Designmanual for Gudenåbroen 66 Herning - Århus 6620 Funder - Hårup Preben Skaarup Landskabsarkitekt MAA MDL Maj 2011
Gudenåbroen Længde: 350 m Stationeringspunkt for vederlag: ca. 35 376 ca. 35 726 Gudenåbroen er det mest markante bygværk på strækningen Funder - Låsby, og broen bliver i fremtiden et vigtigt ikon for Silkeborg by og Gudenådalen. Mødet mellem Silkeborg Langsø og Gudenåen et af de fi neste naturområder i Danmark, hvor et typisk dansk sølandskab præsenteres fra sin smukkeste side. Siv og rørskov vokser langs søens breder, og det vekslende vandstandsniveau bidrager til en varieret og levende naturoplevelse for de mange vandrende og sejlende, der særligt i sommerhalvåret passerer gennem ådalen. Mod nord vokser pil og birk i en varierende randbeplantning i overgangen til spredt bebyggelse, og mod syd ligger Nordskoven som et mørkt tæt nåleskovsmassiv. Broen over Gudenåen er det lavest liggende punkt på strækningen mellem Funder og Låsby, men det er her udsigt og oplevelse er i fokus. For kørende fra øst gennem Nordskovens mørke trækorridor åbner vejrummet sig og åbenbarer et kig gennem ådalen til Silkeborg by. På denne måde præsenteres byen på afstand i sine naturskønne omgivelser inden vejrummet igen ændres, og turen fortsætter gennem Silkeborg by i afgravning og veldefi nerede støttevægspassager. På strækningen over Gudenåbroen er det det store åbne landskabsrum og den unikke naturoplevelse, der er på spil. 2
Gudenåbroen set fra den nordlige åbrink 3
Gudenåbroen og dens skråningsanlæg er placeret med respekt for det eksisterende landskab og Gudenåens forløb, så de tekniske anlæg griber så skånsomt som muligt ind dette unikke naturstræk. Motorvejsbroen og den fremtidige nye lokalbro er i anlægsloven ikke lige lange og ingen af broerne vil kunne spænde over hele vådområdet. Mod nord er begge broer placeret, så de tager afsæt fra det eksisterende landskabs skrænter. Herved forskydes broerne let fra hinanden for så at lande synkront på dæmningsanlæg på landtangen mod syd. Denne placering respekterer Gudenådalens terrasser og sikrer den visuelle forbindelse gennem ådalen. Ved anlæg af den nye lokalbro fjernes det nuværende fremskudte dæmningsanlæg, og kystlinjen fl yttes tilbage til der, hvor den oprindeligt lå ved Pramdragerstien - den historiske arbejdssti mellem Silkeborg og Randers. Reetableringen af den gamle kystlinje åbner ådalens rum op, og sikrer frit udsyn og passage under broen både til vands og til lands. I udformningen af Gudenåbroen er det essentielt at udsynet og kigget på tværs gennem ådalen bevares - både for trafi kanter på broen og for dem, der færdes i området. Samtidig er der her på broen Silkeborg by bliver præsenteret for trafi kanterne, og byens naturskønne placering sættes i scene. Broen er designet ud fra et ønske om at skabe en lav, men alligevel let bro, der sikrer et godt udsyn oppe fra broen uden at bryde den visuelle forbindelse på tværs gennem ådalen. Dæmningsanlæggene beplantes med birk, der på sigt vil skjule skråningerne, og give en oplevelse af broen som den lave præcise horisontale linje, der spænder fra skov til skov. Den nye lokalbro og Gudenåbroen set fra nord 4
N Ny kystlinje Pramdragerstien Eksisterende kystlinje Gudenåbroen Ny lokalbro Plan over Gudenåbroen, den nye lokalbro og den reetablerede kystlinje Opstalt set fra vest 5
Tværsnit Plansnit Opstalt Broen konstrueres som en 7 fags tvillingebro med vingeprofi l, der giver brodækket et let tværsnit. Broens understøtninger er formet som grupper af søjler, der hælder en smule udad i både tværgående og langsgående retning. Under broen giver de slanke søjler luft og frirum, og skaber en visuel varierende og levende oplevelse for dem, der færdes under broen. På afstand giver de mange vinklede søjler broen et dynamisk og elegant udtryk, som fl ød den på åkander hen over vandoverfl aden. 6
Gudenåbroen set fra nord. Hvor brodækket bliver bredere øges afstanden mellem søjleparrene. Under broen udlægges en stenkasse som en del af skråningsanlægget til erosionsbeskyttelse af skråningerne. Stenkassen udformes som en trapez fra skråningens top, der spidser til ned mod skråningens bund med en stålkant som afgræsning. I stenkassen anvendes søsten i varme farver. Stålkant Skråningsfod Princip for stålkant som afslutning for stenkastningen Endevederlagslinje 7
Den enkelte søjlegruppe formes som en omvendt pyramidestub, hvis sider hælder udad i både langsgående og tværgående retning. Pyramidestubbens kanter afrundes og 2 V er skæres bort i et retvinklet kryds. De 4 tilbageblevne hjørner danner 4 skråtstillede søjler, som brodækkets underside hviler på. Hver søjle har dermed et vandret tværsnit med 3 retvinklede hjørner og 1 afrundet hjørne. De overfl ader, der stammer fra den oprindelige pyramidestub, støbes mod en bræddeforskalling i søjlernes længderetning, hvorimod de øvrige fl ader støbes mod pladeforskalling. Forskellen i overfl ader nuancerer oplevelsen af broen og dens geometri for dem, der færdes under broen både til fods og sejlende. Bræddeforskalling Pladeforskalling Gudenåbroen set mod syd 8
9
Støjskærm Støjskærmen på Gudenåbroen er ligesom broen designet for at tilgodese frit udsyn oppe fra broen, og sikre god visuel forbindelse gennem ådalens landskabsrum. Støjskærmen består af slanke sceptre, der hælder bort fra kørebanen og understreger oplevelsen af landskabet der åbner sig op og folder sig ud, når man kommer ud på broen. Sceptrene holder et transparent glasmed en klar toning, der tillader trafi kanter at opleve smukke lange kig ud over landskabet og som blokerer så lidt som muligt for udsynet på tværs af broen. 7 10
Gudenåbroen - støjskærm: 1,5m høj 1500 mm Snit a 150 mm 42 mm Snit a 1400 mm 1500 mm Snit b 220 mm Snit b 30 mm 196 mm 75 mm 11
12 Forlag til belysning af broens konsturktion om natten, hvor søjlegrupperne står som glødende lanterner, der spejler sig i vandet
13
Preben Skaarup Landskabsarkitekt MAA MDL