Grønt regnskab 211-212 Miljøet i din kommune side 1
Indhold Forord Bæredygtighed Ballerups samlede energiforbrug Affald Erhvervslivet Erhvervslivets energiforbrug Trafik Formel M Cyklerne Borgerne Vandforbuget Borgernes energiforbrug Fokus på etageejendommene Kommunen El-cykler til hjemmeplejen i Ballerup Ballerup kommunes energiforbrug Mere økologi Energiforbruget i den offentlige sektor Udfordringer Klimatilpasning 3 4 4 6 8 9 1 11 12 14 14 14 14 16 16 17 18 19 2 2 Grønt regnskab 212 Udgivet af Ballerup Kommune By- og Erhvervsudvikling - 212 Grafisk Design og Produktion: Inge-Lise Hartz Grafisk Design Foto: Ballerup Kommune, Colourbox, Istock, Mikkel Østergaard, Dansk Cyklist Forbund
Klimaet udfordrer Det danske klima bliver vildere, vådere og varmere. Det er et uomgængeligt faktum. Det er derfor vigtigt, at kommunen, erhvervslivet og borgerne står sammen for at løse klimaproblemerne. Vi skal dels arbejde på at minimere CO 2 -udledningen, og vi skal have planer klar, der sikrer, at vi kan modtage de store nedbørsmængder, med så få følgeskader som muligt. Det er vedtaget, at CO 2 -udledningen i Ballerup Kommune samlet skal reduceres med 25% i perioden fra 26-215. Og vi kan se, at det går den rigtige vej, omend der stadig er en del arbejde, der skal gøres. I Ballerup Kommune har vi et godt erhvervsliv, der bidrager med arbejdspladser og udvikling. Vi kan glæde os over, at vi har landets højeste antal arbejdspladser pr. indbygger. Men det betyder også, at der er mange pendlere i kommunen. Derfor arbejder vi målrettet på at gøre gang, cykling og offentlig transport til attraktive alternativer til bilen. Vi fortsætter arbejdet med cykelsuperstier, og har været med til at skitsere cykelpendler-rutenet i hele Frederikssundsfingeren. Rundt omkring i kommunen bidrager mange med tiltag i hverdagen, der sammen fører os i den rigtige retning. Du kan her, i det grønne regnskab, læse om Klimabutlere, der besøger borgere i etageejendomme, og giver gode råd om energibesparelser i hjemmene. Du kan læse om hjemmeplejens nye el-cykler og se, at kommunens institutioner gradvist indfører mere og mere økologi i køkkenerne. Alt sammen mange små skridt, der går den rigtige vej mod et bedre klima. Jesper Würtzen, Borgmester side 3
Bæredygtighed Ballerups samlede forbrug af energi CO 2 -udledningen i Ballerup Kommune fortsætter med at falde. I år er CO 2 -udledningen faldet med 1 %. Ballerup Kommune skal reducere CO 2 -udledningen med 25 % i 215 i forhold til udledningen i 26. Det er et ambitiøst mål, som Ballerup Kommune har fastlagt i samarbejde med Green Cities kommunerne. Fra 26 til 211 er CO 2 -udledningen allerede reduceret med 19 % - alene i år er CO 2 -udledningen faldet fra 398.875 ton CO 2 i 21 til 357.359 ton CO 2 i 211, et fald på 1 %. Der er flere grunde til faldet. Dels er det samlede varmeforbrug i samme periode faldet markant, og dels bliver el og varme i dag produceret mere miljøvenligt end i 26, da andelen af vedvarende energi er steget. Fra 21 til 211 er det samlede varmeforbrug faldet med 1 % fra 579.954 MWh til 573.33 MWh. Fjernvarmeforbruget er faldet med 12 % fra 246.599 MWh til 217.846 MWh, og naturgasforbruget er steget med 6 % fra 333.355 til 355.457 MWh. Elforbruget er faldet med 2 % fra 42.468 MWh i 21 til 395.51 MWh i 211. Selvom elforbruget er faldet en anelse fra 21 til 211, er elforbruget over hele perioden fra 27 til 211 steget støt. Vandforbruget er faldet en smule fra 279.72 m 3 i 21 til 276.77 m 3 i 211. Fakta: Der er etableret lytteposter rundt om i vandledningsnettet. Det er små sladrehanke i form af støjdataloggere, som intelligent lytter på rørene og giver alarm, når det suser mere end det plejer. Vi finder på den måde skjulte ledningsbrud, hvor vandet løber inde i en kloak eller et dræn. Det er disse brud på ledningsnettet, der er omkostningstunge. side 4
co2 211 total tons pr år Målet: En samlet CO 2 -reduktion på 25% i 215 - samt status for CO 2 -udledningen i 21 CO 2 -udledning Tons pr. år 5. 4. 3. 25 % reduktion 5. 4. 2. 3. 1. 2. 26 21 215 1. vand 211 samlet Kommunen - 34 % reduktion = 1 % Borgere - 26 % reduktion = 5 % Trafik - 1 % reduktion = 2 % Erhverv - 3 % reduktion = 17 % 26 28 29 21 211 Vandforbrug m 3 pr. år Elforbrug MWh pr. år samlet varmeforbrug 211 Det samlede fjernvarme- og naturgasforbrug MWh pr. år - korrigeret til normalår 3. 4. 7. 25. 35. 6. 2. 15. 1. 3. 25. 2. 15. 1. 5. 4. 3. 2. 5. 5. 1. Fjernvarme Naturgas 28-9 29 21 211 27 28 29 21 211 27 28 29 21 211 side 5
Bæredygtighed Affald Ballerup Kommunes affaldsmængder er steget i 211 efter flere år med tilbagegang. Det skyldes bl.a. at der er kommet gang i byggeriet igen. Fra 25 til 29 er affaldsmængderne i Ballerup Kommune faldet gradvist. Byggekrisen medførte en forsigtighed i samfundet, med lavpunkt i 29, som resulterede i mindre ombygning og mindre affald. I 21 og 211 er udviklingen vendt. Der er atter gang i byggeriet - forstærket af forskellige tilskudsordninger - og affaldsmængderne er derfor steget markant siden 29, og det gælder både affald, der kan genanvendes, og affald der forbrændes. I 211 gennemførte Ballerup kommune en række kampagner for at øge andelen af affald til genbrug: Papirrødder var en skolekonkurrence for skolebørn fra. til 4. klassetrin, hvor 132 skoleklasser fra 5 forskellige skoler i Vestforbrændings område, dystede i en kampagneuge om at samle mest papir. For enfamilieboliger blev papirbeholderen ved boligen gratis i 211, hvilket resulterede i, at flere ønskede en papirbeholder. Ballerup deltog i Vestforbrændings kampagne Reklamer - nej tak. Formålet var, at få forbrugerne til at se reklamer på nettet og sige nej tak til de trykte reklamer. Affaldsmængderne, der afleveres på genbrugsstationen, steg også i 211 på trods af, at der var færre besøgende. Det skyldes, at de læs, der blev afleveret, var større. Der er samtidig stigende krav til, at genbrugsstationen skal kunne klare flere forskellige typer affald. Derfor undersøgte Ballerup kommune i 211 muligheder for at udvide genbrugsstationen. side 6
indsamlet kommunalt affald fra hushold 211 Total mængde husholdningsaffald Tons samt procentvis fordeling efter behandling 4. 3.,4 3,5 2,2,2 2,8,3 2,3,2 3,4,1 3,5 55,3 54,1 54,1 2. 56,3 55, 56,7 1. 39,8 42,7 4,3 42,1 42,3 42,3 Andet Deponi Forbrænding Genanvendelse 26 27 28 29 21 211 Opgørelsen omfatter udelukkende husholdningsaffald, da der ikke er pålidelige opgørelser over erhvervsaffald fra 21 og 211. Alt affald, der er afleveret på genbrugsstationen, indgår i husholdningsdelen. I 211 kunne 42,3 % af husholdningsaffaldet genanvendes, mens 54,1 % blev forbrændt og kun 3,5 % blev deponeret. side 7
Erhvervslivet Klimaindsatser i erhvervslivet Ballerup Kommune er begunstiget af et godt erhvervsliv. Vi har mange gode virksomheder i kommunen, som både skaber arbejdspladser og bidrager til udvikling i kommunen. I kommunen er der ca. 4. arbejdspladser. Det medfører, at virksomhederne tegner sig for ca. 6 % af kommunens samlede CO 2 -udledning. Ballerup Kommune er også blevet en universitetsby, hvor DTU forventes at flytte en række aktiviteter til Ingeniørhøjskolen. Der er derfor opstartet flere projekter og samarbejder mellem virksomheder, universiteter og kommunen, som skal mindske CO 2 -udledningen og øge ressourceoptimeringen. Carbon 2 Carbon 2 er et projekt for kommuner og virksomheder, der løber fra 211 til 213. Projektet er udviklet af Green Cities kommunerne. Formålet er at styrke kommuner og virksomheder i at finde nye veje til at reducere udslippet af CO 2 og andre drivhusgasser, så vi får et bedre klima. Inden projektet afsluttes ved udgangen af 213, er målet at reducere CO 2 -udslippet med 2 %. side 8
co2 211 erhverv mwh pr år EL 211 erhverv mwh pr år Der er meget energi at spare på virksomhederne CO 2 -udledning erhverv Tons pr. år Elforbrug erhverv MWh pr. år Virksomhederne i projektet Carbon 2 har fået screenet deres energiforbrug og lært, hvordan de kan reducere deres CO 2 -udslip og samtidig spare penge. Screeningerne har vist, at virksomhederne kan spare mellem 8 og 5 % af deres CO 2 -udslip. Der kan især spares på varme, belysning, ventilation og drift af servere. Herudover er der mange virksomheder, som konverterer fra naturgas til fjernvarme i forbindelse med, at Vestforbrænding udvider fjernvarmenettet i Ballerup og omegn, hvilket også giver en stor besparelse. Hvis alle virksomheder i Ballerup Kommune reducerer deres CO 2 -udslip med 2 %, vil der i alt kunne spares op mod 45. tons CO 2. Der er med andre ord et stort potentiale for både CO 2 -besparelser og økonomiske gevinster for virksomhederne. 25. 2. 15. 1. 5. Naturgas 211 erhverv mwh pr år 26 28 29 21 211 Naturgas erhverv MWh pr. år korrigeret til normalår 3. 25. 2. 15. 1. 5. Fjernvarme 211 erhverv mwh pr år 27 28 29 21 211 Fjernvarme erhverv MWh pr. år korrigeret til normalår Erhvervslivets energiforbrug 21-211 4. 4. Fra 21 til 211 er CO 2 -udledningen fra virksomhederne er faldet med 5 % fra 171.754 ton CO 2 til 163.798 ton CO 2. 3. 3. Elforbruget er det seneste år faldet med 3 % fra 28.84 MWh til 271.448 MWh 2. 2. Det samlede varmeforbrug er ligeledes faldet. Forbruget var i 21 på 293.65 MWh og i 211 på 279.362 MWh, hvilket er et fald på 5 %. 1. 1. Fjernvarmeforbruget er faldet med 13 % fra 86.22 MWh til 74.832 MWh. Naturgasforbruget er faldet med 1 % fra 27.448 MWh til 24.53 MWh. 27 28 29 21 211 27 28 29 21 211 side 9
Trafik Et godt erhvervsliv giver mange pendlere I Ballerup Kommune har vi landets højeste antal arbejdspladser pr. indbygger. Det betyder, at vi har en del pendling ind i kommunen. Der vil derfor være både miljø- og klimamæssige fordele ved at reducere biltrafikken og erstatte den af mere miljøvenlige transportformer. Ballerup Kommune er en af landets førende erhvervskommuner. Det medfører naturligvis også en del transport, både i form af pendling men også i form af varetransport og transport ind og ud af virksomhederne. Da trafikken står for knap 2 % af den samlede CO 2 - udledning i Ballerup, arbejder vi i kommunen ihærdigt for at gøre gang, cykling og kollektiv trafik til attraktive alternativer til bilen. Ballerup Kommune er derfor i foråret 211 gået aktivt ind i Formel M-projektet (læs mere på næste opslag), som arbejder for mindre forurening fra bilismen, bedre adgang til offentlig transport og mindre trængsel på vejene. Samtidig har vi lavet en afsluttende status på kommunens cykelhandlingsplan, som viste at vi har nået de fastsatte mål (læs mere næste opslag). Fakta: = 32.633 pendler til Ballerup Kommune (211). Antallet af pendlere er steget 9 % siden 2. = 14.259 personer pendler fra Ballerup Kommune. Der er 18.374 flere, der pendler til kommunen end ud af den. = Ballerups borgere cykler mere end 25 millioner km om året. = I Ballerup Kommune er der 4.146 arbejdspladser, hvilket er landets højeste antal arbejdspladser pr. indbygger. side 1
Formel M Ballerup Kommune har siden foråret 211 været en del af Formel M-projektet, hvis formål er at fremme bæredygtig transport og bæredygtig adfærd hos virksomheder, medarbejdere og borgere. I efteråret 211 fik ca. 2.6 medarbejdere i seks erhvervsvirksomheder kortlagt deres pendling og tjenestekørsel i en transportvaneundersøgelse. Undersøgelsen viste, at der er et potentiale for at reducere antallet af korte bilture og erstatte dem med cykel og/eller kollektiv trafik, ligesom der er mulighed for at øge samkørslen. Kommunen og virksomhederne vil arbejde med attraktive alternativer til bilen, bl.a. bedre kollektiv trafik, pendlercykler og cykelparkering ved større stoppesteder mm. Desuden vil virksomhederne arbejde med retningslinjer for tjenesterejser, firmabiler mm. Alt sammen med det formål at reducere trængslen og CO 2 -udslippet. På Ballerup Rådhus er der i 211 ligeledes lavet en transportvaneundersøgelse blandt medarbejderne, som bl.a. viser et potentiale for at skifte korte bilture i arbejdstiden ud med alternativer. Der fremkom forslag til fremme af cyklisme, brug af kollektiv transport mm. Faciliteterne på rådhuset er kortlagt, bl.a. parkeringsforhold for biler og cykler, badeforhold, adgang til kollektiv trafik mm. Badefaciliteter, skabsplads og information om kollektiv trafik kan forbedres, men der er gode cykelparkeringsforhold og rigeligt med parkeringspladser for biler. Kortlægningen danner baggrund for en handleplan med mange nye tiltag, som gennemføres i 212 og 13. Det er bl.a. KørGrønt kurser, etablering af cykelservice for medarbejderne, transportworkshop, udarbejdelse af retningslinjer for tjenestekørsel, kommunikationskampagne og en Grøn Transport Portal på kommunens intranet, hvor alt information om Formel M og transport samles. Alle kan spare brændstof ved at køre grønt 46 medarbejdere har pt. været på Kør Grønt Kursus, og resultaterne er positive; der er i alt målt besparelser på mellem 1 og 38 %, og det gælder også for miljøbevidste bilister. - Jeg havde egentlig lidt svært ved at forestille mig, at jeg kunne spare ret meget på min kørsel og blev derfor overrasket over, at jeg på min anden tur sparede 38 % brændstof, fortæller kursist Birger Schobius, der er IT-supporter og miljøkoordinator i Ballerup Kommune. Han har kørt to ture á ½ times varighed med en kørelærer i bilen. Efter den første tur, hvor han kørte, som han plejede, gav kørelæreren gode råd til kørslen, som de indarbejdede i anden køretur. Og det medførte en overraskende besparelse på 38 %. - På den anden tur brugte jeg de råd, kørelæreren havde givet samtidig med, at vi slukkede for airconditionen og havde rullet vinduerne lidt ned, forklarer Birger Schobius. Aircondition alene øger brændstofforbruget med op til 15 % ifølge KørGrønt. side 11
Cyklerne Trafik Ballerup er blevet et bedre sted at cykle. Målene fra Cykelhandlingsplanen er nået, og vi fortsætter arbejdet med pendler-stinet og cykelsuperstier. I 211 blev Cykelhandlingsplanen evalueret og afsluttet. Handlingsplanens formål var, via konkrete aktiviteter, at skabe fysiske forbedringer for cykling og sætte fokus på cykling som en sund og god transportmulighed. Målene er nået, og vi fortsætter arbejdet med at etablere et pendler-stinet. I 211 blev der udarbejdet to forskellige alternativer til den oprindelige cykelsuperstis linjeføring af Ballerup-ruten langs med banen. I Bycirkelsamarbejdet med Ballerup, Herlev, Egedal og Frederikssund Kommune blev der lagt en fælles strategi for fremtidens cykeltrafik i Frederikssund-fingeren. Der blev skitseret et cykelpendler-rutenet for hele Frederikssundfingeren med bl.a. en hurtigrute/cykelsupersti mellem København og Frederikssund, og forskellige demonstrationsprojekter peger på, hvordan forholdene for cyklisterne kan forbedres, bl.a. solcelledrevet LEDbelysning igennem Harrestrup Ådal, som blev etableret i vinteren 211. Cykelanlæg og trafiksikkerhedstiltag igangsat i 211: = Ny aflåst og ikke-aflåst overdækket cykelparkering ved Måløv St. og Måløvaksen = Renovering af cykelparkering ved Ballerup St. = Etablering af en ny cykelsti kombineret med fortov ved Ågerupvej, = Sikker cykelskolevej ved Østerhøjskolen. Til Store Cykeldag d. 19. juni 211 mødte cirka 26 personer op. Der var stor interesse for familieruten og en god stemning på pladsen og ruterne. Mange virksomheder deltog i Vi Cykler til Arbejde kampagnen i maj 211, hvor Ballerup fik en flot placering nr. 4, lige efter Odense, Aarhus og København. side 12
tons pr år CO 2 -udledning Tons pr. år trafik 211 passagerer i s-tog pr. år S-tog Passageromsætning 1. 8. 1. 8. 27 28 29 21 211 6. 6. 4. 4. 2. 2. 26 28 29 21 211 Kildedal Station Måløv Station Ballerup Station Malmparken Station Skovlunde Station trafik 211 Motorkøretøjer biler pr. år Årsdøgnstrafik trafik 211 Busser passagerer i busser pr. år Passageromsætning 5. 1. 4. 8. 3. 6. 2. 4. Trafiktællingerne viser, at antal biler på de gennemkørende veje i Ballerup er konstant, at antal bus og togpassagerer varierer en anelse over de sidste fem år. 1. Vest for Ring 4 i Ballerup Ved Sørup 2. Kildedal Station Måløv Station Ballerup Station Malmparken Station Skovlunde Station side 13
Borgere Vandforbruget i Ballerup falder fortsat I Ballerup Kommune er ca. 55 % af boligerne etageboliger. Flere etageboliger får i disse år installeret individuelle vandmålere, og det giver besparelser, der gavner pengepungen og miljøet. Borgernes vandforbrug fortsætter med at falde. I 211 er det gennemsnitlige forbrug nede på 18 liter/ person/ døgn. Green Cities har et mål om 1 liter/person/døgn i 212, hvilket vi ikke når, men fortsætter den positive udvikling, bliver det måske i 214. En beregning i 27/8 viste, at vandforbruget var omkring 14 liter/person/døgn i boliger med individuel vandmåling og 125 liter/person/døgn i boliger med fælles vandmåling. Vi skønner, at forbruget i parcelhusboligerne nu har rundet de målsatte 1 liter/person/døgn, mens forbruget i etageejendommene stadig ligger væsentlig over de gennemsnitlige 11 liter/person/ døgn. Borgernes energiforbrug 21-211 CO 2 -udledningen er faldet med 8 % fra 72.338 ton CO 2 i 66.345 ton CO 2. Elforbruget er faldet med knap 2 % fra 75.74 MWh til 74.142 MWh. Det samlede varmeforbrug er derimod steget med 3 % fra 23.96 MWh til 236.871 MWh. Fjernvarmeforbruget er faldet med 4 % fra 118.659 MWh til 113.951 MWh. Naturgasforbruget er steget med 9 % fra 111.437 MWh til 122.92 MWh. Klimamiddag, klimabutlere og klimabanko Ballerup Kommune har fokus på energibesparelser i etageejendomme For at reducere CO 2 -udledningen i Ballerup Kommune, er der nu sat fokus på etageejendommene. Formålet er, at inspirere beboerne til at finde de steder, hvor der kan spares på energien. Nogle dage efter klimamiddagen kan beboerne få besøg af en klimabutler, der tilbyder gratis energicheck i lejlighederne samt forslag til energibesparelser, der også gavner pengepungen. Beboerene bliver inviteret til klimamiddag, hvor de er med til at lave klimavenlig mad under kyndig vejledning. De får samtidig gode råd om energibesparelser i hjemmet. Endelig afsluttes projektet med en hyggelig klimabankoaften med klimavenlige præmier og samvær med naboerne. side 14
co2 211 borgere mwh pr år El 211 bolig mwh pr år Gennemsnitligt vandforbrug Udviklingen af husholdningernes vandforbrug i Ballerup Kommune. Liter pr. indbygger pr. døgn. CO 2 -udledning boliger Tons pr. år Elforbrug boliger MWh pr. år 16 15 1. 1. 14 8. 8. 13 12 6. 6. 11 1 4. 4. 1995/96 1996/97 1997/98 1998/99 1999/ 2/1 21/2 22/3 23/4 24/5 25/6 26/7 27/8 28/9 21 211 212 213 2. 2. Vandforbrug efter boligform Målt i m 3 Naturgas 211 bolig mwh pr år 26 28 29 21 211 Fjernvarme 211 bolig mwh pr år 27 28 29 21 211 1.6. 1.5. Naturgas boliger MWh pr. år korrigeret til normalår Fjernvarme boliger MWh pr. år korrigeret til normalår 1.4. Etageboliger 1.3. 1.2. 2. 2. 1.1. 1.. 15. 15. 9. Parcelhusboliger 8. 7. 1. 1. 6. 1995/96 1996/97 1997/98 1998/99 1999/ 2/1 21/2 22/3 23/4 24/5 25/6 26/7 27/8 28/9 21 211 5. 5. De manglende forbrug i 28/9 skyldes usikkerhed fordi der blev skiftet afregningsperiode. Fra 21 er tallene igen forholdsvis sikre. 27 28 29 21 211 27 28 29 21 211 side 15
Kommunen Elcykler til hjemmehjælperne Nye el-cykler letter hverdagen for hjemmeplejen. De ansatte får frisk luft og motion - og klimamæssigt er el-cyklerne er et godt alternativ til bilerne. Hjemmeplejen i Ballerup Kommune har haft 14 el-cykler på prøve. Det var så stor en succes, at el-cyklerne nu er en fast del af inventaret i hjemmeplejen. Tidligere var der rift om bilerne, fordi der er langt ud til yderområderne Hedeparken, Egebjerg og Måløv. Det er desuden vigtigt, at hjemmeplejen kan komme hurtigt frem, hvis der er et nødopkald. El-cyklerne er et godt alternativ til bilerne, så de ansatte kan komme hurtigt frem på trods af stor afstand og modvind. Transporttiden er således minimeret, og der er derfor mere tid ude hos borgeren. Samtidig er der ofte også mere energi til at tage sig af borgeren, end hvis man bruger en almindelig cykel. Medarbejderne får frisk luft og kan selv vælge, hvor meget motion de vil have. El-cyklen regulerer strømmen ud fra, hvor hårdt man træder i pedalerne. Det er nemt at oplade batteriet. Fakta: = Der er 14 el-cykler og otte biler til de ca. 16 medarbejdere i Ballerup Kommunes Hjemmepleje. = En el-cykel kan køre op til 3 km. i timen. Den har en lille motor, der kører ved hjælp af et batteri. = El-cyklen kan hjælpe cyklisten ved stærk modvind eller op ad bakke. Man skal træde i pedalerne, for at motoren virker, og el-cyklen kan også bruges uden strøm som en almindelig cykel. = El-cyklen er nem at parkere, og så giver den ikke nogen fartbøder. = El-cyklen er billigere i drift end en bil eller knallert og mere miljøvenlig. side 16
KOMMUNALE EJENDOMME 211 Elforbrug - kwh pr. år samt % af samlede årsforbrug Andre ejendomme Biblioteker Elforbrug Byggelegepladser Plejecentre Kommunale ejendomme Institutioner kwh Skoler pr. år samt % af samlede årsforbrug KOMMUNALE EJENDOMME 211 Varmeforbrug - MWh pr. år - korrigeret til normalår samt % af samlede årsforbrug Andre ejendomme Biblioteker Varmeforbrug Byggelegepladser Kommunale Plejecentre ejendomme, MWh pr. år, korrigeret til normalår samt % af samlede årsforbrug Institutioner Skoler 12.. 4. 1.. 35. 25% 28% 8.. 6.. 4.. 32% 4% 1% 14% 9% 36% 15% 11% 3% 1% 35% 35% 36% 15% 12% 3% 1% 16% 3% 1% 14% 12% 11% 3% 1% 3. 25. 2. 15. 2% 1% 9% 1% 29% 12% 11% 2% 2% 29% 11% 12% 2% 1% 28% 2% 1% 2% 1% 1% 11% 13% 11% 1. 2.. mwh pr år 4% 33% co2 211 kommunale bygninger 34% 33% 35% 27 28 29 21 211 5. 53% 45% 45% 45% 48% KOMMUNALE EJENDOMME 211 27 28 29 21 211 Vandforbrug - m 3 pr. år samt % af samlede årsforbrug CO 2 -udledning Kommunale ejendomme, Tons pr. år Andre ejendomme Biblioteker Vandforbrug Byggelegepladser Kommunale ejendomme Plejecentre Institutioner m 3 pr. år samt % af samlede årsforbrug Skoler 15. 14. 12. 1. 1. 5. 8. 6. 19% 2% 1% 18% 19% 23% 2% 2% 3% 23% 2% 1% 26% 25% 2% 2% 1% 1% 25% 21% 4. 18% 21% 17% 18% 19% 2. 42% 33% 27% 28% 32% 26 28 29 21 211 27 28 29 21 211 side 17
Mere økologi i Ballerups institutioner Kommunen Økologiprocenten i Ballerup Kommune er steget gennem flere år, og er nu oppe på 56 %. Det er en væsentlig stigning i forhold til 29, hvor økologiprocenten var 4. Ialt Fritidsordninger Mål: 75 % 29 21 211 Skoler Plejecentre Kantiner/Caféer Specialinstitutioner Børnehaver Børnehuse Vuggestuer Kultur 2 4 6 8 1 Økologiprocenten er baseret på levering af økologiske varer (i kg) divideret på levering af alle varer, som kunne være økologiske (i kg). Valg i køkkenet, der gavner klimaet: = Vælg økologiske varer = Vælg lokalt producerede varer = Vælg årstidens frugt og grønt = Vælg mere grønt og frugt og mindre kød og færre mejeriprodukter = Smid ikke mad ud, men genbrug resterne side 18
co2 211 kommune mwh pr år El 211 kommune mwh pr år CO 2 -udledning offentlig sektor Tons pr. år Elforbrug offentlig sektor MWh pr. år 1. 1. 8. 8. 6. 6. 4. 4. 2. 2. naturgas211 kommune mwh pr år 26 28 29 21 211 Fjernvarme 211 kommune mwh pr år 26 28 29 21 211 Energiforbruget i den offentlige sektor 21-211 Naturgas off. sekt. MWh pr. år korrigeret til normalår Fjernvarme off. sekt. MWh pr. år korrigeret til normalår Den offentlige sektor omfatter ikke kun Ballerup Kommunes egne ejendomme, men også statslige og regionale institutioner som f.eks. uddannelsesinstitutioner, sygehusafdelinger, kirker mfl. 5. 4. 5. 4. CO 2 -udledningen i den offentlige sektor er faldet med 33 % fra 46.676 ton CO 2 i 21 til 31.188 ton CO 2. 3. 3. Elforbruget er steget det seneste år med 1% fra 45.12 MWh til 49.911 MWh. 2. 2. Varmeforbruget: Fjernvarmeforbruget er faldet 15 % fra 34.565 MWh til 29.63 MWh. Naturgasforbruget er derimod steget med 48% fra 14.464 til 28.7 MWh. 1. 1. 26 28 29 21 211 26 28 29 21 211 side 19
Udfordringer Klimatilpasning Det danske klima bliver vildere, vådere og varmere. Derfor arbejder Ballerup Kommune med klimatilpasningsplaner, der skal sikre, at kommunen kan modtage nedbøren uden store oversvømmelser og skader til følge. Allerede i dag projekterer kommunerne og bygherrerne byggeri og kloakker til at tage 3 % mere nedbør årligt, men de seneste somres skybrud kan vi vanskeligt bygge os fra. Øgede regnmængder påvirker alle, og griber ind i den offentlige forvaltning på mange måder fx i forhold til den private grundejer, boligselskaber, erhverv, offentlige institutioner og selskaber, samt den natur, der modtager vandet. Ballerup Kommune har de seneste år arbejdet med forskellige modeller til aflastning af vores kloaksystem. Håndtering af vand er en væsentlig del af vores Plan- og Bæredygtighedsstrategi, og i denne sommer igangsætter vi arbejdet med en klimatilpasningsplan, der sikrer, at Ballerup Kommune prioriterer indsats og løsninger på en omkostningseffektiv måde. Klimatilpasning kommer således til at være i fokus i mange af kommunens aktiviteter indenfor planlægning, byggeri og anlæg. Men også den enkelte grundejer kan bidrage, når det drejer sig om at forsinke regnvandet og aflaste vore kloakker. Grønne tage, regnbede, permeable (vandgennemtrængelige) belægninger er nogle af de tiltag, der gør en forskel. side 2
Klimatilpasningsplanen skal sikre = At Ballerup Kommune kan håndtere de stigende nedbørsmængder og foreslå løsninger hertil = at vand i Ballerup Kommune er et synligt og levende element i de grønne områder = at vandkvaliteten forbedres Der er allerede eksempler i kommunen på løsninger på de udfordringer, vi står overfor. Og vi er alle en del af løsningen, både virksomheder, borgere og kommunen selv. Det viser eksemplerne også med al tydelighed. Eksempler: Energinet.dk Bygningen har grønt tag, der tjener flere bæredygtige formål. Det grønne tag reducerer gennem forsinkelse og fordampning belastningen på det offentlige kloaksystem. Derudover benyttes det opsamlede regnvand til toiletskyl og havevanding, hvilket er med til at nedsætte det samlede køleforbrug. Rådhuset Ca. 6 m 2 tagflade over Rådhusets nye atriumgård er frakoblet regnvandskloakken. Afløbet ledes i stedet væk fra bygningen i åbne render der slynger sig gennem Byparken via lavninger - der øger nedsivningen - til Parksøen, der indgår i regnvandssystemet. side 21
Udfordringer Flere eksempler: Privat bolig I en klassisk murermestervilla med regn- og spildevandsafledning til fælleskloak er bygningens tagplader (ca. 8 m 2 ) samt ca. 6 m 2 carport og skur nu frakoblet kloakken. Regnvandet ledes i stedet gennem en holdetank til to havedamme med overløb/nedsivning i plænen. Vandløb - Åbne tidligere rørlægninger Hos Novo Nordisk i Måløv er afløbet fra et stort parkeringsareal ført til et nyt regnvandsbassin, der er udformet som et naturligt vandhul, hvorved vandet lokalt bliver et synligt og levende element. Herfra ledes vandet i en åben stenstrøet bjergbæk ned over en grøn skråning, før en ikke tilbageholdt vandmængde kan søge afløb i en traditionel regnvandskloak. side 22
side 23