HORSENS BYRUMSPLAN udfordringen i horsens



Relaterede dokumenter
Byrumsstrategi og Byrumsplan for Odense bymidte

BYRUMSANALYSE OPGAVEARK 1

Hvad vil vi med provinsbyerne? COWI 6. marts 2012

Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005

VISIONER FOR HOLBÆK HAVNEFRONT

HELHEDSPLAN HILLERØD SYD - PROGRAMMERINGS ANALYSE OMRÅDE : STATION-BYKERNE-HOSPITAL

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge

Tale af overborgmester Ritt Bjerregaard. Anledning: Workshop om byliv og social mangfoldighed i Nordhavn

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT

Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer

Herligheder Fortætning Bymæssige tiltag og forbindelser

Kultur og oplevelser. Status

CARL NIELSENS ALLÉ SKITSEFORSLAG 1. JUNI 2010

Uddrag af kommuneplan Genereret på

VALSETORVET FREDERIKSVÆRK

OMRÅDEFORNYELSE SKÆRBÆK

BILAG 7 FORSLAG TIL OPSÆTNING AF GADEINVENTAR OG BELYSNING UNDER FORSØGETS 2. ETAPE

GLESBORG BY OG TRAFIKPLAN VISIONER FOR FREMTIDENS GLESBORG

AKTIVERENDE arkitektur og byplanlægning

K L O S T E R V E J I R Y

UDVIK- LINGS- PLAN. Lydum 2020

Best case eksempler byens showroom. Mikkel Klougart Etnolog Byens rum som udviklingsstrategi

NYT AARHUS STADION - ET NYT OPLEVELSESRUM I SKOVEN

KLUBØEN I VEJLE - HOVEDPROJET VEJLEDENDE ILLUSTRATIONER STATUS

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET

KÆRUP PARK. Tæt på Ringsted Centrum. 41 attraktive grunde i skønne naturomgivelser. - siden 1972

Kultur. Hverdag. Læring. Det lokale. Bevægelse. Det globale. Samvær

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

stationsforpladsen hedehusene

BORGERNES VISION FOR FREMTIDENS HAVN I KERTEMINDE

GRØNBY STRAND Introduktion til designmanualen


Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning

Køge Nord skal ses i sammenhæng med Køge Kyst. Hvordan kan de 2 bydele komplementere hinanden.

Tobaks BYEN Boligområde d. 24 April

Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune

Illustration: C.F. Møller BYENS NYE HUS TIL MUSIK, TEATER OG KONFERENCER

/ Indbydelse til dialogmøde om projekter ved Havbogade

Bjørvika. havnepromenaden bjørvika P 035

VISION ØSTERSTRAND VISION INDLEDNING ØSTERSTRAND

Høje Taastrups gode erhvervsklima og funktionelle og moderne boliger er det grundlag, der skal videreudvikles. Udfordringer: Muligheder:

STRATEGI FOR UDVIKLING AF MIDDELALDERBYEN LAD BYLIVET BLOMSTRE

P L E J E C E N T E R B A N E B O

ESTER. Skitseforslag

VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG INDHOLD. 1 Indledning, baggrund. 1 Indledning, baggrund 1. 2 Eksisterende forhold og problemstillinger 2

ET GRØNNERE BRYGGEN. Forslag til ny grøn byrumsplan for Islands Brygge lavet af Amager Vest Lokaludvalg og Islands Brygges Lokalråd.

Turismestrategi

Udvikling af Kvarteret Jessens Mole

Firskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik

Herlev Bytorv. Butikker, erhverv & boliger i hjertet af Herlev

Opsamlingen herpå er sammenfattet for hvert af de tre temaer. Der vil derfor kunne være input og synspunkter, som går igen i de tre temaer.

Vækstudvalget møde den 2. maj 2016

Sindal. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer

ER DU VILD MED GIVSKUD?

Idéer og input fra dialogmøder

IDEE TIL BYENS FORM INDLEDNING STEDET NU

Teknik- og Miljøforvaltningen

Notat. Noter og resume af følgegruppe møde for Kanalgadeprojektet den Resume af Følgegruppens holdninger

Byer for mennesker - fra analyse til virkelighed

AKTIVERENDE arkitektur og byplanlægning

Nyt byliv Bjørvika, 7 år senere v. Ewa Westermark

Godsbanearealerne et nyt byområde

VIDENSHUS. Sønderborg Havn

Blomstrende landsby, Bøjden gruppen

EKSEMPLER PÅ BYOMDANNELSE I ÅRHUS

Fremtidens Aabenraa, Fremtidens Købstad. Thomas Andresen Borgmester Bo Riis Duun Afdelingschef Kultur & Plan og Fritid

Velkommen i nabolaget

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision Lokalrådet December 2011

NY BYDEL I VORDINGBORG

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

Borgermøde 6.juni 2017

Planstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande

Visionsplan for Hårlev

Cykeltrafik i forbindelse med ny bro over havnen

UDEAREALER VED SUKKERFABRIKKEN

Workshop: Input til bestyrelsens udviklingsarbejde

Ansøgning til LAG Randers. Q. 1. Etablering af rekreativt område i Lem.

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010

Baggrund for Town Center Management TCM Hillerød Realisering af visionen fra Købstad til Mødestad

NY BYDEL I VORDINGBORG

HVALSØ BYTORV Mangor & Nagel

Eksempelprojekter. Bilag til Horsens Kommunes idrætspolitik Idræt i bevægelse

HØJE TAASTRUP C. VISION

Vedr.: Høringssvar på Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet:

Uderum for alle og til alle

Kulturtovet idéoplæg

Inspiration til Visionproces

Borgermøde om Hinnerup midtby og letbanen. 10. maj 2016, Rønbæk Idrætscenter

Bagenkop Nedslag - færgehavn

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted

Roskilde Byråd besluttede den 31. august 2011 en vision for udvikling af Ny Østergade-arealet (Røde Portområdet).

INPUT TIL VISIONSPLAN FOR MARIBO

Hvidbog. Borgermøde om byrumsprogram Maribo. Maribohallerne d. 11. juni 2014

Lohavn. havnepromenaden lohavn P 079

HAVE og BAKKER. VORES mark er et fladt landskab midt i Trekantsområdet. Marken ligger lige nu og venter på at blive taget i brug.

Plan- og Agenda 21 strategi Møde i Grønt Råd 25. november 2014

Nem hverdag. Stærkt fællesskab.

Levende centrum workshop

Transkript:

vision Byrumsplanens visioner bygger videre på kommunens overordnede visioner en sund by Horsens skal være en god by at gå og cykle i. Byen skal inwwmere sport, idræt og fysisk udfoldelse i spændende og aktiviterende byrum. en dynamisk by Horsens skal være en by der hele tiden udvikler sig. Der skabes rum for kreativitet, vækst og vidensudvikling. I Horsens tør man være i front og afprøve nye, visionære tiltag. en bæredygtig by Horsens skal være en bæredygtig by, hvor social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed går hånd i hånd. en god by at bo i Horsens skal være en dejlig by at bo i for alle aldersgrupper. Gode rekreative byrum inviterer og tilgodeser det daglige, lokale liv. En tryg by. en kulturel by Horsens styrker sin kulturelle profil. Viften af arrangementer bredes ud både i forhold til brugergrupper, årstider og typer af events. Flere af byens rum indtages til kulturelle begivenheder. en by for alle Horsens skal være en by, hvor alle brugere føler sig velkomne. Udbudet af aktiviteter og designet af byrum skal tilgodese tilgængelighed for alle. en handels by Horsens skal fortsat være en attraktiv handelsby. I fremtidens byrum sker der en støre udveksling mellem byens kommercielle aktiviteter og bylivet. Gode boliger i midtbyen En historisk by og en by af tiden En by med masser af grønt Kommercielle tilbud af høj kvalitet Smukke byrum Urban havnefront Gode rekreative byrum Leg med vand Nemt at komme til stationen Tryg by om natten Kultur i byens rum Attraktive byrum Byen inviterer til fysisk aktivitet - for alle aldre Spændende markedsdage En god by at vokse op i Herlige siddepladser i solen God by for både cyklister og gående Dejlig by at besøge Aktiv og rekreativ havnefront HORSENS BYRUMSLAN udfordringen i horsens en byrumsplan for horsens Horsens Bymidte karakteriseres i dag af en række gaderum og pladser af vekslende kvalitet. Flere byrum er af ældre dato, er utidsvarende udformet og domineret af trafik og. Samtidig er det ønskværdigt at midtbyen inviterer til et mere varieret byliv. Byrumsplanens fokuserer på at skabe en bedre, livligere, mere interessant, bæredygtig og spændende by for alle. Horsens Kommune har sat fokus på en byomdannelse i bymidten. å havnen og den tidligere slagterigrund er To større projekter sat igang. Disse projekter tydeliggør en manglende sammenhængskraft i midtbyen. Et af byrumsplanens fokusområder er at skabe en stærk forbindelse fra stationen til gågadenetværket og videre til havnen. Ydermere skal byrumsplanen skabe det ønskede overblik over de eksisterende byrum og udstikke anbefalinger for den videre udvikling. Byrumsplanen er en langtidsvision. Byrumsplanen tager udgangspunkt i Horsens Kommunes visioner og opstiller rammer for, hvorledes disse kan materialisere sig i fysiske rum. Byrumsplanen bestræber sig på at skabe overblik og derved grobund for større sammenhængskraft i byen. Den er et visionært og strategisk styringsværktøj, der sætter det enkelte byrum ind i en større kontekst. midtbyen skal være en god ramme om det lokale liv, og samtidig fortælle om det, som gør Horsens til noget særligt - og om det, som Horsens ønsker skal være særligt i fremtiden. potentialer NETVÆRK UNDER UDVIKLING Horsens har mange ambitiøse projekter på tegnebrættet - den tidligere slagterigrund og havnen - men midtbyen skal udvikles yderligere for at kunne møde den nye bydannelse. De nye områder ligger godt i netværket. NATUR & HISTORIENS VINGESUS Horsens historiske bykerne er en stor attraktion. Samtidig er Horsens omgivet af strand, skov og natur. Det ville være en stor gevinst for byen at skabe bedre koblinger mellem midtbyen og disse naturherligheder. BYRUM MED OTENTIALE Horsens torve og pladser fungerer ikke optimalt idag, men de har et stort potentiale. Byrummene ligger fint placeret i byen, og der er potentiale for at skabe et netværk af byrum, der inviterer til mange forskellige aktiviteter. STRÆDER OG ASSAGER ER BYENS SKAT Horsens har et findelt netværk af stræder og passager, og det er lidt som at finde en skatkiste. Stræderne og passagerne kan tilføre et af ekstra lag, der kan gøre Horsens til noget helt særligt. HORSENS STÆRK Å KULTUR Horsens er idag stærk på det kulturelle område. Horsens står som vært for en mængde arrangementer; ligefra store koncerter over middelalderfestival til børneteaterfestival. Horsens har potentiale til at være en kulturel by hele året rundt. HORSENS STÆRK Å IDRÆT Horsens er stærk på sport og idræt både på amatørplan og professionelt niveau. Der ligger et stort potentiale i at udnytte denne ressource. I Horsens er det oplagt at sport, idræt og bevægelse får meget større vægt i midtbyen. udfordringer + BYEN ODELT I Ø ER Horsens byggede miljø er det opdelt i ø er. Udfordringen er, at nogle områder fungerer godt, og har en tæthed og urban struktur, som gør, at bylivet lever næsten af sig selv. Andre områder er problematiske, da de er planlagt på en måde, der gør det meget vanskeligt at skabe byliv. RINGE FORBINDELSER TIL VANDET Havnen ligger som umiddelbar nabo til midtbyen, men forbindelserne til den er dårlige, så hverken havn eller midtby idag har glæde af hinanden. Styrkes havnens rekreative potentiale vil den blive et stærkt aktiv for byen - og så er der brug for bedre forbindelser. TRAFIKALE BARRIERER å byniveau danner store trafikårer barrierer. Samtidig er stort set alle byrum og gader i Horsens domineret af kørende såvel som parkerede biler. LAV LÆSBARHED AF BYENS NETVÆRK Netværksmæssigt er forbindelsen fra stationen til vandet svag. Gågadenetværket aflæses forholdsvis klart, men vigtige strækninger udenfor gågadenetværket er helt uartikulerede, og man inviteres ikke til at gå videre. + LAV KVALITET AF BYENS RUM Kvaliteten af byens gader og pladser er generelt lav. ladser, torve og parker er traditionelt set de rum i byen, som man har mulighed for at bruge på en rekreativ måde, men det inviterer stort set ingen af disse rum til i Horsens. ENSIDIGT BYLIV I Horsens er det en udfordring, i lighed med mange andre byer, at holde gang i bylivet udenfor butikkernes åbningstid. Bylivet domineres af kommercielle aktiviteter, og mængden af mennesker, der vælger at bruge Horsens til rekreative formål er generelt lav. AREA STUDIEOMRÅDET: 5340 M2 LÆNGD SØNDERGADE: 428 M analyse byens rum DEN TIDLIGERE slagterigrund 0 m 6 min studieområde 1 km 12 min havnen bilka-området Havnen og vandet er ikke en integreret del af byen studieområde Studieområdet er udvalgt i samarbejde med Horsens Kommune, og dækker den centrale midtby fra stationen og ned til fjorden. En væsentlig del af opgaven er at lave strategi for, hvorledes den centrale midtby, hægter op til den tidligere slagterigrund, Havnen og detailhandelområdet med Bilka o.a. Byrumsplanen går dog ikke ind og laver strategier for disse områder. Koblingen mellem stationen og vandet er for dårlig Trafikken er for dominerende og mange gader er uattraktive for fodgængere.

optimér herlighedsværdierne 0 TRÆER Å 10 ÅR... T NÆSSE Det handler om at få det maksimale ud af alt det gode, der allerede findes. I Horsens kan de vigtigste herlighedsværdier inddeles i 3 kategorier; et vand tema, som udnytter vandets herligheder og intro- ducerer nye vandelementer. en naturgrønt tema, som maksimerer de grønne strukturer i og omkring byen. et historisk tema, som dyrker byens markante historiske træk. gør naturen tilgængelig Den omgivende natur er ligeså stor en del af Horsens identitet, som den historiske midtby, og der er meget at vinde ved at gøre den mere tilgængelig. Skab f.eks. attraktive cykelruter helt inde fra midtbyen. fremhæv de historiske spor Historien er tilstede på mange forskellige måder i Horsens. Den spænder vidt fra bindingsværkshuse til industrialiseringens spor med jernbaner og kraner. Historien skal fremhæves og dyrkes i det fremtidige Horsens, men der skal samtidig skabes plads til nutidens historie. Det handler om at finde en god balance. lad vandet komme til byen Horsens er en by ved vand, og temaet vand bør tydeliggøres i byen som helhed. Åen er allerede et markant vandelement i byen, som bør dyrkes og forherliges. I tillæg hertil kan vand som element trækkes med op i byens rum. REKREATIV Havnepromenade Havneudviklingen bør struktureres omkring en smuk og rekreativ offentlig havnepromenade, der inviterer folk ned til vandet. intensiver det grønne Gør Horsens til en grøn by, og gør de grønne elementer mere markante i byen som helhed. lant flere træer og skab flere grønne forbindelser. fredeliggør byens hjerte Fredelig zone - 30-40 km/t, fortorv, cykelstier, i kanten langstids 30 min Sivegade zone ( ) 2 tim langtids - biltrafik 30 km/t, cykler, gående og biler deles om fladen, korttids Gågade zone - ingen bilkørsel, kun varelevering 8-11, ingen Cykelstier Cykelspor i sivegade Kollektivtrafik Gennemkørende biltrafik Horsens skal være en tillgængelig, attraktiv og bæredygtig by for alle brugere gennem at prioritere fodgængere og cyklister og stadig sørge for tilgænglighed med bil. Byens hjerte fredeliggøres gennem en langsigtet strategi med fokus på; nye -huse en fredelig zone med lav hastighed et større gågadenetværk, og sivegader i midtbyen en stærk sstrategi, som omskaber storve til bylivspladser og etablerer nye smuligheder udvikle et velfungerende cykelnetværk 30 min 2 tim langtids rincipsnit af Niels Gyldings gade. 30 bløde trafikanter prioriteres Hvis fodgængere og cyklister skal prioriteres i det fredelige område, så skal biltrafikkens kørehastighed være lav. ingen gennemkørsel i bil Antallet af biler i det fredelige hjerte sænkes på en naturlig måde ved at sætte hastigheden ned, og kun tillade gennemkørsel nogle få steder. skab et attraktivt cykelnetværk Hvis Horsens skal udvikles til en rigtig god cykel by bør cyklerne prioriteres i højere grad. Alle brugergrupper, fra børn til gamle skal kunne føle sig trygge på cykel i trafikken. restriktioner for Et fredeliggjort hjerte kræver en stærk sstrategi, der håndhæves. i midtbyen prioriteres korttids, tilgengæld etableres attraktiv langtids i det fredelige hjertes kant. optimer den offentlige transport rincippet for den offentlige transport bør være at skabe størst mulig tilgængelighed til midtbyen uden at bustrafikken dominerer og påvirker byrummene negativt. Den nye busstation ved stationen bliver det primære knudepunkt for offentlig transport. Niels gyldings gade som Byboulevard Gyldings gade udfylder en vigtig trafikal funk Niels tion. Den bør også i fremtiden kunne ivaretage en høj trafik belastning, men den bør redesig forholdsvis 30 min nes, så den får en mere menneskevenlig karakter, og i samme grad udgør en barriere i byen. Den bør ikke planlægges 2 tim for lavere kørehastighed, og omskabes til en langtids byboulevard. fremhæv kvartersidentiteter Midtbyen - det historiske hjerte stationsbyen - den grønne oase Tidligere slagterigrund Stationsbyen - den grønne oase Midtbyen - det historiske hjerte Havnebyen Horsens er udbygget over flere århundreder, og det fremgår af den byggede struktur. Det er muligt at definere en række kvarterer på baggrund af byggestil, planlægningsprincip og typen af aktivitet. Det vil styrke den samlede oplevelse af Horsens centrale del, hvis hvert af disse kvarterers identitet defineres og videreudvikles Den kollektive trafik kan optimeres, så den fungerer bedre arkerede biler optager plads på byens pladser og torve selv på gågaden! byg byen færdig mod syd Midtbyen har idag et åbent sår mod syd, og den savner at blive bygget færdig. Man bør fortsætte alt det, som allerede fungerer godt i den eksisterende midtby; det historiske gadenetværk, bygningernes skala og tætheden er områdets store styrke. Disse principper bør videreføres og tolkes i en nutidig struktur. Cykelnetværket er underudviklet, og der mangler rekreative ruter fra midtbyen og ud i naturen Skab bydel med flere boliger Midtbyen bør i endnu højere grad være et varieret område. Idag er bydelen kommercielt domineret. Flere boliger ville skabe en mere levende og tryg bydel på alle tider af døgnet. dyrk bydelens grønne og blå potentiale Forstærk bydelens eksisterende kvaliteter. Dyrk bydelens grønne og blå potentialer, og inviter til mere liv og aktivitet. Der er ingen steder, der inviterer til sportslige udfoldelser Der er for få attraktive byrum, og den visuelle kvalitet af byens rum er generelt lav Byens parker inviterer til for få aktiviteter Der er ingen steder for børn styrk den kommercielle forbindelse Styrk forbindelsen mellem stationen og Søndergade. Bydelen har mange boliger, men mangler flere kommercielle aktiviteter. Tilføj nye kommercielle aktiviteter, og skab mere aktive stueetager langs forbindelsen. Horsens historiske bydel er velholdt og skaber en særlig identitet De mange fine passager & stræder tilfører byen særlige kvaliteter

skab et godt fodgængernetværk Den urbane forbindelse - kommercielt og rekreativt hovedstrøg Liv: Horsens hovedgade med livlig kommerciel aktivitet, og gode rekreative opholdsmuligheder Rum: Det pompøse gågaderum opgraderes, så det står rent og tydeligt frem med en elegant indretning. Netværket skal strækkes ud, så det får fat i både stationen og den tidligere slagterigrund i vest og havnen og fjorden i øst. Der bør arbejdes for at; der udvikles et godt fodgængernetværk, som er attraktivt og tilgængeligt for alle Gader og passager fremstår med en klarere identitet der skabes mere variation i forbindelserne flere strækninger omskabes til rekreative byrum Den urbane forbindelse - urbant og grønt hovedstrøg Liv: Rekreativ gade med få, attraktive kommercielle tilbud. Rum: Kongensgade omdannes til en urban grøn forbindelse, og de tilstødende grønne rum styrker denne identitet. Den blå forbindelse Liv: vand, leg, sport for alle. Rum: Åboulevarden omdannes til en rekreativ forbindelse med et vandtema, hvor vand springer, bobler, pibler, damper og flyder. Lav trafikmængde og gode cykelforhhold. Den kreative forbindelse Liv: En gade hvor kreativitet og innovation får plads. Små nye virksomheder, kulturelle institutioner, gallerier, kunsthåndværk, teater, antikvariater mv. Rum: Fin bygade med klar prioritering af fodgængere og cyklister. Smuk belægning og byrumsudstyr af højkvalitet. fra togspor til Sportsspor Liv: løbe, hoppe, springe, rulleskøjte, skate mv. Rum: De gamle togskinner gøres til en alternativ rute med fokus på leg, sport og bevægelse. Historiske stræder Liv: de varierer nogle er boliggader og andre butiks og café stræder. Rum: Har allerede i dag en stærk identitet, som skal bibeholdes og forstærkes. Havnepromenade Liv: romenade hvor man kan gå, sidde og ligger. Herfra kan man hoppe i vandet. Rum: smuk havnepromenade med en god bygningskant som aktiverer livet langs vandet. Byboulevard assager Liv: anderledes byliv i mange farver. Nogle passager rummer offentlige tilbud, nogle kunstoplevelser og andre er rekreative uderum for tilstødende boliger. Rum: I passagerne eksperimenteres. De varierer i identitet med det grønne, det legende, det kreative og det overraskende i centrum. Liv: God cykelrute, og behagelig for fodgængere. Bilister forstår straks, at nu er de inde i midtbyen. Den urbane forbindelse - kommercielt & rekreativt hovedstrøg Rum: Niels Gyldingsgade er en vigtig trafikåre, men ændrer karakter fra indfaldsvej til byboulevard. Den urbane forbindelse - urbant & grønt hovedstrøg Den blå forbindelse - rekretive strækning med vandtema Den kreative forbindelse - innovativ, kreativ og kulturel handelsgade Byboulevard Rekreativt åløb Liv: Kanoer og kajakker i vandet, gående og joggere langs kanten. Oplevelser med flora og fauna Rum: En rute med fokus på vand og frodig natur. Gode stier langs åens kanter. Handelstræder assager 153 Grøn gade Sportsspor byens liv Midtbyen inviterer kun få fodgængere sammenlignet med andre byer (Vejle og Svendborg) 5 Fysiske aktiviteter 1640 1300 Svanes Torv 11 1235 Andr. Steensberg lads 2 Teatertorvet 20 18 Kulturelle aktiviteter 3875 12760 7 Kommercielle aktiviteter 2575 2635 vitus Berings lads Vitus Berings park Søndergade Torvet Legende børn 2 5495 360 840 20 2040 4 Liggende Klosterkirkegården Rådhustorvet Siddende sekundært Siddende på caféstol 7 Rådhusparken Siddende på bænk Venter på transport Stående Opholdsaktiviteter i diverse byrum og parker på en sommer hverdag. Ovenfor vises den gennemsnitlige fordeling i det enkelte byrum indenfor perioden kl. 10-16.

skab attraktive rekreative rum Horsens byrum skal have pust af nyt liv. Byrummene skal gøres til attraktive og rekreative rum. De rekreative rum skal være de glitrende perler i netværket, som samler og intensiverer de oplevelser og aktiviteter, som de nye attraktive forbindelser lægger frem; Velkomstplads med kunst og kultur Liv: Her bydes man velkommen til Horsens og til den nye Kulturstation. Gode opholdsmuligheder og aktiverende og legende elementer. Skiftende udstillinger Rum: Når man træder ud af stationen åbner et smukt pladsrum sig foran én. Rummet kommunikerer, at det ligger som startpunkt på byens vigtigste forbindelse. Optaktstorvet Liv: Et klassiske mødested inden shoppingturen. Man sidder på café, og der er boder med blomster. Rum: et lille torv, der byder velkommen til gågadenetværket. Her er aktive stueetager, og fortsættelsen på Søndergades belægning ruller den røde løber ud. Grønt opsamlingssted Liv: Et krydsningspunkt, hvor man venter på bussen og starter shoppingturen. Her snupper man en taxa efter en glad aften i stræderne. Rum: Mellem grønne stammer venter man på bussen. ladsens design løser på æstetisk vis cykel, taxaholdeplads og afsætningsspladser. Torve, pladser og parker inviterer til varieret brug og ivaretage forskellige aktiviteter. hvert enkelt byrum har en klar identitet byens rum planlægges, så de aktiverer byen over døgnet, ugen og året. byens torve og pladser bør transformeres til fodgængerrum, men enkelte torve vil stadig have krydsende biltrafik. Kulturelt mødested Liv: Samlingssted med små caféer, teatret, udendørsscenen backstage og filmforevisning under åben himmel. Et aftensted. Rum: Teatertorvet integreres med de omkringliggende passager og stræder. Mange gode opholdsmuligheder både for optrædender og et lille hvil på en bænk. Svanes Torv Teatertorvet Andreas Steensbergs plads vitus Berings lads vitus berings park Torvet klosterkirkegården Rådhustorvet Fredfyldt pause og klassiske koncerter Liv: en fredfyldt pause. å gode sommerdage er her udendørs arrangementer med korsang og klassisk musik. Rum: Kirkegården er nyligt i stand sat. Det anbefales at der opsættes flere gode bænke og måske lette flytbare stole, når der er arrangementer. rådhusparken gammel toldbod Blomstrende Oase Liv: En sansemættet oase med gode legemuligheder for børn, og behagelige opholdsmuligheder for voksne. Rum: En blomstrende park som opleves åben og indbydende. Mange fine kig og forbindelser til verden omkring gør den tryg og behagelig. Sport og rosenduft Liv: der spilles bold og leges tagfat på de store plæner. Der er picnic på græsset og ældre damer på bænkene. Blomsterhaverne dufter og lokker. Rum: de store åbne arealer udnyttes til sportslige aktiviteter, og blomsterhaverne gøres endnu mere attraktive. God cykelrute gennem parken. Ankerpunkt ved vand Liv: Med byen i ryggen opleves vandets herlighed. Man sidder i solen, på kajkanten, på trappen, man snupper en svømmetur i den rengjorte fjord... Rum: Havnepromenaden hægter sig til midtbyen i et markant vandrum, der ligger for enden af bassinet og skaber overgang mellem land og vand - mellem by og fjord. Vandsymfoni Liv: Til hverdag skaber et væld af springende vandstråler et sanseligt opholdssted. Ved arrangementer huser torvet let store menneskemængder. Rum: Rådhustorvet er tyngdepunkt på den blå forbindelse. Når springvandet slukkes er torvet en ensartet plan flade til større arrangementer. Byens hjerte Liv: Hele byens samlingssted, der både byder på kaffe i solen, masser af byliv og spændende torvedage. Rum: En smuk og intim byplads med aktive stueetager. Rummets midte ligger åben, så der her kan afholdes markedsdage. Kultur Styrk vinteraktiviteterne Flere steder at gå hen om aftenen Mere fysisk aktivitet Flere steder at lege LEGE AKTIVITETER FYSISKE AKTIVITETER - SORT OG SIL Stort set al aktivitet foregår på Søndergade resten af byen ligger øde hen KULTUR OG KUNST AKTIVITETER Der er stort set ingen legende børn i Midtbyen AFTEN AKTIVITETER Der er stort set ingen, der dyrker sport i byens rum VINTER AKTIVITETER Der er næsten ingen mennesker i byen om aftenen.

BYRUMSROGRAMMER LAN 1:1000 ROTERAD 25 GRADER byrumsprogrammerne skal ses som oplæg og inspiration til den forestående konkurrence om forbindelsen mellem stationen og havnen. vitus berings plads Aktive stueetager langs Kongensgade. I relation til busstoppesteder skabes gode opholdsmuligheder med noget at kigge på. Café og mødesplads. Mulighed for marked; loppefund, blomster mv. pendant til Torvets markedsdage. gågadens urbane ankerpunkt Visionen for Vitus Berings lads er, at den bliver gågadens urbane entréplads. Et mødested som styrker koblingen fra stationen til gågadenetværket ved at lade Jessensgade og Kongensgade mødes i en pladsdannelse. ladsen har potentiale til at blive et levende byrum. Visionen er en plads, der fredes fra den dominerende trafik, en plads som tilpasses den menneskelige skala og som i fremtiden udvikles til en urban oase med fokus på fodgængere. Der findes mulighed for at skabe en plads med en klarere rumlig definition ved at tilføje helt nye offentlige funktioner i ny bebyggelse mellem pladsens østlige del og Vitus Berings park. Nye aktiviteter i parken som inviterer til leg og fysisk udfoldelse for både lokale beboere og besøgende. fysiske / aktive aktiviteter leg, sport, idræt multifunktionelle aktiviteter, markedsdage, blomsterbod osv. avillion med udadvendte funktioner, som indgår aktivt i pladsens liv. Bygning eller aktivitetsfelt som aktiverer pladsen både dag og aften. Bygningen bør programmeres til en offentlig og udadvendt funktion, som udveksler med byrummet, såsom en sportsfacilitet, biograf, markedshal eller lign. kommercielle aktiviteter / café udeservering offentligt ophold rådhustorvet Interaktivt vandelement som kan tændes og slukkes og inviterer til leg Rådhustorvet er stedet man mødes til parader, demonstrationer mm. Torvet kan få ny betydning som mødested om vinteren ved at danne ramme om skøjtning. lads for store events og festivaler. Mulighed for udadvendte funktioner som isbar, café, restaurant og små butikker. hverdags herligheder og store events Eksisterende bygninger med nye funktioner og entreer till torvet. Rådhustorvet har potentiale til at udvikles til en plads, som tilbyder noget for alle byens brugere. En plads man kan nyde både til hverdag og til store arrangementer; koncerter, markereder, skøjtebane mv. Visionen om det aktive torv kræver et fleksibelt rum, som kan transformeres. Rådhustorvet ligger som højdepunkt på den blå forbindelse. Et vand tema kan blive en stærk identitet for torvet. Vandet kobler mentalt til havnen og inviterer til leg og giver samtidig ro og sanselige oplevelser. RÅDHUS LADSEN SØNDERGADE sanselige oplevelser, leg, overraskelse multifunktionelle aktiviteter, events, markedsdage, blomsterbod osv. kommercielle aktiviteter / café udeservering transparent/ aktiv kant HAVNE LADSEN Julemarked og juletræsfest om vinteren. Udendørs udstillinger koblet til Rådhusets funktioner. åboulevarden og gammel toldbod RÅDHUS LADSEN HAVNE LADSEN Kørebaner og placeres i skyggesiden, så aktivitetsarealet får de bedst mulige betingelser i solsiden Der etableres en smal bufferzone foran boligerne. Zonen er en del af det offentlige rum, men kan befolkes med blomsterpotter og en bænk el. lign. 1:1000 Ophold med gode muligheder for social samvær og med udsyn til livet i rummet. lads for udeservering og kommercielle aktiviteter langs den sydvendte bygningskant. Skabe nye bygningskanter som definerer rummet og samtidigt tillføjer aktive kanter til byrummet. byens aktive kobling til vandet Med Åboulevarden og Gammel Toldbod har midtbyen mulighed for at etablere en ny stærk kobling til fjorden - den blå forbindelse. åboulevardens store udfordring kan vendes til en fordel. Dens bredde kan bruges til at skabe en helt anderledes og ny type gaderum i Horsens. Visionen er at udvikle både aktive og passive rekreative aktiviteter, så boulevarden bliver en aktivitetsforbindelse med mulighed for sport, spil, leg og ophold. Et vandtema kan understøtte Åboulevarden som forbindelse til vandet. En plads som åbner op til fjorden og inviterer til ophold tæt på vand. Vandelementer tilbyder alle sanselige oplevelser og invitere børn og barnlige sjæle til leg. Aktivitetsfelter med både aktiv og passiv rekreation ophold bufferzone ved boliger multifunktionelle aktiviteter Vand aktiviteter, event plads kommercielle aktiviteter / udeservering Aktivitetsfelter som inviterer alle brugergrupper til aktiv fysisk udfoldelse. Offentlig eller kommerciel funktion som er med til at aktivere byrummet. Kiosk eller mindre informationsbygning Mulighed at anvende vandflden som aktivitetsplads.