Kapitel I til Grafisk design opbygning af gråkomponenten
Kapitel I 2 opbygning af gråkomponenten Det følgende kapitel er en præcisering af side 101 i bogen»grafisk design«. De seks første lodrette farvefelter i bogen er farver i CMY. Der er ikke sort farve i felterne, men idet farverne består af alle tre kulører (tertiære farver), indeholder de alle en gråkomponent. Når du betragter felterne, fornemmer du en vis mængde grå i farverne. De midterste felter i bogen side 101 er konstrueret efter det klassiske princip, hvor der er fjernet 20% i cyan, magenta og gul, og erstattet med 20% sort. De sidste felter er dæmpet med den gråbalance-værdi der svarer til 20% sort i bogen på side 95. Som det fremgår af illustrationen i bogen, er sidstnævnte bedre end det midterste klassiske princip, men ingen af de to udgaver ligner CMY-farverne godt nok. I teorien skal de måske optræde ens, men på grund af tryktekniske forhold er det tydeligt for enhver at farverne ikke ser ens ud. Tæt på Det er forbavsende hvor tæt du kommer på de seks farver i CMY, hvis du blot fjerner den part der er mindst af, og lægger samme mængde til i sort farve. På den måde bliver farverne ganske vist ikke helt korrekte, men det er så tæt på, at resten er et spørgsmål om justering. Det er vanskeligt at finde dokumentation for emnet, og du må være opmærksom på at forskellige trykmaskiner og forskellige papirer har stor indflydelse på hvordan farverne ser ud på det færdige tryk. Derfor bør du f.eks. ikke sammenligne farvekombinationer fra forskellige farveskalaer, men holde sammenligninger så de trykmæssigt følges ad. På de sidste sider i dette kapitel er de seks farveområder udvidet til seks farveskalaer med akromatisk gråkomponent. Her kan du finde de farver der matcher bedst med CMYfarverne, og samtidig afgøre hvor din grænse går for hvornår»tæt på«er»tæt nok«i den daglige produktion. De seks farver på side 101 i bogen er alle bygget af CMY. Den dominerende kulør i hver farve er i 100%, anden-kuløren er i 50% og tredje i 20%. På trods af at du oplever en vis mængde grå i alle farverne, er der ikke sort trykfarve i felterne. Den grå mængde du oplever i farverne, er gråkomponenten. Gråkomponenten her er kromatisk den er bygget af farverne CMY. Dette kapitel handler om at skabe seks farvekombinationer med sort trykfarve, der ligner de seks CMY-kombinationer. Det er målet at hver farve skal udelade mindste fællesnævner i henholdsvis cyan, magenta og gul, så hver enkelt farve består af maksimalt to kulører og sort plus det hvide papir. Når farvens gråkomponent bygges op i sort trykfarve er det»akromatisk farveblanding«forstået på den måde at gråkomponenten alene bygges af sort trykfarve. Kapitlet er på ingen måde en videnskabelig forklaring og tager udelukkende udgangspunkt i forfatterens snusfornuft og sidst, men ikke mindst, hvad der sker når trykfarverne kommer ned på papiret. Kapitlet er ikke egnet til print, men bør trykkes, så de tryktekniske egenskaber kommer til deres ret. Det er vigtigt at de kromatisk opbyggede farver sammenlignes med akromatisk opbyggede farver, der er trykt på samme trykmaskine og papir. De trykmæssige egenskaber skal følges ad, hvis du skal have en optimal vurdering. I forbindelse med produktionen af farveskalaen»triangle Colorscale«er de seks kromatisk opbyggede farvefelter fremstillet i samme proces. På den måde kan felterne vurderes op mod de akromatisk opbyggede farver på en reel måde.
Kapitel I 3 Hvorfor bruge akromatisk opbygning? De optimale farvenuancer opnås måske nok med kromatisk opbygning af gråkomponenten, men så langt fra de optimale farver er akromatisk opbygning nu heller ikke! Marginalerne er små, og fordelene ved akromatisk opbygning er ofte større C100 - M20 - Y50 - K0 C100 - M0 - Y44 - K18 end det lille nuancetab. C100 - M20 - Y50 - K0 C100 - M0 - Y44 - K18 Der er en del trykmæssige egenskaber der ofte skal tages hensyn til. Hvis trykprocessen er svag, er du måske tvunget C20 - M100 - Y50 - K0 C0 - M100 - Y37 - K19 til at bruge akromatisk opbygning f.eks. i avistryk, men også i den daglige drift i arkoffset kan der være flere fordele ved at anvende akromatisk opbygning. C20 - M100 - Y50 - K0 C0 - M100 - Y37 - K19 C50 - M20 - Y100 - K0 C40 - M0 - Y100 - K23 Fordele: Bedre styr på gråbalancen og kulørudsving C100 - M50 - Y20 - K0 C96 - M27 - Y0 - K31 Mindre trykfarveforbrug og dermed mindre risiko for afsmitning Mindre synlig mispasning C50 - M20 - Y100 - K0 C40 - M0 - Y100 - K23 C50 - M100 - Y20 - K0 C37 - M100 - Y0 - K16 Mindre variation/udsving gennem oplaget Mere homogene farver i forskellige produktioner Det er altid en afvejning af fordele og ulemper i et farverum der i øvrigt er stærkt begrænset i forhold til de nuancer øjet kan skelne. CMYK-farverummet indeholder som bekendt ikke alle farver, og det handler vel om at få det bedste resultat i en C100 - M50 - Y20 - K0 C96 - M27 - Y0 - K31 C20 - M50 - Y100 - K0 C0 - M40 - Y100 - K23 På skærmen er farverne ens. Denne øvelse kræver en god og kalibreret skærm. trykproces der består af mange kompromiser. Det store spørgsmål er, om de små nuancer er værd at kæmpe for, når man sætter det op mod den ekstra styring og kontrol der skal til for at bevare nogle nuancer som de færreste slut- C50 - M100 - Y20 - K0 C37 - M100 - Y0 - K16 kunder bemærker. Det er naturligvis et postulat, men måske er det under 10 trykkerier i Danmark, der kan håndtere dén kvalitet i en rationel daglig drift. Se også om de trykmæssige fordele i kapitel J GCR kromatisk/akromatisk separation. C20 - M50 - Y100 - K0 C0 - M40 - Y100 - K23 De seks farver i bogen (tv) med kromatisk opbygning af gråkomponenten og tilnærmet akromatisk opbygning af farverne i henhold til skærmens visning. De trykte farver bliver som her. Skærmbilledet er som udgangspunkt udmærket, men farverne bliver anderledes når de trykkes på papir og de bliver igen forskellige på forskellige papirer!
Kapitel I 4 C100 - M20 - Y50 - K0 C80 - M0 - Y30 - K20 C82 - M8 - Y38 - K20 C100 - M0 - Y30 - K20 C100 - M8 - Y38 - K20 C20 - M100 - Y50 - K0 C0 - M80 - Y30 - K20 C2 - M88 - Y38 - K20 C0 - M100 - Y30 - K20 C2 - M100 - Y38 - K20 C50 - M20 - Y100 - K0 C30 - M0 - Y80 - K20 C32 - M8 - Y88 - K20 C30 - M0 - Y100 - K20 C32 - M8 - Y100 - K20 C100 - M50 - Y20 - K0 C80 - M30 - Y0 - K20 C82 - M38 - Y8 - K20 C100 - M30 - Y0 - K20 C100 - M38 - Y8 - K20 C50 - M100 - Y20 - K0 C30 - M80 - Y0 - K20 C32 - M88 - Y8 - K20 C30 - M100 - Y0 - K20 C32 - M100 - Y8 - K20 C20 - M50 - Y100 - K0 C0 - M30 - Y80 - K20 C2 - M38 - Y88 - K20 C0 - M30 - Y100 - K20 C2 - M38 - Y100 - K20 For nemhedens skyld benævnes de to farveblandingsprincipper herefter som»kromatisk«og»akromatisk«. De akromatiske farver fra side 101 i bogen. Det er oplagt at der mangler kulør i disse udgaver. De to akromatiske farvefelter i bogen er her justeret så de dominerende kulører er hævet til 100%. Herover ses de kromatiske farver i CMY.
Kapitel I 5 C100 - M0 - Y50 - K20 C100 - M0 - Y40 - K20 C100 - M0 - Y40 - K30 C100 - M0 - Y39 - K29 C100 - M20 - Y50 - K0 C0 - M100 - Y50 - K20 C0 - M100 - Y40 - K20 C0 - M100 - Y40 - K20 C0 - M100 - Y42 - K23 C20 - M100 - Y50 - K0 C50 - M0 - Y100 - K20 C40 - M0 - Y100 - K20 C30 - M0 - Y100 - K30 C30 - M0 - Y100 - K29 C50 - M20 - Y100 - K0 C100 - M50 - Y0 - K20 C100 - M40 - Y0 - K20 C100 - M40 - Y0 - K30 C100 - M36 - Y0 - K26 C100 - M50 - Y20 - K0 C50 - M100 - Y0 - K20 C40 - M100 - Y0 - K20 C40 - M100 - Y0 - K30 C33 - M100 - Y0 - K23 C50 - M100 - Y20 - K0 C0 - M50 - Y100 - K20 C0 - M40 - Y100 - K20 C0 - M40 - Y100 - K20 C0 - M45 - Y100 - K20 C20 - M50 - Y100 - K0 Laveste værdi er her trukket ud og lagt i sort farve. Det er tydeligt at»andenviolinen«nu har for meget magt. Her er anden-kuløren dæmpet. Her er farverne fundet i»triangle Colorscale«ud fra en visuel betragtning. Her er farverne fundet på et testark ud fra en visuel betragtning. Kromatiske farver i CMY. Prøv selv at finde og sammenligne de kromatiske og de akromatiske farver i din egen farveskala.
Kapitel I 6 På denne side er den ene kulør hævet med 10% i mellemtonerne i både de kromatiske og de akromatiske farver. Her handler det om at se hvor meget farverne ændrer sig, når den ene kulør er ude af takt. Sagt på en anden måde, så er kulør-delen i farverne ikke i orden, og som det fremgår, klarer de akromatiske farver sig bedre end de kromatiske. Kulørudsvingene er mindre når du bruger akromatisk opbygning af gråkomponenten. KROMATISK AKROMATISK KROMATISK AKROMATISK KROMATISK AKROMATISK For meget cyan. For meget magenta. For meget gul.
Kapitel I 7 På denne side er den ene kulør sænket i mellemtonerne med 10%. KROMATISK AKROMATISK KROMATISK AKROMATISK KROMATISK AKROMATISK For lidt cyan. For lidt magenta. For lidt gul.
Kapitel I 8 Her ses hvordan farverne bliver i akromatisk farveblanding, når den sorte trykfarve er ude af takt. Farvernes kulører ændrer sig ikke de bliver bare lysere eller mørkere. 10% LYSERE I SORT 5% LYSERE I SORT KORREKT 5% MØRKERE I SORT 10% MØRKERE I SORT
Kapitel I 9 Prøv selv På de næste sider ses seks farveskalaer hvor den ene kulør er udeladt. Her kan du finde de akromatiske farver der matcher bedst med de seks kromatiske.
Kapitel I 10 De seks farveskalaer består alle af en dominerende kulør i CMY i 100% plus en anden-kulør i forløb. Herpå er forløb i sort. Hovedkulør i 100% tonplade. Anden-kuløren er i forløb med 3%-trin fra 30-60%. Planche med akromatiske farver uden magenta. Planche med akromatiske farver uden magenta. Sort forløb i 3%-trin fra 5-35%. Planche med akromatiske farver uden cyan. Planche med akromatiske farver uden gul.
Kapitel I 11 C100 - M20 - Y50 - K0 C20 - M100 - Y50 - K0 Planche med akromatiske farver uden gul. C50 - M20 - Y100 - K0 C100 - M50 - Y20 - K0 C50 - M100 - Y20 - K0 C20 - M50 - Y100 - K0 Planche med akromatiske farver uden cyan. Skær de hvide firkanter ud, så der er hul i farvefelterne. Læg felterne på de respektive farveskalaer, og find det farveområde der passer bedst.