/// INDHOLD /// VELKOMMEN VELKOMMEN 3 NATUR I SÆRKLASSE 5 KULTURELLE OPLEVELSER 6 FÅ EN AKTIV FRITID 9 HISTORIENS VINGESUS 10 DE SYV BYSAMFUND 12



Relaterede dokumenter
/// indhold. /// Velkommen. Velkommen 3. Natur i særklasse 5. kulturelle oplevelser 6. Få en aktiv fritid 9. Historiens vingesus 10

Tandlæge på deltid eller heltid

Souschef med stedfortræderfunktion

Vedr.: Høringssvar på Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik

ROSKILDE DOMKIRKE OPLEV UNESCOS VERDENSARV OG KONGELIGE GRAVE I...

Velkommen i nabolaget

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik

Idræts- og Fritidspolitik. for Ringsted Kommunes borgere og foreningsliv

Kultur- og Fritidspolitik

KÆRUP PARK. Tæt på Ringsted Centrum. 41 attraktive grunde i skønne naturomgivelser. - siden 1972

Telefon- og Turtjenestens program for. Dragør

Sammen om sundhed

Pas cu pas,- et skridt ad gangen.

SUNDHEDSPOLITIK

vejrumbro.dk ÅRETS LOKALOMRÅDE 2015 INDSTILLING TIL KONKURRENCEN

Naturvejleder Faxe Kom med på tur!

DE RØDE LØBERE. Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by?

Ny Kultur- og fritidspolitik september 2014

Retsudvalget REU Alm.del Bilag 242 Offentligt

SKOLEPOLITIK

Et år senere, den 22. november 2012 forbereder jeg mig på mit bud på stillingen som generalsekretær

Styrker og svagheder inden for kultur- og fritidsområdet i Faxe Kommune

Puls, sjæl og samarbejde

TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGEN PINSESTÆVNE Kursen er sat!

Kend din by 2. Nyborg Fæstning

Turismestrategi

KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE

Sammen om velfærd. Vi har brug for dig

Gratis oplevelser for nye tilflyttere Velkommen til Kolding Kommune

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

FOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej)

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

På cykel i Danmark. Ved konsulent Helle Damkjær, VisitDenmark

LEGEPLADS BIBLIOTEK KLUB GRØNT OMRÅDE UDDANNELSE/INSTITUTION LOKALE ARRANGEMENTER VIRKSOMHED/ARBEJDSPLADS KIRKEN

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE

Faxe Kommune Borgerpanel

Det er svært at nå halvvejs rundt om et springvand på de 10 sek. selvudløseren har

Velkommen til Frederikshavn Kommune Biblioteksforeningens årsmøde Torsdag den 29. marts 2012 kl. 09:15

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision Lokalrådet December 2011

ELEV MED HEST LOVSANG SAMMENSPIL STØTTEDANSK

Friluftspolitik. Inspiration fra 3 kommuner. Herning kommune. Friluftsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans.

FAKTAARK DET BYNÆRE LANDDISTRIKT

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Vedersø bymidte. Fremtidens landsby VEDERSØ

UDVIK- LINGS- PLAN. Lydum 2020

Udkast til Strategi for Ribe - Version 1.0: Ikke flere ændringer

Opgaver til:»tak for turen!«

Kære forældre og elever

DET KAN VI GIVE! JERES BØRN FORTJENER DET BEDSTE! Dagplejen Isefjord. Elverhøj. Eventyrlunden. Skovhuset. Slotsparken. Søndre Børnehus.

IDESKITSE TIL NYT FORMIDLINGSCENTER I VORDINGBORG KOMMUNE Fra Ørslev Lokalråd 19.marts 2014

Evaluering af årshjul for Børnehuset Mariehønen

Velkommen på Julemærkehjem

Events. Oplevelser, fællesskab og sjov

Vi bygger fremtidens Skive Kommune

Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision

Haderslev Kommune På vej mod De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker

Ugekalender for Jammerbugten

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!

Side 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus.

ÅRSTIDS-DAGPLEJER NINNA SCHMIDT

Holmegaard Høj Den perfekte bolig

Mejeriet et stykke med grønt!

Nyhedsavisen. Juniorklubben i Hvalsø. Juniorklubbens Nyhedsavis: - Udgave 2: Maj Sommerferien 2016 Hvad er Juniorklubben?

Eliteidrætsklasser i Slagelse Kommune et tilbud til unge idrætstalenter

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE

LEKTIE. Det store, store træ. Parat til at undervise. Guds kærlighed hjælper os med at komme til at ligne Jesus mere, når vi vokser i ham.

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

- Velkommen til den nye folkeskole

Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave

- et varmt og rart sted

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer.

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2013

Cykler, karate og folkedans i naturen

Sort Hvid Spilpersoner. - Det er så disse spilpersoner, spillerne skal have efter 1. akt... når de har taget dråberne.

1. R E J S E B R E V

Ikke desto mindre mener vi, at der er et stort uudnyttet potentiale for både borgere og brugere.

K o m m u n a l v a l g e t

Miljøudvalget MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014

Halvfemserne gik. Et tiår med muskelsvind hos familien Møller Jensen

Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen.

Ud i naturen med misbrugere

SILKEBORG IDRÆTSFORENING VETERANKLUBBEN STIFTET DEN 29. FEBRUAR 1984.

Eksempelprojekter. Bilag til Horsens Kommunes idrætspolitik Idræt i bevægelse

Idrætsskole i Gentofte

VELKOMMEN TIL HOTEL STRANDPARKEN

SAMSØ 1: VEJEN TIL OMRÅDET ANKOMST OMRÅDET MØGELSKÅR ESPEDAL FREDNINGSLINIE 1:500 SITUATIONSPLAN FRA PARKERINGEN FRA MØGELSKÅR FRA ESPEDAL

Kære 9. klasse kære dimittender.

Inspiration til Visionproces

BLÅGÅRD SKOLE TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD.

Københavns Befæstningsdag. Søndag den 28. september 2008

Valgprogram

2.1. Opgavesæt A. 1. januar juni Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause og 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2

Kultur- og fritidspolitik

Naturvejleder Faxe Kom med på tur!

Bilag 1.1: Oversigt over risici

Mindcraft. Opsamlingskatalog

Høsttale på Høstmarkedet 2014

Transkript:

Velkommen til

/// INDHOLD /// VELKOMMEN VELKOMMEN 3 NATUR I SÆRKLASSE 5 KULTURELLE OPLEVELSER 6 FÅ EN AKTIV FRITID 9 HISTORIENS VINGESUS 10 VIBEENGSKOLEN I HASLEV Velkommen til vores naturskønne kommune. Her møder du rigtig mange borgere, som hver dag lægger kræfter i at skabe et godt og aktivt fritidsliv, ligesom vi har mange små og store virksomheder, som dagligt knokler for at skabe endnu flere arbejdspladser. Tæt på hovedstaden Faxe Kommune ligger godt og centralt på Sjælland, i vandkanten langs den smukke kystlinje. Vi oplever os selv som en smuk forhave til København. afgørende for os, at vores syv største bysamfund har både skole og pasningstilbud. Vi lægger også vægt på at tænke grønt og bæredygtigt. Det begynder hos vores børn og unge og deres indsats med at få Grønt Flag, og det fortsætter med energirenoveringer af vores bygninger og forpligtende og ambitiøse mål om at sænke CO2-udslippet. Vores nyeste erhvervsområde ved motorvejen i Rønnede, Eco Valley, er desuden forbeholdt virksomheder med en grøn profil. DE SYV BYSAMFUND 12 ERHVERVSLIVET 15 UDDANNELSE FOR LIVET 16 ET SUNDT LIV 19 ÆLDRE OG OMSORG 20 KANTEN I FAXE Fra 2018 vil man kunne køre med tog fra Haslev Station til hovedbanegården på under 40 minutter. Den nye jernbane fra Ringsted til København via Køge vil også afkorte rejsetiden, hvis du stiger på Østbanen i Faxe Ladeplads eller Karise. Den hurtigere rejsetid giver dig og din familie mulighed for at bo nær naturen og samtidig være tæt på hovedstaden som arbejdsplads. Desuden er vi maksimalt 30 minutters kørsel fra købstæderne Køge, Ringsted, Næstved og Vordingborg. Jeg er glad for at byde dig og din familie hjertelig velkommen til vores kommune, og jeg ønsker dig rigtig god fornøjelse med denne brochure. Knud Erik Hansen Borgmester MYTER OG OVERTRO 23 Udgivet af Faxe Kommune, 2015 Tryk: HellasGrafisk Billeder: Sara Lindbæk, Anders Wickstrøm, Bo Tureby, Camp Adventure, Per Thomsen, Preben Gustafsen, JS Danmark, Byggeriets Billedbank og Faxe Kommune www.faxekommune.dk At Faxe Kommune er fordelagtig at bosætte sig eller etablere virksomhed i, er ikke blevet mindre gunstigt af udsigten til Femern Bælt og den påtænkte motorvej på tværs af Sjælland med en solid færdselsåre fra Rønnede via Næstved og Slagelse til Kalundborg. Dit liv, din fremtid, dit job, dit hjem I Faxe Kommune har vi ekstra fokus på det sunde liv, ungdommens muligheder for uddannelse og erhvervslivets betingelser for at skabe vækst og udvikling. Både vores store og små byer skal kunne udvikle sig, og det er derfor www.facebook.com/faxekommune 2 3

BAKKET LANDSKAB /// NATUR I SÆRKLASSE BLÅBÆK MØLLER Nyd stilheden, motioner i det fri og bliv fascineret af de mange naturskønne områder vores kommune byder på. Her er idylliske landskaber og storslåede naturoplevelser. I Faxe Kommune er der godt 21 kvadratkilometer skov, 29 kilometer kystlinje, 100 søer og 165 kilometer vandløb. Og så har vi faktisk også Sjællands højeste punkt, 122,9 meter over vandet. Det er ved Kobanke syd for Rønnede. Vores kuperede terræn, med de mange små, snoede landeveje er en smuk oplevelse. Det kan du eksempelvis se på en tur forbi Blåbæk Møller eller Villa Gallina. FEDDET STRAND Oplevelser med familien At finde en gigantisk myretue langs stien gennem Hesede Skov på vej ned i Svenskekløften kan være en eventyrlig naturoplevelse - også for voksne. I det hele taget er Svenskekløften med sine stejle skrænter fra istidens hærgen og det rislende vandløb et helt unikt sted at gå sig en tur. Ved Sibirien i Faxe Ladeplads kan du opleve de store træer læne sig ud over vandet, og i Faxe kan du efter en tur rundt i Kalkparkens landskaber afslutte udflugten med et besøg i Madpakkehuset. Ved Fed Havn er der desuden en stor pram, du og din familie kan sove på, ligesom vi har flere bålhuse og shelters, I kan benytte. Faxe Kalkbrud Kalkbruddet er Faxe Kommunes helt store attraktion, og i 2014 blev det optaget på listen over nationale seværdigheder i Danmark. Det er landets største menneskeskabte hul og Europas største åbne kalkbrud. Med mere end 63 millioner års historie er det en geologisk VILD ORKIDÉ Vidste du at... Vemmetofte Kloster var et adeligt jomfrukloster med strenge regler for de unge kvinder i 1700-tallet? interessant lokalitet. På bunden af et subtropisk hav voksede her dengang et stort koralrev med mere end 500 forskellige dyrearter. Koralrevet er for længst forstenet, og går du på jagt med hammer og mejsel, kan du derfor finde forsteningerne fra fortidens dyre- og naturliv. Geomuseum Faxe arrangerer fossiljagter, som er en oplagt oplevelse for hele familien. Sjældent og frodigt planteliv I Danmark har vi mange orkidéarter, der vokser vildt i vores natur. Flere af dem kan du finde i vores kalkrige jord, blandt andet i Vemmetofte Strandskov og langs stierne ved Faxe Kalkbrud. Der kan du også se nogle af landets smukkeste forekomster af den sjældne bregne, Strudsvinge. Den findes blandt andet ved Bækkeskov og i Paradishaven. Vores planteliv er rigt og varieret, og du finder mange andre sjældne blomster og planter husk dog at flere af dem er fredede og derfor ikke må plukkes. Motion i det grønne Der er masser af bud på cykel- og vandreruter, som krydser gennem kommunen. Der er Feddet, Præstø Fjord og Brødebækken, som i dag byder på en gigantisk trætopbane for både børn og voksne. Vi har også Susåen, Gøgsmosen, Faxe Ådal og meget, meget mere. Vi kan også anbefale en god spadseretur i parkerne ved Bregentved Slot eller Gisselfeld Kloster, hvor du samtidig kan opleve en væsentlig del af den bemærkelsesværdige kulturhistorie, områdets herregårde og slotte byder på. 5

/// KULTURELLE OPLEVELSER Kalenderen med kulturelle arrangementer i Faxe Kommune er proppet med et alsidigt udbud af musik, sport, teater, billedkunst og meget mere - året rundt. Du behøver ikke rejse ud af kommunen for at få gode oplevelser. Foreningslivet, handelsstands- og erhvervsforeningerne og mange andre står parat med et bredt udvalg af ting, man kan tage sig til. I Faxe by er der stolte traditioner omkring Crazy Night på Vinkældertorvet, hvor der i august er musikalsk underholdning og åbent i byens butikker. Det samme gælder byfesten Børnehjælpsdagen i Haslev 1. maj og Haslev Kulturnat i september, Rivierafesten i Faxe Ladeplads, det årlige Dalby Marked og markedsdagen i Karise, for blot at nævne få af de årligt tilbagevendende arrangementer. Desuden står såvel Faxe Kommunale Musikskole som Faxe Kommunes Biblioteker & Borgerservice for en lang række begivenheder for både børn og voksne. Film for de små, kunstudstillinger, teater, foredrag, koncerter, caféaftener med mere. Store trækplastre De lokale arrangementer er selvfølgelig åbne for alle. Nogle af dem er så store trækplastre, at de også indbyder gæster udefra til at rejse hertil. Det gælder eksempelvis Haslev Festdage, som er et stort open air-arrangement med danske musikere i alle genrer - her er noget for enhver musiksmag og til alle aldre. Der er også dyrskuet Børn & Dyr på Bregentved og en række arrangementer 6 på Gisselfeld Kloster; Bondens Marked med fokus på lokale råvarer, klassisk bilshow og Opera i det fri. Vi har også mange sportsbegivenheder, blandt andet de traditionsrige gymnastikopvisninger, det årlige boksestævne i Haslev Box Cup, et utal af fodbold- og håndboldkampe, for eksempel det store håndboldstævne Haribo Cup, samt de lokale stævner, hvor Haslev Trampolin- og Turngymnasters trampolinspringere viser deres evner i verdensklasse. GODE OPLEVELSER I FAXE MUSIKSKOLE Biografer Kommunen har to biografer begge med det mest moderne fremvisnings- og lydudstyr. Haslev Bio, som ikke mindst er kendt for at vise live operatransmissioner og Biografen Kanten i Faxe, der ligger på kanten af kalkbruddet - i øvrigt i samme hus som Geomuseum Faxe. Kalklandets rige I ganske umiddelbar nærhed til Faxe Kommune er der andre store seværdigheder at tage til, blandt andet Møns Klint og Bon Bon Land ved Næstved. Du kan også tage på opdagelse i Kalklandet, der er en del af Østsjællands Museum, og som byder på oplevelser i både Faxe og Stevns kommuner. Kom for eksempel på en tur tilbage til den kolde krigs tid på Koldkrigsmuseet Stevnsfortet, oplev Stevns Klint, som er UNESCO verdensarv, eller dyk ned i historien på Haslev- eller Stevns museer. Geomuseum Faxe og Stevns Naturcenter er også en del af Kalk-landet, der desuden indeholder flere seværdigheder. Vidste du at... Vinkældertorvet i Faxe tidligere var byens gadekær? Torvet fik sit navn, fordi indbyggerne under svenskekrigene gemte deres drikkevarer for fjenden i gadekæret. BØRN OG DYR PÅ BREGENTVED AKTIVE HANDELSBYER OPERA I DET FRI PÅ GISSELFELD

CAMP ADVENTURE /// FÅ EN AKTIV FRITID AKTIVT FORENINGSLIV Er du til golf? Har du lyst til at lære at dykke eller at gå på jagt? Vil du træne op til en triatlon, udfordre familien i bowling, køre på indendørs skaterbane eller lære at spille et instrument? Her er der rig mulighed for at få en aktiv fritid. Når du er faldet til i Faxe Kommune, vil du hurtigt opdage, at der er mulighed for en aktiv fritid uanset alder. Tag Faxe Musikskole for eksempel. Den er for alle i alderen nul til 24 år. Her kan du lære at spille på instrumenter og synge. Musikskolen giver både individuel undervisning, holdundervisning og sammenspil. Musikskolens elever giver jævnligt koncerter, og ikke mindst den årlige gallakoncert ved FM Festivalen er et tilløbsstykke. GOLF I RØNNEDE Aktive unge Vi har en aktiv ungdomsskole, som tilbyder kreative kurser, action, madlavning, sprog og meget mere. Den er for børn og unge fra 7. klasse til 18 år. Da vi har en fantastisk kyststrækning, byder ungdomsskolen også på sommeraktiviteten Vild, Våd & Sejl. Her er der masser af vandaktiviteter for børn og unge, begyndere såvel som øvede. For dem der foretrækker mere fast grund under fødderne, findes der i Haslev by en indendørs skaterhal, ligesom der er udendørs skaterfaciliteter i både Haslev, Faxe og Faxe Ladeplads. VILD, VÅD OG SEJL Vidste du at... Danmarks første statsminister ligger begravet i Karise Kirke? I Moltkes Kapel hviler grev Adam Moltke blandt høje, slanke søjler, stukke og marmorsarkofager. Foreninger for alle I Faxe Kommune har vi et mangfoldigt foreningsliv med mere end 170 aktive foreninger, der giver alle mulighed for at dyrke deres interesser. Her er både idrætsforeninger, spejdere, slægtsforskere og meget, meget mere. Vi har desuden to gode svømmehaller i Haslev og Faxe, som bliver brugt flittigt af idrætsforeningerne. De er naturligvis også er åbne for dig og din familie, hvis I blot har lyst til et enkelt besøg engang imellem. Ved Sydmotorvejens afkørsel 37 finder du Rønnede Golfklub. Her kan alle, børn som voksne, benytte en 18 huls bane, som ikke er lang, men ganske udfordrende. De mange niveauforskelle og hældninger gør banen til en særlig oplevelse, hvor både den strategiske spiller, såvel som den langt slående har en fair chance. Golfklubben har en korthulsbane ved siden af klubhuset, som desuden også rummer et spisested. Camp Adventure En anden måde at være aktiv i naturen på er ved at besøge skoven ved Brødebækken. Her har Camp Adventure i samarbejde med Gisselfeld Kloster etableret syv trætopbaner med en samlet længde på 4,5 kilometer. Banerne er forskellige sværhedsgrader, så der er noget for hele familien. Der er i alt 29 svævebaner, og det højeste punkt er 25 meter over jorden. Lokalhistorisk arkiv Faxe Kommunes Arkiver ligger i Rønnede. Her er en stab af ansatte og frivillige behjælpelige med at finde de historiske dokumenter, du søger. Arkivet arrangerer også udstillinger og velbesøgte fyraftensfilm-fremvisninger. 9

/// HISTORIENS VINGESUS Uanset hvor du færdes, er der spor fra fortiden og fantastiske historier om en tid, der engang var. Tag på oplevelse i kommunen og kom tæt på mysterier, dramaer og tragedier. Vores kommune er rig på godser og herregårde, som alle har haft stor indflydelse på vores historie gennem hundredevis af år. De har spillet og spiller stadig en vigtig rolle i forhold til vores kulturarv, og i det landbrugs- og landskabsudtryk, som kendetegner vores geografiske område i dag. De to største er Gisselfeld og Bregentved. Bregentved er med sine karakteristiske hvide bygninger desuden Danmarks største gods. Hvide spor Du ser mange kalkstensbygninger i Faxe Kommune. Blandt andet Freerslev Møllegård, Faxe Postgård og hovedbygningen på Rosendal Gods. Også uden for kommunens grænser finder man spor af Faxe. Allerede i middelalderen begyndte man at bryde kalk, og i 1167 brugte Biskop Absalon Faxe kalksten til befæstningen af København. Små huse, med store historier I Faxe finder du den ældst bevarede landsbyskole i Danmark; Rasmus Svendsens Skole. Hvornår den præcis er opført vides ikke, men fundatsen er dateret til midten af 1600-tallet. Ikke langt der fra ligger Nikolines Hus. Her boede parret Nikoline og Conrad Nielsen, som i 1901 grundlagde Faxe Dampbryggeri, der senere skulle blive Royal Unibrew, som vi kender det i dag. 10 Kirker Spændende og seværdige kirker med unikke udsmykninger og byggestil kan vi også byde på. I Kongsted Kirke finder du kraftfulde kalkmalerier, som er kendt langt uden for sognets grænser. Og i Haslev Kirke oplever du hvordan traditionelt og moderne forenes på smukkeste vis efter opførelsen af et større våbenhus i glas i 2012. GISSELFELD I Bråby Kirke finder du en krypt med tre kister. Her er Adam Knuth begravet ved siden af sin mangeårige forlovede, Hilleborg Holck, og hendes mor. For mere end 100 år siden åbnede man Hilleborgs kiste, og fandt en pakke breve under hendes hoved, men kirkeejeren forhindrede, at de blev læst. Måske gemmer de stadig på hemmeligheden om, hvorfor parret aldrig blev gift? Oldtidens minder I Strandegård Dyrehave ligger Troldhøje to store gravhøje fra Bronzealderen. På samme egn står der en cirka 5000 år gammel stendysse med et aftryk i overliggeren, der i folkemunde kaldes fandens fodspor. RASMUS SVENDSENS SKOLE Vikingen fra Faxe Vikingen Rollo drog i 900-tallet ud på togt, og erobrede Normandiet, hvor han senere blev hertug. Det formodes, at hans kongsgård lå der, hvor Faxe by ligger i dag, og her står Rollostenen derfor til minde om byens stolte viking. En af hans efterkommere, Vilhelm Erobreren, betragtes i dag som stamfader til det engelske kongehus, og hele historien om normannerfyrstens invasion af England kan faktisk opleves på et museum i Normandiet. Her hænger nemlig det 70 meter lange og mere end 900 år gamle, verdensberømte broderi; Bayeux-tapetet. KONGSTED KIRKE Vidste du at... H.C. Andersen blev inspireret til historien om Den Grimme Ælling efter sine besøg på Gisselfeld og Bregentved? BREGENTVED

/// DE SYV BYSAMFUND Haslev (cirka 11.400 indbyggere) Gennem de seneste godt 150 år har byen gennemgået en udvikling fra landsby over håndværker-, stations- og skoleby med købstadspræg til handelsby og kommunalt center. Selvom byen ikke længere har sit seminarium, har Haslev fortsat stærke uddannelsestilbud. Her ligger også kommunens senest tilkomne folkeskole, Vibeengskolen. Haslev har et aktivt handels- og foreningsliv, og byen har stort potentiale for vækst og tilflytning. Ikke mindst fordi togforbindelsen mellem Haslev og København bliver væsentligt hurtigere fra 2018. Faxe (cirka 3.900 indbyggere) Faxe er kommunens næststørste by. Her ligger det imponerende Faxe Kalkbrud, og bygningen Kanten, hvor du både kan besøge den prisbelønnede biograf, og opleve byens geologiske og kulturhistoriske fortælling i Geomuseum Faxe. Sammen med byens vandrerhjem og det særlige kultur- og besøgsstrøg ligger Kanten tæt på Vinkældertorvet i byens centrum og handelsliv. Her kan du jævnligt opleve arrangementer, som skaber hyggeligt liv i byen. Faxe by er hjemsted for to centrale og verdenskendte virksomheder; Royal Unibrew og Haribo Lakrids, og huser desuden også kommunens sundhedscenter. Faxe Ladeplads (cirka 2.900 indbyggere) Faxe Ladeplads historie går omtrent 150 år tilbage. Byens udvikling hang uløseligt sammen med kalkproduktionen og udskibning af kalk fra havnen. Jernbanen fra 1864 mod København åbnede for persontransport i 1879, og det gav turister fra storbyen let adgang til stranden på Sydsjælland med en række badehoteller til følge. Da grundlaget for hotellerne svandt, voksede et stort sommerhusområde frem. Lidt syd for Faxe Ladeplads ligger Feddet Camping, en af landets største campingpladser. Byen har i dag Faxe Ladeplads Miniby & Park, hvor en gruppe frivillige genskaber byen i miniformat, som den så ud i storhedstiden 1900-1920. Faxe Ladeplads er kendt for den årlige Rivierafest og har desuden en lystbådehavn og et meget aktivt medborgerhus. Rønnede (cirka 2.400 indbyggere) Rønnede ligger midt i kommunen og er primært en parcelhus- og pendlerby, der med velbeliggende boliger på den sydvendte skråning mod Gøgsmosen og Susådalen er vokset sammen med landsbyen Kongsted. Byen rummer også et betydeligt industri- og virksomhedsområde. Tæt på Sydmotorvejen (E47) ligger Rønnede Golfklub og Faxe Kommunes store erhvervsområde, Eco Valley. Midt i Rønnede by ligger den smukke Rønnede Kro, som genåbnede i 2014 efter en omfattende restaurering. Karise (cirka 2.200 indbyggere) Karise Kirke og Adelsborgen ved Karise Gårde er måske nævnt så langt tilbage i tiden som 1250. Men den nuværende Karise by er vokset frem, da Østbanen blev indviet til persontrafik i 1879. Karise har et aktivt handels- og foreningsliv. Særligt karakteristisk og samlende for Karise er Kulturhuset Leopold. Det bliver drevet som socialøkonomisk virksomhed og er en del af Karise Efterskole og Kariseuddannelsen for børn og unge med særlige livsvilkår. Et nyt bæredygtigt boligområde med en blanding af ejerboliger og almennyttige boliger, Permatopia, er desuden ved at blive etableret i Karise. Dalby (cirka 2.100 indbyggere) Dalby er en bosætnings- og pendlerby. Indtil 2005 var byen hjemsted for likørfirmaet Heering, som senere blev overtaget af De Danske Spritfabrikker. Området rummer i dag stort potentiale for nybyggeri og dermed flere tilflyttere, som ønsker at bo nær Sydmotorvejen og i smuk natur et stykke væk fra hovedstaden. Flere områder i Dalby er udlagt til yderligere bosætning. Terslev (cirka 900 indbyggere) Terslev er det mindste af de syv største bysamfund i kommunen. Den har skole, sportshal, dagligvareforretning, selskabslokaler og en aktiv idrætsforening. Politisk er der fokus på at understøtte udviklingen af Terslev som attraktiv bosætningsby. HASLEV FAXE FAXE LADEPLADS RØNNEDE KARISE DALBY TERSLEV 12 13

BRYDNING AF KALK /// ERHVERVSLIVET TÆT PÅ MOTORVEJ E47 Faxe Kommunes placering på Sjælland er gunstig for både små og store virksomheder. Vi er parate til at tage imod. Vores erhvervskontakt er behjælpelig med at komme hurtigt og smidigt igennem med forespørgsler, og Business Faxe Copenhagen har råd, vejledning og diverse sparringsforløb til både etablerede og nystartede virksomheder. Vi vil gerne gøre det nemt at drive virksomhed i Faxe Kommune, og derfor skal det være let for nye virksomheder at få råd og vejledning, så de hurtigt kan blive hjulpet videre. Faxe Kommune har en erhvervskontakt, som giver én indgang til kommunen, så du kan komme i gang med de næste vigtige skridt for din virksomhed. ROYAL UNIBREW Business Faxe Copenhagen Kommunen samarbejder med Business Faxe Copenhagen, som skaber netværk og tilbyder vejledningsforløb og sparring ikke mindst for at hjælpe dig som iværksætter i gang eller din virksomhed videre med dit udviklingsprojekt. For eksempel hvis du står med tanker om eksport til store markeder som det tyske. På kommunens vegne samarbejder Business Faxe Copenhagen med erhvervsforeninger i de omkringliggende kommuner om en fælles bestræbelse på at skabe vækst og udvikling. Den slags smitter nemlig hen over kommunegrænserne til gavn for alle; erhvervslivet ECO VALLEY Vidste du at... Der gennem de sidste 900 år er blevet gravet kalk i Faxe? Bruddet er stadig en aktiv arbejdsplads den dag i dag. og borgerne i kommunen. Business Faxe Copenhagen driver også Vækstfabrikken Faxe. Her kan iværksættere få en moderne arbejdsplads og et helt skræddersyet vækstforløb. Eco Valley Tæt på Sydmotorvejen (E47) og tæt på afkørsel 37 ligger vores nyeste erhvervsområde, Eco Valley. Området er målrettet virksomheder med en grøn profil. Det vil sige virksomheder med fokus på miljørigtige løsninger, og virksomheder som måske kan indgå i symbiose med andre virksomheder ved for eksempel at anvende hinandens restprodukter i nye sammenhænge. Turisme Ikke mindst på grund af naturen og den smukke kystlinje er Faxe Kommune et yndet rejsemål for turister. Gæster fra nær og fjern bruger godt 300 millioner kroner om året i Faxe Kommune, og omkring 400 arbejdspladser er årligt skabt af turismen i kommunen. Turismen kan blive et af vores vigtigste erhverv, for der ligger et kæmpe potentiale og venter. Blandt andet ved at skabe oplevelser på tværs af de sydsjællanske kommunegrænser. Som turist er man interesseret i at få en helhedsoplevelse, når man er på ferie, og man ser ikke på, hvilken kommune en seværdighed ligger i. Derfor er Faxe Kommune gået med i turismesamarbejdet Visit SydsjællandMøn sammen med Stevns, Vordingborg og Næstved for at gøre opmærksom på vores pragtfulde områder. 15

/// UDDANNELSE FOR LIVET Dit barn skal have en god start på livet, en tryg overgang til folkeskolen og en stærk personlig motivation for at søge ind på en ungdomsuddannelse. Det er vores mål. uddannelsesforløb, kan arbejde med emner, de selv er motiverede for. Også naturfagene bliver styrket i folkeskolen. Det sker blandt andet i et stort projekt støttet af A.P. Møller Fonden i samarbejde med Stevns og Køge kommuner. Det begynder allerede før fødslen. I Faxe Kommune tilbyder vi et forløb, vi har døbt Familieiværksætter, som er med til at klæde jer på til den nye rolle som forældre. Når jeres barn er lidt ældre, har vi tilbud om dagpleje eller daginstitution, hvor vi har fokus på at støtte jeres barns sociale kompetencer og begyndende faglige nysgerrighed. Vi arbejder målrettet med den vigtige sprogstimulering gennem Fart på Sproget, og på at gøre overgangen til folkeskolen tryg og naturlig i et nært samarbejde mellem børnehaver og skoler. Campus Haslev Når jeres barn skal vælge retning efter folkeskolen, har vi et lokalt udbud af ungdomsuddannelser. Ud over Midtsjællands Gymnasium i Haslev, har vi også skabt Campus Haslev. Her ligger vores 10. klassecenter, Ak10vet, og en række af Sjællands toneangivende skoler udbyder forskellige ungdomsuddannelser. Ud over gymnasiet er det Zealand Business College, EUC Sjælland, Køge Handelsskole, Ungdommens Uddannelsesvejledning og VUC Storstrøm. Folkeskolen De syv største bysamfund i kommunen har både pasningstilbud og skoletilbud. Skoletiden er vigtig for dit barns valg senere i livet, når det skal vælge uddannelse. Vi lægger stor vægt på, at alle unge tager sig en uddannelse, og det er Campus Haslev med til at sikre i Faxe Kommune. Vores dygtige lærere og pædagoger er med til at skabe de bedst tænkelige læringsmiljøer på skolerne. Vi har uddannet inklusionsvejledere og bestræber os på at skabe rummelige læringsmiljøer, hvor man har respekt for forskelligheder og øje for det enkelte barns særlige læringsbehov. I det hele taget har vi på 0-18 års området fokus på forpligtende fællesskaber, hvor det er vigtigt at give plads og rum til andre. I udskolingen tilbyder vi linje- og profilundervisning, så eleverne i de ældste klasser, inden valget af deres videre 16 VARIEREDE PASNINGSTILBUD SKOLETILBUD I ALLE BYSAMFUND Vibeengskolen Vibeengskolen i Haslev er kommunens nyeste folkeskole, som blev indviet i maj 2014. Skolen er for elever i 0. til 6. klasse. Det er en nulenergi-skole, og den grønne profil og bæredygtighed er ikke bare central for, hvordan skolen er bygget, men også central for undervisningen og pædagogikken på skolen. Det er en udpræget udeskole med egen skov med motoriksti og tre "udestationer" med wifi, så undervisningen helt praktisk kan foregå ubesværet udenfor. Vidste du at... Vibeengskolen er bygget på resterne af en gammel jernalderlandsby? Under udgravningen fandt man resterne af to langhuse og to-tre mindre bygninger. CAMPUS HASLEV VIBEENGSKOLEN

/// ET SUNDT LIV I Faxe Kommune er det nemt at leve sundt. På Faxe Sundhedscenter er der for eksempel et bredt udbud af aktører, som både kan klare helt konkrete helbredsmæssige problemer og tilbyde råd, vejledning, foredrag og meget mere. FAXE SUNDHEDSCENTER For rigtig mange er det at leve sundt blevet en helt central del af hverdagen, og der er en generel lyst til at ændre livsstil til det bedre. I Faxe Kommune har du og din familie gode forudsætninger for det sunde liv. Her er frisk luft og god plads at boltre sig på - både i skov, på strand og i byernes grønne områder. Vi har Hjertestier i Hesede Skov, Faxe Kalkbrud og på Skoleengen i Haslev, og der er i det hele taget mange stisystemer, som giver mulighed for en frisk gå- eller løbetur. Du kan også hoppe på cyklen og nyde både motion og natur. Vi har mange velegnede vandre- og cykelture i kommunen, ligesom vi arbejder på at etablere flere cykelstier. ZUMBA I FAXE Hvis du er mere til idræt og holdsport, har vi flere forskellige klubber og foreninger, som byder på mange former for motion. Gode råd og vejledning Personalet på skoler, daginstitutioner og i ældreplejen har fokus på sunde rammer og kan give råd og vejledning i deres daglige arbejde om din eller dine børns sundhed. TILBUD OM SUNDHEDSSAMTALER Vidste du at... Verdens største mejeri lå i Haslev i 1899? Mejeriet Trifolium fungerede frem til 1949 og var en stor seværdighed. MOTION I SMUKKE OMGIVELSER Har du behov for hjælp til at leve sundere, har vi også tilbud om for eksempel rygestopkurser, sundhedssamtaler, og alkohol- og rusmiddelbehandling. Hvis du bliver ramt af sygdom, tilbyder tilbyder vi desuden kurser til borgere med for eksempel kræft, KOL og hjertesygdom, samt angst og depression. I løbet af året holder vi både foredrag og sundhedsdage, hvor du kan søge viden og inspiration til at få en sundere livsstil. Frivillighed Sundhed handler ikke kun om motion og kost. Sundhed handler også om at have det godt og at kunne få gode oplevelser sammen med andre. Vi sætter stor pris på den enorme frivillige indsats, som rigtig mange yder. En indsats, som har stolte traditioner i foreningslivet, og som er med til at skabe stærke sociale relationer for borgere i alle aldre. Faxe Sundhedscenter Faxe Sundhedscenter ligger i det tidligere sygehus i Faxe by. Her er et væld af tilbud fra både private og offentlige udbydere samlet ét sted. Tanken er, at det der ikke kræver et specialiseret sygehus, i stedet skal kunne klares lokalt. Du kan få taget blodprøver og røntgenbilleder, donere blod, få behandlet sår, få genoptræning og meget mere. På den måde kan du få dækket de fleste af dine helbredsmæssige behov et sted og spare en længere rejse. 19

FOLKEDANSERE I FAXE /// ÆLDRE OG OMSORG I Faxe Kommune er der plads til alle, og vi gør en stor indsats for, at vores ældre borgere og borgere med særlige behov kan leve et godt og aktivt liv. Vi vil sikre, at alle får den pleje, støtte og omsorg, de har behov for. Derfor har vi et bredt udvalg af aktiviteter og muligheder til dig, der bor på kommunens plejecentre og i eget hjem. Aktiviteterne giver dig mulighed for socialt samvær med andre, uanset om du er til dans, banko, sprogundervisning, foredrag, patchwork, madlavning, udflugter eller andet. Frivillige kræfter Vores mange tilbud skal ses i lyset af en stor frivillig indsats, der understøtter kommunens initiativer. Flere steder i kommunen vil du møde engagerede borgere, der ønsker at gøre en forskel og glæde andre mennesker. Her kan vi for eksempel nævne Æblehaven i Faxe, Oasen i Haslev og Frivillighuset Dalgården i Rønnede, hvor frivillige, pensionister, førtidspensionister, efterlønsmodtagere og andre kan mødes i et særligt fællesskab. Det giver dig mulighed for at møde nye og gamle venner, få og give ideer og dyrke nogle af de mange spændende hobbytilbud. Mange nye tiltag i støbeskeen Vi arbejder hele tiden på at udvikle nye tilbud til vores borgere i samarbejde med de frivillige. Du kan for eksempel blive cykelpilot og benytte en af de mange taxa- og side-by-side-cykler, som vi stiller til rådighed. 20 For selvom man ikke længere selv kan cykle, er det stadig dejligt at få vind i håret og komme på cykeltur i naturen. "Bedstes Madklub" er et andet initiativ, hvor frivillige mødes med de ældre og sammen laver og spiser deres yndlingsretter, som de ikke længere selv kan klare at lave alene. BLIV FRIVILLIG CYKELPILOT Vi sørger for, at der løbende bliver etableret nye frivillige netværk, og på den måde kan vi i fælleskab sikre, at livskvaliteten øges hos alle. Omsorg og særlige tilbud Faxe Kommune yder støtte til handicappede, fysisk og psykisk udviklingshæmmede og personer med psykiske sygdomme. Vi tilbyder desuden råd, vejledning og behandling, hvis du har, eller er pårørende til en der har, misbrug tæt inde på livet. Vi har derfor botilbud, der er tilpasset og indrettet til de forskellige målgrupper. Også her lægger vi vægt på at sikre, at alle får mulighed for socialt samvær, aktiviteter og beskæftigelse, for eksempel på vores væresteder eller i vores beskæftigelsestilbud. HYGGE I "BEDSTES MADKLUB" Ældre- og handicapråd I Faxe Kommune har vi både et ældreråd og et handicapråd. De er begge med til at varetage borgernes interesse og skabe tættere kontakt til politikerne. Vidste du at... Faxe Kommune har et handicapband? Krudtuglerne har blandt andet opnået flere topplaceringer ved Melodi Grand Prix for handicapbands, og været på udlandsturné i Polen. MUSIK MED KRUDTUGLERNE

/// MYTER OG OVERTRO Der var engang... eller var der? Tro og overtro har gennem tiden skabt mange spændende og sjove historier, der stadig bliver fortalt og holdt i live i vores tid. KLUDEEGEN Gøngehøvdingen og Snaphanerne I Leestrup Skov holdt gøngehøvdingen Svend Poulsen og hans snaphaner til. De lå på lur efter svensken. Også i Hesede Skov ved Gisselfeld huserede de. En af de mest kendte historier fortæller, at de her lå i baghold i en dyb slugt og slog en masse svenske soldater ihjel. Det sted hedder i dag Svenskekløften og er et naturskønt område, hvor man dog levende kan forestille sig den drabelige scene, når man står på kanten og kigger ned. Mettes Banke Mette Jensdatter fra Roholte var en fattig pige, der fødte et uægte barn, som hun dræbte. Hendes flugtforsøg til Sverige mislykkedes, og hun blev dømt til døden ved halshugning. Barnets far var Tønne Grubbe fra Lystrup Gods, og han fik en bøde for utroskab. Mette blev begravet ved foden af galgebakken, som skik var, og her udsprang en kilde, der nu er kendt som Mettes Banke. JOMFRUENS EGEDE Mirakeltræet Ifølge folketroen kan Kludeegen helbrede sygdomme og skavanker. Engang dannede træets stamme og grene et hul, som man skulle kravle igennem ni gange ved nymåne. Efter et længere ritual hængte man til sidst sine bandager eller tøj på træet som tak. Selvom Kludeegen er meget gammel, vidner de mange stykker tøj på træet om, at troen på det kloge træ lever videre. HOVBY KILDE Vidste du at... Der fra 1938-1950 stod et udsigtstårn i Faxe? Rollotårnet var 25 meter højt og opført i granit og Faxe kalkflint. SVENSKEKLØFTEN Det gode vand I Hovby ved Faxe findes en hellig kilde. Den bliver kaldt Sct. Hans kilde, Hovby kilde eller Rosenkilden. Her mente man også, at man kunne blive helbredt, hvis man drak af det gode vand. Mange kom langvejs fra til kilden, hvor der desuden var opsat en kildeblok, som de besøgende kunne lægge penge i til sognets fattige. I mange år holdt man kildemarked med salgsboder, gøgl og underholdning. I en ældre beskrivelse står, at de syge kom for at blive helbredt, og de sunde for at more sig. I 1838 byggede man et kildehus med pyramidetag. Vandet løb ud af et slangehoved og ud i en ældre døbefont af sandsten. Den gamle kildeblok findes nu i Faxe Kirke. Det spøger... Ingen kommune uden spøgelser. Mellem Turebyholm og Grevindeskoven kan du om natten møde en dame uden hoved. Sagnet siger, at det er det svenske fruentimmer Lovise Wichmann. I 1763 fandt man et barnelig i forpagterens gård på Turebyholm og mente, hun havde dræbt det. Hun blev dømt til halshugning med en økse. På Jomfruens Egede svæver den hvide dame gennem hovedbygningens gemakker. Hun er venlig og åbner døre, inden hun igen forsvinder gennem husets mure. I magasinfløjen kan du i perioder opleve Ridefogedens sorte hund snige sig rundt. Det siges, at den havde overværet drabet på sin herre, og derfor går den nu igen. I Øster Egede Kirke siges det i øvrigt, at der er en stakkels, indemuret jomfru. Men om hun spøger, ved vi ikke... 23

Ringsted Kommune Køge Kommune Terslev Grevinde Skov Førslev Teestrup Haslev Freerslev Stevns Kommune Dalby Karise Skuderløse E47/E55 Ganneskov Smerup Hesede Skov Spjellerup St. Torøje Eco Valley Camp Adventure Rønnede Faxe Faxe Kalkbrud Vemmetofte Strandskov Faxe Ladeplads Orup Næstved Kommune Leestrup Leestrup Skov Roholte Faxe Bugt Præstø Fjord Feddet