Hovsenebensbe ce delse

Transkript

1 Hovsenebensbe ce delse Hovsenebensbetrendelse har gennem tiden vreret en of de hyppigste stillede diagnoser ved forbens haltheder. Lidelsen forekommer hos specielt reldre heste, men er dog ogsa beskrevet hos heste helt ned til4-ars alderen Hovsenebensbet<endelse er en lidelse, der er defineret som en smertefuld tilstand lokaliseret til selve hovsenebenet eller slims<ekken mellem denne og den dybe bjesene (hovsenebensbursaen). Som flge kompleksiteten omkring anatomien, arsagsforholdene samt diagnostiske begr<ensninger indenfor hornkapslen anvendes ogsa begreber som hovsenebenssyndrom samt dragtsmerte syndrom ("sore heel syndrome"). Hovsenebensbet<endelse har v<eret betegnet som en ikke helbredelig, kronisk og langsomt udviklende degenerativ lidelse i selve hovsenebenet, slims<ekken bagved samt evt. den dybe bjesene. I dag anses lidelsen ikke l<engere ndvendigvis som en uhelbredelig lidelse ligesom udviklingen i diagnostikken pa forskningsniveau (MRl-scanning) har pavist andre selvst<endige lidelser, der fr blev henfrt og betragtet som hovsenebensbet<endelse. Lidelsen har v<eret irsag til halthed hos mange heste og frygten herfor har ligeledes forarsaget mange problemer omkring handel heste. -Anatomi Anatomisk ligger hovsenebenet placeret i den bagerste tredjedel hoven beskyttet nederst den forhornede del stralen, l<ederhudstralen og den elastiske stralepude. Tilh<eftningen den dybe bjesene under hovbenet placerer bjesenen mellem den elastiske straiepude og hovsenebenets sene lade. Selve hovsenebenet er opbygget som alle vrige knoglestrukturer med knoglemarv inderst, dern<est kortikal knoglev<ev (regul<ert knoglev<ev) og yderst ledbrusk pa sene laden samt ledfladen. Den forreste lade hovsenebenet betegnes led laden, da denne udgr den bagerste del hovleddet med led laden stdende op til den bagerste del kronbenet samt hovleddets led lade. En lang r<ekke ledband h<efter hovsenebenet til hovbenel kronbenet samt kodebenet og sikrer pa denne made placeringen mellem ho\-ben. kronben OCT den d-be bjesene. e RIDEHESTEN-HIPPOLOGISK " 3/4 Figur 7. Gennemskaret hov set fro siden. Hovseneben (A), hovben (8), kronben (C), hov/ed (D), hovsenebenets s/imscek (E), forhornede de/ of stra/en (F), /cederhudsstra/en (G), e/astiske stra/epude (H), dybe bejesene (I), hovsenebenets seneflade (J), hovsenebenets /edf/ade (K). En meget VlgUg struktur omkring hovsenebenet, den dybe bjesene og hovleddet er slims<ekken (hovsenebensbursaen) mellem den dybe bjesene og hovsenebenet. Denne slims<ek ligger i t<et!-i1knytning til hovleddets bagerste udposning, hvorfor sygelige tilstande i disse to strukturer er n<ert forbundne. Arsagsforhold Der foreligger til dags dato ingen endegyldig kortl<egning irsagsforholdene omkring hovsenebensbet<endelse, men en lang r<ekke faktorer menes at ge lisikoen for udviklingen lidelsen. Disse faktorer er altsa ikke videnskabeligt bevist og er indtil videre stadig kun spekulative. Faktorer: Arvelig Benstilling Besk<ering/beslag Brug/ anvendelse Alder Arvelig Den nyere forskning pi omradet foreslar en sammenh<eng mellem hovsenebenets form og risikoen for udviklingen hovsenebensbet<endelse. Denne hollandske undersgelse viste endvidere tegn pa en genetisk betinget hovsenebensform og dermed arvelig be tin get risiko for udvikling ho\senebensbet<endel e. Pa denne baggrund v<elger man i dag i forskellige avlsforbund herunder Dansk Varmblod at medtage rntgenbilleder hovsenebenet i den vetelimere vurdering kommen de avlshingste. Betydningen dette er dog uden tvivl minimal grundet den paviste minimale arvelighed samt den manglende selektion pa hoppesiden. Benstilling H<eldende koder (fortil-vigende benstilling, se fig. 2) vii medfre en v<egtforskydning fra hovens forreste del til dragten, ligeledes lyttes en del v<egten fra v<egt- Figur 2. Afvigende benstil/ing. A) Stej! kode (bagti/- dviqenee), 3). ekfe11 e ode (forti/-vigende).

2 akse, lang ta med underlobne dragter samt ubalance i hoven. (Se fig. 3A + B). Brug/onvendelse En anden faktor er de egensvingninger, der bev<eges op gennem knoglerne fra anslagskrten mellem hov og underlag. Disse svingninger forst<erkes ved skoning med den almindelige parallel sko, da denne har egenskaber, som en stemmegfe!. Disse egensvingninger oges i takt med underlagets hardhedsgrad samt anslagskrtens styrke, hvorfor lidelsen hos rideheste hyppigere ses hos military- og springheste frem for dressurheste, se fig. 4. Generelt betyder dette ogsa, at heste, der bruges hardt eksempelvis konkurrenceheste pa hojt plan, har storre risiko for at udvikle lidelsen. "igur 3. Manglende rettidig beskcering med stor belastning of hovsenebensregion. JflJdt taakse, B) underljjbne dragter. belastning gennem knogler/led til v<egtbetning i sener og ledband og herunder i sa::rdeleshed den dybe bojesene. Denne vii som folge her medfore et oget tryk pa hovsenebenets sene lade samt hovsenebenets slims<ek.benstillingen vii derfor overhelaste hovens dragtparti, hvilket vii kompromittere hovens stdd<empende funktion, og hesten vii under savel ro som bev<egelse overbelaste sener og hovseneben. Disse forhold vii disponere for udviklingen haltheder lokaliseret til den bagerste tredjedel hoven (dragtsmerte syndrom) og herunder i hoj grad udviklin"en hovsenebensbet<endelse. Stejl kode (bagtil-vigende benstilling, se a. 2) vii medfore en mindre gennemtr<edning, hvorved anslagskrten mod underla(tetikke viireduceres gennem senerne men ill forskubbes siledes, at storstedelen denne vii forplantes op gennem led og rnogler og herunder ogsa hovsenebenet. Dette vii disponere for udviklingen ledforandringer grundet overbelastning ledomsk, knusninger i hoven og en hyppigere udvikling forbenet dragtbrusk samt hovsenebensbet<endelse. A) Lang to med bagtj! hovsenebenet, den dybe bojesenen samt slims<ekken mellem disse. Samme uheldige forhold ses ved manglende/ forkert besk<ering eksempelvis bagtil brudt ta- Ligesom i over lader i led sker der en aldersrelateret bruskdegeneration brusken pa hovsenebenets sene lade samt led lade, hvilket ogsa betyder at hovsenebensbet<endelse er en lidelse, der oftere observeres hos heste i alderen 8-14 ar. Symptomer Graden symptomer varierer, og det eneste umiddelbare tegn kan v<ere en let for- Beskcering/beslog Jdelsen ses ogsa hos heste med vigende hovform herunder specielt heste med illla hove i forhold til hestens strrelse, liaesom heste med smalle hove og sn<evre dragter vii have belastningsforhold i dragten, som vii disponere for hovsenebensbet<endelse. Omvendt vii nedsat brug og 5ennemtr<edning betinge en mindre hov pa det pag<eldende ben. Hovsenebensbet<endelse er ogsa en lidelse, der ses overrepr<esenteret hos heste med en lad hov plat hov) med kollapsede dragter, hvil!;eetdog ofte er kombineret med en bagtil brudt taakse. Disse forhold neds<etter hovmekanismen og dennes stodd<empende funktion, hvilket igen betinger oget belastningsforhold omkring hovleddet, Figur 4. Den store gennemtrcedning ved landinger medfjjrer en stor belastning of den dybe bjjjesene og dermed hovsenebenet. RIDEHESTEN HIPPOLOGISK \ 3/4 8)

3 Figur 5. Fgrste symptam po havsenebensbetij2ndelse kan ViJ2reen farsnij2vret hav. PO billedet ses farsnij2vret venstre farhav. smevret hov med en for ejeren/rytteren ikke umiddelbar erkendelig halthed, se fig. 5. Den forsn;evrede hover et tegn pa nedsat brug hovmekanismen som flge nedsat brug det pag;eldende ben og kan altsa skyldes ahe tilstande, der medfrer nedsat brug benet dog oftest smertefulde tilstande lokaliseret til hoven. Hovsenebensbet;endelse er en langsomt udviklende tilstand, der som flge her i mange tilf;elde vii medfre en snigende halthed pa begge forben. En halthed som of test ikke vii opdages rytteren, fr hesten enten bliver meget kort gaende eher udviser tydelig halthed. Det kan opfattes ryttere, som om hesten er blevet akut halt til trods for den snigende udvikling, hvilket dog kun er et udtryk for, at halthedsgraden pludselig forv;erres eher overstiger ejerens t;erskelv;erdi for opfattelse halthed. Flere disse heste, hvor rytteren ikke har observeret halthed, vii pa en sn;ever volte pa hardt underlag udvise halthed pa det ene forben pa den ene volte samt tilsvarende halthed pa det andet forben pa den anden volte. Endelig vii haltheden nogle gange v;ere sa lavgradig, at den kun observeres ved bedvelse det ene ben, Figur 6. Typisk placering det pogij2ldende ben faran det andet ved smerte og derfor sam fglge lastning dragtomrodet. hvorved haltheden vii tr;ede mere frem pa det modsatte ben. I andre tilf;elde er halthedsgraden umiddelbar og tydelig, og der ses endda tilf;elde, hvor hesten i hvile skiftevis s;etter det ene forben foran det andet i et forsg pa at laste dragtomradet og dermed hovsenebenet, se fig. 6. Det samme forsg pa at laste dragten kan i sv;ere tilf;elde ogsa ses ved mnstring, hvor hesten vii s;ette tilen til frst, hvorved der observeres dobbelt hovslag, samt en tendens til at snuble. Belastningen i tilen kan medfre trykninger, hvor hesten som flge her viser tegn pa smerte i hele hoven, en faktor der kan umuliggre sikker diagnostik. Diagnostik Den vigtigste del i diagnosticeringen hovsenebensbet;endelse er den kliniske halthedsundersgelse, hvor nogle at de ovenstaende typiske symptomer eventuel iagttages, og de vii i sa fald medfre den sikreste diagnose. Den eneste made sikkert at lokalisere smerte og dermed arsag til halthed er ved anvendelse blokader, dvs. indsprjtning lokalbedvelse omkring nerver pa udvalgte omrader. Der kan til diagnosticering smerte lokaliseret til den bagerste tredjedel hoven l;egges en blokade pa nerven lige overdragtbrusken (rami blokade, se fig. 7). Denne blokade vii reducere al halthed forarsaget smerte i dragtomradet, herunder sal, l;ederhud, den bagerste del hovben og hovled samt den dybe bjesene og hovseneben. Lokalbedvelse sprjtet ind i hovleddet vii ogsa bedve store dele hovsenebenet og dennes slims;ek men altsa ogsa selve hovleddet, se fig. 7. Der foreligger derfor kun mulighed for sikker lokalisering smerten til et omrade, mens en sikker diagnosticering smerte specifikt lokaliseret til hovsenebenet ikke er muligt. Nyere undersgelser har vist, at smerte lokaliseret til dragtomridet oftere skyldes seneskader i den dybe bjesene samt mhed i hovens strukturer end smerte lokaliseret til hovsenebenet. Rontgen Rntgen er und\<erlia "ed lokalisering smerte til ho\te!!ionen eher mere specifik ved mistanke ill honenebenet. Til dato er rntgen det enesre mulige middel til vurde ring foran - er i hoven herunder forandrinaer a hovled, hovben samt hm-seneben.. Den diagnostiske fordel "ed H>n en er aheden for at pavise knol!leforan ' herunder bade knoglenydanne [ nedbrydning knogle\<e\ o aen i anvendelsen mn en dden manalende evne til at pavie rils e. er endnu ikke har medfrt knoglefo. uer, siledes vii ahe de tidoue ::er omkring bade hovled og heys e kunne pavises. Ligeledes Figur 7. A) Ved injektion lakalbedgvelse omkring nerven (blakade) po hver sin side lige over dragtbrusken bedwes havens bagerste del (Oet skraverede felt) og derfor agso hovsenebenet. Halthed sam fglge smerte omkring hovsenebenet ijernes herved. B) Bedwelse selve hovleddet. e DE ESTE HIPPOLOGISK " 3/4 L

4 . Figur 8. RBntgenbillede of hoven fra siden De strukturer, der kan vurderes, er hovseneben (A), hovben (B), kronben (C) samt evt. forbenet dragtbrusk (D) Fiqur9. Den mest anvendte vinkel ved rrontgenvurdering of hovsenebenet (oppefra og ned). A) Normalt hovseneben. B+C HovsenebensbetCEndelse. B) Centralopklaring i hovsenebenet (eyste). C) Opklaring samt knoglenydannelser po den nederste rand samt ved tilhceftningof ledmnd T er skader i og omkring den dybe bjesene samt hovsenebenets slims<ek ikke diagnosticerbare som f1ge den manglende nmtgent<ethed. Ved manglende eller mindre rntgenforandringer omkring hovsenebenet vii det v<ere mere san dsyn ligt, at disse strukturer er arsag til haltheden end problemer omkring hovsenebenet. Der tages typisk to vinkler hovsenebenet dels et fra siden, fig. 8, hvor hovseneben og hovled ses i profil samt et billede, hvor hovsenebenet ses forfra, dvs. oppefra og ned. Poldisse billeder kan forandringer -' om central opklaring, opklaringer pol den nederste rand, nydannelser ved tilh<eftningen ledband, brud og vigende form hovsenebenet samt nydannelser omkring hovleddet, fig. 9. I forbindelse med handel heste tages ofte rntgenbilleder forbenenes hoveneben med henblik pol en risikovurdering for udvikling hovsenebensbet<endelse. Ved disse rntgenundersgelser observeres indimellem heste uden klinike symptomer men med rntgenologiske forandringer i eller omkring hovsenebenet. Dette udgr et diagnostisk problem, da disse andre arsager kan fa merte lokaliseret til dragtomddet, og herefter vii forandringerne omkring hovsenebenet fejlagtigt tolkes som arsa(ten. Selvom heste uden kliniske symptomer men med rntgenologiske forandringer er i hjere risiko for at udvikle hovsenebensbet<endelse, kan mange dem deltage i sporten i mange ar uden problemer. Behondling Generel behandling haltheder betinget smerte fra hoven er et vigtig sammenspil mellem dyrl<ege og smed, og i mange tilf<elde er smedens evner den grende faktor for chancen for fuldst<endig helbredelse. Dyrl<egens opgave vii efter endt diagnostik besci i eventuelledbehandling hovled og hovsenebenets slims<ek samt dd og vejledning omkring optimalt beslag. Regul<er hovsenebensbet<endelse med eksempelvis tilstedev<erelsen cyster eller andre udpr<egede rntgenforandringer stiller en meget darlig prognose, fig. 9 B + C, da der ikke forekommer nogen behandling disse men hjest en reducering smerten ved ledbehandling samt sygebeslag. Behandling udpr<eget RIDEHESTEN-HIPPOLOGISK 3/4 ED

5 hovsenebensbetaondelse giver derfor sjaoldent positivt resultat med henblik pa fuld restitution til konkurrencehest. I de tilfaolde, hvor ledbehandling foretages, gres dette med henblik pa at fjerne irritationen i hovled samt slimsaok og i mindre grad de taottere liggende strukturer. Medicinering vii kunne besta steroid (kortisonpraoparater) og eventuel hyaluronsyre og glycosaminpraoparat, i aile tilfaolde lokalbehandling hovled og/ eller slimsaok kombineret med et kontrolleret genoptraoningsprogram. Ved aile tilfaolde smerte fra dragtregionen er det grende at fa Iastet dette omrade ved hjaolp ringsko, hvorved egensvingningerne fra parallelskoen reduceres og anslagskrten fra underlaget fordeles til strre omrader hoven og ikke kun dragten, fig. 1. Ydermere er det vigtigt at rejse tiien (som ved 1besko til mennesker), da dette letter overrulningen og derved mindsker t:rykket fra den dybe bjesene pa hovsenebenet samt videre frem i hovleddet, fig. 11. I de tilfaolde, hvor der forekommer brudte taakser, lang tii og underlbne dragter, br dette korrigeres, hvilket ofte betyder kortning og saonkning taen samt en traokning skoen bagud. De nyere undersgelser har vist, at hovsenebensbetaondelse pga. de diagnostiske begraonsninger eren overdiagnosticeret lidelse, og at seneskader i den dybe bjesene er hyppigere forekommende. --;-Figur /1. Sko med rulletojrejst to G Nar smerten er lokaliseret til dragtregionen, og der forekommer udpraogede n1lntgenforandringer er diagnosen klar hovsenebensbetaondelse, og prognosen ma umiddelbart betragtes som vaorende darlig. I de tilfaolde, hvor der ikke forekommer udpraogede forandringer, er der i dag et diagnostisk problem i differentieringen lidelserne i omradet. Behandlingen vii i mange tilfaolde vaore den samme, men prognosen for helbredelse samt tidshorison ten herfor bliver usikker. Dette diagnostiske problem vii pa lang sigt nok blive 1st med indfrelsen MRIscanning i Danmark, hvorved bade knogie og blddele indenfor hornkapslen 1kan vurderes. Kilde. Nogle figurer og billeder er hentet fro bogen. "Beslagsmedens bog til hesteejeren - Hovpleje, skrevet of Verner Kristoffersen og udgivet of Mediehuset Wiegaarden. :-=--'-'_c -_-=-== =='>._.:': so overrulningen RIDEHESTEN HIPPOLOGISK Tidsforlbet for genoptraoning ved disse skader er tilsvarende vrige seneskader (6-9 maneder), men som f1ge den manglende mulighed for ultralydsscanning (hornkapslen) er diagnosticering samt opf1gning ikke mulig. Denne tidshorisont br derfor indga i behandlingen dragtsmerte syndrom, dvs. smerte i dragten uden udpraogede forandringer omkring hovseneben/hovled... E'''; -. =-...)2; lettes og belastning of bfjjesene samt hovseneben reduceres., 3/4