Nedlæggelse af dambrug i Himmerlandske vandløb Skov- og Naturstyrelsens projekter særligt i Villestrup Fokus på retablering af de oprindelige passage-, bund- og faldforhold samt naturlig ådalstopografi og hydrologi Ferskvandssymposiet i Roskilde 2-3 marts 2010 Peter Noe Markmann SNS-Himmerland, Mosskovgaard Møldrupvej 26. 9520 Skørping SNS-Himmerland arbejder med nedlæggelse af 10 dambrug Villestrup Å -systemet: Villestrup Nord Dambrug Villestrup Syd Dambrug Blåkilde Dambrug Blegø Fiskeri Egelund Dambrug (ved tilløbet Lundgaard Bæk) Brøndbjerg Damkultur (ved tilløbet Lundgaard Bæk) Vrå Mølle Dambrug Skalså-systemet: Kongsvad Mølle Dambrug (ved tilløbet Kongsvad Mølleå nedstrøms Glenstrup Sø) Halkjær-Sønderå-systemet: Rebstrup Damkultur (ved tilløbet t Tøttrup Bæk til Sønderup Å) Bjørnsholm Å-systemet: Kildebækkens Dambrug (ved tilløbet Kilde Å opstrøms Vilsted Sø) Mange af projekterne er initieret af Nordjyllands Amt men er overtaget af SNS-Himmerland ifbm seneste kommunalreform 1
Villestrup Å-systemet Villestrup Å - et dansk bjergvandløb med høj biotopkvalitet og værdifulde bredarealer Samlet fald ca 23 meter Gennemsnitligt fald over 2 o/oo Flere strækninger med 5-6 o/oo Hovedløb 19 km de 13 km op til Villestrup Gods med Høj BioTopKvalitet Lundgaard Bæk 10 km de 5 med HBTK Stubberup Bæk 6 km de 3 med HBTK 2
Villestrup Ådal rummer mange værdifulde bredarealer i form af Rigkær Ellesumpe Græsningsenge Skrænter med kalkoverdrev Ege- og enebærkrat Typisk rigkær-vegetation med urter og halvgræsser 3
Veludviklet gammel ellesump omkring Villestrup Å opstrøms Brøndbjerg. Vandløbet har her karaktér af ureguleret naturvandløb. Det vedligeholdes ikke, og store sten og træstammer ses i vandløbsprofilet Lille gydebestand af havørreder trods åens store potentiale Før 1900: Ukendt bestandsstørrelse 1900-1960 Formentlig < 500 fisk 1960-1990: Formentlig < 50 fisk 4
Årsager til lille havørredbestand Vanskelige passageforhold Nedsat gydeareal Stor smoltdødelighed Unødig grødeskæring Mange opstemninger ved gamle vandmøller og dambrug Der har været 5 vandmøller - deraf de 3 i hovedløbet deraf den ene helt ved udløbet kaldet Låsen Der har været 17 dambrug: 7 i hovedløbet (3 ved gamle vandmøller) 5 i Lundgaard Bæk (1 ved gammel vandmølle) 5 i Stubberup Bæk (1 ved gammel vandmølle) Omkring de dambrug, der ligger ved gamle vandmøller afspejler vandløbs- og naturforholdene, at der har været opstemninger i meget lang tid (500-800 år) Omkring de øvrige dambrug er vandløbs- og naturforholdene kun i begrænset omfang prægede af opstemningerne, eftersom disse kun har eksisteret i kort tid (50-60 år). 5
Mange spærringer og lange stuvningspåvirkede strækninger I Villestrup Å fjernes i alt 6,9 m opstemning, 4200 meter stuvningspåvirket å og 2950 meter å med reduceret vandføring forbedres I Lundgaard Bæk fjernes 1,0 m opstemning ved udløbet i Villestrup Å og 500 m stuvningspåvirket bæk og 520 m vandløb med reduceret vandføring forbedres. Adgangen til Stubberup Bæk forbedres den sker i dag fra en strækning med reduceret vandføring Grødeskæringsbåd i Villestrup Å mellem Tostrup og Barsbøl 6
Opstemningen ved Vrå Mølle Dambrug. Til venstre i billedet ses udløbet af omløbsstryg fra 1990-erne. En tidligere, så godt som ufunktionel kammertrappe, er i dag skjult i bygværket under sten og græs i billedets højre side Villestrup Å s forløb langs Vrå Mølle Dambrug. Vandføringen reduceret og bundet dækket af sand. 7
Den tilgroede opstrøms del af den gamle mølledam ved Vrå Mølle Stuvningspåvirket strækning af Villestrup Å opstrøms Vrå Mølle 8
Noget stuvningspåvirket strækning af Villestrup Å opstrøms Vrå. I baggrunden et rigkærsområde ved skræntfoden Ureguleret strækning af Villestrup Å opstrøms Brøndbjerg. Faldet er omkring 5 o/oo over stor strækninger 9
Den snævre Villestrup Ådal opstrøms Brøndbjerg. Græssede overdrevsskrænter og græsningsenge omgiver den uregulerede å. Villestrup Å opstrøms Ouegaards Vandmølle. Hele åens vandføring blev i 2005 ført i nyt leje uden om det gamle møllestem Låsen, som anes midt i billedet. Passage her, gennem gammel kammertrappe, var stort set umulig indtil 1999, hvor Nordjyllands Amt lavede et mindre omløb. DTU-Aqua s tællestation for smolt og gydefisk står i dag her. 10
Villestrup Å s regulerede leje langs Blåkilde Dambrug. Åen har fungeret som fødekanal. Et bagstem med vandfattig og fejlplaceret fisketrappe af kammertypen spærrede for fiskepsasage. Sidst i 1990-erne blev ålejet formet som et stryg, der udligner stemmehøjden. Alt vand ledes nu gennem ålejet, men stryget giver stadig anledning til opstuvning. Forslag til nyt forløb af Villestrup Å gennem den sydligste del af Blåkilde Dambrug. 11
Resterne af gammelt klækkehus ved Blåkilde Dambrug. Huset blev forsynet med vand fra 2 artesiske boringer i skræntfoden. Allerede 1 år efter at klækkehuset var fjernet har afløbet fra de 2 boringer skabt et nyt vegetationsrigt udsivningsvæld. Vældområdet agtes bevaret med afløb til Villestrup Å s planlagte nye forløb. Afløbet sker gennem den nederste del af stryget i åens nuværende stryg leje. brok 12
Skitse af nyt forløb af Villestrup Å omkring stemmeværket ved Vrå Mølle. Det gamle møllestem findes ved den lille knast på nordsiden af Vråvej omtrent midt i billedet. Nord herfor anes det nuværende omløb som en klokkeformet mørkgrøn struktur. Selve åen ses ude til højre. Særlig etape-opdelt fjernelse af opstemningen ved Vrå Mølle Formålet er: At minimere sand-slamvandring, som vil skade de nedenfor liggende gydestrækninger At minimere flytning af jord At udnytte lokale materialer i videst muligt omfang Forinden er ved boreprøver vurderet: Mængde og art (slam/sand/grus) af aflejringer på de stuvningspåvirkede strækninger Kvaliteten (slam/sand/grus) af det oprindelige bundmateriale, der kan blotlægges 13
Først sænkes vandspejlet i mølledammen så meget som muligt uden at stemmet bundtrækkes. I denne fase tørlægges det nuværende omløb. Så etableres et sandfang nedstrøms opstemningen. Dernæst graves et nyt vandløb i fuld dimension fra mølledammen, nord om stemmeværket og ned til sandfanget. Det opgravede materiale bruges til opfyld af omløbet og til indsnævring af det nye vandløbsleje op gennem mølledammen. Der åbnes langsomt for indløbet til det nye åleje nord om opstemningen. Bunden i indløbet er lagt i flugt med den faste bund i mølledammen. Sandaflejringer fra mølledam og den nederste del af stuvestrækningen ovenfor opgraves. Anvendes til opfyld af omløb og til indsnævring af mølledammen til ny vandløbsbredde. Først nu fjernes den øverste del af betonstemmeværket ned til flugt med den faste bund i mølledammen. e Sandfanget tømmes jævnligt og materialet benyttes til udplanering i og omkring det nuværende omløb. Sandfanget tømmes/retableres og vandløbsbunden hæves ved opfyldning på strækningen fra opstemningen og ind gennem vandsluget i Vråvej-broen. Den sydlige bred af det nye vandløb retableres som en fast banket med mulighed for publikumsadgang. Den hævede vandløbsbund under vejbroen udformes med odder-banketter i siderne. 14
Opstemninger fjernes i det rette økologiske vindue Anlægsarbejderne søges udført 15/5 15/7 Smoltudtrækket er overstået Havørredoptrækket knapt begyndt Der er god tid til, at sand, som trods agtpågivenhed, uundgåeligt videreledes til nedstrøms strækninger, kan fordeles og aflejres naturligt i vandløbsprofilet inden den kommende gydeperiode (der sker næppe større påvirkninger end dem, der forekommer som følge af bundomlejringer efter maskinel grødeskæring) Projektparolen er: Autencitet uden fanatisme mht: Vandløbenes forløb lejedybde og dimensioner fald- og bundforhold De omgivende arealers naturtilstand og udnyttelse (Vi accepterer tidens virkning og nye ligevægtstilstande og miljøværdier boligkarréerne langs Vesterbrogade i København fjernes næppe heller, selvom det kunne være ønskeligt at genskabe de oprindelige strandenge langs Øresund!) 15
Havørred gydebestandens formodede og ventede udvikling Før 1900: Ukendt 1900-1960: Formentlig < 500 fisk 1960-1990: Formentlig < 50 fisk 1990-2000: 100 500 fisk 2001-2005: 500 1200 fisk 2006-2009: 1000 1500 fisk Efter 2015: Forventes 2500 3000 fisk Store fordele ved projektarbejdet fordi SNS-Himmerland: Har repræsenteret en respekteret decentral offentlig institution, som ikke har direkte kontrol- eller godkendelseskompetence mht. dambrug, vandløbs, vandløbsnære naturområder Har kunnet skabe dialog mellem projektparter og har fungeret som mediator Har rådet over betydelige økonomiske ressourcer, som har muliggjort flerårige og arealmæssigt store projekter med opkøb og gensalg Har rådet over lokalkendskab og brede faglige/administrative kompetencer 16
Afslutning SNS-Himmerlands projektindsats resulterer i: Fjernelse af spærringer og strækninger påvirket af stuvning og/eller vandindvinding Genskabelse af rigkær og græsningsenge Mariagerfjord Kommunes indsats resulterer i: Ophør med grødeskæring på store strækninger i hovedløb og tilløb Fortsat forbedring af selve vandkvaliteten Tilsammen skabes et vandløbssystem med: En vandløbskvalitet som mange steder så godt som upåvirket En vandløbsfauna af klasse 7 over store strækninger i både hovedløb og tilløb En artsrig grødevegetation med naturligt vækstmønster og naturlig årsrytme En stor bestand af havørreder og andre værdifulde arter som bæk- flod- og havlampret Et vandløbsopland med betydelige vandløbsnære arealer med rigkær, græsningsenge og dertil hørende flora og fauna Der bliver glæde over og kamp om de forøgede naturressourcer Vandstæren tager ørredernes æg Isfuglen tager ørredynglen Hejrer og skarver tager ørredsmolt og -ungfisk Odder og lystfiskere tager de store ørreder Bjergvipstjerter, vandstær og fisk æder, brinkernes, stenbundens og grødens herlige smådyr Ænder og svaner mæsker sig med åens grøde særligt i den kolde vinter, hvor søer og fjorde er islagte 17
18