Vejledning til tysk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet November 2015



Relaterede dokumenter
Vejledning til engelsk skriftlig fremstilling med adgang til internettet (FP9)

Fransk skriftlig fremstilling med adgang til internettet

Tysk skriftlig fremstilling med adgang til internettet

Engelsk skriftlig fremstilling med adgang til internettet

Karakterer på 7-trinsskalaen

Vejledning til prøverne i faget fransk

Arbejdet med skriftlig tysk - med afsæt i Folkeskolens konkurrence

Fælles Mål Tysk. Faghæfte 17

Oversigt over prøverne i maj 2015: I nedenstående skema ses en oversigt over, hvornår prøverne foregår og i hvilke lokaler.

3. Den skriftlige prøve

Oversigt over prøverne i maj 2016 I nedenstående skema ses en oversigt over, hvornår prøverne foregår og i hvilke lokaler.

Hjælpemidler Nedenstående oversigt viser hvilke former for hjælpemidler, der må anvendes ved de enkelte prøver.

Vejledning til prøverne i faget tysk

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. ( ) Det talte sprog.

Tysk. Formål for faget tysk. Slutmål for faget tysk efter 9. klassetrin

Censorvejledning for censorer i skriftlig fransk begyndersprog og fortsættersprog A, hhx. Analog prøve

Vejledning til folkeskolens prøver i faget tysk 10. klasse

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin

PRØVEKLAR. Guide til iprøven. Skriftlig fremstilling GYLDENDAL VURDERING AF REPORTAGE

Prøver Evaluering - Undervisning. Engelsk Maj-juni 2015

skarpe til til dansklæreren om de afsluttende prøver i dansk

Læreplan for tysk. Signalement af faget

Side 1 af 10. Prøveperiode og prøvetidspunkter. kl FP9 Dansk, retskrivning (pilotforløb digital samt papir)1

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin ( klasse).

Prøver Evaluering - Undervisning

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

24. maj Kære censor i skriftlig fysik

Undervisningsplan for engelsk

ÅRSPLAN ENGELSK UDSKOLING

Vejledning til prøverne i faget fransk

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION

Læringskonsulenterne for fremmedsprog

FSA - Folkeskolens afgangsprøver Regler og retningslinjer

Vejledning til folkeskolens prøver i faget dansk 9. klasse.

Vejledning til folkeskolens prøver i faget fransk 10. klasse

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Sprogsynet bag de nye opgaver

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?

Prøver Evaluering Undervisning. Fysik/kemi. Maj-juni 2008

Vejledning til prøverne i faget tysk

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole

Folkeskolens prøver. Maj Retningslinjer til brug ved de skriftlige prøver FP9/FP10. Maj 2019

Engelsk undervisningsplan 5. klassetrin Årsplan 2015 & 2016

Fagformål for faget tysk

Bilag 18 - Dansk som andetsprog - Basisundervisning Kompetenceområder

Tysk - 2. fremmedsprog Kompetencemål

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole

Orientering om eksamen AVU 2015

Indholdsfortegnelse Indledning og formål... 2

NIVEAU: klasse. VARIGHED: 1-5 lektioner LÆRINGSMÅL

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

pong,m.m. tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter

Vejledning til folkeskolens prøver i faget tysk 10. klasse

Bedømmelse i henhold til de faglige mål

Formål for faget tysk

Læseplan faget engelsk klassetrin

Dansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål

Selam Friskole. Tyrkisk. Målsætning og læseplan

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Kinesisk. - sprog og kultur

Årsplan tysk 8.klasse

Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om engelsk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse.

HVORDAN BLIVER ELEVERNE BEDRE TIL AT SKRIVE?

Oversigt over prøverne i maj 2012 I nedenstående skema ses en oversigt over, hvornår prøverne foregår og i hvilke lokaler.

Tysk undervisningsplan 9. klassetrin Årsplan 2015 & 2016

Eksempel på undervisningsplan i tysk 9. klasse

Årsplan for dansk 5A skoleåret IK.

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk

Vejledning for censorer i skriftlig fransk begyndersprog A, hhx. Gl-Fransk digital

Læseplan for faget tysk

årsplan for engelsk i 5 klasse

Skriftlig fransk stx og hf, maj 2009

Dansk Vejledende karakterbeskrivelse

Tysk Fælles Mål 2019

Dansk, skriftlig fremstilling (FSA) 9.a 9.b. Salen: Øvrige elever Engelsk FS kl Salen

Terminsprøver 10. klasse Marts 2017

Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Grundfag - Fremmedsprog

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014

Studieretningsprojektet i 3.g 2007

Colofon. Udgivet af Inerisaavik 2009 Udarbejdet af fagkonsulent Erik Christiansen Redigeret af specialkonsulent Louise Richter Elektronisk udgave

Vejledning om Studieprøven

Årsplan for 4.klasse i dansk

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug

Vejledning for censorer i skriftlig spansk begyndersprog A, stx. Gl-Spansk digital

Prøve i Dansk 3. Mundtlig del. Censor- og eksaminatorhæfte. Maj-juni Indhold: 1. Prøvens niveau og bedømmelsen. 2. Oversigt over prøven

Oversigt trin 2 alle hovedområder

Årsplan for engelsk 8.x SJ

Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indledning og formål... 2

Tysk (2. fremmedsprog)

Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015

Tysk (2. fremmedsprog)

Bedømmelseskriterier Dansk

Årsplan for engelsk 7.x SJ

Transkript:

Vejledning til tysk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet November 2015

Indhold Indhold... 2 1. Rammer for prøven... 3 2. Beskrivelse af prøven... 3 Prøvegrundlaget... 3 Prøveoplægget... 4 Anvendelse af internettet... 4 3. Vejledning i prøven... 5 Før prøven... 5 Ordbøger og grammatiske oversigter... 6 Praktiske forhold vedr. prøven... 6 4. Vurdering... 6 Evalueringsskema FP 9 fri skriftlig fremstilling med adgang til internettet... 8 Vejledende karakterbeskrivelse FP 9 fri skriftlig fremstilling med adgang til internettet... 9

1. Rammer for prøven Skriftlig fremstilling med adgang til internettet bygger på forenklede Fælles Mål. I forhold til den traditionelle prøve i skriftlig fremstilling er der tilføjet to ekstra dimensioner, som handler om søgning og anvendelse af informationsteknologi. Prøven i skriftlig tysk med adgang til internettet består af tre dele: Lytteforståelse Læseforståelse Fri skriftlig fremstilling. For beskrivelse og vejledning i prøvens første del, Lytte- og læseforståelse, henvises til vejledningen til prøverne i tysk her: http://uvm.dk/uddannelser/folkeskolen/folkeskolens-proever/forberedelse/proevevejledninger Prøven i skriftlig fremstilling med adgang til internettet i tysk adskiller sig fra den traditionelle prøve ved at sprog og sprogbrugsdelen er integreret i skriftlig fremstilling. Sprog og sprogbrug er således ikke en selvstændig del af prøven. 2. Beskrivelse af prøven Prøvegrundlaget I den frie skriftlige fremstilling prøves eleven i det overordnede kompetencemål for Skriftlig kommunikation efter 9. klasse: Eleven kan kommunikere på tysk skriftligt i et forståeligt og sammenhængende sprog Og i det overordnede kompetencemål for Kultur og samfund: Eleven kan forstå og anvende forståelse for kultur Herunder færdigheds og vidensområderne/målene: Skrivning F: Eleven kan skrive i et enkelt sprog under hensyntagen til situation, afsender og modtager

V: Eleven har viden om sprogets funktion i forskellige situationer Sprogligt fokus F: Eleven kan skrive udtryk og sætninger klart og forståeligt V: Eleven har viden om centrale sprogbrugsregler Da sprog og sprogbrug ikke er en del af denne prøve, samtidig med at sprogligt fokus er et af færdigheds og vidensområderne under skriftlig kommunikation, skal den frie skriftlige fremstilling her vise elevens evne til at anvende funktionel grammatisk viden. Til prøven med internetadgang er der udviklet en selvstændig opgave, som eleven gives to timer til at besvare, hvor internettet skal benyttes i skriveprocessen. I prøven skal eleven via søgning på internettet arbejde med hjemmesider, finde relevant information og på den baggrund skrive sin besvarelse. Færdigheder i og viden om informationssøgning på internettet er en naturlig forudsætning i denne prøve. Det vil sige, at eleven skal være i stand til at anvende målrettede strategier og teknikker til systematisk informationssøgning på internettet. Det handler om at kunne udvælge de relevante og brugbare informationer i forhold til kravene til opgaven og selve skrivningen af besvarelsen. Prøveoplægget Oplægget til prøven i skriftlig fremstilling med adgang til internettet er udformet i et opgavesæt med 1 opgave. Til opgaven er der en overskrift, en opgaveformulering og et eller flere links, der indeholder informationer, oplysninger eller udtryk, der skal anvendes i opgaven. Eleven anbefales at bruge ord, vendinger og billeder fra informationssiderne og anvende dem i sin besvarelse. Anvendelse af internettet Eleven må benytte internettet til informationssøgning under hele den skriftlige prøve. Desuden må eleven bruge ordbøger, stave- og grammatikkontrol og grammatiske oversigter. Med muligheden for at anvende internettet skal det præciseres, at der hverken ændres i reglerne for de enkelte prøver eller i de tilladte hjælpemidler. Eleverne må således ikke benytte adgangen til internettet til at kommunikere med andre, og fx dele deres dokumenter med andre. Det er skolelederens ansvar at sikre, at eleverne ikke kommunikerer utilsigtet eller benytter ulovlige hjælpemidler. Det er derfor vigtigt, at skolelederen informerer eleverne grundigt om såvel reglerne for brugen af internettet som konsekvenserne af snyd under prøverne. Eleven kan benytte internettet og søge informationer bl.a. på de www-adresser, som er angivet i prøveoplægget. Eleven må godt bruge ord, vendinger og billeder fra hjemmesider og anvende dem i sin besvarelse. Eleven må ikke kopiere og indsætte sammenhængende tekst.

Eleven må bruge: - Ordbøger - Stave- og grammatikkontrol - Grammatiske oversigter - Hjemmesider også egne - Bruge ord, vendinger og billeder fra hjemmesider Eleven må ikke: - kommunikere med andre via sociale medier under prøven (fx SMS, Facebook husk at der også er kommentarfelter på andre sociale medier ex. youtube) - benytte oversættelsesprogrammer (fx Google Translate) - kopiere og indsætte sammenhængende tekst 3. Vejledning i prøven Før prøven Inden prøven bør eleverne gøres bekendt med de regler for prøven, der fremgår af prøvebekendtgørelsen, herunder også vurderingskriterierne, som de fremgår af denne vejledning. Inden den egentlige prøve bør de desuden have stiftet bekendtskab med prøveformen i praksis, fx ved at have gennemført et prøvesæt. Disse findes på http://materialeplatform.emu.dk/eksamensopgaver/fsk/2010.html fra majprøverne i 2014 og 2015 Besvarelsen skal opfylde opgaveformuleringens krav. Besvarelsen kan, afhængigt af oplægget, udformes for eksempel som fortælling, debatindlæg eller brev, hvor indhold og stil er tilpasset situationen. Oplæggets tekst, billeder og internetkilder skal indgå i besvarelsen i overensstemmelse med opgaveformuleringen. Afskrivning af større dele af oplæggets tekst vil ofte vægtes negativt, hvor i mod anvendelse af enkelte centrale ord fra oplægget og internetkilderne vidner om elevens forståelse af oplægget. Eleven skal i overensstemmelse med opgaven anvende et centralt ordforråd og udviser en rimelig sikkerhed i anvendelse af den funktionelle, basale grammatik, således at eleven kan udtrykke sig forståeligt og hensigtsmæssigt i en sammenhængende skriftlig fremstilling, hvor stilen søges afpasset i forhold til situation eller modtager. Afhængigt af oplægget forventes eleven at kunne udtrykke holdninger, erfaringer, viden og fantasi i sin besvarelse. Antal ord vil fremgå af prøveoplægget. I de seneste år har antallet været 200-300 ord. Det anbefales at eleven noterer antallet af ord til slut.

Ordbøger og grammatiske oversigter Ved prøven i den frie skriftlige opgave må der anvendes ordbøger og grammatiske oversigter samt tekstbehandling med stave- og grammatikkontrol. Ordbøger og grammatiske oversigter må gerne være elektroniske. Eleven må ved prøven anvende alle slags ordbøger, for eksempel dansk/tysk-, tysk/dansk- og tysk/tyskordbøger. Tosprogede elever må anvende ordbøger på deres modersmål. Ordbøgerne bør være af nyere dato og af et vist omfang. Ved grammatiske oversigter forstås en grammatik, som indeholder oversigter, eksempler og forklaringer af grammatiske områder. Den grammatiske oversigt må gerne være lærer-/elevproduceret, men må ikke indeholde længere tekststykker eller udfyldningsopgaver. Der må advares mod grammatiske oversigter, hvor omfanget er uoverskueligt i prøvesituationen. Kun grammatiske oversigter, som eleven er vant til at arbejde med og derfor let kan finde rundt i, kan forventes at blive udnyttet hensigtsmæssigt ved prøven. Praktiske forhold vedr. prøven Til besvarelsen af den skriftlige prøve gives der i alt tre timer. En time til hæfte 1, og to timer opgaven med adgang til internettet. Prøven aflægges i ét eller flere lokaler, hvor der er tilvejebragt gode afspilningsforhold. Instruksen om afspilningen medfølger opgaverne. Instruksen om afspilningen fremgår af hæftet Retningslinjer til brug ved de skriftlige prøver, som sendes sammen med opgaverne. Prøvens dele: lytning læsning skriftlig fremstilling Besvarelsen af de to første dele af prøven udfærdiges i hånden på et opgaveark. Den sidste del (den frie skriftlige fremstilling) udføres på computer. Hvis ikke prøvelokalet kan indrettes, så elevgruppen kan gennemføre hele prøven i det samme lokale, er det tilladt at indlægge en kort pause, så eleverne kan flytte fra et lokale med bordplads til et sted med computere. Dette kan skønnes nødvendigt, hvis ikke der er arbejdsplads ved computerne til at skrive i hånden ved prøvens første del (hæfte 1). 4. Vurdering Det ministerielle censorkorps retter både lytte- og læsetesten og den skriftlige fremstilling. Faglæreren skal ikke rette opgaverne.

Der gives én samlet karakter for den skriftlige prøve i tysk. Denne karakter sammensættes af tre delkarakterer, som vægtes således: lytning: 25% læsning: 25% skriftlig fremstilling: 50 % Del 1 rettes ud fra en rettenøgle, hvor hvert rigtigt løst item giver ét point. Det samlede pointtal vægtes for hver delprøve til en karakter, der sammen med karakteren for den skriftlige fremstilling (del 4) udregnes til én samlet karakter. Efter afholdelsen af prøven lægges et facitark på Styrelsen for Undervisning og Kvalitets hjemmeside (www.uvm.dk/fp ) og umiddelbart efter forcensuren lægges der samme sted en omsætningstabel, som viser, hvordan et antal korrekt løste items omsættes til en karakter. Forcensuren består i, at opgavekommissionen og læringskonsulenten for faget efter gennemgang af et tilstrækkeligt stort antal opgaver fastlægger omsætningstabellen. Prøverne i tysk er først og fremmest prøver i kommunikative færdigheder. I prøven er det derfor væsentligt at fokusere på det positive, som eleven kan, frem for det, eleven ikke kan. Sproget skal kunne bruges i en kommunikativ sammenhæng og skal anvendes til kommunikation, snarere end det skal opfattes som et system, hvor der er fokus på fejl og høje korrekthedskrav. I den skriftlige prøve i 9. klasse prøves eleven særskilt i viden om sprog og sprogbrug, men denne afprøvning sker inden for en kommunikativ ramme. Formålet er ikke, at eleverne mekanisk lærer grammatiske regler udenad, men at de tilegner sig en funktionel grammatik for at kunne kommunikere så optimalt som muligt. I folkeskolen er det vigtigt at huske på, at elevens sprog er et intersprog, det vil sige et sprog, der er på vej med hensyn til sproglig korrekthed. Eksempelvis vil mange indfødte sprogbrugere også begå kongruens- og stavefejl. De forstyrrer måske, men er ikke ødelæggende for forståelsen. Vi skal ikke ignorere de fejl, eleverne laver, men vurdere, om det er fejl, der forstyrrer kommunikationen. Sagt med andre ord skal grammatiksynet passe til sprogsynet. I vurderingen er det vigtigt at medtage såvel positive som negative sider af besvarelsen i skriftlig fremstilling. Det er fx positivt, hvis eleven benytter sig af de vendinger og det ordforråd, som prøveoplægget forærer. Direkte afskrivning af dele af tekstoplægget vil dog ikke blive vægtet positivt. Det er vigtigt at understrege, at der er tale om en helhedsbedømmelse, hvor ordforråd, sproglig kunnen, genre og indhold vægtes som en helhed. Ved prøven med adgang til internettet prøves eleven ikke separat i sprog og sprogbrug, hvorfor denne del skal integreres i den samlede karakter. Karakteren gives ved hjælp af evalueringssarket og den vejledende karakterbeskrivelse. Efter at prøven er afholdt, kan Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, hvis det skønnes nødvendigt, udsende en speciel rettevejledning om forhold i opgavesættet, der kræver særlig hensyntagen ved vurderingen af besvarelserne.

Evalueringsskema FP 9 fri skriftlig fremstilling med adgang til internettet Bemærk, at der er tæt sammenhæng mellem evalueringsskemaet og karakterbeskrivelserne. Elevens navn: 12 10 7 4 02 00-3 Eleven besvarer opgaven Eleven tilpasser indhold og stil til situationen/genren, afsender og modtager. Eleven anvender de internetbaserede kilder hensigtsmæssigt i sin besvarelse Eleven udtrykker holdninger, viden, erfaringer og/eller fantasi. Eleven inddrager relevant viden om kultur og samfund i tysktalende lande, hvis prøveoplægget lægger op til det. Eleven anvender relevant og variereret ordforråd. Eleven anvender forbinderord, bindeord og varieret sætningsopbygning. Eleven anvender relevante udtryk og faste vendinger. Eleven udtrykker sig klart og forståeligt. Eleven anvender sprogbrugsregler eksempelvis indenfor områderne: - kongruens - sætningsopbygning - de mest anvendte verbers bøjning i nutid/præsens og førnutid/perfektum - kasus - personlige pronominer så kommunikationen lykkes. Eleven har en sikker brug af ordklasser. Eleven sætter tegn, så kommunikationen lykkes. Eleven staver, så kommunikationen lykkes.

Vejledende karakterbeskrivelse FP 9 fri skriftlig fremstilling med adgang til internettet 12 10 7 4 02 00-3 Eleven besvarer de stillede opgaver udtømmende og anvender de internetbaserede kilder på fremragende vis. Eleven besvarer de stillede opgaver præcist og anvender de internetbaserede kilder godt. Eleven besvarer de væsentligste elementer i de stillede opgaver og anvender de internetbaserede kilder godt. Eleven besvarer en del af de stillede opgaver og anvender de internetbaserede kilder. Eleven besvarer de stillede opgaver i minimalt acceptabel grad og anvender i ringe grad de internetbaserede kilder. Elevens besvarelse er utilstrækkelig. Eleven har ikke besvaret de stillede opgaver. Eleven formidler på fremragende vis sine holdninger, viden, erfaringer og/eller fantasi. Eleven inddrager relevant viden om kultur og samfund. Eleven formidler sine holdninger, viden, erfaringer og/eller fantasi sikkert, og inddrager relevant viden om kultur og samfund. Eleven skriver nogenlunde sikkert om sine holdninger, viden, erfaringer og/eller fantasi og inddrager viden om kultur og samfund. Eleven giver i nogen grad udtryk for sine holdninger, viden, følelser, erfaringer og/eller fantasi og inddrager evt. viden om kultur og samfund. Eleven skriver i tilstrækkelig grad om sine holdninger, viden, erfaringer og/eller fantasi. Eleven skriver i utilstrækkelig grad om sine holdninger, viden, følelser, erfaringer og/eller fantasi. Eleven giver ikke udtryk for sine holdninger, viden, følelser, erfaringer og/eller fantasi. Eleven anvender et stort og relevant ordforråd med brug af relevante udtryk og faste vendinger. Eleven skriver med varieret sætningsopbygning. Eleven anvender et relativt stort ordforråd med brug af relevante udtryk og faste vendinger. Eleven skriver med varieret sætningsopbygning. Eleven anvender et nogenlunde dækkende ordforråd med brug af nogle relevante udtryk og faste vendinger. Eleven skriver med nogen variation i sætningsopbygningen. Eleven anvender et mindre dækkende ordforråd, og nogle få relevante udtryk og faste vendinger. Eleven skriver med begrænset variation i sætningsopbygningen. Eleven anvender et begrænset ordforråd. Eleven skriver uden variation i sætningsopbygningen. Elevens ordforråd og variation i sætningsopbygningen er utilstrækkeligt. Elevens ordforråd og variation i sætningsopbygningen er uacceptabelt. Eleven de- Eleven viser Eleven viser en Elevens an- Elevens an- Elevens an- Eleven anven-

monstrerer et fyldestgørende kendskab til de sprogbrugsregler, således at kommunikationen er fuldstændig klar og forståelig. Besvarelsen indeholder få, uvæsentlige fejl. et godt kendskab til de sprogbrugsregler, således at kommunikationen er klar og forståelig. rimelig sikkerhed i anvendelsen af de sprogbrugsregler, således at kommunikationen er forholdsvis klar og forståelig. vendelse af sprogbrugsregler er mangelfuld, men kommunikationen er nogenlunde klar og forståelig. vendelse af sprogbrugsregler er mangelfuld, i en grad der hæmmer forståelsen. vendelse af sprogbrugsregler er mangelfuld, således at kommunikationen mislykkes. der ikke sprogbrugsregler og kommunikationen mislykkes.