Mark- og vejfred. Rapport fra Udvalget vedrørende forenkling af lov om mark- og vejfred. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Mark- og vejfred Rapport fra Udvalget vedrørende forenkling af lov om mark- og vejfred Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Mark- og vejfred Rapport fra Udvalget vedrørende forenkling af lov om mark- og vejfred Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri marts 2004 Redaktion, layout og sats: Direktoratet for FødevareErhverv, Arealkontoret Forsidefoto: Hjelmsømagle ved Sneslev (Michael Larsen) Rapporten kan ses på Direktoratet for FødevareErhvervs hjemmeside, http: www.dffe.dk ISBN 87-91436-33-8 Eftertryk tilladt med kildeangivelse

Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 5 1.1 Forord...5 1.2 Udvalgets kommissorium og sammensætning m.v....5 1.2.1 Udvalgets kommissorium...5 1.2.2 Udvalgets sammensætning...6 1.2.3 Undergrupper...7 1.2.4 Møder m.v...8 1.3 Resume...8 2 Historik...13 3 Lovens bestemmelser om hus dyr...15 3.1 Lovens almindelige bestemmelser (Kapitel I)...15 3.1.1 Beskrivelse...15 3.1.2 Forholdet til beslægtet lovgivning...16 3.1.3 Relevans...18 3.1.4 Udvalgets overvejelser...18 3.2 Erstatning for skade forvoldt af husdyr (Kapitel II)...18 3.2.1 Beskrivelse...18 3.2.2 Relevans...19 3.2.3 Udvalgets overvejelser...21 3.3 Optagelse af husdyr (Kapitel III)...21 3.3.1 Beskrivelse...22 3.3.2 Forholdet til beslægtet lovgivning...23 3.3.3 Relevans...24 3.3.4 Udvalgets overvejelser...24 3.4 Ufredsbøder, uvane husdyr m.v. (Kapitel IV)...24 3.4.1 Beskrivelse...24 3.4.2 Forholdet til straffeloven...25 3.4.3 Relevans...26 3.4.4 Udvalgets overvejelser...26 3.5 Tøjring og græsning m.v. (Kapitel V)...26 3.5.1 Beskrivelse...26 3.5.2 Forholdet til færdselsloven...27 3.5.3 Relevans...28 3.5.4 Udvalgets overvejelser...29 4 Lovens bestemmelser om færdsel på fremmed grund (Kapitel VI)...31 4.1 Beskrivelse...31 4.2 Historik...32 4.3 Forholdet til beslægtet lovgivning...32 4.3.1 Vejlovgivningen...32 4.3.2 Færdselsloven...34 3

Mark- og vejfred 4.3.3 Straffeloven...36 4.3.4 Naturbeskyttelsesloven...37 4.3.5 Forholdet mellem politivedtægterne og 17...38 4.4 Relevans...38 4.5 Udvalgets overvejelser...39 5 Lovens bestemmelser om vurderingsforretningerne (Kapitel VII)...41 5.1 Beskrivelse...43 5.2 Relevans...44 5.3 Udvalgets overvejelser...44 6 Udvalgets overvejelser og indstilling...47 6.1 Lovens bestemmelser om husdyr...47 6.2 Lovens bestemmelser om færdsel på fremmed grund....47 6.3 Lovens bestemmelser om vurderingsforretningerne...47 6.4 Indstilling...48 7 Bilag...49 7.1 Bekendtgørelse nr. 818 af 11. december 1987 af lov om mark- og vejfred...49 7.2 Bekendtgørelse nr. 1079 af 11. december 1996 om vederlag til hegnsynsmænd samt til vurderingsmænd i henhold til mark- og vejfredsloven...56 7.3 Bekendtgørelse nr. 85 af 14. marts 1970 om godtgørelse for foder og pasning af fremmede husdyr i henhold til mark- og vejfredslovens 8...58 7.4 Bekendtgørelse nr. 197 af 17. juni 1953 om indberetningspligt vedrørende undslupne pelsdyr..59 7.5 Cirkulære nr. 100 af 30. juni 1953 om mark- og vejfredslovens ikrafttræden...60 7.5.1 Bilag 1: Kendelse om erstatning for skade forvoldt af husdyr...62 7.5.2 Bilag 2: Forlig om erstatning for skade forvoldt af husdyr...64 7.6 Cirkulære nr. 99 af 30. juni 1953 o m behandling af optagne husdyr m.m...66 7.7 Liste over love, bekendtgørelser o.l....68 7.8 Bemærkninger til forslag til lov om mark- og vejfred...69 7.9 Uddrag af redegørelse for kommissionens forslag til lov om mark- og vejfred...80 7.10 Direktoratet for FødevareErhvervs undersøgelse...84 4

Kapitel 1: Indledning 1 Indledning 1.1 Forord Regeringen har med handlingsplanen En enklere offentlig sektor sikret, at der løbende udvælges områder, hvor mulighederne for forenkling skal analyseres. Der er bl.a. i den forbindelse nedsat et udvalg, der skal analysere muligheden for forenkling af mark- og vejfredsloven, herunder muligheden for at ophæve loven. Loven stammer fra 1872 og blev afløst af lov nr. 107 af 31. marts 1953 om mark- og vejfred, men mange af de grundlæggende regler er ikke ændret væsentligt siden 1872. Mark- og vejfredsloven indeholder regler om skader forvoldt af husdyr og afholdelse af vurderingsforretninger i forbindelse hermed samt regler om færdsel på fremmed ejendom. Baggrunden for udvalgets arbejde har bl.a. været en undersøgelse af loven, som Direktoratet for FødevareErhverv startede i 2000. Formålet med undersøgelsen var at få et overblik over, hvordan og i hvilket omfang loven benyttes og har betydning. Direktoratet anmodede i brev af 7. november 2000 samtlige politikredse om at oplyse, hvor mange sager efter mark- og vejfredsloven de havde haft i en 4 årig periode fra 1997 til 2000, samt om hvorledes disse var fordelt efter loven. Ligeledes blev samtlige kommuner bedt om at oplyse antallet af vurderingsforretninger samt disses fordeling efter lovens 3, stk. 1, og 26, stk. 4. Vedrørende resultatet af undersøgelsen henvises til bilag 7.10. Ifølge kommissoriet skal udvalget komme med en indstilling til fødevareministeren om forenkling af loven, herunder muligheden for at ophæve loven. Udvalgets arbejde skal præsenteres i en rapport, som skal foreligge inden 1. marts 2004. Efterfølgende har udvalget efter aftale med Fødevareministeriets departementschef fået forlænget afleveringsfristen til 1. april 2004. 1.2 Udvalgets kommissorium og sammensætning m.v. 1.2.1 Udvalgets kommissorium Direktoratet for FødevareErhverv nedsatte den 15. juli 2003 Udvalget vedrørende forenkling af lov om mark- og vejfred med følgende kommissorium: Lov om mark- og vejfred stammer fra 1872 og blev afløst af lov nr. 107 af 31. marts 1953 om mark- og vejfred, men mange af de grundlæggende regler er ikke ændret væsentligt siden 1872. Der er derfor et stort behov for en modernisering og forenkling af loven. Det vurderes umiddelbart, at en del af lovens bestemmelser er blevet overflødiggjort. De 5

Mark- og vejfred tilbageværende bestemmelser kan evt. integreres i allerede eksisterende lovgivning. Hermed skabes mulighed for, at lov om mark- og vejfred kan ophæves. Gennemgang af loven skal også ses som et led i den nuværende regerings bestræbelser på at forenkle lovgivningen. Til at forestå arbejdet nedsættes et udvalg, som får følgende opgaver: - Gennemgang af den nugældende lovs funktion. Gennemgangen af loven tager udgangspunkt i de dele af loven, som de enkelte brugere har interesse i. - Vurdering af, om der er bestemmelser i loven, der ikke længere er aktuelle på grund af den generelle samfundsudvikling, og om andre bestemmelser mere hensigtsmæssigt kan overføres til anden lovgivning. - Vurdere konsekvensen af, at loven evt. ophæves, og hvilke bestemmelser det er nødvendigt at videreføre i anden lovgivning. Sammenfattende skal udvalget komme med indstilling til fødevareministeren om forenkling af loven herunder muligheden for at ophæve loven. Udvalgets arbejde skal præsenteres i en rapport, som skal foreligge inden 1. marts 2004. Udvalget sammensættes som følger : Direktør Arent B. Josefsen, Direktoratet for FødevareErhverv, Formand.Direktoratet for FødevareErhverv.Fødevaredirektoratet.Fødevareministeriet, departementet.trafikministeriet.miljøministeriet.justitsministeriet.foreningen af Politimestre i Danmark.Dansk Landbrug.Amtsrådsforeningen.Kommunernes Landsforening.Foreningen af Hegnsyn.Rådet for Dansk Forsikring og Pension Udvalgets sekretariat forankres i Arealkontoret, Direktoratet for FødevareErhverv. Der er herudover mulighed for efter aftale med udvalgets formand løbende at tilknytte relevant ekspertise til arbejdet. 1.2.2 Udvalgets sammensætning Udvalget fik følgende sammensætning: Formand for udvalget, direktør Arent B. Josefsen, Direktoratet for FødevareErhverv Chefkonsulent Elsbeth Teichert, Direktoratet for FødevareErhverv 6

Kapitel 1: Indledning Agronom Annette B. Bay, Fødevaredirektoratet Specialkonsulent Poul Arne Iversen, Fødevareministeriet, departementet Afdelingsleder Grethe Skov, Vejdirektoratet, for Trafikministeriet Konsulent Hans Henrik Scheibel Nielsen, Skov- og Naturstyrelsen, for Miljøministeriet Fuldmægtig Louise Christophersen, Justitsministeriet Fuldmægtig Jacob Waage (suppleant), Justitsministeriet Politimester Kjeld Roum Svendsen, Foreningen af Politimestre i Danmark Cand. Jur. Ole Bjørn Johansen, Dansk Landbrug Fuldmægtig Camilla Nordal Rask, Kommunernes Landsforening Formand Helge Sølgaard, Foreningen af Hegnsyn Forsikring og Pension (F & P) og Amtsrådsforeningen har ikke ønsket at deltage i udvalgsarbejdet. Under udvalgsarbejdet indtrådte Fuldmægtig Cristina Gulisano, Justitsministeriet Fuldmægtig Nina Grønbæk Ringsted (suppleant), Justitsministeriet Fuldmægtig Arne Sunesen, Fødevaredirektoratet i udvalget i stedet for Fuldmægtig Louise Christophersen, Justitsministeriet Fuldmægtig Jacob Waage (suppleant), Justitsministeriet Agronom Anette B. Bay, Fødevaredirektoratet. Endvidere har følgende deltaget i udvalgsarbejdet: Kontorchef Bodil Ekner, Direktoratet for FødevareErhverv 1.2.3 Undergrupper På det første møde i udvalget den 25. september 2003 blev det besluttet at nedsætte to undergrupper. Den ene undergruppe ( 3-gruppen) har behandlet lovens 3 (det objektive ansvar) samt lovens øvrige bestemmelser om husdyr. Den anden undergruppe ( 17 gruppen) har behandlet lovens bestemmelser om færdsel på fremmed grund. 3-gruppen Undergruppen fik følgende sammensætning: Chefkonsulent Elsbeth Teichert, Direktoratet for FødevareErhverv Agronom Anette B. Bay, Fødevaredirektoratet Fuldmægtig Arne Sunesen, Fødevaredirektoratet (i stedet for Anette B. Bay) Specialkonsulent Poul Arne Iversen, Fødevareministeriet, departementet Konsulent Hans Henrik Scheibel Nielsen Skov- og Naturstyrelsen, for Miljøministeriet Fuldmægtig Jacob Waage, Justitsministeriet Fuldmægtig Cristina Gulisano, Justitsministeriet (i stedet for Jacob Waage) 7

Mark- og vejfred Politimester Kjeld Roum Svendsen, Foreningen af Politimestre i Danmark Cand. Jur. Ole Bjørn Johansen, Dansk Landbrug Fuldmægtig Camilla Nordal Rask, Kommunernes Landsforening Formand Helge Sølgaard, Foreningen af Hegnsyn Endvidere har chefkonsulent Sven Erik Nordal Rask, Fødevareministeriet, departementet, og vicepolitikommissær Jan Johansen, Roskilde Politi, deltaget i arbejdet i undergruppen. 17-gruppen Undergruppen fik følgende sammensætning: Chefkonsulent Elsbeth Teichert, Direktoratet for FødevareErhverv Specialkonsulent Poul Arne Iversen, Fødevareministeriet, departementet Afdelingsleder Grethe Skov, Vejdirektoratet, for Trafikministeriet Konsulent Hans Henrik Scheibel Nielsen, Skov- og Naturstyrelsen, for Miljøministeriet Fuldmægtig Jacob Waage, Justitsministeriet Fuldmægtig Nina Grønbæk Ringsted, Justitsministeriet (i stedet for Jacob Waage) Politimester Kjeld Roum Svendsen, Foreningen af Politimestre i Danmark Konsulent Karen Post, Dansk Landbrug Fuldmægtig Camilla Nordal Rask, Kommunernes Landsforening Endvidere har politiadvokat Lise Lotte le Maire, Københavns Politi, og politiassessor Ebbe Arentoft, Københavns Politi, deltaget i arbejdet i undergruppen. 1.2.4 Møder m.v. Udvalget har afholdt 4 møder i tiden fra 25. september 2003 til 10. februar 2004. Undergrupperne har afholdt 3 møder i tiden fra 13. oktober 2003 til 24. november 2003. Udvalget har efter skriftlig høring i udvalget afsluttet sit arbejde med rapporten den 22 marts 2004. Formanden og sekretariatet forestår den endelige redaktion af rapporten, som herefter afgives til fødevareministeren. Sekretariatsopgaverne for udvalget og undergrupperne er varetaget af Arealkontoret, Direktoratet for FødevareErhverv ved: Fuldmægtig Anne Holst Fuldmægtig Eva Nissen Specialkonsulent Leif Klæsøe Landinspektør Michael Larsen 1.3 Resume Udvalget har gennemgået den nugældende lovs funktion med udgangspunkt i de dele af loven, som den enkelte bruger har interesse i, bl.a. på baggrund af den undersøgelse som Direktoratet for FødevareErhverv startede i 2000. Udvalget har herved fået et godt overblik over, hvordan og i hvilket omfang loven benyttes og har betydning. 8

Kapitel 1: Indledning I kapitel 2 gives en kort omtale af historikken, hvoraf fremgår at flere af bestemmelserne i mark- og vejfredsloven går helt tilbage til landskabslovene. Kapitel 3 indeholder en beskrivelse af bestemmelserne om husdyr i lovens kapitel I-V. Lovens kapitel I indeholder lovens almindelige bestemmelser, herunder lovens 1, stk. 1, hvoraf fremgår, at enhver er pligtig til på alle årets tider at holde sine husdyr på sit eget. Dette krav om, at man skal holde sine husdyr på sit eget danner grundlaget for lovens øvrige bestemmelser. Herudover indeholder kapitel I bl.a. en definition af, hvad der nærmere forstås ved begreberne anden mands grund, sit eget, besidder og veje. Begrebet husdyr er ikke nærmere defineret i lovens kapitel I. I lovens 1, stk. 2, fastslås det dog, at under begrebet husdyr henregnes tillige pelsdyr, der er opdrættet i fangenskab, og tamkaniner. Begrebet husdyr antages herudover almindeligvis foruden nyttedyr i landbruget, såsom heste, kvæg, svin, får, geder, fjerkræ, også at omfatte visse kæledyr, herunder ejerhunde og ejerkatte, jf. således også lovens 14. I forbindelse med omtalen af lovens kapitel I er der en beskrivelse af forholdet til beslægtet eller kommende lovgivning. Dette gælder smittefare og Det centrale Husdyrbrugsregister (CHR) samt forholdet til forslag til lov om hold af dyr. Lovens kapitel II indeholder regler om erstatning for skade forvoldt af husdyr. Der er omtalt en række oplysninger fra Forsikring og Pension samt en beskrivelse af politiets opgaver i henhold til mark- og vejfredslovens bestemmelser om husdyr. Bestemmelsen i 3 om det objektive ansvar danner grundlag for, at forsikringsselskaberne årligt udbetaler erstatning i et stort antal skadesager. Det må forventes at give anledning til en lang række tvister, som ikke kendes i dag, såfremt det objektive ansvar efter 3, stk. 1, ophæves. I lovens kapitel III findes en række bestemmelser om optagelse af husdyr. Formålet med optagelsesretten er at beskytte grundejeren, idet der tidligere var mange tilfælde af undslupne dyr. Bestemmelserne har stor betydning for at dyrene kommer tilbage til deres ejer, og ikke mindst for at undgå smitterisiko ved at undslupne dyr får kontakt med andre dyrebesætninger. I forbindelse med omtalen af lovens kapitel III er der en beskrivelse af forholdet mellem loven om mark- og vejfred og politivedtægterne. Det fremgår heraf, at det vurderes, at der ikke umiddelbart er fornøden hjemmel til at lade mark- og vejfredslovens regler om husdyrs indtrængen på anden mands grund optage i vedtægterne. Lovens kapitel IV indeholder bestemmelser om ufredsbøder og uvane husdyr mv. Ifølge 13 kan besidderen straffes med bøde for ufred, når husdyr, som uden hjemmel færdes på fremmed grund, forgæves er søgt optaget. Bestemmelsen bruges af politiet som hjemmel til at give bøder og har formentlig også en præventiv effekt. 9

Mark- og vejfred Efter 14 har den optagelsesberettigede ret til på hensigtsmæssig måde at fjerne uvane husdyr, løsslupne pelsdyr, tamkaniner og fjerkræ, omstrejfende hunde og katte fra sin grund og er ikke pligtig at yde erstatning, såfremt dyret herved kommer til skade eller omkommer. Nedskydning eller anden direkte på drab sigtende fremgangsmåde må dog kun anvendes, når dyrets besidder i forvejen inden for det sidste år er advaret. Advarsel er dog ufornøden, når dyret angriber andre husdyr eller frembyder nærliggende fare for person eller ejendom. I forbindelse med omtalen af 14 er der en beskrivelse af forholdet til straffeloven. Reglerne om tøjring og græsning findes i lovens kapitel V. 15 handler om græsning og tøjring i relation til offentlige veje, medens 16 vedrører sniggræsning og tilfælde, hvor nogen uberettiget med forsæt løser anden mands tøjrede husdyr eller åbner bur, fold eller lukket mark, således at dyrene kan komme ud heraf. I forbindelse med omtalen af lovens kapitel V er der en beskrivelse af færdselslovens 88. Kapitel 4 omhandler lovens 17, der er dansk rets hovedregel om færdsel på fremmed ejendom. Ifølge 17 er det ikke tilladt at færdes på anden mands grund, uden at man har ejerens tilladelse eller anden særlig hjemmel. Forbudet mod færdsel på fremmed grund uden ejerens tilladelse eller anden hjemmel gælder, uanset om arealet er afspærret, om der er forvoldt skade, eller om arealet er under kultur eller lignende. Derimod er det tilladt at færdes ad en privat vej, medmindre ejeren ved lovlig skiltning har forbudt færdsel generelt eller færdsel af den pågældende art. Mark- og vejfredslovens 17 fastslår, at ejeren af en privat vej har ret til ved skiltning helt eller delvist at begrænse færdslen på vejen, medmindre der ifølge anden lovgivning, deklaration eller andet særligt retsgrundlag, f.eks. hævd, gælder en pligt til at holde vejen åben for andre. I tilfælde, hvor der ikke gælder en pligt til at holde vejen åben for andre, kan vejejeren således selv bestemme, hvilken færdsel der må finde sted på vejen. Vejejeren bestemmer derimod ikke selv, hvordan forbudet skal afmærkes/gennemføres, jf. færdselslovens 97. Anvendelsesområdet for 17 er blevet væsentligt begrænset af naturbeskyttelseslovens regler om offentlighedens adgang til strande, skove, udyrkede arealer og veje og stier i det åbne land og af privatvejslovens regler, som giver adgang for offentligheden til færdsel på private fællesveje og fællesstier i byer og bymæssige områder. Anvendelsesområdet er desuden begrænset ved, at et stort antal fredningsafgørelser i årenes løb har åbnet adgang for offentlighedens færdsel. I kapitel 4 er der en beskrivelse af forholdet mellem mark- og vejfredsloven og beslægtet lovgivning. Dette gælder forholdet til vejlovgivningen, færdselsloven, straffeloven, naturbeskyttelsesloven og politivedtægterne. 10

Kapitel 1: Indledning Kapitel 5 indeholder beskrivelse af lovens bestemmelser om vurderingsforretningerne, herunder bl.a. om fremgangsmåden ved fremsættelse af begæring om afholdelse af vurderingsforretninger, vurderingsmændenes kendelser og beskikkelse af vurderingsmænd. Ved direktoratets undersøgelse i 2000 om bl.a. anvendelsen af vurderingsforretninger kom der svar fra 246 kommuner. Undersøgelsen viser, at der i perioden 1997-2000 kun har været afholdt et meget begrænset antal vurderingsforretninger, idet der kun har været afholdt 40 vurderingsforretninger i alt og kun i 20 ud af 275 kommuner. Størstedelen af erstatningssagerne efter mark- og vejfredsloven ordnes i stedet for via forsikringsselskaberne, der træder ind og dækker skader efter det objektive ansvar i det omfang, der er tegnet forsikring. Kapitel 6 sammenfatter udvalgets overvejelser og indeholder udvalgets indstilling. Udvalget kan ikke anbefale, at bestemmelserne i mark- og vejfredsloven ophæves. Der er kun mulighed for eventuelt at overføre kapitel I til anden nuværende eller kommende lovgivning, herunder Fødevareministeriets forslag til ny lov om hold af dyr, og udvalget finder ikke en sådan overførsel hensigtsmæssig. Udvalget finder, at der kun er behov for enkelte mindre justeringer som følge af samfundsudviklingen. Udvalget indstiller derfor, at der ikke på nuværende tidspunkt sker ændring af mark- og vejfredsloven. 11

Mark- og vejfred 12

Kapitel 2: Historik 2 Historik Flere af bestemmelserne i mark- og vejfredsloven går helt tilbage til 1200-tallet, hvor de første love (landskabslovene), f.eks. Jydske lov, blev udstedt. Som eksempel kan nævnes retten til optagelse af kreaturer, der kommer ind på fremmed grund. Landskabslovene indeholdt nærmere bestemmelser om, hvorledes optagelsen skulle finde sted, og hvilke retsvirkninger den fik. De i Jydske Lov herom fastsatte regler er gentaget i Danske Lov. I slutningen af 1700-tallet blev driftsfællesskabet ophævet gennem udskiftning. Ved udskiftningen blev det bl.a. bestemt, hvor hver jordejer skulle have sine lodder udlagt, og hvor veje over byens jorder skulle udlægges til de enkelte lodder. For at sikre markfreden efter udskiftningen indførtes forordningen af 29. oktober 1794, der bl.a. indeholdt hegnsbestemmelser, forbud mod at slippe kreaturer ind på anden mands mark og regler om optagelse af husdyr. I 1869 blev bestemmelserne om hegn overført til en ny lov af 6. marts 1869 om hegn og i 1872 kom den første selvstændige lov om mark- og vejfred, lov nr. 53 af 25. marts 1872. Bestemmelserne om vurderingsforretninger blev indført i 1872. Lovene afløste de tidligere forordninger, love og plakater om mark- og vejfred. Den 24. april 1946 blev der nedsat en kommission til revision af mark- og vejfredsloven fra 1872. Kommissionen afgav betænkning i 1952. Det fremgår af betænkningen, at der på kommissionens indledende møde var enighed om, at den gældende lov i det store og hele havde virket tilfredsstillende, og at de grundsynspunkter, der var nedfældet i loven, burde opretholdes. Samtidig blev det fremhævet, at en modernisering af loven af 1872 var stærkt tiltrængt, og at den på forskellige punkter burde ændres og suppleres med mere tidssvarende bestemmelser. Det blev bl.a. gjort gældende, at man i forbindelse med en revision af loven burde benytte lejligheden til at søge bestemmelserne i D.L. 6-10-2 til 5 om ansvar for vilde dyr og husdyr afløst af mere tidssvarende regler. Endvidere fandt kommissionen, at reglerne for gennemførelse af erstatningskrav i henhold til mark- og vejfredsloven var for omstændelige. På baggrund af den afgivne betænkning afløstes 1872 loven af lov nr. 107 af 31. marts 1953. I den nye lov indførtes bl.a. bestemmelserne i 19, hvorefter vurderingsmændene afgør ansvarsspørgsmålet ved en kendelse. Efter kendelsen kan såvel erstatningen som omkostningsbeløbet inddrives efter de for fuldbyrdelse af domme gældende regler, uden at det er nødvendigt at indbringe sagen for domstolene. Lov nr. 107 af 31. marts 1953 er med de ændringer, der følger af lov nr. 84 af 25. marts 1961, lov nr. 242 af 7. juni 1963 og lov nr. 175 af 30. april 1969, sammenskrevet i lovbekendtgørelse nr. 818 af 11. december 1987. Loven er efterfølgende ændret ved lov 13

Mark- og vejfred nr. 1082 af 20. december 1995 og lov nr. 232 af 2. april 1997. Der er i alle tilfælde tale om mindre ændringer foranlediget af ændringer i anden lovgivning. 14

Kapitel 3: Lovens bestemmelser om husdyr 3 Lovens bestemmelser om husdyr 3.1 Lovens almindelige bestemmelser (Kapitel I) 1. Enhver er pligtig til på alle årets tider at holde sine husdyr på sit eget. Stk. 2. Under husdyr henregnes pelsdyr, som er opdrættet i fangenskab, og tamkaniner. Såfremt et i fangenskab opdrættet pelsdyr undslipper og ikke indfanges inden 2 måneder, anses det som vildt. Afkom, der følger moderdyret, er underkastet de for dette gældende bestemmelser. 2. Det ansvar, som efter denne lov er forbundet med, at husdyr kommer ind på anden mands grund, indtræder også, når husdyr kommer ind på en dets ejer tilhørende ejendom, hvorover en anden har udelukkende brugsret. Stk. 2. Som besidder benævnes i denne lov enhver, der holder husdyr, uanset om ejendomsretten over disse tilkommer en anden. Stk. 3. De i nærværende lov for veje givne bestemmelser omfatter tillige gader, pladser og stier. 3.1.1 Beskrivelse Lovens kapitel I indeholder lovens almindelige bestemmelser, herunder lovens 1, stk. 1, hvoraf fremgår, at enhver er pligtig til på alle årets tider at holde sine husdyr på sit eget. Dette krav om, at man skal holde sine husdyr på sit eget, danner grundlaget for lovens øvrige bestemmelser. Herudover indeholder kapitel I bl.a. definition af, hvad der nærmere forstås ved anden mands grund, sit eget, besidder og veje. For så vidt angår begrebet anden mands grund eller sit eget fremgår det af lovens 2, stk. 1, at det ansvar, som efter mark- og vejfredsloven er forbundet med, at husdyr kommer ind på anden mands grund, også indtræder, når dyret kommer ind på arealer, som dets ejer har bortforpagtet eller udlejet. Det er en forudsætning, at der hersker fuldstændig adskillelse mellem de bortforpagtede eller udlejede arealer og dyreejerens øvrige grund. For at blive omfattet af begrebet besidder er det ikke nødvendigt at holde flere husdyr, idet det afgørende er, om vedkommende holder det skadevoldende dyr som husdyr, dvs. har det for selv at bruge det eller nyde besiddelsen deraf. Den, der har dyret i varetægt i medfør af tjenesteforhold, eller den, der rent midlertidigt, f.eks. som dyrlæge eller smed, har det til behandling i en andens interesse, er ikke besidder i lovens forstand. Ifølge lovens 2, stk. 3, omfatter de i loven for veje angivne bestemmelser også gader, pladser og stier. Bestemmelsen er medtaget for at undgå gentagelser i 5, 15 og 17. Begrebet husdyr er ikke nærmere defineret i lovens kapitel I. I lovens 1, stk. 2, fastslås det dog, at under begrebet husdyr henregnes tillige pelsdyr, der er opdrættet i fangenskab, og tamkaniner. Begrebet husdyr antages herudover almindeligvis foruden nyttedyr i landbruget, såsom heste, kvæg, svin, får, geder, fjerkræ, også at omfatte visse kæledyr, herunder ejerhunde og ejerkatte, jf. således også lovens 14. 15

Mark- og vejfred 3.1.2 Forholdet til beslægtet lovgivning Smittefare og Det centrale Husdyrbrugregister (CHR) Når der opstår mistanke om udbrud af en alvorlig smitsom husdyrsygdom, træder en række foranstaltninger i kraft. Foranstaltningerne bygger oftest på regler fra EU eller OIE, den Internationale Organisation vedrørende Epizootier. Foranstaltningerne er følgende: Ejendommen, hvor der er mistanke, sættes under tilsyn af Fødevaredirektoratet. Det indebærer, at dyrene skal holdes isoleret, samt at der ikke må tilføres eller fraføres dyr, der kan smittes, til ejendommen. Samme regler gælder for ejendomme, der har leveret dyr til besætningen eller fået leveret dyr fra besætningen. Konstateres det herefter, at der er tale om udbrud af en alvorlig smitsom husdyrsygdom, oprettes en beskyttelseszone omkring ejendommen. I denne zone må der normalt ikke flyttes dyr, der kan smittes. Det er således ved mistanke om udbrud af en alvorlig smitsom husdyrsygdom af betydning at have et godt overblik over husdyrbestanden. Det gælder, når der skal skabes overblik over til- og fraførsel af dyr til den ejendom, hvor mistanken foreligger, eller sygdommen er konstateret. Det gælder ligeledes ved oprettelsen af zoner Dette lettes gennem reglerne om registrering af husdyrbrug i CHR, hvorefter husdyrbrug skal registreres i CHR. Reglerne suppleres imidlertid med bestemmelserne i bekendtgørelse om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får og geder. Det følger af 1, at hver besætning med disse dyr tildeles et CHR-nummer, der er et unikt nummer i CHR, og som identificerer en bestemt geografisk beliggenhed. Fødsler, flytninger, slagtninger eller dødsfald skal indberettes til CHR. Pligten gælder både for ejeren af den ejendom, hvorfra dyrene flyttes, og for ejeren af den ejendom, hvor dyrene indsættes. Gennem disse regler haves et godt overblik over husdyrbestandene og kontakten mellem besætningerne. Det er derfor væsentligt, at det så vidt muligt sikres, at der ikke sker uregistreret kontakt via omstrejfende dyr eller endnu værre ikke registrerede eller øremærkede dyr. Bestemmelserne i lov om mark- og vejfred kan fortsat medvirke til at begrænse eller forhindre dette. Der tænkes her på lovens 1 om pligt til at holde sine husdyr på sit eget, 5 og 6 om reglerne om optagelse af husdyr og 13 om muligheder for at straffe den, der lader husdyr færdes løse på fremmed grund. Det bemærkes i den forbindelse, at loven om smitsomme sygdomme og zoonoser hos dyr ikke indeholder nogen definition af husdyr. Af bemærkningerne til loven fremgår 16

Kapitel 3: Lovens bestemmelser om husdyr dog, at der med husdyr først og fremmest forstås de dyr, der traditionelt holdes i erhvervs- eller produktionsmæssigt øjemed, såsom f.eks. køer, svin, fjerkræ og pelsdyr. Hjorteavl og regnormeproduktion, samt fisk og andre akvakulturdyr, der holdes i dambrug, er ligeledes omfattet af begrebet. Det væsentlige er derfor for så vidt angår husdyrbegrebet, om dyret er i menneskelig varetægt. Hertil kommer, at vildtlevende dyr, som f.eks. ræve og flagermus, udtrykkeligt er omfattet af loven. Begrebet husdyr inden for husdyrsygdomslovgivningen må på den baggrund anses som værende bredere end det tilsvarende begreb i i mark- og vejfredsloven, jf. ovenfor. Forholdet mellem lov om mark- og vejfred og forslag til lov om hold af dyr. I forbindelse med forslag til lov om hold af dyr har det været overvejet, om nogle af bestemmelserne i mark- og vejfredsloven kunne indføjes i lov om hold af dyr. Det er vurderet, at alene kapitel I i mark- og vejfredsloven naturligt ville kunne indarbejdes i lov om hold af dyr, enten i kapitel 2 om hold, registrering, mærkning og omsætning af dyr eller et nyt kapitel. Der bemærkes dog, at forslag til lov om hold af dyr ikke definerer eller i øvrigt opererer med begrebet husdyr, bortset fra kapitel 5 om husdyravl. Derimod fremgår det af 2, at lovforslaget både omhandler dyr i menneskelig varetægt og vildtlevende dyr. De sidste på grund af, at disse dyr kan udgøre en smittefare for de øvrige dyr. Generelt ligger hovedvægten af lovforslaget på sygdomsforebyggelse og -bekæmpelse. Dette gælder også kapitel 2, der bl.a. indeholder sporingsinstrumenter - mærkningsregler -, som er af væsentlig betydning i sygdomsbekæmpelsesmæssig henseende. Omstrejfende dyr frembyder fare ikke alene ved at kunne forårsage skader ved angreb på andre dyr og eventuelt mennesker eller kan gøre skade på afgrøder, men også ved at kunne sprede smitsomme sygdomme. Det er derfor af stor betydning, at dyr som holdes af mennesker ikke bevæger sig eller flyttes, uden at deres bevægelser eller flytninger kan spores. Derfor registreres flytning af dyr i CHR, ligesom dyrene forsynes med øremærker. Forslag til lov om hold af dyr indeholder en bestemmelse, hvorefter en dyreejer ved grov eller gentagen overtrædelse af lovens regler, bl.a. regler om mærkning af dyr, ved dom kan fratages retten til at holde dyr. Mark- og vejfredslovens bestemmelser om erstatning for skade forvoldt af husdyr drejer sig alene om erstatning for skader på afgrøder m. v. og for skader på andre husdyr forvoldt ved angreb, men ikke erstatning for skader forvoldt ved spredning af smitsomme sygdomme. Forslaget til lov om hold af dyr indeholder heller ikke sådanne erstatningsregler, men kun regler om, at den der med forsæt eller grov uagtsomhed er skyld i sine dyrs sygdom, kan miste retten til erstatning, hvis de bliver slået ned. Mark- og vejfredslovens kapitel III om optagelse af husdyr indeholder regler, som sigter mod at begrænse de situationer, hvor dyr strejfer om til fare for afgrøder, dyr og mennesker. I disse tilfælde er det af stor betydning, at dyrene er øremærket. Ved optagelsen begrænses det bortløbne dyrs kontakt til andre dyr, men optagelsen udgør i sig selv en risiko for optagerens egne dyr. Optageren af et dyr bør derfor i egen interesse 17

Mark- og vejfred sørge for effektiv isolering af dyret og tage alle forholdsregler for at mindske risikoen for, at en eventuel sygdom, som dyret måtte lide af, spredes til andre dyr. Bestemmelserne i mark- og vejfredslovens kapitel IV - VII vil ikke hensigtsmæssigt kunne indføjes i lov om hold af dyr uden, at denne helt vil skifte karakter. 3.1.3 Relevans Bestemmelserne i lovens kap. I er centrale for loven, idet de dels indeholder lovens grundprincip om at holde dyr på sit eget, dels indeholder nogle definitioner til brug for forståelsen af loven. Bestemmelserne er således tæt knyttet til resten af loven og må ses i sammenhæng hermed. 3.1.4 Udvalgets overvejelser Udvalget finder, at bestemmelserne i 1 og 2 har central betydning for loven, og at bestemmelserne ikke kan ophæves. Udvalget finder det ikke hensigtsmæssigt at overføre bestemmelserne til anden nuværende eller kommende lovgivning (forslag til lov om hold af dyr). 3.2 Erstatning for skade forvoldt af husdyr (Kapitel II) 3. Kommer et husdyr uden hjemmel ind på anden mands grund, skal dyrets besidder erstatte den skade, dyret forvolder ved at nedtræde, afbide eller fortære afgrøder, beplantning eller bevoksning, beskadige hegn eller vandløb, oprode eller sammentræde jordbunden. Samme regel gælder om skade, dyret forvolder ved at angribe et andet husdyr eller på anden voldelig måde tilføje det legemsbeskadigelse. Stk. 2. Erstatning kan dog ikke kræves, hvis skaden er fremkaldt med forsæt eller uagtsomhed af skadelidte selv eller af en person, han har ansvar for. Er der skyld på begge sider, afgøres det efter fejlenes beskaffenhed, om erstatningen skal nedsættes eller helt bortfalde. Stk. 3. Om erstatningskravets gennemførelse gives der regler i kap. VII. 4. Denne lovs regler finder ikke anvendelse på erstatningsansvar for skade voldt af hunde. Stk. 2. Det ansvar for skade voldt af husdyr, som kan påhvile andre end besidderen, berøres ikke af nærværende lov. Det samme gælder besidderens ansvar for skade, som ikke omfattes af erstatningsreglen i 3, stk. 1. 3.2.1 Beskrivelse Ifølge 3 er husdyrets besidder pligtig at erstatte den skade, som dyret forvolder, hvis det kommer ind på anden mands grund. Erstatningspligten omfatter de jordbrugsskader (agrarskader), som husdyr normalt forvolder, når de kommer ind på anden mands grund, og som de faste vurderingsmænd vil være tilstrækkelig kyndige til at vurdere. Erstatningspligten omfatter desuden den skade, der tilføjes andre husdyr. Dette gælder dog kun den skade, dyret forvolder ved at angribe et andet husdyr eller på anden voldelig måde tilføje det legemsbeskadigelse. Erstatningspligten omfatter ikke skade forvoldt ved bedækning eller smitte. Ved anden voldelig måde tænkes på tilfælde, hvor et dyr uberettiget kommer ind på fremmed grund, går fredeligt omkring, men bliver angrebet af et græssende husdyr, der 18

Kapitel 3: Lovens bestemmelser om husdyr under kampen lider skade. I et sådant tilfælde vil det indtrængende dyrs besidder være erstatningspligtig, selv om dyret ikke kan betegnes som angriber. Erstatningsansvaret er objektivt. Det er således som udgangspunkt uden betydning, om besidderen kan bebrejdes noget i forbindelse med husdyrets adfærd i den konkrete sag. Bestemmelsen får således selvstændig betydning ved at pålægge ansvar udover, hvad der ville følge af dansk rets almindelige erstatningsregler, hvorefter kun den skade, som forvoldes ved forsætlig eller uagtsom adfærd, medfører erstatningspligt. Det fremgår dog af lovens 3, stk. 2, at erstatning ikke kan kræves, hvis skaden er fremkaldt med forsæt eller uagtsomhed af skadelidte selv eller af en person, han har ansvar for. Er der skyld på begge sider, afgøres det efter fejlenes beskaffenhed, om erstatningen skal nedsættes eller helt bortfalde (egen skyld). Hvis en skadelidt ønsker at fremsætte erstatningskrav i henhold til 3, stk. 1, skal han inden 3 dage, efter at skaden er blevet ham bekendt, begære den vurderet af vurderingsmændene ( 18, stk.1). Se nærmere herom i afsnit 5. I lovens 4, stk. 1, fastslås det, at loven ikke finder anvendelse på erstatningsansvar for skade voldt af hunde. Baggrunden herfor er, at dette erstatningsansvar er reguleret direkte i hundeloven og bekendtgørelser udstedt i medfør heraf. Endelig findes i lovens 4, stk. 2, en bestemmelse, hvoraf fremgår, at det ansvar for skade voldt af husdyr, som kan påhvile andre end besidderen, ikke berøres af loven. Det samme gælder besidderens ansvar for skade, som ikke omfattes af erstatningsreglerne i 3, stk. 1 Bestemmelsen har til formål at præcisere, at krav om erstatning i disse tilfælde kan gøres gældende i overensstemmelse med de almindelige erstatningsregler. 3.2.2 Relevans Oplysninger fra Forsikring og Pension Direktoratet anmodede i juli 2003 Rådet for Dansk Forsikring og Pension (nu Forsikring og Pension) om at give oplysninger om henholdsvis brugen af mark- og vejfredslovens 3, stk. 1, i forbindelse med skadebehandling, og om hvorvidt der tegnes forsikringer på området samt i givet fald omfanget heraf. Det fremgår af besvarelsen, at F&P i forbindelse med direktoratets henvendelse har været i kontakt med de forsikringsselskaber, som tegner landbrugsforsikringer, og at besvarelsen på denne baggrund skal tages som udtryk for en samlet besvarelse fra forsikringserhvervets side. M.h.t. anvendelsen af lovens 3, stk.1 (det objektive ansvar) i forbindelse med skader har F&P oplyst, at de selskaber, som behandler agrarskader, har behandlet et varierende antal skader årligt siden 2001. Skønsmæssigt har antallet af skader ligget på ca. 750 sager årligt. 19

Mark- og vejfred Forsikring for landbrugsvirksomhed omfatter i alle selskaber en såkaldt bedriftsansvarsforsikring, der omfatter ansvaret efter mark- og vejfredslovens bestemmelser. De pågældende skadetyper dækkes således af de sædvanlige landbrugsforsikringer. Der er typisk tale om økonomisk set mindre skader, som dog fylder meget i både forsikringskundernes og de skadelidtes bevidsthed. Under henvisning til det forestående udvalgsarbejde vedrørende forenkling og eventuel ophævelse af mark- og vejfredsloven, har F&P bemærket, at det må forventes at give anledning til en lang række tvister, som ikke kendes i dag, såfremt det objektive ansvar efter mark og vejfredslovens 3, stk. 1, ophæves og erstattes af et culpa-ansvar. Skadelidte antages at få problemer med at føre bevis for, at der er tale om culpøs handlen eller undladelse fra skadevolders side. Eksempelvis vil skadelidte kunne få vanskeligt ved at bevise, at naboens indhegning ikke har været forsvarlig, såfremt naboens køer f.eks. under tordenvejr bryder ud af indhegningen og beskadiger skadelidtes afgrøder. Formentlig vil der ikke blot blive tale om nabostridigheder, men også om sager, der vil blive indbragt for domstolene, og som vil påføre omkostninger på både ansvarsforsikringer og retshjælpsforsikringerne i forbindelse med bl.a. advokatbistand. Af ovennævnte årsager har F&P anbefalet, at det objektive ansvar efter mark- og vejfredslovens 3, stk. 1 opretholdes. Idet F&P forudsætter, at de nævnte synspunkter tilgår det kommende udvalg, fandt F&P det unødvendigt at være repræsenteret i udvalget. Politiets opgaver i henhold til mark- og vejfredslovens bestemmelser om husdyr. Politiets almindelige arbejde i forbindelse med dyr, der er kommet ind på fremmed grund, består i at være grundejeren eller grundbrugeren behjælpelig med at finde frem til dyrenes ejer og skabe kontakt til denne. Dette sker sædvanligvis ved, at en politipatrulje kører til stedet og er grundejeren behjælpelig med at få dyrene bragt under kontrol og derved begrænse den skete skade. Derefter tages telefonisk eller personlig kontakt til den kendte dyreejer. Hvis der i forbindelse med dyrets indtrængen på fremmed grund er sket skade på grunden og dens afgrøder, giver det sjældent politiet anledning til at foretage sig yderligere, idet erstatningskravene mange gange klares direkte mellem de implicerede personer, når dyreejeren er blevet kendt (det drejer sig meget ofte om naboer), og ellers bliver problemet løst ved forsikringsselskabets mellemkomst, især ved de lidt større skader. Et større problem er dyrs færdsel på offentlige vejområder, især hovedveje og motorveje, hvor der meget ofte opstår farlige situationer. Det kan bl.a. være nødvendigt at rekvirere skytter fra Falcks redningskorps til at skyde dyrene eller kun nogle af dyrene for at skabe kontrol over resten. I mange tilfælde kan der efter gældende praksis ikke rettes kritik mod dyrenes indhegningsforhold, hvorfor disse ganske betydelige gener og ofte ganske betydelige skader for de implicerede motorkøretøjer ikke kan afhjælpes. 20

Kapitel 3: Lovens bestemmelser om husdyr Hvis indhegningen findes i orden, kan politiet ikke på nogen måde give påbud om at skabe en mere sikker indhegning. Såfremt der er sket skader på de implicerede motorkøretøjer, må disse enten dækkes af bilernes kaskoforsikring eller afvente sagsanlæg mod dyrenes ejere endda med tvivlsomt resultat i følge gældende praksis, hvis hegningen har været i orden. Disse sager fylder betydeligt mere i politiets hverdag end de "rene" sager i henhold til 3 m.v. i mark- og vejfredsloven. 3.2.3 Udvalgets overvejelser Udvalget finder, at bestemmelsen i 3 om det objektive ansvar i høj grad er relevant. Der henses særligt til, at den danner grundlag for, at forsikringsselskaberne årligt udbetaler erstatning i et stort antal skadesager. Endvidere henvises til de problemer af bevismæssig art og af praktisk karakter, som en ophævelse af bestemmelsen formentlig ville volde skadelidte, jf. udtalelsen fra Forsikring og Pension. Udvalget kan derfor ikke anbefale, at bestemmelsen ophæves. Muligheden for eventuelt at udvide ansvarsområdet til at gælde alle skader forvoldt af husdyr (skader på bl.a. biler og skader ved smitte) er blevet drøftet i udvalget. Det har imidlertid vist sig, at der er tale om et vanskeligt erstatningsretligt forhold, som i givet fald ville forudsætte, at særligt sagkyndige og forsikringsselskaberne skulle inddrages i overvejelserne. En udvidelse af ansvarsområdet er ikke forudsat i kommissoriet for udvalget. Udvalget vil derfor ikke foreslå en udvidelse af ansvarsområdet. 3.3 Optagelse af husdyr (Kapitel III) 5. Enhver er berettiget til selv at optage eller lade optage fremmede husdyr, som uden hjemmel færdes løse på hans grund. Stk. 2. På veje kan optagelsesretten udøves af den, hvem vedligeholdelsen påhviler. - Såfremt vejen er åben for almindelig færdsel, kan optagelsesretten tillige udøves af politiet. Stk. 3. På jernbanearealer kan optagelsesretten udøves af de i banens tjeneste stående personer og af politiet. Stk. 4. På fredede sandflugtsstrækninger kan optagelsesretten udøves såvel af grundens ejer eller bruger som af vedkommende sandflugtsbetjent. 6. Ved optageren, hvem dyret tilhører, skal han snarest muligt og senest inden 24 timer, efter at optagelsen har fundet sted, tilstille denne - eller en til hans husstand hørende voksen person - underretning herom. Stk. 2. Ved optageren ikke, hvem dyret tilhører, skal anmeldelse om optagelsen inden samme frist ske til sognefogeden, hvis en sådan findes, og ellers til politiet - der snarest muligt foranlediger optagelsen bekendtgjort, jfr. dog 9, stk. 3. Udgifterne herved vil være at refundere af den, hvem dyret tilhører, og kan om fornødent inddrives ved udpantning. Stk. 3. Undlader optageren at foretage anmeldelse i overensstemmelse med reglerne i stk. 1 og 2, fortabes retten til godtgørelse for foder og pasning, og optageren er pligtig at erstatte det ved afsavnet af dyret forvoldte tab. 7. For optagelse af husdyr tilkommer der optageren optagelsespenge. Stk. 2. Optagelsespengene udgør det samme beløb, som til enhver tid er fastsat som godtgørelse for foder og pasning af det pågældende dyr i et døgn, jfr. 8, stk. 2, 4 og 5. Hvis en flok husdyr optages, kan der dog højst kræves optagelsespenge for 5 dyr. Stk. 3. Optageren er bortset fra det i 6, stk. 3, og 18, stk. 3, pkt. 1, omhandlede tilfælde berettiget til at gøre optagne dyrs udlevering afhængig af, at der betales ham optagelsespenge og godtgørelse for foder og pasning samt erstatning for forvoldt skade eller sikkerhedsstillelse herfor. Sikkerhedsstillelse kan ske hos vurderingsmændenes formand, der fastsætter dennes art og størrelse, såfremt enighed herom ikke kan opnås mellem parterne. 21

Mark- og vejfred Stk. 4. Den, som lægger hindringer i vejen for udøvelsen af den i stk. 3 omhandlede ret til at tilbageholde et optaget dyr, straffes efter straffelovens 293, stk. 2. 8. Optageren er pligtig at fodre og passe det optagne dyr forsvarligt. Stk. 2. For hvert døgn, som forløber mellem optagelsen og tilbageleveringen eller afleveringen til salg ifølge 9 tilkommer der som godtgørelse for foder og pasning optageren: For et stk. hornkvæg over 1 år eller en hest over 1 år... 5,00 kr. for en kalv, et svin, et føl, et får, en ged eller en hund... 2,00 kr. for et stk. fjerkræ, en tamkanin eller et pelsdyr... 0,50 kr. Stk. 3. Finder tilbagelevering sted inden udløbet af 1 døgn, vil godtgørelsen være at beregne således, at over 1/2 døgn regnes for 1 døgn og 1/2 døgn eller derunder regnes for 1/2 døgn. På tilsvarende måde beregnes godtgørelsen for overskydende dele af et døgn. Stk. 4. Optages andre husdyr end de i stk. 2 nævnte, vil der være at erlægge godtgørelse for foder og pasning som fastsat for det af de nævnte husdyr, med hvilket det optagne dyr nærmest må ligestilles. Tvivlsspørgsmål herom afgøres af sognefogeden, hvis en sådan findes, og ellers af politiet. Stk. 5. De i stk. 2 fastsatte takster kan til enhver tid ændres af landbrugsministeren. 1 9. Indløses og afhentes et optaget dyr ikke inden 24 timer, efter at dets besidder eller en til dennes husstand hørende voksen person af optageren har modtaget underretning om optagelsen, eller inden 3 dage efter at optagelsen er bekendtgjort, skal dyret bortsælges mod kontant betaling ved offentlig auktion efter forudgående bekendtgørelse med mindst 3 dages varsel. Dog skal dyr, der må formodes at indbringe mere ved slagtning end ved salg ved auktion, afhændes til et nærliggende slagteri eller slagtehus. Såfremt der ved auktionen ikke fremkommer noget rimeligt bud, skal auktionen standses og dyret afhændes efter regler, som fastsættes af landbrugsministeren, jfr. 12. Stk. 2. Auktionen afholdes af sognefogeden, hvis en sådan findes og ellers af politiet. Auktionerne er gebyr- og afgiftsfri. Stk. 3. Skønner sognefogeden eller politiet - at det optagne dyr er af så ringe værdi, at udgifterne til bekendtgørelse om dyrets optagelse og afhændelse overstiger salgsværdien, bliver dyret uden forudgående bekendtgørelse og auktion optagerens ejendom. 10. Af det ved afhændelse i henhold til 9, stk. 1, indkomne beløb afholdes forlods de med bekendtgørelserne og salget forbundne udgifter. Derefter fyldestgøres optagerens krav i henhold til 7 og 8 samt hans erstatningskrav, for så vidt dets størrelse er fastslået. Stk. 2. Eventuelt overskud tilfalder statskassen, medmindre den dertil berettigede inden 3 måneder efter bortsalget kræver beløbet udbetalt. Fører optageren sag om erstatning for skade, som dyret har forvoldt under ophold på optagerens grund, bevarer han dog retten til at få dækning af beløbet indtil 1 måned efter, at der er afsagt endelig dom. Stk. 3. Såfremt det indkomne beløb ikke dækker optagerens ovennævnte fordringer, kan optageren kræve det udækkede beløb betalt af dyrets tidligere besidder. 11. De i henhold til 5 optagne dyr kan, hvis optageren ikke har rimelig mulighed for at have dem i pleje, afleveres til vedkommende sognefoged, hvis en sådan findes og ellers til politiet, der i så fald er pligtig at varetage de optageren ifølge nærværende kapitel påhvilende pligter og overtager de ham tillagte rettigheder, dog således at de i 7 omhandlede optagelsespenge tilfalder optageren, for så vidt de kan erholdes fra dyrets besidder eller dækkes ved afhændelse. Stk. 2. Iøvrigt vil med hensyn til de heromhandlede dyr de i 9 og 10 fastsatte regler være at iagttage, dog således at den sognefogeden eller politiet i henhold til 8 tilkommende godtgørelse for foder og pasning forlods vil være at dække af det ved afhændelsen indkomne beløb. 1 Taksterne er senest ændret ved bekendtgørelse nr. 85 af 14. marts 1970 22

Kapitel 3: Lovens bestemmelser om husdyr 12. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om optagne dyrs afhændelse, herunder fastsætte særlige salgsmåder for dyr, som ikke kan ventes at indbringe deres fulde værdi ved de i 9 nævnte salgsmåder. 3.3.1 Beskrivelse Retten til optagelse af kreaturer, der kommer ind på fremmed grund, anerkendtes allerede i landskabslovene, der indeholder nærmere bestemmelser om, hvorledes optagelsen skulle finde sted, og hvilke retsvirkninger den fik (Danske lov 6-14-12 og 15 m.fl.). Formålet med optagelsesretten er at beskytte grundejeren, og dette synspunkt er for vejenes vedkommende overført således, at man beskytter den vedligeholdespligtige, som dyrenes færden kan påføre forøgede udgifter. Efter 5, stk. 2, har politiet optagelsesret ved de veje, der er åbne for almindelig færdsel. Bestemmelserne om optagelse har traditionelt haft sammenhæng med, at dyr før i tiden i videre omfang end i dag græssede ude på markerne eller stod tøjret ude. Som følge heraf var der også tidligere mange tilfælde af undslupne dyr, som strejfede rundt og kunne forrette skade på afgrøder og lignende. Beskyttelseshensynet var som ovenfor nævnt grundejeren, og reglerne var møntet på, hvordan denne kunne reagere (dvs. hvilke rettigheder og pligter denne havde), når fremmede dyr kom ind på grunden. 3.3.2 Forholdet til beslægtet lovgivning Der henvises til afsnit 3.1.2 vedrørende Smittefare og Det centrale Husdyrbrugregister (CHR) samt Forholdet mellem lov om mark- og vejfred og forslag til lov om hold af dyr. Politivedtægterne I forbindelse med udvalgsarbejdet har det været overvejet, om nogle af bestemmelserne i mark- og vejfredsloven kunne indføjes i politivedtægterne (normalpolitivedtægten). Hver politikreds har sin egen politivedtægt, der er udfærdiget med hjemmel i lov nr. 21 af 4. februar 1871 om politiet udenfor København. For at sikre et ensartet indhold af vedtægterne er der af Justitsministeriet udarbejdet en normalpolitivedtægt, der skal tjene som forbillede. Vedtægterne godkendes af Justitsministeriet efter, at politimesteren forinden har hørt kommunalbestyrelserne i politikredsen. Overtrædelse af politivedtægterne straffes med bøde og er undergivet almindelig offentlig påtale - det vil sige ingen begæring fra forurettede, som betingelse for politiets indgriben. Diverse definitioner Vedtægterne (normalpolitivedtægten) gælder for den enkelte politikreds og i 2 defineres vej som enhver offentlig eller privat gade, vej, plads, bro, tunnel, passage, sti, trappe eller andre lignende arealer der benyttes til almindelig færdsel af en eller flere færdselsarter. Andre arealer er ikke omfattet af politivedtægterne. Uberettiget anvendelse af arealer, der ikke er omfattet af bestemmelsen, falder således uden for vedtægtens område. I 16 siges det, at "uvedkommende må ikke tage ophold på trapper, i porte, i indgange eller opgange til huse, i kælder eller loftsrum, i ubeboede huse eller lejligheder, i gårde, 23