Omsorg, sorg og krise - information til offer og pårørende
Denne pjece er til personer, der har oplevet en alvorlig og voldsom hændelse - samt deres pårørende.
VOLDSOMME HÆNDELSER Denne pjece er til personer, der har oplevet en alvorlig og voldsom hændelse - samt deres pårørende. Voldsomme hændelser kan eksempelvis være: Ulykker fx brand, trafik, eksplosion Natur- og miljøkatastrofer Terrorangreb og krigshandlinger Alvorlig dødelig sygdom og epidemier Vold, voldtægt, overfald, dødsfald, mord eller selvmord En meget voldsom oplevelse forårsager ofte en psykisk reaktion og det er helt naturligt. For at få bearbejdet reaktionen på en voldsom hændelse er det meget vigtigt, at yde omsorg for de involverede og berørte af oplevelsen. Det kræver ikke nødvendigvis særlige psykiatriske kompetencer at yde omsorg til mennesker, der har oplevet en voldsom hændelse almindelig medmenneskelig omsorg er ofte nok i den første fase efter en voldsom oplevelse. Omsorg handler i den forbindelse om at være til stede og lytte. Pårørende, familie eller nære venner kan i vid udstrækning varetage denne omsorg. I visse tilfælde vil der være brug for at involvere psykiatriske fagpersoner til at bearbejde hændelsen. Uanset om den voldsomme hændelse bearbejdes med hjælp fra familie og venner eller med hjælp fra psykiatriske fagpersoner er målet at forebygge, at en normal reaktion på en traumatisk hændelse udvikler sig til en sygelig tilstand. En meget voldsom oplevelse forårsager ofte en psykisk reaktion og det er helt naturligt.
TIL DIG DER HAR OPLEVET EN ALVORLIG OG VOLDSOM HÆNDELSE Reaktioner Der er vide rammer for, hvad der er en normal reaktion på en voldsom hændelse. Nogle mennesker oplever en voldsom umiddelbar reaktion, andre oplever mindre umiddelbare reaktioner. Andre igen oplever først en reaktion senere. Hvor stærke og langvarige reaktionerne bliver varierer en del fra menneske til menneske. For nogle normaliseres situationen inden for få dage. For andre kan det tage længere tid. Hvis der efter ca. en måned fortsat forekommer udtalte reaktioner på hændelsen bør du søge professionel hjælp via egen læge. Umiddelbare reaktioner (timer til døgn) En følelse af uvirkelighed. Det er som om alting sker i en drøm eller ikke er sandt. Tidsfornemmelsen bliver ændret. Det føles som om, at tiden står stille, eller som om tiden styrter af sted. Sanseindtryk ætser sig fast. Sanseindtryk ætser sig fast i bevidstheden med en intensitet langt ud over det sædvanlige. Lugte og lyde huskes med stor tydelighed. Fysiske reaktioner. Kroppen reagerer med fx rystelser, hjertebanken, ildebefindende, hovedpine, skiftende fornemmelse af at fryse eller svede. Følelsesmæssige reaktioner. I tiden umiddelbart efter den voldsomme hændelse kan det særligt være sanseindtryk, der kan opleves som pinefulde. Indtryk kan have fæstnet sig i form af meget detaljerede erindringsbilleder.
Senere reaktioner (uger til måneder) Selvom den voldsomme oplevelse tidsmæssigt er kommet lidt på afstand, kan der fortsat forekomme reaktioner. En egentlig følelsesmæssig reaktion opstår oftest først, når der har været tid til at gennemtænke den voldsomme hændelse. Hændelsen opleves igen og igen. Stærke indtryk fra hændelsen fæstner sig i erindringen. Sådanne erindringsbilleder er oftest stærkest i forbindelse med søvn og fører ofte til søvnforstyrrelser. Forøget angst. Oplevelsen af angst omhandler oftest en angst for, at noget skal ske med ens familie eller én selv. Man føler sig angst og er ikke længere tryg. Det kan føre til uro, rastløshed og en følelse af hjælpe- og magtesløshed. Fysiske reaktioner. Spændinger, mavepine, hovedpine, træthed m.v. Følelsesmæssig uligevægtighed. Der kan i tiden efter ofte forekomme en vis følelsesmæssig uligevægtighed fx uforholdsmæssige kraftige følelsesmæssige reaktioner på små dagligdags situationer. Irritabilitet. Man er irritabel og har ikke den store tålmodighed overfor andre. Vrede. Ofte er der en voldsom vrede mod den/de ansvarlige for hændelsen. Skyldfølelse og skam. Der opstår selvbebrejdelse og skyldfølelse også selvom der ikke er nogen grund til det. Isolationstendens. En udtalt tendens til at ville isolere sig og ikke omgås andre mennesker udover den allernærmeste omgangskreds. Passivitet og mangel på initiativ bl.a. i forhold til simple daglige gøremål. Koncentration- og hukommelsesbesvær. Det er vanskeligt at fokusere på fx arbejdet eller praktiske gøremål. Daglige simple gøremål kan opleves som vanskelige eller ligegyldige. Vær opmærksom på dine reaktionsmønstre Føler du, at du får bearbejdet hændelsen? Fornemmer du, at det går fremad? Bliver det gradvist mere overskueligt at genoptage daglige gøremål?
Hvordan kommer du videre? Det er for svært at bearbejde en voldsom oplevelse på egen hånd. Du har brug for dit netværk og din familie og venner. Det kan også være nødvendigt at tage kontakt til egen læge. Bliv ikke bange for dine følelsesmæssige og fysiske reaktioner. Du reagerer sandsynligvis normalt på en unormal oplevelse. Forsøg ikke at fortrænge reaktionerne de første uger efter hændelsen. Konfrontér tanker og indtryk, så du får bedre greb om det, der er sket. Genoptag hurtigst muligt de daglige rutiner og gøremål. Gå på arbejde/i skole. Der kan være en vis tryghed i de daglige rutiner og det kan give dig et pusterum fra den angst du til tider kan opleve. Vær opmærksom på, at det er helt naturligt, at din arbejdskapacitet ikke er som den plejer. Tal om hændelsen med mennesker du er tryg ved - fortæl om hvordan du har det, og hvad du går og tænker på. Sæt ord på din oplevelse af hændelsen. Tag imod hjælp og støtte fra venner og familie. Nogle har glæde af at skrive om deres oplevelse af hændelsesforløbet Undgå at isolere dig derhjemme - inviter evt. familie og venner hjem til dig. Hvis du synes, du har brug for yderligere hjælp, så kontakt din egen læge. Det er din egen læge, der bedst kan hjælpe dig videre og henvise til fx psykologbehandling.
GODE RÅD TIL DIG SOM PÅRØRENDE I en række situationer kan familie eller venner yde en værdifuld indsats og hjælpe den involverede med at bearbejde den voldsomme oplevelse. Der er typisk brug for psykisk førstehjælp som handler om: omsorg lyt, tal, hold om. Lyt og spørg ind til hændelsen - den berørte har ofte brug for at kunne fortælle om oplevelsen igen og igen. at acceptere udbrud, reaktioner, symptomer og adfærd. Der siges og gøres ting som ikke skal tages for pålydende. at være der for den anden - og være beroligende og nærværende. at sikre, at personen ikke gør skade på sig selv eller andre. Vær tålmodig. Alvorlige hændelser tager tid at bearbejde. Vær til rådighed i det omfang du har mulighed for. Tilbyd at være omkring den berørte de første dage og nætter efter hændelsen og tilbyd hjælp til praktiske gøremål. I rollen som psykisk førstehjælper er det vigtigt, at du kender dine egne begrænsninger. Fortæl den berørte, hvis du er usikker på, hvordan du bedst hjælper og støtter, men fortæl også, at du gerne vil hjælpe. Vær også opmærksom på, om du selv har brug for at tale og bearbejde situationen. Brug eventuelt egen læge. Din rolle er også at hjælpe den involverede til en anden kontakt fx professionel hjælp eller rådgivning. Bagerst i pjecen er der en række kontaktmuligheder.
YDERLIGERE HJÆLP OG PRAKTISKE OPLYSNINGER Praktiserende læge Din praktiserende læge er en nøgleperson, som kan henvise til og skabe kontakt til fx psykologbehandling eller rådgivningsgrupper. Telefonnummeret til din praktiserende læge fremgår af dit gule sundhedskort. Lægevagten telefon 70 150 300 Lægevagten kan du kontakte alle hverdage i tidsrummet kl. 16-08 samt hele døgnet på lørdage, søndage og helligdage. Ring altid først. Du skal have en telefonisk aftale for at blive modtaget i lægevagtens konsultation. Lægevagtskonsultationer, der på alle hverdage er åbne kl. 16-08 samt weekend og helligedage hele døgnet Aalborg, Aalborg Universitetshospital Hobrovej 18 (adgang via hovedindgangen) Hjørring, Sygehus Vendsyssel i Hjørring Bispensgade 37 (adgang via hovedindgangen) Frederikshavn, Sygehus Vendsyssel i Frederikshavn Vestergade Thisted, SygehusThy/Mors i Thisted Højtoftevej 2 Lægevagtskonsultationer, der på alle hverdage er åbne til kl. 16-22 samt weekend og helligedage kl. 08-22 Farsø, Aalborg Universitetshospital i Farsø Højgaardsvej 11 Hobro, Aalborg Universitetshospital i Hobro Stolbjergvej 8
Lægevagtskonsultationer, der er åbne efter aftale Skagen, Sygehus Vendsyssel i Skagen Hans Baghs Vej 23A (indgang fra Lunds Allé) Brønderslev, Sygehus Vendsyssel i Brønderslev Nørregade 77 Psykiatrisk Skadestue og Modtagelse Telefon 97 64 37 00 Har du akut brug for hjælp, kan du døgnet rundt henvende dig i Psykiatrisk Skadestue på Aalborg Psykiatriske Sygehus, Mølleparkvej 10. Møder du op i skadestuen, har du først en samtale med en sygeplejerske. Ved behov kan sygeplejersken viderehenvise til en samtale med skadestuens læge. Er du blevet henvist fra egen læge eller vagtlæge vil du altid komme til at tale med en læge. Psykiatrisk Skadestue har også en døgnåben telefonrådgivning, som alle borgere i Region Nordjylland kan benytte. Rådgivningen har telefon 98 13 42 02 Skadestue Skadestuerne i Region Nordjylland er alle visiterede skadestuer. Før du møder op i skadestuen, skal du således tage kontakt til egen læge for at blive henvist til skadestuen - eller til vagtlæge, hvis egen læge har lukket. Skadestuen kan bistå med at yde den nødvendige omsorg og kan ligeledes bistå med at henvise til anden form for relevant hjælp. Aalborg, Aalborg Universitetshospital (døgnåben) Hobrovej 18-22 Hjørring, Sygehus Vendsyssel (døgnåben) Bispensgade 37 Farsø, Aalborg Universitetshospital (døgnåben) Højgårdsvej 11 Thisted, Sygehus Thy-Mors (døgnåben) Højtoftevej 2
Psykologisk krisehjælp hos praktiserende psykologer Sundhedsloven giver mulighed for psykologhjælp til gruppe 1- eller 2-sikrede, svarende til maks. 12 konsultationer pr. sag, som normalt skal være påbegyndt inden 6 måneder dog senest 12 måneder efter den udløsende begivenhed. Psykologen rekvireres efter henvisning fra en alment praktiserende læge eller en vagtlæge. Henvisningsårsager: Røveri-, volds- og voldtægtsofre Trafik- og ulykkesofre Pårørende til alvorligt psykisk syge personer Personer ramt af alvorligt invaliderende sygdom Pårørende ved dødsfald Personer, der har forsøgt selvmord Kvinder, der får foretaget provokeret abort efter 12. graviditetsuge Personer der inden det fyldte 18. år har været ofre for incest eller andre seksuelle overgreb Personer med let til moderat depression (18 til 37 år) Personer med let til moderat angst og tvangstanker (18-28 år) Psykologhjælp via privat forsikring Falck tilbyder psykologisk krisehjælp til visse typer af privatabonnementer. Abonnenten skal henvende sig på telefon 70 10 20 12, inden der er gået 6 uger efter den udløsende begivenhed. Flere private forsikringsselskaber tegner forsikringer, hvor der også er indeholdt psykologhjælp til forsikringstageren. Visse virksomheder har tegnet særlige forsikringer, der giver medarbejdere mulighed for gratis psykologhjælp. Undersøg hvad der står i dine forsikringspolicer. Hvor stærke og langvarige reaktionerne bliver varierer en del fra menneske til menneske. For nogle bliver situationen normal inden for få dage. For andre kan det tage længere tid. Hvis der efter ca. en måned fortsat forekommer udtalte reaktioner på hændelsen, bør du søge professionel hjælp via egen læge.
Telefonrådgivning/ Hjemmesider Der findes en række forskellige tilbud om telefonrådgivning. Her kan nævnes: Aidslinien Telefon 33 91 11 19, www.aids-linien.dk Demenslinien Telefon 58 50 58 50, www.alzheimer.dk Den Sociale Skadestue Telefon 98 12 32 92, www.densocialeskadestue.dk Hjertelinien Telefon 80 20 33 66, www.hjerteforeningen.dk Kræftlinien Telefon 80 30 10 30, www.cancer.dk Landsforeningen Hjælp Voldsofre, Telefon 20 11 66 12, www.voldsofre.dk Livslinien Telefon 70 20 12 01, www.livslinien.dk PsykiatriFondens telefonrådgivning Telefon 39 25 25 25, www.psykiatrifonden.dk Sindlinien Telefon 35 36 26 00, www.liniens.dk
Region Nordjylland Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Ø tlf. 97 64 80 00 www.rn.dk region@rn.dk November 2014