Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige materialer og stoffers oprindelse, brug, genbrug og bortskaffelse og kende til nedbrydning, herunder formuldning og rustdannelse. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse. Kende eget lokalområde og dets ændringer. Kende dyrs og planters forskellige levesteder og livsbetingelser, herunder behov for føde, luft, lys, vand og temperatur. Stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser. Fortælle om menneskets kropsfunktioner, fx åndedræt og fordøjelsessystem. Beskrive enkle og vigtige regler for sund levevis. Bruge enkle fagudtryk i beskrivelsen af vejriagttagelser, herunder temperatur, vindstyrke, nedbør og sigtbarhed. Kunne anvende enkle kort, faglige signaturer og verdenshjørnerne.
Den fjerne omverden: Beskrive og give eksempler på dyr og planter fra forskellige verdensdele, herunder hvordan dyr og planter får opfyldt deres livsbetingelser som vand, lys, næring og temperatur på forskellige levesteder. Give eksempler på, hvordan medier formidler viden om naturen, herunder hvordan der formidles viden om vejr, sundhed og naturkatastrofer. Kende udvalgte stednavne på regioner og lande i vores egen del af verden, herunder Norden og Europa. Kende månens bevægelse omkring Jorden og Jordens bevægelse omkring solen og forbinde dette med oplevede dagligdags fænomener, herunder årets og døgnets længde og årstider, månens faser. Menneskets samspil med naturen: Give eksempler på samfundets anvendelse af ressourcer og teknik, herunder hvordan vi producerer elektricitet, varme og papir. Beskrive forskelle og ligheder på redskaber og apparaters udformning og anvendelse til forskellige tider. Arbejdsmåder og tankegange: Formulere spørgsmål og fremsætte hypoteser på baggrund af iagttagelser, oplevelser og mindre undersøgelser. Gennemføre og beskrive undersøgelser og eksperimenter. Arbejde hensigtsmæssigt med forskellige undersøgelsesmetoder og udstyr indendørs og udendørs samt anvende faglig læsning.
Sammenligne resultater og data af både praktiske og mere teoretiske undersøgelser gennem tegninger, diagrammer, tabeller, digitale billeder eller lydoptagelser. Formidle mundtligt og skriftligt data fra egne undersøgelser og eksperimenter med relevant fagsprog på forskellige måder og med forskellige medier. Opsamling og ordne enkle data og informationer. Bygge modeller og enkle apparater. Anvendelse af udstyr bl.a. kort, globus, lup. Kategorisere resultater af undersøgelser. Uge Emne Mål 33-37 Jorden og livets udvikling At eleverne får overblik over Jorden og livets udvikling. 38-39 Mennesket udforsker universet At bl.a. give eleverne et indblik i resten af universet ud over jorden, månen og solen. 41 42 Emneuge og Efterårsferie 43 48 Om mennesket og teknik At give eleverne et indblik i den teknologiske udvikling, som har været ganske voldsom gennem de sidste få hundrede år. 49 51 Mennesket, fra yderst til inderst At give eleverne et indblik i mennesket, og kroppens specielle opbygning og funktion 52 53 Juleferie 1-6 Havet At give eleverne et indblik i havet, da havet er en del af danskernes liv. 7 Vinterferie 8-9 Fugle i Danmark At give eleverne forståelse for hvordan dyr tilpasser sig det miljø de lever i og hvordan denne tilpasning sker. 10 Emneuge 11-17 Fugle i Danmark fortsat Mål at eleverne lærer at iagttage fuglene, for at kunne
forstå deres meget forskellige levevis. 12 Påskeferie 18 24 Europa-vores egen verdensdel At give eleverne et godt overblik over vores egen verdensdel. Undervisningen planlægges og gennemføres med henblik på en progression i elevernes læring. Elevernes egen viden og erfaringer inddrages, så undervisningen tager udgangspunkt i deres hverdag, og hvor det er muligt, tager undervisningen afsæt i den naturvidenskabelige arbejdsmetode. Jeg udvælger brugen af fagbegreber efter elevernes klassetrin. Dette har jeg valgt på baggrund af elevernes abstraktionsniveau og ud fra elevernes vidensniveau. Eleverne vil også få gjort brug af logbog. Logbogen bruges til at notere elevernes observationer og resultater, samt at skitsere aktiviteterne gennem forløbet. Den forsøges brugt gennem alle emner, og det giver mulighed for, at eleverne kan se tilbage i deres noter. Logbogen bruges, når der arbejdes videre med et emne, hvor tidligere viden og forsøg bliver opfrisket eller efterprøvet. Ydermere har logbogen også den egenskab at synliggøre progressionen for eleverne. Undervisningsdifferentiering og læringsstile Hovedparten af undervisningen planlægges ud fra den naturvidenskabelige arbejdsmetode, tilpasset folkeskolen. Eleverne skal ud fra deres egen viden og oplevelser opstille hypoteser, som de skal undersøge gennem eksperimenter og forsøg. Jeg skal som lærer, fungere som vejleder i denne proces. 1. Ud fra denne metode kan jeg tilgodese undervisningsdifferentieringen, ved at eleverne laver forsøg og opgaver af forskellig sværhedsgrad og omfang. ELLER 2. Ud fra denne metode kan jeg tilgodese undervisningsdifferentieringen, ved at eleverne laver forsøg og opgaver, men kan ende på forskellige niveauer.
Udover den naturvidenskabelige metode, som danner grundlag for faget, vil jeg så vidt det er muligt tilgodese forskellige læringsstile i de forskellige aktiviteter. Elevevaluering Når eleverne har eksperimenteret sig frem til et resultat, kan de selv evaluere deres arbejde i forhold deres hypotese. Samtidigt er der løbende evaluering gennem timerne i form af, at læreren fungerer som vejleder. Ved at arbejde med den naturvidenskabelige arbejdsmetode, kan eleverne selv evaluere igennem den eksperimenterende proces og resultat. Derudover skal eleverne føre logbog undervejs. Lærerevaluering Undervisningen søges at opfylde nye fælles mål. Som lærer har jeg nogle personlige mål for undervisningen. Det kan være samarbejde i uvante grupper, og at alle elever prøver at stå foran klassen og fremlægge. Jeg evaluerer min undervisning sammen med klassen for at høre, hvad de syntes om forløbet. Perspektivering De kundskaber og færdigheder, eleverne opnår gennem natur/teknik, er en del af det naturfaglige fundament, som biologi, fysik/kemi og geografi skal bygge videre på i udskolingen. Derfor søges et samarbejde mellem de respektive lærere. Der tages forbehold for eventuelle ændringer i planen. Dette kan være hvis der er et emne der pludselig viser sig, at være mere relevant end på det tidspunkt det først er tiltænkt, eller hvis et emne kommer til at fylde lidt mere eller mindre i planen end beskrevet.