IDÉOPLÆG GRENAA IDRÆTSCENTER

IDÉOPLÆG GRENAA IDRÆTSCENTER Tagudskiftning med intern udvidelse

1 HISTORIE / BAGGRUND Idrætscenteret i Grenaa blev bygget i 1980-81 og er resultatet af en indbudt konkurrence, som omfattede en helhedsplan med flere bygninger til idrætsformål, herunder svømmehal og skøjtehal. Tanken var at hele idrætsområdet skulle fremstå som en arkitektonisk helhed og etableres i etaper. skøjtehal Oplægget er tegnet af Knud Holscher og Svend Axelsson, som var toneangivende arkitekter for tiden. svømmehal Hallerne, hvoraf kun den ene er bygget, er opført efter et bygningskoncept, hvor hallen er opspændt mellem to store vange mure. Det var på den måde tanken, at man forholdsvis nemt kunne udbygge mellem murene (i murenes retning). Bygningen er udført med et stramt geometrisk udtryk, hvor de store murflader dog er med til at give variation og samler den store cortentagflade. Over tid er der opstået behov for mere plads og som det sker med mange bygninger, er der bygget ad-hoc typisk pga. økonomiske og tidsmæssige aspekter, hvorfor det oprindelige stramme og helhedsorienterede udtryk efterhånden er blevet brudt. Særligt er forhallen blevet brudt op i sin rumlige oplevelse. TAGET Kendetegnende for bygningen og perioden, hvor den er opført, er, at den er opført med slidstærke kvalitetsmaterialer. Dog har cortentaget efterhånden udstået sin levetid (33 år) og man står overfor en udskiftning. Idrætshal I denne forbindelse er det nærliggende at forholde sig til det stigende behov for plads, ligesom at overveje hvorledes indgangsparti(er) kan gøres mere synlige. Det er ligeledes oplagt at genindføre et mere helhedsorienteret udtryk, særligt rumoplevelsen i forhallen og den udefrakommende ankomstzone. Helhedsplan (modelfoto) fra vinderforslag til indbudt konkurrence 1979

2 OVERORDNET KONCEPT Det overordnede koncept er enkelt og let forståeligt, hvilket er med til at give bygningen sin stærke karakter. Konceptet består i sin enkelhed i at bygningen er udspændt mellem 2 vange mure i rød tegl og afsluttet med cortenstål i begge ender. afsluttende cortenstålstag mur vange bygningsmasse udspændt mellem mur vanger mur vange afsluttende cortenstålstag

3 MASTERPLAN OPRINDELIGT KONCEPT IDAG Siden 1981 er der efterhånden kommet mange bygninger til området, herunder en svømmehal, hvor man har valgt at gå i en anden retning end den oprindelige helhedsplan. Det betyder at den signifikante bygning står alene i sit udtryk og for at området ikke skal opleves som rodet, er det vigtigt at man ved udbygning styrker det oprindelige koncept. DET OPRINDELIGE KONCEPT Det oprindelige koncept er enkelt og giver bygningen sin stærke karakter, hvorfor der tages udgangspunkt heri: _De store vange mure hvor imellem bygningsmassen udspændes bibeholdes og øges. _Taget nyfortolkes i forhold til lysindtag og pladsbehov, men udføres fortsat i cortenstål, som reference til det oprindelige byggeri. _Spær, som udskiftes eller tilføjes, udføres med de eksisterende spærs udtryk. Det overvejes samtidig om de spær, som bliver overflødige, kan anvendes til andre formål i den nye indretning.

4 2 OPLÆG FREMTID A FREMTID B Der er arbejdet med 2 oplæg: _A, et forholdsvis konservativt oplæg, hvor tagfladen nu får samme hældning som den vestlige tagflade og derved giver mere plads i højden. Samtidig udvides bygningen 2m mod øst. _B, et mere dristigt oplæg, hvor tagfladen oversættes til en facade, som buer og derved skaber mere plads og en logisk ankomstzone. Begge oplæg tager udgangspunkt i, at den sydlige vange mur forlænges og at der skal skabes mere plads og lys i den oprindelige forhal. FREMTIDIGE PLADSBEHOV For at forebygge ad-hoc løsninger i fremtiden, tilgodeser begge løsninger en del nye kvadratmeter på store regulære flader. Der er flere muligheder, alt afhængig af i hvilken udstrækning man ønsker at imødekomme fremtidige pladsbehov.

5 VERSION B Version B arbejder med en buet facade i cortenstål, som en nyfortolkning af det eksisterende cortentag. Facaden forholder sig til trappetårnet mod nord og overfavner ankomstzonen, ved at trække en bue øst. Herved forlænges den sydlige mur og det oprindelige koncept, hvor murene fungerer som vanger bibeholdes. Det monumentale udtryk, som det eksisterende cortentag giver, bliver i høj grad videreført i denne løsning. Den buede facade forholder sig endvidere til den nye planlægning af udenomsarealer med cirkelbede. Der indskydes 2 dæk til fitness - et 1. sals- og et 2. salsdæk, som giver omkring 500-600 m2. Stueplanen kan således udnyttes til mere generelle formål som toiletter, kontorer, fysioterapi, garderobe osv. Buen skaber ankomstzonen, hvor til man bliver ledt helt naturligt. Man ankommer i et stort højt rum og får derved med det samme fornemmelsen af bygningens skala. Lyset i facaden skabet bla. ved at variere cortenstålet med hhv. lukkede og persorerede udgaver, hvor der placeres vinduer bagved. Den nedre del af facaden fremstår i glas. Dækkenes facade kan f.eks. være i glas med en nyfortolkning af af kunsten på den nuværende forhal s væg. Version B_stueplan Den blå farve angiver det område, der kan inddrages til nye/omrokerede formål Version B_1. sal (2. sal) Den blå farve angiver det område, der kan inddrages til nye/omrokerede formål. Områdes kan varieres i størrelse.

6 VERSION A Version A spejler cortentaget på vestsiden, som har en mindre hældning og derved giver mere plads i højden. Endvidere øges planløsningen med 2 m mod øst. Der arbejdes med to indgange, en hovedindgang og en til spillere/10. klasser. Indgangene er udformet i tegl og således at man automatisk bliver ledt mod dem. Langs cortentaget indsættes ovenlys, således at det giver lys både til det høje rum, men også reflekteres ind i 1. og 2. sal. Lyset i facaden skabet bla. ved at variere cortenstålet med hhv. lukkede og persorerede udgaver, hvor der placeres vinduer bagved. Den nedre del af facaden fremstår i glas. Dækkenes facade kan f.eks. være i glas med en nyfortolkning af af kunsten på den nuværende forhal s væg. Version A_stueplan Den blå farve angiver det område, der kan inddrages til nye/omrokerede formål Version A_1. sal (2. sal) Den blå farve angiver det område, der kan inddrages til nye/omrokerede formål. Områdes kan varieres i størrelse.

7 KÆLDER Man kan vælge at lave kælder og f.eks. udnytte denne til garde robe, toiletter og depot eller spinning/fitnessrum. Man kan ligeledes lave en glasburbane til f.eks. squash, som forsænkes delvist ned under stueplansniveau. Dette kan naturligvis udføres på både version A og B, og det vil frigive endnu mere plads i helhedsløsningen. Endvidere vil det give en logisk placering af rum, man typisk kun anvender ved særlige lejligheder og knap så meget i det daglige. Kælderløsningen har dog det forbehold, at de eksisterende forhold er velegnede og det kræver lidt nærmere undersøgelser.

8 PRINCIP SNIT A Bygningen udnyttes i højden og frigiver dermed plads i stueetagen, hvor der stadig er områder med fuld højde, som er med til at markere bygningens karakter og byde velkommen. ovenlys langs østvendt facade Version A med spejlingen af vestsidens tag tillader en god rumlighed langs facaden, hvor rummet er i fuld højde. Skitsen, som vises her, er blot een kombination af de mange muligheder, der vises på de tidligere plantegninger.

9 PRINCIP SNIT B Bygningen udnyttes i højden og frigiver dermed plads i stueetagen, hvor der stadig er områder med fuld højde, som er med til at markere bygningens karakter og byde velkommen. ovenlys langs østvendt facade Version B med sin buede facade giver en god rumlighed særligt i ankomstzonen, hvor den buer ud og efterlader et større rum i fuld højde. Skitsen, som vises her, er blot een kombination af de mange muligheder, der vises på de tidligere plantegninger.

10 MATERIALER CORTENSTÅL Her vises eksempler på hvordan man kan anvende cortenstål som både lukket og semitransparent med vinduer placeret bagved. Man kan variere perforeringen i pladerne, således at man styrer, hvor meget lys der skal ind og hvor meget man ønsker at kunne se ud. Rent praktisk kan vinduerne vaskes ved at være indadgående, men der findes også andre metoder til at holde vinduerne rene, som f.eks. nanobehandling og lign. GRØNNE SPÆR De grønne spær kan i visse løsninger til dels genanvendes til at understøtte 1. - og 2. sals dækkene. Det er endvidere tanken, at de spær som skal understøtte den nye facade/tag, udføres i samme stil og farve for at fastholde den gennemgående stil i hele bygningen. glas perforeret corten Eksempler på cortenstål, hvor man varierer gennemsigtigheden og placerer vinduer bagved.

11 HELHEDEN Version B med den buede facade