført kommunerne i forbindelse med økonomiaftalen mellem KL og Regeringen. Herudover indeholdt budgettet udvidelser på øvrige driftsområder svarende til godt 9 millioner kroner. Udvidelsesmulighederne blev tilvejebragt ved tilsvarende reduktioner inden for driftsbudgettet, som ikke eller kun i mindre grad påvirker servicen over for borgerne. Et anlægsbudget i 213 på knap 6 mio. kr. er efter byrådets opfattelse for lavt til at imødekomme de behov, som en vækstkommune som Favrskov har. Men med den stramme økonomistyring, som har kendetegnet Favrskov Kommune har i det i løbet af 213 været muligt at øge anlægsrammen i 213 med 1 mio. kr. Blandt de større anlægsprojekter, som byrådet har igangsat og gennemført i 213, kan nævnes: Om- og tilbygning til Hadbjerg Skole Renovering af Præstemarksskolen i Søften Tilbygning til børnehaven Kvottrupvej i Søften Udvidelse af klubhus for Hadsten Sportsklub (HSK) Udvidelse af plejecenter Tinghøj i Hammel Midtbyprojekt i Hadsten Nyt sundhedscenter i Hammel Forskellige energibesparende tiltag på kommunens bygninger Vedligeholdelse af veje og belægninger Tilskud til kunstgræsbane ved Haldum-Hinnerup Hallen Etablering af mountainbikespor i Hammel og Hinnerup Udvidelse af åbningstiderne på samtlige biblioteker Regnskabet består ikke kun af en masse tal. Det er også udtryk for de mange politiske prioriteringer, der er foretaget i 213 og i årene forud. Ved siden af opgaven med at sikre borgerne den bedst mulige service indenfor de økonomiske rammer, har der i 213 været gennemført en række udviklings- og planlægningsinitiativer. Det er sket både indenfor de enkelte driftsområder og på tværs af hele organisationen. I de udarbejdede beskrivelser 4
for hver sektor indenfor kommunens virksomhed kan man læse om de væsentligste aktiviteter, som byrådet har prioriteret. Udover fokus på at styrke rammerne for den kommunale service har Favrskov Kommune også arbejdet regionalt og nationalt, bl.a. med at dokumentere behovet for investeringer i infrastrukturen, til og fra Favrskov Kommune. Primært i form af en ny rute 26 mellem Aarhus og Viborg, letbane fra Aarhus og Lisbjerg til Hinnerup og trinbræt i Laurbjerg og Søften. Nye investeringer i infrastrukturen er meget vigtig for Favrskov Kommune som bosætningskommune. Med regnskabsaflæggelsen sættes der i økonomisk forstand punktum for 213, men regnskabet har samtidig sat sine spor på de politiske og administrative prioriteringer for 214 og sat retning for de kommende års budgetlægning. Favrskov Kommune, 27. maj 214 Nils Borring Borgmester Jan Kallestrup Kommunaldirektør 5
Påtegninger Ledelsens påtegning Økonomiudvalget har den 2. maj 214 aflagt årsregnskab for 213 for Favrskov Kommune til byrådet. Årsregnskabet for 213 for Favrskov Kommune rummer en række obligatoriske oversigter og redegørelser, der skal aflægges i overensstemmelse med Lov om Kommunernes Styrelse og reglerne i Økonomi- og Indenrigsministeriets Budget- og Regnskabssystem for Kommuner. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsregnskabet giver et retvisende billede af kommunens aktiver og passiver, finansielle stilling samt årets økonomiske resultat. I henhold til styrelseslovens 45 overgiver byrådet hermed regnskabet til revision. Favrskov Kommune, den 27. maj 214 Nils Borring Borgmester Jan Kallestrup Kommunaldirektør 6
Revisionspåtegning Randers, den BDO KOMMUNERNES REVISION A/S Ole Nielsen / Chefrevisor Anne Grethe Goth Ledende revisor 7
Økonomisk overblik Regnskabsopgørelse for 213 Skattefinansieret område Afvigelser Mio. kr. Vedtaget Korrigeret Regnskab/- Regnskab Budget Budget Budget vedtaget 213 214 213 213 budget Ordinære poster Finansiering -2.563,2-2.559,8-2.56,3 2,9-2.568,2 Drift 2.466,8 2.436,8 2.372,3-94,5 2.445,3 Renter 7,9 7,4 6,9-1, 7,8 Ordinære poster i alt -88,5-115,7-181,1-92,6-115,1 Særlige poster Anlæg 59,3 12,8 7, 1,7 12,8 Halaftale - anlæg 2, Efterregulering af skat og udligning 8,9 Efterregulering af beskæftigelsestilskud 9,8 18,9 18,9 9,1, Ekstraordinær finansiering -25,2 Ekstraordinær tilskud folkeskolereform -2,5 Teknisk budgetpulje - overførsler ml. årene 14,5 Særlige poster i alt 69,2 121,6 88,9 19,8 136,5 Finansposter Lånoptagelse -26,9-79,7-58,2-31,3-58,4 Afdrag på lån 16,7 16,6 22, 5,3 17,9 Langfristede poster 2,9 5,4 7,6 4,7 9,6 Kortfristede poster 44,6 44,6 19,1 64,5 Finansposter i alt 37,3-13,1 8,5 43,3-3,9 Resultat ekskl. jordforsyning og ældreboliger 17,9-7,2-11,7-29,7-9,5 Jordforsyning Anlæg 21,3-21,8 17,8-3,4 35,3 Drift,2,2 -,6 -,7,2 Nettolån - jordforsyning -34,3 -,2 -,9 33,4-18, Jordforsyning i alt -12,9-21,8 16,4 29,3 17,5 Resultat skattefinansieret område 5, -29, 4,7 -,4 8, Ældreboliger Ældreboliger Anlæg, -14,1 2,1 2,1 7, Driftsoverskud -8,8-8,8-9,4 -,5-8,9 Grundkapitalindskud -5,6 Lånoptagelse - kortfristede poster,, -5,1-5,1-1,4 Afdrag og renter på lån 9,4 9,4 8,7 -,7 9,2 Ældreboliger i alt,6-13,5-3,7-4,3,3 Samlet effekt på kassebeholdningen 5,6-42,5,9-4,7 8,3 8
Generelle forudsætninger Budgettet er udarbejdet på baggrund af en række forudsætninger om eksempelvis stigninger i priser, lønninger og indkomster, befolkningsudviklingen samt aftalen mellem regeringen og Kommunernes Landsforening om kommunernes økonomi og service for 213. Der er i overensstemmelse med KLs skøn som udgangspunkt anvendt en prisfremskrivning fra budget 212 til 213 på 1,75 %. Den faktiske prisudvikling har i henhold til KLs seneste udmelding været 1,16 %. Alle lønbudgetter er i forbindelse med budgetlægningen fremskrevet med 1,44 % fra 212 til 213. Som følge af de indgåede overenskomster for offentlig ansatte er lønbudgetterne efterfølgende reduceret, så den samlede lønfremskrivning fra 212 til 213 i stedet udgør,54 %. Det seneste skøn fra KL udgør,52 % som følge en lavere udmøntning fra reguleringsordningen i oktober 213. Befolkningsudviklingen Budgettet for 213 byggede på den befolkningsprognose, som Favrskov Kommune udarbejdede i foråret 212. Ligesom den foregående prognose afspejlede også denne befolkningsprognose Kommuneplan9 og dermed den fortsatte boligudbygning, som kommuneplanen er baseret på. Niveauet for boligudbygningen er i befolkningsprognoserne siden 29 blevet nedjusteret for en periode, som konsekvens af en lavere efterspørgsel affødt af lavkonjunkturen. På den baggrund forventedes en stigning i befolkningstallet fra 47.115 indbyggere den 1. januar 212 til 47.38 indbyggere den 1. januar 213 og 48.591 indbyggere den 1. januar 216. Befolkningstilvæksten forventedes at blive på,3 % fra 213 til 214. Den faktiske udvikling blev mindre end forventet, med en vækst på,2 % fra 213 til 214. Oversigten nedenfor viser udviklingen i befolkningstallet, som den forventes i den nyeste prognose, udarbejdet i marts 214. Udviklingen i befolkningstallet i udvalgte befolkningsgrupper Pr. 1. januar 213 (Faktiske tal) 214 (Faktiske tal) 215 (Prognose) 216 (Prognose) Vækstpct. 213-216 -5 år 3.659 3.514 3.382 3.277-1,4 6-16 år 7.863 7.855 7.831 7.825 -,5 17-64 år 28.9 27.863 27.884 27.839 -,6 65-79 år 6.14 6.318 6.521 6.751 12,3 8+ år 1.612 1.615 1.665 1.736 7,7 Indbyggertal i alt 47.157 47.165 47.284 47.427,6 Kilde: Favrskov Kommunes Befolkningsprognose 214-234 9
Befolkningsprognosen er bl.a. blevet anvendt til at fremskrive skattegrundlaget samt udgiftsudviklingen på en lang række serviceområder, bl.a. ældre, børnepasning, skoler og SFO/Klubtilbud. Finansiering I nedenstående figur vises fordelingen af kommunens samlede finansiering på de forskellige indtægtsarter: Fordelingen af Favrskov Kommunes finansiering i 213 Finansiering Generelle tilskud 19,7% Låneoptagelse 1,8% I nedenstående figur vises fordelingen af kommunens sa l Renter,1% Refusion fra staten 7,8% Drift 11,4% Skatter 59,2% *) Brugerbetalinger, lejeindtægt, gebyrer fra andre off. Myndigheder m.m. Skatter Som det fremgår af ovenstående figur udgør skatter 59,2 % af kommunens samlede finansiering. I 213 udgjorde skattefinansieringen ca. 1,9 mia. kr. fordelt på følgende skattekilder: i 1. kr. Opr. Budget Korr. budget Regnskab Afvigelse i forhold til oprindeligt budget Indkomstskat -1.778.816-1.781.627-1.781.627-2.811 Selskabsskat -11.456-11.456-11.456 Grundskyld -129.234-131.466-132.53-2.819 Dækningsafgift offentlige ejendomme -1.428-1.428-1.428 Anden skat -1.14-1.14-1.15-46 I alt -1.922.38-1.927.81-1.927.714-5.676 1
Indkomstskat Indkomstskatten er budgetlagt ud fra et udskrivningsgrundlag på 6.955, mio. kr., som garanteredes af staten på baggrund af indkomsterne i 21. Ud fra de slutlignede indkomster i indkomståret 211 beregnedes et udskrivningsgrundlag på 6.926,7 mio.kr. Derfor valgtes statsgaranti. Skatteprocenten udgjorde 25,7 % i 213. Det samlede budgetterede provenu budgetteredes til 1.778,8 mio. kr. Regnskabet udviser en indtægt på 1.781,6 mio. kr. Afvigelsen skyldes en mindre afregning vedrørende det skrå skatteloft end forventet på budgettidspunktet. Ændringen blev indregnet ved 2. budgetopfølgning. Selskabsskat Der er budgetteret med indtægter fra selskabsskat på 11,5 mio. kr., hvilket svarer til regnskabet. Den afregnede selskabsskat i regnskabsåret 213 er det kommunale provenu for skatteåret 211, som vedrører selskabernes indkomstår 21. Grundskyld Det samlede provenu i regnskabet vedr. grundskyld er på 132,1 mio. kr., hvilket er 2,8 mio. kr. højere end det oprindeligt budgetterede på 129,2 mio. kr. og,6 mio. kr. mere end det korrigerede budget på 131,5 mio.kr. Afvigelsen i det samlede provenu består dels af ændring i grundskyld vedr. året 213 og dels ændring i tilbagebetalinger vedr. for meget betalt grundskyd i tidligere år som følge af fradrag for forbedringer. Grundskylden vedr. 213 budgetteredes ud fra afgiftspligtige grundværdier på 6.756,4 mio. kr. på baggrund af ejendomsstatistikken pr. 28. august 212. Den budgetterede grundskyld vedr. skatteåret 213 beregnedes herudfra til 13,2 mio. kr. Efterfølgende er der sket ændringer i beregningsgrundlaget vedrørende nyopståede ejendomme efter vedtagelse af skattestoppet og med fradrag for forbedringer jf. lov om ændring af ejendomsskat af 18. juni 212. De vurderingsmæssige konsekvenser heraf blev indregnet af KMD i ejendomsstatistikken efter budgetvedtagelsen i oktober 212. Den samlede grundskyld vedr. 213 udgør ifølge regnskabet 132,5 mio. kr. og dermed 2,2 mio. kr. mere end budgetteret, hvilket indregnedes ved 2. budgetopfølgning. De forudsatte grundværdier består dels af grundværdierne af produktionsjord og dels af grundværdierne vedr. øvrige ejendomme. Grundværdierne vurderes hvert andet år af Vurderingsmyndigheden hos Skat. Efter at godkendelse i Kort- og Matrikelstyrelsen af nye udstykninger, bliver grundene særskilt vurderet i henhold til Vurderingsloven. 11
Folketinget vedtog 3. juni 21 et lovforslag om nedsættelse af grundskyldspromillen med 5,1 procentpoint fra 12,3 promille til 7,2 promille for ejendomme, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug. Af de samlede grundværdier udgjorde produktionsjord 1.99,7 mio. kr. Af produktionsjord opkræves 7,2 promille, hvilket i budgettet forudsattes at udgøre 14,3 mio. kr. og udgør i regnskabet 14,2 mio. kr. Kommunerne blev indtil 212 kompenseret individuelt af staten for denne nedsættelse af grundskyldspromillen for produktionsjord, men fra 213 afskaffedes denne kompensation, idet kompensationen indgik i justeringen af udligningsordningen fra 213. Grundværdierne for øvrige ejendomme er opgjort til 4.765,7 mio. kr. Grundskyldspromillen udgør i Favrskov Kommune 24,32 og hermed budgetteredes en grundskyld heraf på 115,9 mio. kr., som i regnskabet udgør 118,2 mio. kr. Stigningen i grundværdierne vedrører således øvrige ejendomme. Indtil 22 var det Vurderingsrådenes opgave at fastsætte fradrag for forbedringer. Praksis har vist, at der er givet for lave fradrag, fordi de faktiske udgifter ikke har været anvendt i vurderingsgrundlaget. Kommunerne har derfor pligt til at korrigere beskatningsgrundlaget og tilbagebetale den for meget opkrævede ejendomsskat inkl. renter. En gennemgang af lovgivningen på ejendomsskatteområdet har vist, at praksis vedr. beregningen af skatteloftet for ejendomme med nyt eller ændret fradrag for forbedring siden 25 ikke har været i overensstemmelse med daværende lovgivning. Kommunerne bliver i et vist omfang kompenseret for udgifterne til tilbagebetaling, som kan relateres til denne problemstilling, men ikke for andre tilbagebetalinger af grundskyld. Da ikke alle tilbagebetalinger kompenseres, har Favrskov Kommune i budget 213 afsat 1 mio. kr. til dækning af tilbagebetalinger, som ikke kompenseres. Kun en del heraf har vist sig nødvendig, idet Favrskov Kommune i 213 har tilbagebetalt 1,7 mio. kr. i grundskyld og i løbet af regnskabsåret er modtaget aconto 1,3 mio. kr. i kompensation. Dette forbedrer regnskabsresultatet med ca.,6 mio. kr. Kompensationen vedr. 213 vil dog blive efterreguleret pr. 1. juli 214 og vil dermed indgår i regnskab 214. Kompensationen ydes indenfor en ramme på 25 mio. kr. på landsplan, og fordeles på baggrund af kommunernes faktiske tilbagebetalinger. Dækningsafgift af offentlige ejendomme Det budgetterede provenu udgør 1,4 mio. kr., hvilket svarer til det endelige regnskab. 12
Tilskud og udligning Tilskuds- og udligningssystemet består af et statstilskud samt en landsudligning. Kommuner med højst strukturelt underskud modtager et særligt tilskud. Herudover er der en række særlige tilskud- og udligningsordninger af mindre omfang. Nedenstående tabel viser regnskabsresultatet vedrørende tilskud og udligning, som Favrskov Kommune modtager. Tilskud og udligning i 1. kr. Opr. Budget Korr. budget Regnskab Afvigelse i forhold til opr. budget Statstilskud -118.38-117.6-117.6 78 Kommunal udligning -395.94-395.94-395.94 Udligning af selskabsskat -12.84-12.84-12.84 Udligning vedr. udlændinge 22.332 22.332 22.332 Kommunale bidrag til regionerne 5.853 5.853 5.856 3 Tilskud fra kvalitetsfonden -16.848-16.848-16.848 Tilskud til serviceområder -16.344-16.344-16.344 Beskæftigelsesområdet -99.264-82.548-82.548 16.716 Jobpræmie og flexjobbonus -88-88 Refusion af købsmoms 246 246 I alt -631.323-613.899-613.737 17.585 Generelle tilskud og udligning Favrskov Kommune har valgt statsgaranteret udskrivningsgrundlag og udligning for 213. Ved midtvejsreguleringen i 213 reduceredes tilskuddet med,7 mio. kr. Midtvejsreguleringen knytter sig til ændrede skøn over kommunernes samlede udgifter i regnskabsåret og omfatter alle kommuner, uanset valg af statsgaranti. Midtvejsreguleringen indregnedes i korrigeret budget ved 2. budgetopfølgning. Beskæftigelsesområdet Det samlede beskæftigelsestilskud er afregnet med netto 82,6 mio. kr., hvilket er 16,7 mio. kr. mindre end budgetlagt. Det budgetlagte beskæftigelsestilskud udgør 99,3 mio. kr., hvoraf det udmeldte beskæftigelsestilskud vedr. året 213 udgør 19,1 mio. kr. og efterreguleringen af beskæftigelsestilskuddet for 211 udgør en efterbetaling på 9,8 mio. kr. Dette beløb skulle normalt være efterreguleret i 212, men som følge af ændret opgørelsesmetode blev efterreguleringen udskudt til primo 213. I løbet af 213 efterreguleredes beskæftigelsestilskuddet for 212 på baggrund af de faktiske ledighedsudgifter i landsdelen. Hertil afregnedes yderligere 9,1 mio. kr., som indgik i 2. budgetopfølgning. 13
Desuden midtvejsreguleredes beskæftigelsestilskuddet for 213 på baggrund af revideret skøn over ledigheden på landsplan. Hertil afregnedes 7,2 mio.kr., som ligeledes indgik i 2. budgetopfølgning. Herudover foretages der hvert år beregninger af det særlige tilskud, som er tiltænkt kommuner med en ledighed der afviger fra landsdelen med mere end 5 %. Favrskov kommunes bidrag til denne ordning udgør 432. kr. Beskæftigelsestilskuddet modsvares til en vis grad udviklingen i beskæftigelsesudgifter til forsikrede ledige. Refusion af købsmoms Der er tilbagebetalt momsrefusion for,2 mio.kr. Drift I nedenstående figur vises fordelingen af de forskellige nettodriftsudgifter inkl. refusion fordelt på hovedområder. Teknik og miljøområdet 7,3% Dagtilbud 8,5% Kultur, fritid og lokalsamfund 1,9% Sundhedstilbud 8,7% Arbejdsmarkedsindsats 2,3% Overførsler/Arbejd s-markedsforhold 19,3% Handicap og psykiatriindsats 6,6% Administration og politisk organisation 11,1% Beredskab,4% Folkeskoler og fritidstilbud 18,7% Sårbare børn og unge 4,6% Ældreindsats 1,6% Fordeling af Favrskov Kommunes nettodriftsudgifter, inkl. refusion i 213 Driftsresultatet (ekskl. jordforsyning og ældreboliger) udviser i forhold til oprindeligt budget et mindreforbrug på 94,5 mio. kr. Det samlede mindreforbrug skyldes primært færre udgifter på serviceområderne på 44,5 mio. kr., færre udgifter til overførselsindkomster på i alt 41,8 mio. kr. (inkl. færre udgifter til forsikrede ledige på 11,9 mio. kr.) samt færre udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering på 3,6 mio. kr. 14
Mindreforbruget på serviceområderne skyldes primært øget opsparing af driftsbeløb, der kan overføres mellem årene, færre udgifter til arbejdsskader, tjenestemandspensioner og barselskompensation, mindre befolkningstilvækst og lavere udgifter til vintertjenesten end forventet. I 213 blev der overført en samlet opsparing på 26,9 mio. kr. fra 212. I 213 har der været en yderligere opsparing på 13,4 mio. kr. Opsparingen er sket på områder som ikke er omfattet af decentraliseringsaftaler indenfor eksempelvis trepartsmidler afsat til kompetenceudvikling og vidtgående specialundervisning. På områder med decentraliseringsaftaler, dvs. hvor der er tale om institutioner (skoler, dagtilbud, biblioteker o.l.) er der en yderligere opsparing på,7 mio. kr. af det akkumulerede overskud på 26,9 mio. kr. overført fra 212 til 213. Lockouten af lærerne i april 213 har medført et samlet mindreforbrug på skolerne i Favrskov Kommune på cirka 14 mio. kroner. Byrådet besluttede 3. april 213, at der af mindreforbruget afsættes 1,5 mio. kroner til kompenserende undervisning og prøveforberedelse for afgangseleverne i skoleåret 212-13. Samtidig besluttede Byrådet, at der afsættes 2,5 mio. kroner til opfyldelse af minimumstimetallet for de øvrige klasser i skoleåret 213-14. Børne- og Skoleudvalget besluttede 8. maj 213, at den resterende del af besparelsen på ca. 1 mio. kroner bliver på de enkelte skoler, og at størstedelen af besparelserne anvendes til mest mulig undervisning i skoleåret 213-14. Mindreforbruget på udgifter på overførselsområdet skyldes primært færre udgifter til beskæftigelsesindsats, førtidspension samt sygedagpenge. Nedenfor vises servicevæksten for hele driften som opgjort i forhold til Økonomi- og Indenrigsministeriets udmeldte serviceudgiftsramme (inkl. jordforsyning og ældreboliger). Serviceområder drift i 1. kr. Opr. Budget 213 Regnskab 213 Afvigelse *) Nettodrift konto -6 2.458.148 2.362.323 95.825 -udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering 143.84 14.224 3.616 -Ældreboliger -6.741-7.365 624 -indtægter fra den centrale refusionsordning -9.839-15.81 5.242 -udgifter til forsikrede ledige 18.966 97.87 11.879 -udgifter til overførsler 448.823 418.882 29.941 =Serviceområder 1.773.99 1.728.576 44.523 *) Positive tal = mindreforbrug / negative tal = merforbrug For en mere udførlig gennemgang af driftsresultatet henvises til sektorbeskrivelserne i årsberetningen samt specielle bemærkninger i bilag til årsberetning. 15
Renter På det skattefinansierede område ekskl. jordforsyningen var der i 213 renteudgifter på 6,9 mio. kr. En afvigelse i forhold til det oprindelige budget på 1, mio. kr. Afvigelsen skyldes større renteindtægter end forventet. Primært på overskudslikviditet placeret i obligationer. Der er i 213 en samlet nettorenteudgift på 1,3 mio. kr., der fordeler sig således: i mio. kr. Skattefinansierede område: Renteindtægt -2,84 Renter af gæld 9,437 Kurstab/-gevinst,287 Skattefinansierede område i alt 6,884 Renter vedr. jordforsyning,734 Renter vedr. ældreboliger 2,714 Nettorenteudgift 1,332 Særlige poster Anlæg Det oprindelige budget på det skattefinansierede område ekskl. jordforsyningen udgjorde 59,3 mio. kr. Der er overført 31,7 mio. kr. i uforbrugte rådighedsbeløb fra 212 til 213. I januar 213 blev KL og regeringen enige om, at kommunerne i 213 kunne hæve anlægsudgifterne med to milliarder kroner, så anlægsinvesteringerne i 213 samlet set udgør ca. 18 mia. kr. I den forbindelse besluttede byrådet 28. maj 213 at afsætte rådighedsbeløb til ekstra anlæg i 213 for ca. 1 mio. kr. Det samlede regnskabstal for anlægsinvesteringer for 213 viser, at der er anvendt 7, mio. kr. på det skattefinansierede område ekskl. jordforsyningen. At forbruget er større end det oprindelige budget skyldes, at der er igangsat ekstra anlæg i 213 samt færdiggjort en række anlægsprojekter igangsat i 212. Vedligeholdelse af kommunens ejendomme er blevet prioriteret, ligesom opførelse af flere nye bygninger er igangsat eller gennemført. Blandt større anlægsprojekter kan nævnes om- og tilbygning af Hadbjerg Skole, renovering af Præstemarkskolen i Søften, tilbygning til børnehaven Kvottrupvej i Søften, Udvidelse af klubhus for Hadsten Sportsklub, udvidelse af plejecenter Tinghøj i Hammel, energibesparende tiltag på kommunens bygninger, vedligeholdelse af veje og belægninger, tilskud til kunstgræsbane ved Haldum-Hinnerup Hallen, etablering af mountainbikespor i Hammel og Hinnerup. For en mere udførlig gennemgang af anlægsresultatet henvises til afsluttede anlægsregnskaber og ikke afsluttede anlæg i bilag til årsberetning. Efterregulering af beskæftigelsestilskud er beskrevet i afsnittet vedrørende finansiering. 16
Finansposter Lån Skattefinansierede område (excl. jordforsyning) Den faktiske låneoptagelse på det skattefinansierede område excl. jordforsyning i 213 på 58,3 mio. kr. kan specificeres således: 52,8 mio. kr. er låneramme 212 optaget marts 213. Optagelse af lån vedr. lånerammen for 213 på i alt 24,5 mio. kr. er gennemført i marts 214 med 18, mio. kr., hvorfor låneoptagelsen vedrørende de 18, mio. kr. først indgår i regnskabet for 214. 5,5 mio. kr. er låneomlægning af 2 stk. banklån til ét lån ved KommuneKredit. Der er i 213 afdraget 22, mio. kr. på lån vedr. det skattefinansierede område excl. jordforsyning, hvoraf de indfriede lån i forbindelse med låneomlægning udgør 5,5 mio. kr. Der er således netto afdraget 16,6 mio. kr. Ultimo 213 har Favrskov Kommune en restgæld på det skattefinansierede område excl. jordforsyning på i alt 33,2 mio. kr. Jordforsyning Låneoptagelse på jordforsyningsområdet i 213 er på 76,8 mio. kr. og består af låneramme 213, optaget december 213 på 6,5 mio. kr. og 7,3 mio. kr. vedr. låneomlægning. Der er i 213 afdraget 75,2 mio. kr. vedr. jordforsyning, hvoraf de indfriede lån i forbindelse med låneomlægning udgør 7,3 mio. kr. Der er således netto afdraget 4,9 mio. kr. på lån vedr. jordforsyning. Ultimo 213 har Favrskov Kommune en restgæld vedr. jordforsyningsområdet på 73,6 mio. kr. Brugerfinansierede område ældreboliger Der er i 213 optaget byggelån på 5,1 mio. kr. vedrørende erstatningsbyggeriet for det socialpsykiatriske botilbud Urbakken, Harebakken, nu i alt på 21, mio. kr. Der er i 213 afdraget 6, mio. kr. vedr. ældreboliger. Ultimo 213 har Favrskov Kommune en restgæld vedrørende ældreboliger på i alt 98,1 mio. kr. 17
Langfristede poster Ændringerne i de langfristede poster er samlet på 7,6 mio. kr., ændringen omfatter bl.a. følgende poster: i mio. kr. Udlån til beboerindskud,867 Lån til betaling af ejendomsskatter nettotilgang 1,346 Øvrige langfristede poster 5,43 Langfristede poster i alt 7,616 I 213 er der ydet lån til betaling af ejendomsskat på 2,5 mio. kr., mens der er indfriet lån på i alt 1,2 mio. kr. I øvrige langfristede poster indgår bl.a. tilgang af pantebreve på 2,5 mio. kr. vedr. Vellev Friskole, ophør af lejemål på Gammel Sellingvej -1,2 mio. kr. og indskud i Landsbyggefonden på 4,2 mio. kr., der er optaget som gæld, idet disse skal bogføres, når der foreligger et retskrav. Favrskov Kommune har ultimo 213 deponeret 9,1 mio. kr. vedr. lejeaftaler. Kortfristede poster Forskydningen i de kortfristede poster, der er på 14, mio. kr. (inkl. kortfristede poster under ældreboliger) omfatter følgende poster: i mio. kr. Forskydninger i tilgodehavende med staten nettoreduktion 45,595 Forskydninger i tilgodehavender i øvrigt: Tilgodehavender i betalingskontrol nettotilgang 3,287 Mellemregning mellem årene 146,547 Andre tilgodehavender -6,265 Kassekreditter og byggelån -5,118 Anden kortfristet gæld (ventende betalinger) -36,284 Forskydninger i kortfristet gæld i øvrigt -43,755 14,7 Økonomi-og Indenrigsministeriet har ændret reglerne for periodeafgrænsning. Efter de nye regler skal periodeafgrænsning vedrørende leverandørgæld eller tilgodehavender blive på henholdsvis kortfristet gæld/tilgodehavende, i stedet for periodeafgrænsning på mellemregning mellem årene. Dette betyder for regnskabsår 213, at der er forskydninger mellem ovenstående poster. Herudover er der forskydninger på flere af posterne som følge af overdragelse af opgaver til Udbetaling Danmark. 18
Den samlede forskydning i de kortfristede poster på 14, mio. kr. består af følgende: i mio. kr. Gæld til leverandører (ventende betalinger) 79,3 Leverandørgælden ultimo 213 er lavere end ved udgangen af 212. Det medfører en positiv forskydning på 79,3 mio. kr. i 213, da der ultimo 213 er færre skyldige fakturaer, som først betales i 214 end primo 213, hvor der er betalt flere fakturaer vedrørende 212. Udbetaling Danmark I marts 213 overgik boligstøtte, folkepension og førtidspension til Udbetaling Danmark. Forskydning refusion sociale ydelser 15,2 Fald i tilgodehavender i betalingskontrol -8,4 Lavere tilgodehavende vedr. salg af grunde -6,3 Yderligere træk på byggekredit vedr. Harebakken -5,1 Ventende betaling til Landsbyggefonden Jf. bemærkninger til langfristede poster. Forskydning vedr. købsmoms -8,1 Diverse forskydninger -1,5 Forskydninger i alt 14, Den kirkelige ligning Favrskov provsti udgør 26 kirkesogne i Favrskov Kommune. Regnskabet for 213 kan opgøres således: i 1. kr. Udgifter Efterregulering af tidligere års kirkeskat Landskirkeskat 9.428 Kirkekasser 48.913 Uforudsete udgifter (jf. Lov om folkekirkens økonomi 7, stk. 2) 1.25 Provstiudvalgskassen 3.87 Bindende stiftsbidrag Kirkelig ligning i alt 63.461 Indtægter Kirkeskat -62.537 Udligningstilskud -1.348 Indtægter i alt -63.885 Overskud -424 Kirkens gæld ultimo 213 er på 1,5 mio. kr. 43,1-4,2 19
Jordforsyning Favrskov Kommune har på jordforsyningsområdet solgt 15 boliggrunde i 213, heraf alle de tilbageværende grunde i Humlehaven i Hinnerup. Derudover er der solgt grunde på Nygårdsvænget i Hadsten, Mejsevej i Hadbjerg, og på Ravskærvej i Søften. Der er indgået aftaler vedr. enkelte erhvervsgrunde i Hadsten (Gl. Sellingvej) og i Hammel (EF-parken) i 213, men der opleves stigende interesse for især områderne i Søften og Hadsten. I forhold til opkøb af arealer til by- og erhvervsudvikling, har der været en række drøftelser og forhandlinger med lodsejere i såvel Hadsten, Hammel og Søften for at kunne sikre en fortsat byudvikling og tilbud om byggegrunde i overensstemmelse med den overordnede planlægning for kommunen. Forhandlingerne har resulteret i få handler i Ginneruplund, men det har ikke været muligt at realisere området endnu, da der mangler aftale med de største lodsejere. Det har ligeledes ikke været muligt at finde en løsning med de relevante lodsejere i Hammel og Søften. Det har betydet, at der er påbegyndt en ekspropriationsproces vedrørende den sydlige del af Vadsted-udstykningen, således at der kan udbydes boliggrunde til salg i dette område medio 214. Inden for ejendomssalg har Favrskov Kommune ikke solgt nogle kommunale ejendomme i 213. De resterende salgbare kommunale ejendomme er svært omsættelige i det nuværende marked. Ældreboliger Ældreboliger udviser i forhold til det oprindelige budget en merindtægt på 4,3 mio. kr. Afvigelsen vedrører primært byggekredit på 5,1 mio. kr. vedrørende opførelse af erstatningsbyggeri for det socialpsykiatriske botilbud Urbakken. Afvigelsen mellem det korrigerede budget og regnskabsresultatet skyldes, at rådighedsbeløbet på boligdelen ikke er registreret i økonomisystemet som en bruttobevilling. Forbruget på anlæg vedrørende Harebakken vil blive modsvaret af en indtægt på låneoptagelsen vedrørende ældreboliger, når byggeriet er afsluttet, og der optages et realkreditlån. I 212 og 213 er der optaget en byggekredit, som fremgår under kortfristede gældsforpligtelser. Kassebeholdningen likvide aktiver Kassebeholdningen er med udgangen af 213 på 128,8 mio. kr. Der har således været et forbrug af kassebeholdningen på,9 mio. kr. I det oprindelige budget for 213 forventedes et forbrug på 5,6 mio. kr. Der er dog tale om et regnskabsteknisk forbrug som følge af forskydninger i finansposter. Nedenstående graf viser at kassen reelt set er blevet styrket i regnskabsåret med ca. 28 mio. kr., når den opgøres efter kassekreditreglen (12 måneders gennemsnit). 2