AUG UST 2008 (2HF082-DAA) Tema: Tom Kristensen H æfte 1
Prøvemateriale Hæfte 1 Side Tema.......................................................... 4 Opgaveformuleringer.... 4 Fællestekster udleveres kl. 9.00: 1. Kanonudvalget: Tom Kristensen................................... 5 2. Tom Kristensen: Satan sejrer.... 6 3. Tom Kristensen: Hærværk... 8 Definition af ekspressionisme....................................... 11 Billeder: Side 10: Ruth Weber: Tom Kristensen. Maleri (40 x 65 cm), 1959. Frederiksborgmuseet. Side 11: Lyonel Feininger: Cykelløb. Maleri (80 x 100 cm), 1912. National Gallery of Art. Hæfte 2 Særtekster udleveres kl. 10.30: 4. Rejseskildring af Tom Kristensen 5. Essay af Tom Kristensen 6. Artikel af Lars Werge Ortografi og tegnsætning følger originalerne. Trykfejl er dog rettet. 3
Justering af opgaver fra skriftlig dansk HF august 2008 (2HF082-DAA) Justeringen (i forhold til udgaven i de trykte sæt) skyldes to ændringer: 1) i antal og typer af opgavegenrer, så der nu er tre genrer: Analyserende oplæg, introducerende artikel og argumenterende artikel, 2) i læserforudsætningerne, så materialet i hæfte 1 ikke forudsættes kendt af læserne. NB: Nedenstående justering af opgaverne er lavet til brug for Skriftlig dansk i hf. Dette eksamenssæt bruges i Skriftlig dansk i hf i øvelse 55. Tema: Tom Kristensen Temaet for hæfte 1 og 2 er Tom Kristensens forfatterskab. Hæfterne belyser bl.a. Tom Kristensens ekspressionisme, den splittelse, han skildrer, og forskellige måder at forstå og bruge hans tekster på. Opgaveformuleringer Du skal besvare én af opgaverne 1-3. Anfør opgavens nummer, og formuler en overskrift som led i din besvarelse. Opgave 1 Skriv et analyserende oplæg til et hf-hold om Tom Kristensens måde at opleve omverdenen på. Som en del af besvarelsen skal du analysere og fortolke tekst 4. Du skal desuden inddrage dele af materialet fra hæfte 1. Opgave 2 Skriv til et almenkulturelt tidsskrift en introducerende artikel om Tom Kristensens skrivemåde. Som en del af besvarelsen skal du redegøre for de tanker, Tom Kristensen i tekst 5 fremlægger om sin ekspressionistiske skrivemåde. Du skal desuden inddrage dele af materialet fra hæfte 1. Opgave 3 Skriv til avisen en introducerende artikel om, hvad Tom Kristensens tekster kan bruges til i dag. Som en del af besvarelsen skal du redegøre for og vurdere, hvordan Lars Werge i tekst 6 bruger digtet Angst. Du skal desuden inddrage tekst 3 og kan inddrage andet materiale fra hæfte 1. Materialet i hæfte 1 og 2 forudsættes ikke kendt af dine læsere
1. Kanonudvalget: Tom Kristensen Teksten er et uddrag af Dansk litteraturs kanon, 2004. Her opstilles bl.a. en liste over 14 danske forfattere, som skal læses i både folke- og gymnasieskolerne. 5 10 15 20 Tom Kristensen (1893-1974) Med sine digte, romaner og noveller satte Tom Kristensen ord på rådvildheden og desillusionen, værdisammenbruddet og opbrudsstemningen efter Første Verdenskrig og formulerede den sjælens splittelse og den søgen efter nye holdepunkter, det være sig i religion, politik eller psykoanalyse, der kom til at karakterisere hele det tyvende århundrede og lagde aldrig skjul på, at der ikke sjældent lå selverhvervede erfaringer bag det, der kom til udtryk i hans kunst. Tom Kristensens sprog er ekspressivt, voldsomt, farverigt, musikalsk, suggestivt, i hans lyrik (fx debuten Fribytterdrømme (1920), Verdslige Sange (1927)) som oftest bundet i metriske former præget af en eminent sikker brug af rim og rytme. Hans hovedværk, romanen Hærværk fra 1930, der også blev hans sidste, er en tour de force, en nådesløs fremstilling af en mand, den københavnske journalist Ole Jastrau, der med sin beslutning om at gå i hundene lægger sit borgerlige liv bag sig i en rus af alkohol og erotik og når ned til et nulpunkt, hvorfra en ny virkelighed måske kan begynde for ham. Tom Kristensen skrev børnebogen Bokserdrengen (1925), men også rejseskildringer (hovedværket er her den uhyre intense En Kavaler i Spanien (1926), langt senere fulgte den mere svale, afklarede Rejse i Italien (1950)), han virkede som oversætter fra engelsk, og han var i årtier en toneangivende og særdeles indflydelsesrig kritiker på Politiken. Linje 8: ekspressivt: udtryksfuldt. Linje 11-12: tour de force: kraftanstrengelse. 5
2. Tom Kristensen: Satan sejrer Digtet blev første gang trykt i tidsskriftet Exlex nr. 34, 1920. 5 10 15 20 Væddeløbsbanen i drivende Flade. Solskin i styrtende Gult mod dens Plan. Gult bliver smældet mod Grønt! Er det en faldende Sol, en Kaskade? Vælter den ned i et frisk Ocean, dukker den atter i Mælkebøts-Klatter af Vandet, forynget og vild i sin Latter, og svømmer og strømmer og drømmer i Grønt? Kysterne hæver sig skråt i Tribuner. Blomsterne flagrer på Hatte og Slips. Gult og så Lilla og Grønt. Valmuerødt Parasollerne lyner. Hvidt blinker tit i Programmer og Tips, blinker i Uro og sitrer i Flitter og vrimler som glitrende, små Margueritter der danser Avisdans, Programdans på Grønt. Råb sprøjter op som et Stænk fra en Bølge, funkler i Solen så grelt som Krystal. Skarpt skingrer Skriget: Go on! Mægter man, magter man mon at forfølge alle de spraglede, spinkle Jockeyer, som fejer forbi én, som leger, som drejer med funklende Heste på Råbet: Go on! 25 30 Raned Mac Ditten fra Himmelens Bue Blåt til sin Trøje, så raned han godt. Nu toner Råbet: Turn round! Raned O Datten fra Helved en Lue til sin sataniske Silkekalot, kogled han Lilla med Kridhvide Seler, så stjal han fra Farvernes ødsle Fordeler med raskere Hånd end Mac Ditten. Turn round! 6
35 Go! Og så jager de alle forbi mig! Go! Og så holder jeg ganske i Flæng! Prince? Nej, jeg holder på King. King sakker bagud i Dansen, Gud fri mig, skønt dog Mac Ditten er klein som en Dreng, skønt han er klædt i en himmerigsk Trøje af Blåt, som er tyvstjålet højt fra det høje og varsler vorherreligt godt for min King. 40 45 Pokker skal stå i Vorherres Kulører, giver de ikke den største Gevinst! Jeg kommer ikke igen. Hid med de Farver af Satans Valører: Lilla og Kridhvidt og Gult ikke mindst! Rødt er vist også, den Onde kan ta mig, blandt Helvedes Farver, man ej lar gå fra sig: men Blåt kan for mig gå til Himmels igen. Linje 13: Tips: kvitteringer for spil eller væddemål. Linje 24: raned: stjal. Linje 24 og 27: Mac Ditten og O Datten: øgenavne på to af væddeløbsrytterne. Linje 43: Hid med: Bring mig. 7
5 10 15 20 25 3. Tom Kristensen: Hærværk Teksten er et uddrag af første del af romanen Hærværk, 1930. Litteraturkritikeren Jastrau har besøg af sine bekendte Sanders og Steffensen. Herinde var der ogsaa gjort i orden af Sanders. Men paa divanen laa Steffensen stadig og sov, et syn, der virkede som en befrielse. Laa han ikke der med den store næse i vejret, saa at han kunne ses langt op i næseborene? Munden stod aaben. Der var ligesom tre huller i det grove hoved, bevidstheden var flygtet ud af. Og saa var hagen og kinderne i løbet af natten blevet stærkt skæggede, saa at han strittede som et pindsvin. Dejlig uordentligt! Men paa bordet laa en papirblok og flere afrevne ark og flød. Ved siden af en ny cigarkasse, de havde brækket op. Og uden at tænke over det han tænkte paa alle sine gode cigarer tog han et af arkene og kiggede paa det. Og hvad var det? Som en bisse med blodige hænder, stod der. Og længere nede: Som en bisse med blodige næver. Og saa ikke mere paa det ark. Han tog et andet ark. Igen de samme linjer, den samme variation af hænder og næver. Og i øvrigt var papiret overmalet med profiler af gamle mænd, alle sammen med præstekraver, nogle lange streger, dameben, svajninger af kvindelige rygge, bryster, lænder, og saa pludselig en maraboustork. Steffensen havde nok prøvet paa at digte, og Jastrau smilte. Hvor han kendte det! Den ledige haand, som tegner profiler, mens tankerne kredser oven over arket som en duesværm og ikke vil flyve ned og sætte sig. Men paa tredje ark stod der endelig vers. Først en strofe, skrevet med stor og tydelig haand, men overstreget: Som en bisse med blodige hænder efter slagsmaal og spiritusbrand har jeg rejst mig fra tilfældets leje paa en divan ved rædslernes rand. Og længere nede, næsten i hjørnet af arket, og uden anden forbindelse med denne strofe end rytmen var der med hurtige, smaa bogstaver nedkradset tre andre strofer, kun med enkelte rettelser, aabenbart skrevet ud i ét strøg. Og da Jastrau nysgerrigt greb efter et fjerde ark, stod de samme tre strofer dér, renskrevet, med dato og navnetræk prentet nedenunder; saa det skulle vel betyde, at digtet var færdigt. 30 35 Asiatisk i vælde er angsten. Den er modnet med umodne aar. Og jeg føler det dagligt i hjertet, Som om fastlande dagligt forgaar. Men min angst maa forløses i længsel og i syner af rædsel og nød. Jeg har længtes mod skibskatastrofer og mod hærværk og pludselig død. 8
40 Jeg har længtes mod brændende byer og mod menneskeracer paa flugt, mod opbrud, som ramte alverden, og et jordskælv, som kaldtes Guds tugt. 45 50 55 60 I et ryk rettede han blikket hen mod den sovende Steffensen. Han følte sig iagttaget. Og rigtig, Steffensens øjenlaag dirrede. En smal stribe af øjnene med stærk emaljeglans skinnede frem under øjenvipperne. Og nu var munden lukket. Og saa slog han øjnene op. Det digt beslaglægger jeg til min litteraturside, bemærkede Jastrau brat, mens han foldede arket sammen og stak det til sig. Steffensen rejste sig op med en voldsom bevægelse. Naa, er det kønt nok til at blive prostitueret, udbrød han og stirrede ondt hen paa Jastrau. Det er ikke altid de daarligste piger, der bliver det, svarede Jastrau. Naah, nej, drævede Steffensen, men lad mig lige se paa det engang til. Du kan se paa kladden, for digtet beholder jeg, og det bliver her i denne lomme. Jastrau slog sig paa brystet. I samme øjeblik kom Sanders ind med tre kopper dampende kaffe på en bakke og satte dem paa bordet. Du, Bernhard, han har købt mit digt, det fra i gaar, brummede Steffensen. Sanders saa et øjeblik overrasket fra den ene til den anden, og saa sagde han syrligt: Det er heller ikke et af dine bedste. Næh, knurrede Steffensen gravalvorligt, jeg er bange for, der er for meget tanke i det. 9
Ruth Weber: Tom Kristensen, 1959 10
Lyonel Feininger: Cykelløb, 1912 Definition af ekspressionisme: Ekspressionismen er en kunstnerisk stilperiode i Europa, særligt i Tyskland og Østrig. Dens periode sættes normalt til at gå fra cirka 1910 til 1925. I modsætning til impressionismen tager ekspressionismen udgangspunkt i det indre som noget der skal udtrykkes. Når det ydre bliver farvet af det indre, bliver det besjælet og forvrænget. Blandt udtryksmidlerne i billedkunsten er brug af farver og farvesymbolik. Ekspressionismen skal nok mest betegnes som en samlet betegnelse for en generation der voksede op i en verden de følte sig fremmedgjorte i, og som de gennem deres kunst og litteratur forsøgte at sprænge rammerne for. (Wikipedia) 11