Oplevelser ind i beboerdemokratiet

Oplevelser ind i beboerdemokratiet - en inspirationsrapport fra Rødovre Boligselskabs Sjov Søndag Rødovre Boligselskab gennemførte en beboerdag for alle selskabets 20 afdelinger. Arrangementet, der fik navnet Sjov Søndag, blev gennemført en regnfuld søndag formiddag den 14. september i det lokale kulturhus, Rødovregaard. Rødovre Boligselskab (RB) blev stiftet i 1940 og er det første og stadig eneste boligselskab i Rødovre med egen administration, hvilket styrker selskabets nærdemokrati og beboerdemokrati. Lejerne er tæt på beslutningstagerne og har fingeren på pulsen, og det var blandt andet det, som Sjov Søndag skulle være med til at vise. Med Sjov Søndag var det nemlig håbet, at vi ved aktivt at samle vores beboere, fik sat gang i en proces, hvor vi skaber interesse for beboerdemokratiet og mere fællesskab og dialog på tværs af afdelingerne og administrationen. Hvad vi gjorde og hvad der er kommet ud af det, er omdrejningspunktet i denne inspirationsrapport, hvor vi ser på afdelingsbestyrelsernes og beboernes oplevelse af forløbet både op til og under sjov søndags-arrangementet - både succeshistorierne og de små sten i skoene. Det kan forhåbentligt bruges til at blive klogere på, hvad der er kommet ud af det, hvad der kan gøres anderledes og hvad Rødovre Boligselskab med fordel kan arbejde videre med i fremtiden. Samtidig peger vi på nogle ingredienser, som vi mener, har været særligt betydningsfulde for at Sjov Søndag blev et arrangement med mange engagerede beboerdemokrater. Derudover afsluttes rapporten med en opsamling af læringspointer, der både kan bruges som resume på denne inspirationsrapport og som samtidig kan være interessant, når vi på tværs af Rødovre Boligselskab fortsætter vores arbejde med at udvikle det aktive beboerdemokrati. 1

Indhold Hvorfor blev Sjov Søndag søsat?... 3 Formål... 3 Hvad gjorde vi?... 4 Stemningsbeskrivelse af Sjov Søndag... 4 Procesbeskrivelse... 9 Hvad har været det gode ved processen?... 10 Bedste indtryk fra dagen... 10 Involvering får projektet til at gro... 11 Projektstyring der kommer nedefra... 12 Udnyt den viden og de ressourcer der er til rådighed... 12 Stor synlighed ude i afdelingerne... 12 Hvad kunne vi have gjort anderledes?... 16 Opmærksomhedspunkter... 18 Hvad er der kommet ud af det?... 19 Effekt... 19 Forløbet op til Sjov Søndag... 19 Til selve Sjov Søndag... 211 Efter Sjov Søndag... 233 Hvad har det givet henholdsvis beboerne, afdelingsbestyrelserne og selskabet?... 24 Reaktioner... 255 Læringspointer... 25 Hvad er det vigtigste at arbejde videre med?... 26 2

Hvorfor blev Sjov Søndag søsat? Sjov Søndag eller At bo til leje alment, som arbejdstitlen var - har været på dagsordenen i flere år hos hovedbestyrelsen i Rødovre Boligselskab. Det skulle ske til et fælles arrangement for alle beboere i selskabet. Når hovedbestyrelsen har set og stadig ser beboerdemokrati som en vigtig prioritering, skal forklaringen findes i de mange tomme sæder ved beboermøderne. Det er de samme beboere, der troligt møder op. Afdelingsbestyrelser er bemandet med ildsjæle, der har siddet der de sidste mange år. Sådan ser der ud i flertallet af landets beboerlokaler. Og selvom beboerdemokrater forsøger sig med kage og andre tiltag som lokkemiddel, får det ikke væsentligt flere beboere til at prioritere mødet. Det er tydeligt, at nogle beboerdemokrater i RB har mistet troen på, at man kan trække nye kræfter til gennem nye tiltag. Nogle af dem udtaler sig: Vi har tidligere prøvet alle mulige forskellige ting, men folk kommer ikke og Det nytter ikke noget. Derfor var det også et bevidst valg fra bestyrelsens side af, at det ønskede arrangement skulle være noget stort, noget nyt og noget der ikke var blevet gjort før i selskabets historie. Intentionen var her at skabe mere begejstring og fællesskab omkring det arbejde, der lå og stadig ligger ude i afdelingerne. Og denne begejstring var og er svær at finde i den sædvanlige mødeindkaldelse eller i flere kageborde. Med Sjov Søndag ville vi altså skabe og synliggøre deltagelse som det første vigtige skridt mod et endnu mere aktivt beboerdemokrati og samtidig oplyse beboerne om mulighederne ved beboerdemokrati samt inspirere til mere fællesskab og samarbejde i afdelingerne og imellem afdelingerne. Derudover havde vi et ønske om at give beboerdemokraterne et skulderklap for de timer og ressourcer, de lægger i bestyrelsesarbejdet året rundt. Formål Tankerne bag beboerarrangementet har været at synliggøre beboerdemokratiet under anderledes, inspirerende rammer. Rammer som kunne gøre det muligt at nå ud til flere beboere, herunder beboere som selskabet ikke kommer i kontakt med i det daglige arbejde. Derfor skulle Sjov Søndag synliggøre og markere vores arbejde med beboerdemokratiet, og skabe et godt fundament for det videre arbejde med det overordnede formål: 3

Vi vil have et velfungerende beboerdemokrati med engagerede beboere, og det vil vi skabe gennem mere aktiv deltagelse og vidensdeling. Det leder op til disse delformål: Vi vil vise, hvordan beboerdemokratiet og fællesskabet gør, at det at bo alment gør en forskel. Vi vil vise, hvor stor indflydelse man som lejer har på det sted man bor, og i det lejemål man bor i. Vi vil vise, at det at bo alment er noget specielt og at der ikke findes noget lignende i hele verden. Vi vil vise det sjove i at være deltagende i fællesskabet, og at det giver mening og skaber glæde. Vi vil gerne skabe en større sammenhængskraft i selskabet. Dette ved at skabe en større bevidsthed om at beboerne er beslutningstagere i egen afdeling og tæt på beslutningstagerne i selskabet, og at Rødovre Boligselskab er dit og mit selskab. Med Sjov Søndag hyldede vi fællesskabet, de mange trofaste og loyale beboere, som gør selskabet til noget særligt. Og med det markerede vi også, at selskabet er lokalt forankret. Hvad gjorde vi? Stemningsbeskrivelse af Sjov Søndag For første gang i Rødovre Boligselskabs historie åbnede vi dørene op for et stort beboerarrangement Sjov Søndag den 14. september fra 10-14 i det lokale kulturhus Rødovregaard. Vi tør godt at sige, at det blev et tilløbsstykke og mere end vi havde turde at håbe på, da vi startede med at planlægge dagen tilbage i primo 2014. Med tunge, grå skyer og regnskyl der tårnede sig op over Rødovregaard, var det med sommerfugle i maven, at godt 40-50 beboerdemokrater gjorde deres afdelingsstande klar. Men klokken var ikke blevet meget mere end kvart over ni, da folk begyndte at strømme til. 4

Flere måneders hårdt arbejde blev forløst da afdelingsbestyrelser, personale, beboere, potentielle beboere samt andre nysgerrige samledes til et fælles morgenbord. Der var over 400, der havde tilkendegivet, at de deltog til morgenmaden; bortset fra dette, havde der ikke været tilmelding til arrangementet. Med morgenmaden som startskud fulgte der et ellers tætpakket program. Loen, som er Rødovregaards største lokale, var blevet forvandlet til en summende basar med 20 afdelingsstande. Røde duge, røde og hvide balloner, store plancher med billeder og interessante fakta om afdelingerne, blomster på bordene og masser af smil. Hver afdeling havde været med til at lave en planche, hvor de præsenterede deres afdeling. Særlige kendetegn, de gode historier og hvad afdelingerne nu havde lyst til at fremhæve. Mange af afdelingerne havde været kreative med pynt og konkurrencer. Der var karameller, slik og vin. Nogle havde lavet en quiz, andre en lodtrækning og ved en afdeling kunne beboerne komme forbi og slå terninger om forskellige præmier: Han er lige til Las Vegas, lyder det højlydt fra formanden fra afdeling 14. 5

Beboerdemokratistanden stod i midten af salen ved en mindre scene. Det var markeret med et stort banner med titlen Vi er RB /Vi er beboerdemokrati Godt nok var det dagens omdrejningspunkt, men beboerdemokratiet kom til syne på flere forskellige måder. Folk der ikke kendte hinanden snakkede nu sammen om, hvor lang tid de havde boet i deres nuværende afdeling og den før. Det interessante var, at omdrejningspunktet var RB og ikke dagens fodboldkamp. Der var en stærk fællesskabsånd og nye møder opstod, hvor folk eksempelvis blev inspireret til at gøre noget ved de grønne arealer. RB s personale var også repræsenteret med fire stande, der fokuserede på råderet, opnotering på hjemmesiden samt antenneforsyningen RødovreNET. Der kørte også en lille tegnefilm, som fortalte, hvordan man kunne få nye køkkener og badeværelser. Endelig var der også mulighed for at se og høre om varmemestrenes arbejde. Med den festlige stemning var der lagt op til at beboere og andre nysgerrige kunne møde mange beboerdemokrater under nogle mere uformelle rammer. Rammer der kunne give mere dialog og vidensdeling, og som kunne være starten på, at flere bliver nysgerrige på mulighederne for indflydelse i sin afdeling. Dagen bød også på cirkusforestilling med flammende ild, akrobatik, jonglering og gøgleri. Gårdspladsen var fyldt med nysgerrige blikke, børn og voksne der holdte vejret, grin og klapsalver. Det er interessant at se, hvilke møder og fællesskaber der kan opstå, når en mangfoldig flok af beboere mødes på tværs af blokkene og afdelingerne. Hvad sker der, når man ihærdigt prøver en ét-hjulet cykel, mens naboen kigger på? Den efterfølgende cirkusworkshop var et hit hos både store og små. Pølsevognen skabte også stor glæde ligeså med de gratis popcorn, der blev delt ud til børnene. 6

I den anden ende af gårdspladsen flokkes haveentusiaster om TagTomats planteworkshop. Særligt børnene var begejstret for at få fingrene ned i mulden. De var selv med til at lave en selvvandende krydderurtebeholder af en tom plastikflaske. En forælder stod og ventede tålmodigt på, at hun kunne få løsrevet sin datter fra jorden, de grønne urter og oplevelsen over at være sammen omkring noget praktisk. Den hyggelige stemning og følelsen af fællesskab til RB fik et ekstra nøk opad, da B77-Mandskor fuldendte dagen med deres versioner af gamle evergreens, mens små piger stod og dansede. Med flere af RB s varmemestre i koret, kan vi vist godt sige, at det ikke bliver mere lokalt og mere RB sk. De lavt hængende skyer var for længst blevet overskygget af menneskemylder og livlig summen. Dagen sluttede af med, at der blev trukket en vinder af dagens store konkurrence. Der var en beboer, som blev glad for at vinde en måneds husleje. 7

Lige så hurtigt som Rødovregaard blev fyldt med mennesker, stod gårdspladsen også tom tilbage. Dugene var blevet foldet sammen, plancherne taget ned og det eneste som afslørede at lokalet tidligere havde været fyldt til randen, var de balloner, der var steget til vejrs. Alle beboerdemokraterne havde givet en hånd med, så resten af søndagen kunne nydes derhjemme. Det var imponerende at se, hvordan folk gik sammen og effektivt fik pakket ned, og på den måde en sigende afslutning for RB s Sjov Søndag s-arrangement. 8

Procesbeskrivelse Forud for et beboerarrangement som Sjov Søndag ligger der en masse tid og ressourcer. Der var gjort nogle indledende tanker om, at alle afdelinger skulle være repræsenteret med en stand. Til at løfte den opgave valgte man i maj 2014 at ansætte en projektmedarbejder, der på fuldtid skulle drive projektet. Projektet har således været en vekslen mellem idegenerering, input og drøftelser, hvor en projektgruppe, beboerdemokrater, administration samt førnævnte projektmedarbejder og en ekstern rådgiver har været inde over. Følgende er en beskrivelse af den proces, som alle deltagere har været en del af. Efter afholdelsen af Sjov Søndag samlede vi desuden beboerdemokraterne til en evalueringsfest, og deres reaktioner indgår selvfølgelig som en del af denne rapport. Ud fra det kan vi kortlægge bestyrelsernes og administrationens indsats, og pege på nogle af de faktorer, som har været afgørende for at kunne fuldføre projektet, samt sikre at Sjov Søndag blev en god oplevelse for beboere og andre fremmødte. 9

Hvad har været det gode ved processen? Bedste indtryk fra dagen Rigtig mange mennesker. Den positive stemning hos bestyrelserne og beboere. Mange af de fremmødte var der fra start til slut - fordi det var hyggeligt og der var en god stemning Der var gode aktiviteter for børn, så forældrene/bedsteforældrene kunne gå rundt. Forskelligheden i de mange plancher. Der var gjort noget ud af det. Godt at møde bestyrelserne på en anden måde. Anledning til at snakke med sine beboere fra afdelingen. Bord midt inde i Loen havde en god effekt. Folk sad og spiste morgenmad, drak kaffe og fik sludret. Ovenstående er udtalelser fra beboerdemokraterne under en evalueringssession, september 2014. 10

Involvering får projektet til at gro Projektet har fra starten af hvilet på deltagelse og engagement fra beboerdemokraterne. Det er dem, som kender deres afdeling. Dem, som har naboskab og fællesskab ind under huden eller mangel på samme. De udgør hver især kimen til et beboerdemokrati i trivsel og udvikling. Det har været vigtigt at få afdelingsbestyrelserne med fra begyndelsen. Derfor blev alle bestyrelsesformænd introduceret til projektet inden start. Her var det tydeligt, at traditioner og tidligere forsøg på at oplyse beboerne om bestyrelsesarbejde udfordrede lysten til deltagelse. Der var flere, som havde svært ved at se formålet med projektet, og især hvordan afholdelse af et stort beboerarrangement kunne gøre en forskel. Informationsmøder, inspirationsmøder, uformelle samtaler og deltagelse i bestyrelsesmøder har betydet en løbende kontakt og dialog mellem projektmedarbejderen og størstedelen af bestyrelserne. En kontakt som har været med til at rykke på lysten til deltage aktivt. Visionen for og behovet for at informere om beboerdemokrati på andre måder har fået bedre vilkår. I og med at det har været en prioritering fra ledelsen at ansætte en projektmedarbejder til at drive projektet, har der været tid og ressourcer til at udvikle et arrangement med en stor grad af beboerinddragelse. Et samarbejde som ville have haft svære forudsætninger, hvis der ikke havde været en tovholder lokalt forankret. Det er en oplevelse som deles både af bestyrelserne og projektmedarbejderen. Det har betydet en større fleksibilitet og en indgangsvinkel, der har været baseret på en personlig kontakt. 11

Projektmedarbejderen fortæller i den forbindelse: Ved at være ude i afdelingerne fornemmer man afdelingerne på en anden måde, og man har et bedre greb i, hvad der sker og hvordan beboerdemokratiet trives i mere eller mindre grad. Den fornemmelse kan også bruges til at skabe en større tryghed og tillid til projektet, fordi jeg er i dialog med bestyrelserne og hurtigt kan reagere på deres henvendelser, tvivlsspørgsmål og praktiske udfordringer. (Projektmedarbejder, Tine, 2014) Til evalueringen giver beboerdemokraterne udtryk for, at projektmedarbejderen har gjort det nemt for dem at få lavet deres præsentationer. Det bliver også tydeligt, at de har sat pris på den kontakt og det samarbejde, der har været. Projektstyring der kommer nedefra Udviklingen af projektet og selve indholdet til Sjov Søndag har været præget af et kontinuerligt samarbejde mellem projektgruppen og projektmedarbejderen. Der er blevet holdt projektmøder to gange om måneden. Møderne har været en vekslen mellem præsentationer og input, idegenerering og godkendelse af materiale og aktiviteter. Birgitte Pedersen, formand for RB, udtaler sig: Det har været rart, at vi har kunne komme med ideer, som Tine [projektmedarbejderen] så har kunne udføre for os. Samtidig har det også betydet en anden kreativitet. Der er ting vi sikkert ikke havde kommet frem til selv. Udnyt den viden og de ressourcer der er til rådighed Ligeledes har varmemestrene været en god hjælp. De har hjulpet med at fortælle om afdelingernes særpræg, historisk set og hvilke faciliteter de har. De har desuden været gode til at formidle kontakten til relevante beboere, som de mente var gode at snakke med. Det har ført til flere uformelle besøg, som har givet en vigtig og interessant viden om lejlighedernes udformning, bestyrelsesarbejdet og sammenhold i den konkrete afdeling. Vejen til de besøg havde været lang og besværlig, hvis ikke projektmedarbejderen havde trukket på de interne ressourcer ude i marken. Stor synlighed ude i afdelingerne Gennem de sidste tre måneder har der været summen ude i afdelingerne om Sjov Søndag - arrangementet. Her har der været en kontinuerlig formidling via forskellige kanaler for at nå ud til den mangfoldige gruppe af beboerne. Det har også været betydningsfuldt at være synlig ude i 12

afdelingerne for at understøtte involveringen af bestyrelserne. Det har givet anledning til at fortælle andre beboere om det, samtidig med at beboere har spurgt deres bestyrelse om arrangementet. Man kan også argumentere for at det grafiske materiale, som beboerne er blevet præsenteret for, også har løftet projektet i forhold til at skabe en interesse og seriøsitet omkring projektet. Derudover har det været en prioritet hos projektmedarbejderen, at hun har besøgt afdelingerne. Her har hun været opsøgende i forhold til forskellige beboere, fortalt om dagen og været nysgerrig på at få beboernes indtryk med. Det har været en prioritering i det her projekt at være synlig på flere platforme, dels gennem: Passiv formidling i det fysiske rum Plakaterne hængt op i alle opgange, vaskerier osv. Flyers der er husstandsomdelt Klistermærker med dato for Sjov Søndag hængt op på skraldespande osv. Blomsterkasser med spraymalet RB-logo på (ligner intet andet der er i afdelingerne) Adresseret brev til hver husstand. Det indeholdte slip til tilmelding til morgenmad, info vedrørende deltagelse i konkurrencen om 1 måneds husleje til Sjov Søndag samt en flyer. Annonce i Rødovre LokalNYT Online kommunikation og formidling Facebook-fanside med billeder og opdateringer i forhold til projektets udvikling. Fx opdateringer der fortalte om aktiviteterne til Sjov Søndag og snapshots fra dagligdagen på administrationen relateret til arrangementet. Vi prøvede de nye reklame-fodbolde, hentede jord og blomster til de blomsterkasser, der skulle ud i afdelingerne. Annonce i Rødovre LokalNYT online version af papirudgaven. 2 gange SMS-udsendelse med en reminder om Sjov Søndag s-arrangementet til alle med et registreret telefonnummer. 13

Personlig dialog i det fysiske rum Uddeling af reklame-vand og frisbee med logo på og Sjov Søndag -tekst på, fodbolde med logo. Uddeling af flyers. Besøg hos beboere. Det grafiske materiale har været genkendeligt og har spillet på det nemme og tilgængelige, og følelsen af noget hyggeligt og festligt. Vi har desuden inkorporeret den røde farve og logo i vores materiale, og det har muligvis betydet, at identifikationen til projektet og RB er blevet styrket. Vi har formået at sprede budskabet om Sjov Søndag til en række beboere ved at trække på de tilgængelige ressourcer i projektet. Flere har på den måde fungeret som en slags ambassadører: Varmemestrene har stillet reklame-vand på vaskerier og deres ejendomskontor tiltænkt beboerne. Beboerdemokrater har delt reklame-vand, fodbolde og frisbee ud til sommerfester og ved anden lejlighed. Tine har suppleret med besøg i afdelingerne på almindelige hverdage og til sommerfester. Der har således været en kontinuerlig formidling af projektet via en række forskellige platforme, der har øget kendskabet og bevidstheden omkring RB's Sjov Søndag. Det har også været en tydelig positionering, at beboerne har haft nem adgang til at tage del i arrangementets aktiviteter. Fx ved at sende et brev til hver husstand, hvor de nemt kunne udfylde info med antal beboere til gratis morgenmad, samt vedlægge et brev med lejemålsnummer så ingen skulle lokalisere deres huslejekvittering og printe den ud. Det var oprindeligt en bekymring, som blev bragt på banen fra en afdelingsbestyrelse og iblandt projektgruppen. 14

15

Hvad kunne vi have gjort anderledes? Med et beboerarrangement i den her størrelse, og som debutanter, var det forventet, at der kunne være skønhedsfejl. Kritikken, som vi hører fra nogle af de fremmødte, er nogle af de punkter, vi selv har noteret ned. Visse ting er svære at forudsige, såsom vejret, og det kan have spillet ind på, hvordan dagen udviklede sig. Der var flere, der gav udtryk for den lange morgenmads kø, der opstod allerede kl. 10 ved arrangementets åbning. Det var ikke optimalt, og der burde havde været flere morgenmadsstationer end kun en. Vi forsøgte at aflede trafikproppen ved at rykke morgenmaden ud til i de to lokaler, hvor folk kunne sidde og spise morgenmaden. Til trods for at der var kø til morgenmaden og pladsen var trang, så betød det også, at folk kom hinanden ved. Der blev snakket i køen, henover kaffen og under pavillonen på gårdspladsen, da regnen viste sig. Derudover var der også en smule trængt inde i det lokale, hvor bestyrelserne havde deres stande. Folk kunne ikke rigtig se plancherne, fordi de var placeret bag afdelingernes borde (de havde hver især et bord og et antal stole). Med mindre borde havde der været mere plads. Dette havde til gengæld betydet, at der skulle findes en anden plads til de borde, som allerede står fast placeret i lokalet. Det er også centralt at overveje, om de planlagte aktiviteter til arrangementet overskyggede det faglige indhold og budskab. Vi må erkende, at administrationens stande ikke tiltrak den store interesse hos de fremmødte. Derfor havde det været oplagt at blande bestyrelsernes og administrationens stande for at få lidt mere cirkulation og eksponering. Dog er det vigtigt at sige, at når administrationen fik startet en samtale med beboerne, var der flere som syntes, at det var 16

interessant og relevant at høre om fx råderet og RødovreNET. På den måde kan man argumentere for at aktiviteterne trak folk til arrangementet, og at det så gav mulighed for at uddele faglig inspiration til folk, der sandsynligvis ikke selv havde opsøgt det. Vi skulle have haft flere stande om beboerdemokrati på bekostning af afdelingernes plancher. I det hele taget er det vigtigt at vurdere, hvor meget personale der er, hvor meget plads de forskellige aktiviteter optager, og om det er hensigtsmæssigt, at aktiviteterne foregår sideløbende. Tog cirkus og planteworkshop for meget fokus væk fra det faglige indhold? Forslag fra evalueringen peger på, at man kunne have kørt med info-runder ved standene, primært administrationens stande og beboerdemokratistanden. Eller man kunne have holdt en pause i aktiviteterne, hvor det faglige kunne have fået rum gennem en workshop, oplæg eller debat. Med hensyn til den trange plads ville det havde været svært at forestille sig, at det hyggelige kulturhus skulle skiftes ud med fx Rødovrehallen. Nok havde der været mere plads, men spørgsmålet er, om det havde givet den samme form for dialog og samtale rundt omkring. En afdelingsbestyrelse giver også udtryk for, om de som bestyrelse har gjort nok for at få deres egne beboere involveret. Skulle de fx havde stemt dørklokker? Projektmedarbejderen havde oprindeligt forestillet sig, at der skulle bruges flere timer ude i afdelingerne både for at opsøge beboere og involvere beboerdemokrater. Hun må også konstatere, at der har været en fordeling af ressourcer i forhold til at få bestyrelserne med, som hverken har været ligelig, eller som har sikret, at alle bestyrelser blev involveret. Hun så gerne, at der havde været mere tid til at igangsætte mindre spontane aktiviteter, som potentielt set kunne have ført til mere engagement hos flere beboere og beboerdemokrater. Det opsøgende arbejde i forhold til bestyrelserne og inddragelsen af bestyrelserne kunne altså have været mere omfangsrigt. Det må dog konkluderes, at der var rigtig mange deltagere på selve dagen. Til trods for at projektet er godkendt på et repræsentantskabsmøde, har det ikke været klart hvilken rolle afdelingsbestyrelserne skulle have ved afholdelse af arrangementet. Det har været vigtigt for hovedbestyrelsen, at afdelingerne skulle deltage. Flere har både før og efter arrangementet udtrykt en undring over, hvad formålet med Sjov Søndag har været. Én bestyrelse har følt stor frustration over, at man skulle præsentere sin afdeling. De ville gerne være unikke, men det var svært at se, hvad der gjorde deres afdeling særlig. Det siger noget om tilhørsforhold, der opstår til ens afdeling og lysten til at deltage aktivt. Der er også flere, som har set det som et slid, og som en opgave, der har været svær at gå til. Den tvivl og uforståenhed har til tider vist sig i en modstand, som har gjort det svært at løfte opgaven med at få alle bestyrelser med. Forslag lyder på, at man måske kunne have 17

skrevet en slags salgstekst, der forklarede om arrangementets formål og praktiske tiltag. Det kunne indgå i formandens beretning til bestyrelsesmøder for at gøre det nemmere for formændene at fortælle de andre bestyrelsesmedlemmer og andre om projektet. Men samtidig har Sjov Søndag også gennemgående fået ros fra bestyrelserne efter afholdelse af arrangementet: "Det var bedre end forventet". "Der er kommet noget godt ud af det. Vi har fået en mere ind i bestyrelsen. En anden beboerdemokrat mener, at plakaterne muligvis har hængt i opgangene for lang tid. De bliver anonyme med tiden og folk vænner sig til at de er der. De skal på i ugerne op til dagen, så folk husker det, udtaler han sig. Endelig var der én der hæftede sig ved, at hele projektet først blev skudt i gang efter afdelingsmøderne var blevet afholdt i foråret, hvor man ellers kunne have talt om dem i det i de enkelte afdelinger. Flere af afdelingerne udtrykte med en smule skuffelse i stemmen, at deres afdeling ikke var repræsenteret af så mange beboere, som måske forventet. Men eftersom at der var fyldt med mennesker stort set hele dagen, kan man konstatere, at det måske begrænset antal beboere fra hver afdeling blev til mange i alt. Opmærksomhedspunkter Pladsmangel. Gav vi for meget plads til bestyrelserne på bekostning af beboerdemokratistande? Plancher skal placeres foran bordene, så de bliver mere synlige. Mindre borde, mere plads. Fordele morgenmad i flere lokaler. Information til repræsentantskabsmøde og afdelingsbestyrelserne inden dagen. Hvem gør hvad. Vi mistede måske fokus på selve det beboerdemokratiske aspekt. Pressehåndtering vi skulle måske have lavet flere pressemeddelelser. 18

Hvad er der kommet ud af det? Det er selvfølgelig væsentligt at opsamle reaktioner og mulig effekt efter et veloverstået arrangement. Blev det det, vi forventede og håbede på? Måske har det igangsat ting, som vi ikke kunne forestille os, inden vi startede? Spørgsmålet er, hvordan måler man egentlig om Sjov Søndag har skabt en øget interesse og kendskab til beboerdemokrati? Effekt Det synes oplagt at kigge på hvad det har betydet for beboerne, afdelingsbestyrelserne og selskabet som helhed. Her kan effekten både være kortsigtet og langsigtet, og den kan anskues ud fra forskellige niveauer. Der er forløbet op til Sjov Søndag, til selve Sjov Søndag og efter Sjov Søndag. Forløbet op til Sjov Søndag I takt med at projektet udviklede sig og Sjov Søndag -arrangementet blev formidlet ud til beboerne, opstod der stille og roligt en nysgerrighed. RB s Facebook-Fanside for Sjov Søndag fik flere og flere likes og venneanmodninger for hver dag der gik. De statusopdateringer der nåede ud til flest, dokumenterede projektmedarbejderens arbejde. Et arbejde som ofte involverede kollegaerne i selskabet, og som gjorde dem til synlige aktører. Billederne af direktør Bent Lyngsig og projektmedarbejderen Tine, der køber blomster og spraymaler logo på 30 blomsterkasser, var de statusopdateringer, der kom længst ud. Man kan argumentere for, at den personlige vinkling af kommunikationen har været med til at give selskabet et imageløft og styrke det lokale tilhørsforhold til selskabet. 19

Projektmedarbejderen var også ude i afdelingerne flere gange for at reklamere for Sjov Søndag og mærke stemningen. Ud fra beboernes bemærkninger var det tydeligt, at nysgerrigheden og interessen steg, jo tættere vi kom på dagen. Det kan selvfølgelig ses i forbindelse med intensiveringen af kommunikationen, hvor vi spredte vores budskab om Sjov Søndag ud via flere forskellige kanaler. De beboere, Tine indledningsvis snakkede med tilbage i maj måned, udviste ikke større interesse. Udmeldingen var generelt set, at de måske ville komme til arrangementet, hvis de var hjemme og det lige passede ind i kalenderen. Undervejs ændrede det sig til en nysgerrighed og begejstring for det som var blevet iværksat: "Nu sker der endelig noget." "Selvfølgelig kommer vi. Det skal man da. Nu har vi boet her i over 30 år, og det er første gang at der er lavet sådan noget her. Det er et godt initiativ", sagde en beboer fra afdeling 10. Det var ikke kun de voksne, som havde set og læst hvad der stod på plakaten. Når Tine var ude med vand, fodbolde og frisbee til børnene, kunne flere af dem godt referere til dagen. En pige i 7-8 års alderen havde læst på plakaten, at Sjov Søndag var den 14. september: "Jeg håber rigtig meget at jeg kan komme. Jeg skal nok godt hjem til min far, men jeg håber, at jeg kan komme alligevel". Det fantastiske var, at budskabet også var nået ud til børnene. Budskabet om gratis morgenmad var også nået ud til en masse beboere. En beboer skrev på Facebook: Hvornår kan vi tilmelde os morgenmad? Nu har plakaterne hængt oppe i lang tid. Det 20

vidner om, at der var opstået en nysgerrighed og begejstring for arrangementet. Det sås også i antallet af tilmeldinger til morgenmad, som nåede op på ca. 420 tilmeldinger. Vi havde håbet på 200 tilmeldte. Til selve Sjov Søndag Med et faretruende vejr og flere store regnskyl så det ud til at blive en udfordring at få folk ned på Rødovregaard en søndag formiddag. Men da kirkeklokkerne ringede og viserne kun stod på kl. halv ti, stod der flere beboere og udefrakommende og ventede i porten til gårdspladsen. De var allerede på vej ind i lokalerne, mens personale og beboerdemokrater fik styr på de sidste forberedelser. Karin Hertz, fra RB's administration, siger: "Jeg troede, at der var barnedåb i kirken ved siden af. Der var et mylder af mennesker. Men de gik forbi kirken og gik herned. Imponerende". Det synes at fortælle, at der var blevet skabt et arrangement med nogle aktiviteter, som appellerede til en masse. Flere snakkede på tværs af afdelinger. Spørgsmålene var ofte, "hvor mange år har du boet i RB? og i hvilken afdeling?". Selve indgangsvinklen til samtalen var Rødovre Boligselskab, og det gjorde det nemt at indlede en samtale med hinanden. Planteworkshoppen med TagTomat var et tilløbsstykke både for børn og voksne. Selma havde lavet en af de fine selvvandende krydderurtebeholdere, og hun ville gerne vise de andre, hvordan man gjorde: "Skal vi ikke sige, at jeg er din ansat, Mads. Jeg arbejder for dig". Hun begyndte at lære de andre hvordan man gjorde, og det viser noget om, hvad der sker, når man samler folk rundt om noget praktisk. De begynder at interagere med hinanden, og det kan være grundlaget for, at der opstår en relation og større lyst til at engagere sig, der hvor man bor. 21