als og ryg - hestens aksel i bev<egelsen Ryggen er det vigtige bindeled mellem hestens fire ben og har derlor afgsrende betydning for hestens bev~gelsesmsnster.pa samme made har halsen afgsrende betydning for hestens bev~gelse,da denne med ryggen og et mindre bidrag fra hestens hale udgsr akselen i hestens balance og bev~gelse Af Jon Vedding Nielsen, dyrlcege Foto: Jesper M0I1er-Nielsen, dyrlcege Fig 2: To-taktet trav med hffjre bagben og venstre forben i Jorden samtidig. I ffvrigt ses en normal og fri overlinie - bemcerk hestens frivillige brug of overlinien. Ikke aile heste besidder denne f1eksibilitet naturligt. Det er pavist, at Grand Prix springheste har en generelt lxngere hals end gennemsnitshesten, og som f0lge heraf en st0rre evne til at bevare balancen. Saledes vii heste med en meget kort eller meget lavt ansat hals have en generelt mindre balanceevne og dermed evne til at bevare takt og en stor gangart. Ligeledes vii disse heste som springheste have en generelt mindre evne til at bevare balancen ved forceling af forhindringer. Tilsvarende viser heste med Brysthvirvel Facetled Rygmarvskanal Nederste led afvigende rygudformninger sasom svajryggede heste eller heste med karpelxnd en generelt mindre evne til topprxstation indenfor savel dressur som splingning. Overliniens knogler Overlinien startende fra selve nakkeleddet nedover halsen, ryggen og krydset bestar af 7 halshvirvler, 18 brysthvirvler, 6 Ixndehvirvler, korsbenet (5 sammenvok- sede hvirvler) samt et varierende an tal halehvirvler (fig 1). Aile ryghvirvlerne er bygget op pa samme made, men st0rrelsen af de forskellige knoglefremspring varierer meget og giver derved ryghvirv- Ierne i de forskellige omrader et meget varierende udseende. Alle ryghvirvler har en krop, hvor del' forenden af denne siddel' en disc mellem denne og den nxste ryghvirvel. Oven pa ryghvirvlernes krop danner samtlige knogler fra f0rste halshvirvel tilbage til korsbenet et cirkulxrt hulrum, hvori rygmarven forl0ber. Umiddelbart over dette hulrum forekommer selve facetleddene, hvor disse er lokaliseret pa hver sin side af ryghvirvlen i begge ender, saledes hver ryghvirvel er med til at danne fire facetled. Disse face tied tjener til at styre ryghvirvlernes indbyrdes placering og sikrer med ledkapslen, at ryghvirvlerne hver isxr kun har en meget begrxnset bevxgelighed, mens bidraget fra hver ryghvirvel tilsammen giver en stor bevxgelighed af hele ryggen. Pa samtlige af ryggens hvirvler forekommer del' ovenpa disse et knoglefremspring af varierende st0rrelse, som betegnes torntappe. De meget lange torntappe pa de forreste brysthvirvler danner selve manken, mens de resterende danner selve sadellejet og kan mxrkes, nar fingrene bevxges ned over ryggen pa heste eller tilsvarende hos mennesker. Fra bagpa kraniet til korsbenet forl0ber del' ovenpa torntappene samt mellem disse et lang sene band, del' hxfter pa hver (Ii) RIDEHESTEN-HIPPOLOGISK..,
torn tap og sikrer sammen med et tilsvarende seneband forl0bende under samtlige ryghvirvler, at ryghvirvlerne ikke kan forskubbes i forhold til hinanden. udformning kan disponere for rygsmerter, eksempelvis ses prima:re muskelspa:ndingel' og -smerter hyppigere hos heste med en lang ryg, ligesom svajryggede heste eller heste med en kort ryg er mere disponeret for kissing spine (ta:tsiddende torntappe). Rent lidema:ssigt stiller en stor og lang hest ogsa st0rre krav til rytterens evner med henblik pa at opna den 0nskede samlingsgrad, og da ridema:ssige problemer oftere stiller sp0rgsmal ved hestens sundhed end rytterens evner, er disse heste ogsa overrepra:senteret ved rygunders0gelser hos dyrla:ger. Al smerte i rygregionen eksempelvis ved muskelspa:ndinger og -smerte, forkert tilpasset sadel eller knogleforandringer sasom kissing spine og facetledslidelser eller muskelspa:ndinger og -smerte medf0rer prima:r rygstivhed og -symptomer. Tilsvarende symptomer stammer fra muskelstivhed og -smerte ses sekunda:rt til haltheder pa et eller flere ben, og her vii fors0g pa behandling af rygproblemet vcere uden effekt f0r det prima:re problem 10ses, hvorfor grundig unders0gelse er pa sin plads. den anden diagonal (fig 2). Ved ngug gode dressurheste med en stor og balanceret u-avvii bagbenet pa hver diagonal ramme jorden f0r forbenet. Modsat vii heste med en mindre og ubalanceret gang sa:tte foj-benet tiljorden f0r diagonalets bagben, hvorfor traven i begge tilfa:lde rent faktisk bliver til en fire-taktet gangart. Galoppens beva:gelse er i arbejdstempo en tre-taktet gangart med udvendige bagben f0rst, derna:st modsatte diagonal samtidig og til sidst f0rste diagonals forben. De anatomiske forskelle omkring su-a:k- og b0jesenernes tilha:fming pa for- og bagben g0r, at hestens fremaddrivende kraft dvs. afsa:ttet kommer fra bagbenene. Kraften foj-plantes videre igennem hesten gennem hestens aksel dvs. hestens ryg og hals til forparten, hvor foj-parten egentlig kun tager st0tte i fasen indtil na:ste afsa:t. Der forekommer en lang l-a:kke forskellige mulige arsager til rygsmerter hos heste. Den hyppigste forekommende arsag er rent faktisk forkert/ darlig ridning, hvor manglende balance eller forstaelse for brug afhja:lperne modvirker hestens fysiologiske og normale beva:gelse. Herved opstar muskelspa:ndinger og -smerter, hvor rygsymptomerne viser sig ved manglende brug af ryggen og i mange tilfa:lde en sa:nket ryg, hvor hesten vii sla fra og dermed forsta:rke det uheldige beva:gelsesm0nster og den onde cirkel, som ekvipagen gar ind i med flere rygsmerter til f01ge. Ensidig tra:ning eller vedvarende Ved hals- og rygsmerter a:ndres beva:gelu-a:ning med 0velser, hvor hesten har prosesm0nstret typisk radikalt. Ved rygsmerter blemer kan medf0re muskelspa:ndinger reagerer heste pa samme made som hos eller muskelsmerte og dermed rygsymptomennesker, hvor ryggens muskulatur mer, som til sidst g0r 0velserne umulige. Det er s3.ledes vigtigt at hestens evner eller spa:ndes i et fors0g pa at minim ere beva:gelse af det smertefulde omrade. Detmangel pa samme respekteres, ligeledes er Gangarterne skal ViPrerentaktede te kan hesten ligesom hos mennesket letdet vigtigt at opbygge hestens overlinje test g0re i en let svajet position, som hos inden samling, ba:ring og kra:vende 0velBasal forsclelse af hestens beva:gelseshest betegnes som sa:nket ryg. Det typiske m0nster er n0dvendig til forsclelse af halser forlanges. Ved enhver tra:ning er det derfor vigtigt i intervaller efter hestens beva:gelsesm0nster for heste med rygsens og ryggens betydning for beva:gelsen, symptomer er derfor en stiv og sa:nket ryg, maximale samling og ba:ringsgrad at lade samt hvornar symptomer pa hals og ryglihvor tyngdepunktet vii flytdenne trave frem lang og tes frem mod forparten 10s i en dyb holdning med dels for at mindske va:gtbeselvba:ring. En hest uden lastningen af ryggen men tilstra:kkelig overlinie vii ogsa som f01ge af et mindre ikke kunne bevare sin gang Afholde sig fra ensidig tra:!ning eller vedvarende tra:!ning med meiser, hvor afsa:t fra bagparten og overog balance med rytter. Dethesten har problemer. te ses eksempelvis ved tillidf0rsel gennem ryggen. DetRespektere hestens evner eller mangel pa samme. te vii sige, at hesten i stedet ning af ungheste, hvor Opbygge hestens overlinie inden samling, ba:!ring og kra:!vende melser forfor at beva:ge sig fremad og gangarterne ved disse ofte langes. bliver mindre under og op med mulighed for at ga I intervaller efter hestens maxima Ie sam ling og ba:!ringsgrad lade denne traind og sa:tte sig vii beva:ge umiddelbart efter tilridninve frem lang og 10s i en dyb holdning med selvba:!ring. sig ned ad bakke og typisk gen indtil hesten har den tilstra:kkelige styrke til at s0ge st0tte gennem biddet og t0jlerne. Selve gangarterne herunder ba:re bade rytter og bevare sin gang og delser forekommer. De gangarter, hvor specielt tray og galop vi] afkortes, og traven overlinien nemmest vurderes er i tray og balance. vii blive fire-taktet, hvor diagonal ens forgalop. Traven vii hos den normale genben sa:ttes til jorden f0rst. I galoppen nemsnitshest va:re en to-taktet gangart, Bygning kan give rygproblemer reducerer hesten afsa:ttet for at begra:nse hvor h0jre bagben sa:ttes samtidig til jorbeva:gelsen i ryggen, hvorfor der ved heste Hestens rygkonformation dvs. overliniens den som venstre forben og tilsvarende pa For at modvirke rygproblemer ber man: RIDEHESTEN HIPPOLOGISK..,
med rygproblemer ofte ses en ret karakteristisk kaningalop, hvor hesten uden at t:ra:de ind under sig galopperer med samlede bagben og en forpart del' na:sten uafha:ngigt raider ned efter bagparten. I bade u'av og galop vii det derfor ofte se ud som om hestens for- og bagpan arbejder uafha:ngigt afhinanden. Ridemcessige problemer vokeres til at svaje ned, op og til siden (fig 3 + 4). Der forekommer ved disse reflekser en vis variation mellem klinisk normaie heste, dog er det karakteristisk at heste med rygsmerter udviser en bet:ydelig nedsat beva:gelse af ryggen ved udf0relse af disse reflekser. Ved sva:re rygsmerter vii hestene udover en nedsat beva:gelighed af ryggen ga ned i kna: eller udvise irritation ved pavirkning, dog kan klinisk normale heste udvise stor irritation ved ber0ring, selvom der ikke forekommer smene. Efterf0lgen- tilfa:lde, hvor symptomerne kun er til stede ved ridning, og hvor der hersker tvivl om hvorvidt det er egendige rygproblemer eller et adfa:rd-/rytterproblem, kan hesten smertestilles over en uges tid, hvorunder hesten fors0ges redet og effekten heraf vurderes. R0ntgenunders0gelse i forbindelse med Symptomer vii udover a:ndringen I udredning af rygproblemer er meget beva:gelsesm0nstret vise sig som forskellianvendelig og kan pavise forandringer fra ge ridema:ssige problenakkeregionen helt tilbage til mer, hvor hesten ofte vii de bagerste Ia:ndehvirvler begynde at sla fra samt (fig 5). I halsregionen kan vise modstand mod samforandringer omkring facethestens trav- og galopbeviegelser er ikke liengere rentaktet. ling. Afha:ngig af led og halshvirvlernes nederhestens temperament vii Hesten gar med en stiv og sienket ryg. ste led vurderes(fig 6). I regiden typisk vise modstand I stedet for at beviege sig fremad og op med mulighed for at ga ind og SiEtte onen fra man ken til de mod at ga frem i bade sig vii hesten beviege sig ned ad bakke og typisk soge stotte gennem biddet bagerste Ia:ndehvirvler kan og tojlerne. u'av og galop. Modstand torntappene vurderes (fig 7), Ofte ses en ret karakteristisk kaningalop, hvor hesten uden at triede ind mod galopanspring vil og tilstedeva:relse af kissing ofte komme f0rst, eller under sig galopperer med samlede bagben og en forpart der niesten uafspines (ta:tsiddende torn taphvor del' er tale om hiengigt falder ned efter bagparten. pel konstateres. Tarmenes I bade trav og galop vii det ofte se ud som om hestens for- og bagpart arbejspringheste vii disse r0ntgenta:thed og skulderder uafhiengigt af hinanden. typisk refusere eller bladenes skygge g0f det kun Hesten vii ofte begynde at sla fra samt vise modstand mod samling. springe med sa:nket ryg. muligt at vurdere faceded og Andre heste vii panisk AfhiEngig af hestens temperament vii den typisk vise modstand mod at ga ryghvirvlernes nederste led pr0ve at undga rytterens frem i bade trav og galop. fra bag skulderbladene til indvirken ved at sla fra Springheste vii typisk refusere eller springe med sienket ryg. lungefeltets bagerste afog 10be frem, vise modnogle heste vii panisk prove at undga rytterens indvirken ved at sla fra og gra:nsning ved mellemgulvet. stand mod at stille sig til lobe frem. Der er saledes begra:nsninen eller begge sidel~ stejhestene kan ogsa vise modstand mod at stille sig til en eller begge sider, stejgel' ved r0ntgenunders0gelie eller direkte sla efter schenklerne. Ie eller direkte sla efter sen udover evnen til alene at schenklerne. Fa:lles for pavise r0n tgenforandringer disse symptomer er, at omkring knogler. Som ved de periodevis kan ses enhver r0ntgenforandring hos heste som f01ge af forekommer der forandrinunoder, og dvs. uden n0dvendigvis at va:re de vurderes hestens beva:gelsesm0nster ger uden klinisk betydning, forandringer forbundet med hals- eller rygsmerter. ved m0nstring i skridt og u-av, hvor del' med sikker klinisk betydning samt foranyderligere foretages b0jepr0ve pa aile fire dringer med mulig klinisk betydning. ben samt longering i trav og galop. Ulu'alydsscanning er samtidig med Hvod skol der gores? Enhver vurdering af rygproblemer foretar0ntgen meget anvendelig ved rygunderf0rste led i diagnosticering af et rygproges bedst, hvor unders0gelsen kan udvis0gelser, da denne kan bruges til underblem er den kliniske unders0gelse, hvor des med opsadling og ridning, hvorunder s0gelse af torntappenes lange seneband hesten inspiceres og ma:rkes igennem fra betydningen af rytterens va:gt og ind\ir samt de faceded, hvor r0ntgen ikke er nakke til hale, aile fire ben samt ta:nder, ken kan vurderes. mulig (fig 8). De samme forhold omkring Del' kan ved mistanke til et lokali eret hvor disse mista:nkes. Unders0gelse af klinisk betydning som ved r0ntgen g0r sig ryggens beva:gelighed kan unders0ges omrade Ia:gges en lokalbed0\'else/bloka desva:rre ga:ldende, hvorfor anvendelsen ved udf0relse af rygreflekser, hvor hesten de, hvorefter grad en af symptomer og heraf lokalbed0velse/blokader ofte er n0dmed effekten af blokaden \urderes. I trykkes pa udvalgte steder, og herved provendige til at klarla:gge betydningen af de Symptomer pa rygproblemer: RIDEHESTEN-HIPPOLOGISK "
FOR HORSES AND RIDERS t VICTOR HUGO givne fund. Ultralydsscanning kan ligeledes anvendes ved direkte behandling ind i facetled. Knights En vanskelig diagnose Som folge af den komplekse natur dvs. nervebanernes overlap samt den dybe placering af mange vigtige strukturer under muskelvzev osv., er diagnosticering af rygsymptomer ikke altid umiddelbar. De samme diagnostiske problemer forekommer hos mennesker, hvor ca. 70% af aile rygproblemer forbliver udiagnosticerede, samtidig med at det gennemsnitlig tager 10 ar for en endelig diagnose nas, nar dette er muligt (muskelsmerte og spzendinger indgar ikke som endelig diagnose). I de tilfzelde, hvor der ikke pavises forandringer omkring knogler, led eller ledband vii diagnosen muskelsmerte og spzendinger stilles, hvorfor denne diagnose stilles ved udelukkelse af de ovrige. Muskelsmerte og -spzendinger vii altid forekomme sekundzert ved andre ryglidelser men forekommer oftest som den primzere lidelse. HORseMaN'S ~ijp Den rette behandling hurtigst muligt Mange heste med mistanke om rygproblemer przesenteres ved dyrlzegen med en forhistorie om flere gange massage, kiropraktik eller andre tilfzelde med oplysning om, at forskellige knogler er blevet sat pa plads. Fzelles for disse er, at ejeren i flere tilfzelde har brugt mange penge pa tvivlsomme behandlingsforsog uden tilendebragt diagnose og endelig prognosevurdering. I sadanne tilfzelde er pengene i bedste fald spildt, mens hesten i andre tilfzelde har vzeret udelukket fra den optimale be handling i tide, hvorved rilstanden er forvzerret. Ved enhver ryglidelse er det af afgorende betydning at hesten bringes ud af sit uheldige bevzegelsesmonster og bringes ind i en korrekt holdning og brug af overtinien. For at dette kan gores, er det nod\'endigt at forsoge at eliminere den primzere arsag, hvor denne findes og specielt, hvor dette er en underliggende smer- ~HORSE KALL ~~UISTS RIDEHESTEN-HIPPOLOGISK "
eventuel vii ses en skcevhed i krydset. Selve korsleddet er ikke et reelt led, men et kraftigt bindevcev der holder knoglerne sammen, og dette kan kun hele op ved dannelse af nyt bindevcev i korsbenets nye placering. Korsbenet kan ej heller scettes pa plads og rent teoretisk ville tyngdekraften pa 500 kg ogsa be tinge en fornyet forrykkelse. Kiropraktik pa heste er derfor diskutabel, og under aile omsrcendigheder er unders0gelse mere indiceret som f0rste tiltag. Ren medicinsk er vi begrcenset udover den universelle smertebehandling i genoptrceningen til lokal smertebehandling med cortison i og omkring led, hvor smerten specifikt kan lokaliseres til det pagceldende led. Denne behandling er samme behandling, der foretages nar mennesker far foretaget blokader i forbindelse med rygsmerter, og skal eventuel gentages i for10bet, hvis symptomer viser sig igen. Et overset problem tefuld tilstand. Hvor den plimcere arsag er fundet og elimineret eller hvor der ikke er pavist nogen plimcer arsag udover selve muskelspcendingerne, kan ryggenoptrcening/ ryg0velser ivcerkscettes. Dette g0res i aile tilfcelde ved trcening uden vcegt pa ryggen i en dyb og lang indspcending, hvilket kan g0res ved brug af chambon, almindelig indspcending, eller indspcending ved hjcelp af pessoa indspcendingst0jler. Valget afhcenger af med hvilke hesten arbejder bedst, dog er det gceldende for aile ryttere og heste, hvor indspcending ikke har vceret brugt f0r, at der udvises stor forsigtighed, og at hesten kun spcendes langsomt indo Ved et sadant genoptrcening-/longeringsforl0b er det i mange tilfcelde fordelagtigt at dosere hesten smertestillende den f0rste uge, saledes at muskelsmerterne er vcek, nar hesten skal ga ind i den korrekte holdning. Ligeledes vii cavalettis placeret kl. 6 og 12 i volten vcere fordelagtigt til at provokere brug af ryggen med en opadgaende og bagfrakommende bevcegelse. Behandlingen af heste med ryglidelser afhcenger i h0j grad af den plimcere arsag og kan derved variere i alt fra hjcelp til ridning af hesten, tilpasning af sadel, medicinske eller operative indgreb ved fx facetledslidelser eller kissing spine. Massage af overliniens muskulatur er mange gange ejerens f0rste tiltag ved lidemcessige problemer, ligesom der gives massage, hvor der ikke umiddelbart forekommer problemer. Der kan stilles mange faglige sp0rgsmal ved effekten afmassage, dels hvor dybt manipuleringen gar ind kombineret med muskelfylden has heste til forskel fra mennesker, dels effekten ved massage pa ikke samarbejdsvillige heste. Hvorom alting er der ingen effekt sa lcenge arsagsforholdene ikke er klarlagt og en eventuel plimcer arsag elimineret. Ikke sjcelden t oplyser ejer am at hesten har faet sat en eller flere knogler pa plads. Rent anatomisk er hals- og ryghvirvler tilpasset ind i hinanden med ledflader og led band pa en sadan made, at muligheden for at disse skulle sidde forkert/ gaet af led ikke kan forekomme. Hvis der skulle forekomme en reel fejllejring/-placering, ville der skulle forekomme et brud samtidig med sprcengning af led band, hvorved der ville forekomme tryk pa rygmarven med efterf01gende voldsomme symptomer pa slingerhed eller lammelse. De eneste knogler, der kan forrykkes i forhold til hinanden er bcekkenet og korsbenet, hvor der Forebyggel~e af rygskader er i virkeligheden det allervigtigste og nok et af de mest oversete problemer pa lideskoler og -centre. De vigtigste forholdsregler er, at kende hestens og egen begrcensning og s0ge kvalificeret hjcelp til savel undervisning samt ridning af hesten ved problemer. Ligeledes er det vigtigt at planlcegge ridningen og lcegge et mal for ridningen dvs. hvad hesten egentlig skal lcere dels pa lcengere sigt men ogsa kortsigtet for hver enkel ride time og pa denne made undga ensidig trcening. Det er samtidig n0dvendigt at sikre sig en korrekt tilpasset sadel, hvor det er vigtigt at huske, at en korrekt tilpasset sadel rent faktisk kan ligge pa hesten uden underlag, samt at utallige eksu-a underlag vii forhindre en korrekt tilpasset sadel i at ligge ordentlig, ligesom de kan konigere for en darlig tilpasset sadel. Er der mistanke om rygsymptomer, b0r dette fors0ges unders0gt dels gennem berider samt dyrlcege, og pa denne made sikre at hesten ikke presses, hvor mod- 1. stand mod ridning skyldes smerter..", Optrcening e/ler genoptrcening af hestens rygmuskulatur geres ved trcening uden vcegt po ryggen i en dyb og lang indspcending, hvilket kan geres ved brug af chambon, almindelig indspcending, e/ler indspcending ved hjcelp af pessoa indspcendingstejler, sam ses her. (Foto: Wiegaarden: Gitte Andersen).