AALBORG KOMMUNE EU-kortlægning af støj fra vejtrafik i Aalborg byområde STØJKORTLÆGNING JUNI 2012 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 2 2 Introduktion til støj 2 3 Vejledende grænseværdier for støj 3 4 Beskrivelse af byområdet 3 5 Beregningsmetode 4 6 Beregningsdata 4 7 Støjkort 5 8 Støjbelastede boliger 6 9 Konklusion 7 BILAG Bilag A Bilag B Bilag C Bilag D Bilag E Kortlægningsvejnet Støjkort Lden 1,5 m.o.t Støjkort Ln 1,5 m.o.t Støjkort Lden 4 m.o.t Støjkort Ln 4 m.o.t PROJEKTNR. A022837-002 DOKUMENTNR. A022837-002 VERSION 1 UDGIVELSESDATO 28. Juni 2012 UDARBEJDET TGLO KONTROLLERET LFL GODKENDT TGLO
2/13 EU-støjkortlægning af støj fra vejtrafik i Aalborg byområde 1 Indledning Aalborg Kommune har anmodet COWI om, at foretage kortlægning af støjen fra vejtrafik indenfor Aalborg byområde. Kortlægningen er udført efter retningslinierne i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1309 af 21. december 2011, der implementerer EU støjdirektivet 1 fra 2002. Formålet med nærværende notat er, at opfylde bekendtgørelsens krav om en kort sammenfatning der beskriver de anvendte metoder og forudsætninger. Resultaterne der præsenteres i dette notat, er ikke i det format, som skal benyttes ved indrapportering til Miljøstyrelsen for offentliggørelse på styrelsens hjemmeside. 2 Introduktion til støj Støj defineres generelt som uønsket lyd. Lyd måles i enheden decibel, forkortet db. Støj fra vejtrafik er sammensat af dybe og høje toner, som det menneskelige øre ikke er lige følsomt overfor. Der tages ved opgørelse af støjen hensyn hertil ved at vægte de forskellige frekvenser svarende til, hvordan det menneskelige øre opfatter støjen - kaldet A-vægtning. Decibel er en logaritmisk enhed. Dette indebærer, at hvis man adderer to lige store lydtryk, vil det give et resulterende lydtryk som er 3 db højere. Dette betyder i praksis, at en fordobling af trafikmængden giver en forøgelse af støjniveauet på 3 db. Den mindste ændring i lydtrykniveauet som det menneskelige øre kan opfatte, er en ændring på 1 db når de to lydtrykniveauer sammenlignes umiddelbart efter hinanden. En ændring i lydtrykniveauet på 3 db opfattes som tydeligt hørbar også efter længere tid. En reduktion af lydtrykniveauet på 8-10 db opfattes som en halvering af støjen. Der er forskel på, hvordan mennesker oplever støj fra vejtrafik. Genevirkningen afhænger af støjens intensitet, frekvensfordeling, fordeling over døgnet mv., men også sociale og psykologiske faktorer har betydning. 1 Europa-parlamentets og rådets direktiv 2002/49/EF af 25. juni 2002 om vurdering og styring af ekstern støj
EU-støjkortlægning af støj fra vejtrafik i Aalborg byområde 3/13 Støj fra vejtrafik kan være sundhedsskadeligt. Undersøgelser indikerer, at gentagne støjpåvirkninger kan være medvirkende årsag til permanent forhøjelse af blodtrykket og manglende psykisk velbefindende. Støj kan forstyrre søvn og verdenssundhedsorganisationen WHO anbefaler, at det indendørs støjniveau ikke bør overstige 30 db om natten. 3 Vejledende grænseværdier for støj De vejledende grænseværdier for vejtrafikstøj er beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/2007 Støj fra veje (Miljøstyrelsen 2007). Grænseværdierne anvendes ved udlægning af nye boliger og anden støjfølsom anvendelse langs eksisterende veje. Grænseværdierne anvendes både i forbindelse med forebyggelse mod støjgener, men lægges også til grund, når man skal vurdere støjulemper ved eksisterende boliger langs eksisterende veje. Følgende vejledende grænseværdier benyttes afhængigt af områdetype og anvendelse. Områdetype Grænseværdi Rekreative områder i det åbne land, sommerhusområder, campingpladser o.l. L den = 53 db(a) Boligområde, børnehaver, vuggestuer, skoler og undervisningsbygninger, plejehjem, hospitaler o.l. Desuden kolonihaver, udendørs opholdsarealer og parker. L den = 58 db(a) Hoteller, kontorer mv. L den = 63 db(a) Tabel 2.1: Støjgrænserne gælder for såkaldt "frit felt", dvs. de er friholdt for lydrefleksion fra boligens egen facade. På baggrund af EU-støjdirektivet om støjkortlægning og handlingsplaner er støjindikatoren L den indført i 2007. Støjindikatoren L den udregnes på basis af støjniveauer beregnet for dag-, aften- og natperioderne. Støjen i aftenperioden (kl. 19-22) og natperioden (kl. 22-07) tillægges genetillæg på henholdsvis 5 db og 10 db, hvorefter døgnækvivalentniveauet beregnes. 4 Beskrivelse af byområdet Aalborg kommune er beliggende i Region Nordjylland og er Danmarks tredje største kommune med i alt 201.144 indbyggere (opgjort pr. 31. december 2011). Befolkningen udgør dermed 3,60 % af Danmarks befolkning og er fordelt over kommunes samlede areal på 1.137 km 2. En stor andel af Aalborg Kommunes befolkning er bosat i det større samlede byområde Aalborg og Nørresundby. Det større samlede byområde tæller i alt 126.556 indbyggere, som dermed er Danmarks fjerde største by. Indenfor byområdet, er ca. 56.000 boliger fordelt på et areal på 65,63 km 2. Aalborg Kommune tæller jævnligt trafikken og flere steder via faste tællestationer. Tællingerne samt Aalborg Kommunes Trafikmodel er grundlaget for Aalborg Kommunes viden og trafikken i det samlede byområde.
4/13 EU-støjkortlægning af støj fra vejtrafik i Aalborg byområde 5 Beregningsmetode Der er opbygget en digital 3D model i SoundPLAN version 7, update 24-02-2011, indeholdende veje, terræn og omgivelsesdata som bygninger, støjvolde, støjskærme mv. Med henblik på at fastlægge støjudbredelseskonturerne er der udført beregninger af støjniveauet i et net af punkter (grid) med indbyrdes afstande på 25 x 25 m. Mellem punkterne interpoleres resultaterne for fastlæggelse af støjudbredelseskonturerne. Beregningshøjden er henholdsvis 1,5 m.o.t og 4 m.o.t som påkrævet i bekendtgørelsen. Støjudbredelseskonturerne er vist på støjkortene i intervaller på 5 db fra 50 db til over 75 db. Farvesignaturerne der repræsenterer støjniveauerne er vist i Tabel 1. Tabel 1 Støjintervaller for henholdsvis Lden og Ln samt tilhørende farvesignatur Støjinterval 50-54 55-59 60-64 65-69 70-74 >70 >75 Støjniveau, dag L den - Gul Orange Rød Violet - Blå Støjniveau, Grøn Gul Orange Rød - Violet - nat L n Der er ved beregning af støjudbredelseskurverne anvendt 4 meteorologisk klasser, jf. Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 39 "Praktisk anvendelse af Nord2000 til støjberegninger" (Miljøstyrelsen 2008). Jævnfør støjbekendtgørelsens bestemmelser paragraf 14, er der udført optælling af anslået antal boliger og personer, der bor i boligerne, der udsættes for støjbelastning i hvert af intervallerne beskrevet i Tabel 1. I SoundPLAN er der via "Facade Noise Map" foretaget beregning i et beregningspunkt pr. facadedel pr. etage. Hvert resultatpunkt repræsenterer således en etage pr. bygning og er via bygningens entydige ID knyttet til BBR oplysninger. Antallet af støjbelastede enheder er dernæst beregnet på baggrund af beregningsresultaterne i henholdsvis 1,5 og 4 meters højde over terræn. Dvs. støjbelastningen beregnet i facadepunkter henholdsvis 1,5 meter og 4 meter over terræn er "påtrykt" alle boligetagehøjder. Antallet af støjbelastede enheder er opdelt i intervaller, grupperet og summeret pr. bygningsanvendelse. 6 Beregningsdata Til støjberegningerne er hovedsagligt anvendt trafikdata (trafikmængder, hastigheder mv.) fra COWI s Aalborg trafikmodel. Årsdøgntrafik, fordelt på lette og tunge køretøjer, er sammen med kørehastigheder, og alle øvrige beregningsforudsætninger linket til vejmidte geometrien og importeret til modellen i SoundPLAN.
EU-støjkortlægning af støj fra vejtrafik i Aalborg byområde 5/13 Vejnettet der er benyttet i støjkortlægningen er modtaget fra Aalborg Kommune og omfangsmæssigt vist i bilag A. På alle veje hvor trafikmængden er højere end en årsdøgntrafik (ÅDT) på ca. 1500 køretøjer er trafikmodeldata benyttet. Data er gældende for perioden fra 2009 til 2011. På veje hvor trafikmængden er lavere, fra ÅDT 500 til ca. 1500 køretøjer, og som ikke er inkluderet i trafikmodellen, er trafikmængderne rekvireret fra Aalborg Kommune. På disse veje er trafikmængderne baseret på enten trafiktællinger eller estimater i forhold til lokaliteten. Desuden er der i beregningsmodellen tilføjet vejforlængelser ud over afgrænsningen af byområdet. Begrundelsen er, at undgå at støjkonturerne viser indsnævringer ved udkanten af beregningsområdet. Støjen fra motorvej E45 er inkluderet i støjkortlægningen, da den gennemkrydser beregningsområdet. Der er tilføjet bustrafik på indfaldsvejene til Nytorv. Alle trafikmængder der er associeret beregningsvejnettet er blevet kvalitetssikret af Aalborg Kommune og op og nedjusteringer af trafikmængderne på enkelte veje er efterføljende indarbejdet. Kørehastigheder på beregningsvejnettet er i henhold til skiltede hastigheder. Bygningspolygoner, digitale adresser og BBR-oplysninger er rekvireret fra Aalborg Kommune. Ved at associere BBR oplysningerne til bygningspolygonerne har alle bygninger fået tildelt bygningshøjde og etageantal og anvendelsesformålet for den enkelte bygning er identificeret. Terrænoverfladernes egenskaber er defineret i henhold til Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/2007. Byområder med henholdsvis akustisk hårde (type G) og akustisk bløde (type D) egenskaber er rekvireret fra Aalborg Kommune i form af polygoner som er importeret i beregningsmodellen. Kørebanerne og vandoverflader er defineret som akustisk hårde. Eksisterende støjskærme og -volde langs modellens vejstrækninger er registreret og indlagt i beregningsmodellen med angivelse af højde over terræn/kørebane. 7 Støjkort Der er foretaget beregning af støjudbredelsen fra vejnettet. Beregningerne er udført i beregningshøjderne 1,5 meter og 4 meter over terræn i henhold til bekendtgørelsen. Resultaterne er vist for henholdsvis L den og L n (night). Støjkortene som er vist i bilag i denne rapport er i pdf-format og komprimerede grafisk, hvilket gør dem mindre egnede til visning af lokale støjforhold. Støjkortene kan exporteres i bitmap-format for bedre grafisk opløsning.
6/13 EU-støjkortlægning af støj fra vejtrafik i Aalborg byområde Støjkonturerne er eksporteret som flader i shape-format, jævnfør bekendtgørelsen, med angivelse af blandt andet støjklasser og intervalnummer. Støjkort som viser støjudbredelsen udtrykt ved L den er vist i bilag B og C i højderne 1,5 meter og 4 meter. Støjkort som viser støjudbredelsen udtrykt ved L n er vist i bilag D og E i højderne 1,5 meter og 4 meter. 8 Støjbelastede boliger Optællingerne af støjbelastede boliger er udført i hvert af 25 byområder beliggende indenfor det samlede byområde. Det samlede antal boligenheder der indgår i beregningsområdet er 56.000 stk. og størrelsen af beregningsområdet er 65,63 km 2. I Aalborg Kommune bor der, jævnfør tal fra Danmarks Statistik, i gennemsnit 2,03 personer pr. bolig. Tabel 2 viser antallet af støjbelastede boligenheder baseret på beregningshøjden 1,5 meter og støjindikatoren L den. Det samlede antal boliger der belastes med støj over 55 db er 41.967 stk. Tabel 2 Antal støjbelastede boliger i Aalborg byområde 2012baseret på L den beregnet 1,5 m.o.t. Lden Antal enheder pr. interval db(a) Bygningsanvendelse 55-59 60-64 65-69 70-74 >75 I alt Fritliggende enfamilieshus 3243 1852 1010 286 12 6403 Række-, kæde- eller dobbelthuse 1239 729 433 66 0 2467 Etageboligbebyggelse 4158 6154 11.374 9019 453 31.158 Kollegium 83 740 261 19 0 1103 Døgninstitutioner 336 40 266 171 0 813 Øvrige til beboelse 9 9 2 3 0 23 SUM 9068 9524 13.346 9564 465 41.967 Tabel 3 viser antallet af støjbelastede boligenheder baseret på støjindikatoren L n (night). Det samlede antal boliger der belastes med støj over 50 db om natten er 35.473 stk.
EU-støjkortlægning af støj fra vejtrafik i Aalborg byområde 7/13 Tabel 3 Antal støjbelastede boliger i Aalborg byområde 2012baseret på L n= beregnet 1,5 m.o.t. Ln Antal enheder pr. interval db(a) Bygningsanvendelse 50-54 55-59 60-64 65-69 >70 I alt Fritliggende enfamilieshus 2413 1213 446 40 0 4112 Række-, kæde- eller dobbelthuse 893 510 118 0 0 1521 Etageboligbebyggelse 5097 10.853 10.652 1622 0 28.224 Kollegium 562 449 19 0 0 1030 Døgninstitutioner 118 207 245 0 0 570 Øvrige til beboelse 11 1 3 1 0 16 SUM 9094 13.233 11.483 1663 0 35.473 9 Konklusion COWI har foretaget kortlægning af støj fra vejtrafik i Aalborg byområde. Beregningerne er udført i henhold til Miljøstyrelsens bekendtgørelse nr. 1309 af 21. december 2011 og opfylder krav i forhold til EU-direktivet.
8/13 EU-støjkortlægning af støj fra vejtrafik i Aalborg byområde Referencer 1 Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1309 af 21. december 2011 2 Miljøstyrelsen 2006. Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/2006. Støjkortlægning og støjhandlingsplaner 3 Miljøstyrelsen 2007. Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/2007. Støj fra Veje 4 Miljøstyrelsen 2008. Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 39 "Praktisk anvendelse af Nord2000 til støjberegninger". 5 Europa-parlamentets og rådets direktiv 2002/49/EF af 25. juni 2002 om vurdering og styring af ekstern støj 6 DELTA 2006a. "Nord2000 Comprehensive Outdoor Sound Propagation Model Part 1 & Part 2" fra december 2000, revideret 2001 og 2006 7 DELTA 2006b. "User's Guide Nord2000 Road" fra maj 2006
Bilag A: Kortlægningsvejnet og trafikmængder
Klient: Aalborg Kommune Bilag B Projekt: EU støjkortlægning 2012 Aalborg byområde Støjredegørelse - vejtrafik Støjudbredelse fra: Vejtrafik - områder: Modelgrundlag: Kildeomfang: Scenarie: Reference 2009 Målforhold 1 : 60000 0 0,3 0,6 1,2 1,8 Lden [db(a)] - 1,5 m.o.t. <= 55 <= 60 <= 65 <= 70 <= 75 55 < 60 < 65 < 70 < 75 < Signaturer Linie Højdekurve Bygning Beregningsområde Trafik - vej Dok. nr. Dato Udført af Kontr. Godk. : A022837-002 : 18.06.2012 : LFL 2,4 km
Klient: Aalborg Kommune Bilag C Projekt: EU støjkortlægning 2012 Aalborg byområde Støjredegørelse - vejtrafik Støjudbredelse fra: Vejtrafik - områder: Modelgrundlag: Kildeomfang: Scenarie: Reference 2009 Målforhold 1 : 60000 0 0,3 0,6 1,2 1,8 Ln [db(a)] - 1,5 m.o.t. <= 50 <= 55 <= 60 <= 65 <= 70 50 < 55 < 60 < 65 < 70 < Signaturer Linie Højdekurve Bygning Beregningsområde Trafik - vej Dok. nr. Dato Udført af Kontr. Godk. : A022837-002 : 23.05.2012 : LFL 2,4 km
Klient: Aalborg Kommune Bilag D Projekt: EU støjkortlægning 2012 Aalborg byområde Støjredegørelse - vejtrafik Støjudbredelse fra: Vejtrafik - områder: Modelgrundlag: Kildeomfang: Scenarie: Reference 2009 Målforhold 1 : 60000 0 0,3 0,6 1,2 1,8 Lden [db(a)] - 4 m.o.t. <= 55 <= 60 <= 65 <= 70 <= 75 55 < 60 < 65 < 70 < 75 < Signaturer Linie Højdekurve Bygning Beregningsområde Trafik - vej Dok. nr. Dato Udført af Kontr. Godk. : A022837-002 : 23.05.2012 : LFL 2,4 km
Klient: Aalborg Kommune Bilag E Projekt: EU støjkortlægning 2012 Aalborg byområde Støjredegørelse - vejtrafik Støjudbredelse fra: Vejtrafik - områder: Modelgrundlag: Kildeomfang: Scenarie: Reference 2009 Målforhold 1 : 60000 0 0,3 0,6 1,2 1,8 Ln [db(a)] - 4 m.o.t. <= 50 <= 55 <= 60 <= 65 <= 70 50 < 55 < 60 < 65 < 70 < Signaturer Linie Højdekurve Bygning Beregningsområde Trafik - vej Dok. nr. Dato Udført af Kontr. Godk. : A022837-002 : 23.05.2012 : LFL 2,4 km