Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug



Relaterede dokumenter
Fiskenes krav til vandløbene

Screening af etablering af nyt udløb af Votborg-Tæbring Å

ABC i vandløbsrestaurering

Viborg Kommune, Natur og Vand. Prinsens Allé Viborg. Ansøgning om vandløbsrestaurering i Kettinghøj Bæk. Det private vandløb Kettinghøj Bæk

Høring af reguleringsprojekt af Sunds Nørreå ved Nr. Aagaard Dambrug

Stallingen en spændende laksefisk

RESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å

Vedligeholdelse og restaurering af vandløb

Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord

Projektforslag til faunapassage ved Huul Mølle i Binderup Å

Nedlæggelse af dambrug i Himmerlandske vandløb

Vandløbsrestaureringsprojekt i kommunevandløb H35 Høring

tre nye rørunderføringer ved Fredskilde bæk og tilløb til Fredskilde bæk, beliggende på matr. 3am og 66b, Stenbjerg By, Nørhå.

Vurdering af faunapassagemuligheder ved stemmeværket. Hans Mark, Civilingeniør-anlægsdesigner

Alle projektarealer ejes af Torben Fejer Nielsen og Simon Brøndgaard Madsen.

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker?

Klovborg Bæk Restaureringsprojekt Åbning af rørlagt strækning. Februar 2014

Detailprojekt Vandplanprojekt Rømers Bæk og Uggerby Å.

Notat. Naturstyrelsen Ribe. 1 Indledning... 2

Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Ringkøbing og Varde Å

Holmgård Mølle Å, spærring AAL-1185 og restaurering ref. 453

Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Bovbjerg Fyr og Ringkøbing

- vandløbsvedligeholdelse set i perspektiv af de

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms.

FAUNAPASSAGE VED KÆRSMØLLE

Plan for fiskepleje i Vejle Å

Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk

Viborg Kommune Att: Keld Schrøder-Thomsen. Prinsens Alle Viborg. Afgørelse om ikke vvm pligt og fremlæggelse af projektet efter vandløbsloven.

Klikvejledning vandplaner April 2015

Trend Dambrug Fjernelse af spærring

Fiskeundersøgelser i Idom Å 27. nov. 1. dec. 2014

Projektbeskrivelse Projektet er ændret på følgende punkter siden første udkast pr :

A Spærring ved markoverkørsel er ikke vedligeholdt. 1 Stk. Fjerne betonspærring med gravemaskine. Nej

Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard Golfbane.

Bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering

Forslag til restaureringsprojekt Et forslag til et restaureringsprojekt skal jævnfør vandløbsloven indeholde følgende:

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):

Plan for fiskepleje i mindre vandsystemer i området mellem Sandbjerg Vig, nord for Juelsminde og Kalø Vig (Århus Bugt) I.

Faunapassageløsninger. - en opfølgning på Faunapassageudvalgets arbejde

Sådan laver man gydebanker for laksefisk

Tilladelse til indvinding af overfladevand fra Smedebæk til opbevaringsdam på Midtjysk Lystfiskercenter

Naturgenopretning for fisk i danske vandløb

Nordic Design Village A/S Barsmark Bygade Aabenraa

Fiskeundersøgelser i Gjern Å nov. 2014

Høring af vandløbsrestaureringsprojekt "Fri passage i Hasager Bæk"

UDKAST til tilladelse til restaureringsprojekt i Landeby Bæk

Offentlig høring 9. juli til 4. september

Tilladelse til udskifting af rørunderføring ved matrikel nr. 15d, Stenbjerg By, Nørhå

- St. Vejle Å - Eller doktor Nielsens drøm! 68,5 cm flot havørred elektrofisket i Albertslund opstrøms Tueholm Sø i april måned 2011.

Den vedlagte projektbeskrivelse med kort viser området på Gørløse Å, hvor der udlægges gydebanker og sten samt hvor der graves bundmateriale væk.

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden

Introduktion til danske vandløb og deres økosystem

FREMME AF REGULERING AF VANDLØB

HØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN

Bording Å Restaureringsprojekt Etablering af to gydebanker mellem st m og st m Oktober 2017

Lindet Statsskovdistrikt. Etablering af faunapassage ved Rens Dambrug PROJEKT

Detailprojekt Vandplanprojekt Skrævad Bæk og Nordentoft Bæk

Forslag til regulering af Spang Å

Fra faunaspærring til. Faunapassage. En guide til bedre tilstand af vores vandløb. Af Emil Blichfeldt, Flemming Nygaard Madsen og Torben Sune Bojsen

Den vestjyske laks i markant fremgang

Plan for fiskepleje i Karup Å

Projektet ønskes gennemført på ejendommene Ljørringvej 63, Foldagervej 11 og Vestermosevej 23, 7400 Herning.

INDHOLDSFORTEGNELSE. Etablering af faunapassage ved Høghøj Dambrug

Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014

Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune

Ansøgningen omhandler åbning og genslyngning af det rørlagte forløb samt udlægning af sten og grus.

Ørredsmoltens vandringer forbi tre dambrug i Åresvad Å, Viborg Amt, foråret 2005.

Tips og værktøjer til at genskabe naturlige gydestryg og gode økologiske forhold i vandløb - uden at skabe oversvømmelser

Tilladelse efter vandløbsloven Der meddeles hermed tilladelse til etablering af de ovennævnte 3 bådebroer.

Agenda. Hvem er vi, og hvorfor er vi her sammen Vores syn på sagen/situationen Nogle af myterne Tange Sø lige nu En løsning til fremtiden

Vandløbsrestaurering Thorup-Skallerup bæk. Vandområdeplan Jylland-Fyn ( )

Dato: 22. juni qweqwe

Notat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

Vordingborg Kommune. Præstegårdsgrøften og Askeby Landkanal Reguleringsprojekt. Februar 2009

Tilladelse til restaurering af Bjørnholt Bæk ved Toustrup Stationsby

FORUNDERSØGELSE. Vandløbsrestaurering. Limfjord Nord

RAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE. Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug

Projektforslag Anlæggelse af gydeområder i Agerbæk (høringsudgave)

Maglemose projekt 2014

Viborg Kommune, Natur og Vand. Prinsens Allé Viborg. Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk. Det private vandløb Skravad Bæk

Godt nyt fra Havørred Sjælland Danmarks Sportsfiskerforbund kræver stop for salg af havørred og laks

FORUNDERSØGELSE RIB Fjernelse af stemmeværk ved Linding Møllesø

D Klub 60 + arrangement med Karsten Wandal! Emne: Vejle Ådal Projektet.

Alle lodsejere og interessenter Sags id.: 13/1782 Sagsbehandler: Kristiina Mardi

TILLADELSE TIL RESTAURERING AF STRÆKNING PÅ FRIBRØDRE Å - VANDPLANINDSATS NYK-43295

Effektundersøgelse i øvre Holtum Å

3) Hvis du støder på fortidsminder skal arbejdet stoppes og museet kontaktes med det samme.

»IDEER TIL, HVORDAN MAN SKABER GODE PROJEKTER - biologi og samarbejder. Af Kasper Rasmussen,

Naturlig og dårlig restaurering grundkursus. Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen mobil

Projektet er i offentlig høring i 4 uger fra d. 13. november til d. 11. december 2015.

Herning Kommune, Natur og Grønne områder, har efter Vandløbsloven 1 udarbejdet et forslag til reguleringsprojekt af Lundby Bæk og Tved Bæk.

Restaurering af vandløb nedstrøms Halkevad Mølle.

Plan for fiskepleje i Karup Å Distrikt 23, vandsystem 03

Regulativet er det vigtigste redskab i kampen for at få vedligeholdt et vandløb korrekt.

Restaurering af Lindes Å, Mindelunden

HØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN

Natur & Vandløbsgruppen Bygge- og Miljøafdeling Centerparken Brande 9. januar 2017

Åbning af rørlagt strækning af Bjerregård grøft

Tinghuse Å med angivelse af restaureringsstrækningerne indsats-220, 227 og 229(markeret med ring).

Transkript:

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors Telefon 9970 7000 e-mail: naturogmiljo@morsoe.dk

2 1. Formål....s.3 2. Eksisterende forhold s.4 3. Beskrivelse af projektet s.4 4. Screening 4.1 De fysiske forhold......s.5 4.2 Afstrømning og afvanding...s.5 4.3 Vandkvalitet og biologisk kvalitet s.5 4.4 Beskyttede naturtyper og bilag IV-arter... s.6 4.5 Passageproblemer for fauna.s.6 4.6 Landskabsæstetik/ autencitet...s.6 4.7 Kulturhistorien... s.6 4.8 Friluftsliv... s.7 4.9 Økonomi.... s.7 5. Sammenfatning og konklusion.. s. 7 Kortbilag 1: 400 2

3 Indledning AquaPri A/S har i 2008 fået miljøgodkendelse til at ombygge Rakkeby Dambrug til et tilnærmet modeldambrug. Rakkeby Dambrug ligger ved Spang Å, som er et offentligt vandløb fra vejbroen ved Søndermøllevej til udløbet i Karby Vig i Limfjorden. Den nederste del af vandløbet ligger inden for Natura 2000-område nr.42 Mågerodde og Karby Odde. Dambruget er oprettet i henhold til Landvæsenskommissionskendelse af 8. oktober 1964. Ifølge kendelsen har dambruget ret til at indtage hele vandføringen fra Spang Å via et indløbsbygværk, som er indbygget i et stemmeværk i st. 175 umiddelbart opstrøms dambruget. Stemmeværket er registeret som en total spærring for fisk og vandløbsinsekter i Viborg Amts miljørapporter og i udkast til vandplan for oplandet til Limfjorden. I forbindelse med ombygningen af dambruget er vandindtaget flyttet, så det ligger umiddelbart før dambrugets udløb i st. 435 og der er ikke længere brug for stemmeværket. Nyt vandindtag/ udløbsbygværk Stemmeværket er i 2009 blevet ombygget til et stryg; men har efter aftale med Aqua- Pri A/S tilbudt at etablere et egentligt omløbstryg. 1. Formål Formålet med projektet er at sikre fri passage for fisk og vandløbsinsekter og dermed bl.a. fremme den naturlige reproduktion af fisk i Spang Å og det opstrøms liggende vandløb: Søndermølle Bæk. Formålet er også at sikre, at det nye tracé får et forløb, som resulterer i en mere naturlig og reduceret erosion af brinkerne. Regulering af vandløb er optaget under pkt. 11 f i bilag 2 til VVM-bekendtgørelsen. Dette indebærer, at reguleringsprojekter skal screenes for evt. VVM-pligt. 3

4 2. Eksisterende forhold Det nuværende vandløbstracé er både før og efter stemmeværket meget reguleret. Vandløbet har 2 stk. 90 graders sving, som ved normal vandføring kan give problemer i tilknytning til brinkerne, da vandløbet hurtigt kan erodere disse og forårsage brinkudskridninger. Strækningen opstrøms stemmeværket er desuden stuvningspåvirket. Selve stemmeværket har ifølge regulativet et fald på 84 cm. Det er blevet ombygget til et kort stryg i 2009; men da faldet er stort med deraf følgende høj vandføringshastighed vurderes ombygningen ikke at være optimal som fri passage for fisk og insekter. Ombygget stemmeværk 3. Beskrivelse af projektet Stryget anlægges med et tilnærmet dobbeltprofil med anlæg 1:1. Profilen vil kunne sikre en strømrende, der kan føre større vandmængder i perioder med kraftig vandføring samt sikre forskellige vandhastigheder til gavn for fisk og insekter i perioder med lav vandhastighed. Specielt i strygets sving/strømsider, pakkes disse med større sten for at forhindre erosion af brinkerne. Den samlede højdeforskel udgør 101 cm, hvoraf stemmeværkets andel er 84 cm. Dette vil medføre et gennemsnitligt fald på 1,6 %. Endelig udlægges 4-5 gydebanker samt større sten i brinkerne i stryget og det gamle forløb fyldes op med det opgravede materiale fra omløbsstryget. Stryget ønskes anlagt inden fiskene begynder deres vandring op i vandløbet til efteråret. 4

4. Screening 5 4.1 De fysiske forhold. Omløbsstryget anlægges som et nyt ca. 63 m langt S-formet vandløbstracé på strækningen mellem st. 130 og st. 202, se vedlagte bilag i 1:400. Det nye stryg bliver således ca. 10 m kortere end den eksisterende strækning. Den regulativmæssige bundbredde på 80 cm fastholdes. Stryget anlægges desuden som et tilnærmet dobbeltprofil med anlæg 1:1. Profilen vil kunne sikre en strømrende, der kan føre større vandmængder i perioder med kraftig vandføring samt sikre forskellige vanddybder til gavn for fisk og insekter i perioder med lav vandhastighed. Specielt i strygets sving/strømsider, pakkes disse med større sten for at forhindre erosion af brinkerne. Der udlægges 4-5 gydebanker samt større sten i brinkerne i stryget og det gamle forløb fyldes op med det opgravede materiale fra omløbsstryget. Det er kommunens vurdering, at det nye omløbsstryg vil få langt bedre fysiske forhold end den nuværende vandløbstrækning forbi stemmeværket, som nedlægges. 4.2. Afstrømning og afvanding I forbindelse med fjernelsen af stemmeværket vil den nuværende stuvningspåvirkning på den opstrøms liggende strækning på 170 m op til Søndermøllevej forsvinde. Derved skabes mere naturlige afstrømningsforhold på denne strækning. Afstrømningen over det ombyggede stemmeværk sker som en strygende vandbevægelse, som kun tillader passage for ganske få fiskearter. Ved anlæggelse af et omløbsstryg fordeles faldet over en længere strækningen og der opnås en mere naturlig afstrømning. Fjernelsen af stuvningspåvirkningen på strækningen ovenfor stemmeværket vil medføre en sænkning af vandspejlet og dermed forbedrede afvandingsforhold for de tilgrænsende arealer. 4.3 Vandkvalitet og biologisk kvalitet Spang Å er i den øvre og midterste del målsat, som B1-vandløb (gyde- og opvækstvand for laksefisk). Spang Å har på den øvre strækning et godt fald over et overvejende gruset-stenet bund. Det er derfor et potentielt fint gydevandløb for ørreder. Målsætningen opstrøms stemmeværket er biologisk opfyldt (DVFI 5), hvorimod målsætningen nedstrøms ikke er opfyldt (DVFI 4). Sandsynligvis pga. påvirkning fra dambruget og spildevand fra Rakkeby. Ved saneringen af stemmeværket fjernes stuvningspåvirkningen på en næsten 170 m lang strækning. De to regulerede strækninger opstrøms og nedstrøms stemmeværket med begrænset fald erstattes af et nyt slynget vandløbsprofil med strømmende vandbevægelse suppleret med strøm-koncentratorer i form af større sten og grusbunker. Samlet set vil der blive skabt meget mere turbulens i vandet og jo mere turbulens der er, jo bedre er iltforholdene og dermed vandkvaliteten. Vandløbet er stærkt reguleret på strækningen forbi dambruget. Alt andet lige vil et nyt omløbsstryg indeholde langt mere biologisk variation med skjulesteder for fisk og en mere stabil vegetation langs brinkerne. I forbindelse med vedtagelsen af et tillægsregulativ for Spang Å i 2008 blev det besluttet at ophøre med grødeskæringen neden for stemmeværket. Med fjernelsen af stemmeværket vil der mulighed for også at ophøre med grødeskæringen på resten af den offentlige vandløbsstrækning. 5

6 4.4 Beskyttede naturtyper og bilag IV-arter Spang Å er i sin helhed udpeget som et beskyttet vandløb efter naturbeskyttelseslovens 3. Den nuværende vandløbsstrækning forbi stemmeværket har mindre biologisk interesse og etableringen af omløbsstryget har en klar naturforbedrende funktion. Ifølge oplysninger fra dambrugsbestyreren findes der oddere i Spang Å-systemet. Saneringen af stemmeværket samt de forbedrede fysiske forhold i omløbsstryget vil utvivlsomt have en positiv effekt på Odderen. Herudover har kommunen ikke kendskab til andre bilag IV-arter, som vil kunne blive påvirket af projektet. 4.5 Passageproblemer for fauna Af Udsætningsplan 9-2010 for Salling, Mors, Thyholm og tilløb til sydvestlige del af Limfjorden fremgår det, at der findes en fin bestand af både yngel og ældre ørred opstrøms Rakkeby Dambrug. Bestanden betegnes som isoleret p.g.a. det impassable stemmeværk ved dambruget. For at kompensere for passageproblemerne forbi stemmeværket har dambruget indtil nu haft en pligtudsætning af ørred både opstrøms og nedstrøms stemmeværket. De egentlige vandrefisk, der vandrer mellem fersk- og saltvand (ål, laks, havørred, m.fl.) skal ændre stofskiftet fuldstændig, når de skifter miljø fra ferskvand til saltvand eller omvendt. Det kan særligt give problemer for de ungfisk af laks og havørred (såkaldte smolt), der er på nedstrøms vandring fra vandløbene til opvækstområderne i havet. Smoltene kan kun tåle saltvand i en kort periode omkring vandringen og mister denne evne, hvis de ikke når havet i løbet af ganske få uger. Derfor tåler de ikke nævneværdige forsinkelser undervejs f.eks. hvis smoltene ikke kan finde forbi opstemningsanlæg. Den ideelle op- og nedstrøms fiskepassage for laks og ørred (samt andre fiskearter) er et stryg eller omløb med gruset/stenet bund, som kan rumme det meste af åens vandføring. Herved vil fiskene naturligt søge hen til passagen på deres op- og nedstrøms vandringer og gennemsvømme den, hvis den i øvrigt er konstrueret, placeret og passet hensigtsmæssigt. Fisk og smådyr passerer bedst, hvis et stryg ikke hælder mere end 10-20 cm pr. 10 m vandløb (10-20 hældning). Selv om stemmeværket er blevet ændret til et kort stryg, så vurderer kommunen, at afstrømningen over det ombyggede stemmeværk sker som en strygende vandbevægelse, der kun tillader passage for ganske få fiskearter. Ved anlæggelse af omløbsstryget fordeles den samlede højdeforskel på 101 cm over en strækning på 63 m. Dette vil medføre et gennemsnitligt fald på 16. Derved opnås en mere naturlig afstrømning, som gerne skulle eliminere passageproblemerne for faunaen i vandløbet. 4.6 Landskabsæstetik/ autencitet I forbindelse med dambrugets anlæggelse i 60 erne blev Spang Å reguleret på strækningen forbi stemmeværket. I forbindelse med anlæggelsen af omløbsstryget ændres det nuværende knækkede forløb til et mere naturligt S-formet forløb, som vurderes at ville få en mere æstetisk fremtoning. Derimod vil autenciteten være uændret, da der fortsat vil være tale om et kunstigt forløb. 4.7 Kulturhistorien Som det vil fremgå af udsnit af målebordsbladet fra 1800-tallet har der formentlig været følgende mølleanlæg i området: Hovmølle, Nørremølle og Søndermølle. Ingen af disse mølleopstemninger findes længere. Det nuværende stemmeværk er etableret i forbindelse med dambrugets anlæggelse i 1960 erne og vurderes at være uden kulturhistorisk interesse. 6

7 Udsnit af målebordsblad 1842-1899 4.8 Friluftsliv Kommunen vurderer, at der ikke er friluftsinteresser knyttet til den pågældende vandløbsstrækning. 4.9 Økonomi Projektet forventes at ville koste ca. 35.000 kr. og udføres uden udgift for de berørte grundejere. Morsø Lystfiskerforening har tilbudt, at udlægge gydegrus i omløbsstryget med maskinel assistance fra kommunen. Vedligeholdelsen af omløbsstryget vil indgå i de sædvanlige arbejder, som er fastlagt for den eksisterende strækning forbi dambruget i Regulativ for Spang Å. 5. Sammenfatning og konklusion Kommunen vurderer, at etableringen af omløbsstryget ikke vil have væsentlig indflydelse på vandløbets afstrømningsmæssige forhold. Kommunen har desuden vurderet, at den nuværende vandløbsstrækning har mindre biologisk interesse. Kommunen vurderer derimod, at etableringen af omløbsstryget vil medføre betydelige miljømæssige fordele både for den konkrete vandløbsstrækning og for det opstrøms liggende vandløbssystem og at reguleringen har en naturforbedrende funktion. På denne baggrund har kommunen besluttet at fravige bestemmelserne i 14-16 i bekendtgørelse nr. 1436 af 11.december 2007 om vandløbsregulering og restaureringen i forbindelse med reguleringen af vandløbet. Kommunen har desuden vurderet, at projektet ikke vil medføre en væsentlig virkning på miljøet og at etableringen af omløbsstryget ikke kræver udarbejdelse af en forudgående VVM-redegørelse. 7

8 Bilag: Nyt omløbsstryg - længdeprofil 1:400 8