Jeg har sunget disse salmer fra mit hjerte, håber de finder dit. Janne Pia Stendahl Produceret af Joachim Hejslet Indspillet og mixet i Amazing Space Recording Studio Tak til sponsorer: Kraghs Murerservice www.kraghs.dk, Time2be. Sang: Janne Pia Stendahl Klaver/keys/beats/ programmering/guitar: Joachim Hejslet Sax: Samuel Hejslet Kontrabas og el-bas: Frank Anker Trommer, djembe: Peter Lund Paulsen Tak til jer, der har forudkøbt en CD. Tak til alle jer, der har doneret større og mindre beløb. Fantastisk! Uden jeres støtte og opbakning, var der ingen CD. Cover og layout: Janne Pia Stendahl og Andreas Ahlmann Foto: Annette Michelle Rahbæk og Kristian Larsen Tak til: Joachim Hejslet, Samuel Hejslet, Frank Anker, Peter Lund Paulsen, Bent Fabricius-Bjerre, Andreas Ahlmann, Peter Holmsgaard, Bettina Poulsen, Pia Macholm, Tina Jalk, Lene Østergaard, Johs & Else-Marie Hansen, Maja & Kristian Larsen, Mirjam & Arne Damkjer, Michael Vejdiksen, Nette og min familie. Tak til Jesus; uden dig var der ingen mig.
1. 9. 10. Se, nu stiger solen af havets skød Jeg sejler på et oprørt hav Tak og ære være Gud Mel.: Oluf Ring omkring 1915 Tekst: Jakob Knudsen 1891 Mel. & tekst: Janne Pia Stendahl 2000/2008 Mel.: Georg Christoph Strattner 1691 Tekst: Heinrich Held 1658. N.J. Holm 1829 Se, nu stiger solen af havets skød, luft og bølge blusser i brand, i glød; hvilken salig jubel, skønt alt er tyst, medens lyset lander på verdens kyst! Takke ham, som gav mig, når sol står op, selv at føle morgen i sjæl og krop, at al mørkhed svinder og sjælevé, blot jeg trygt vil sige: din vilje ske! Lysvæld bag ved lysvæld i himlen ind, did, hvorfra den kommer nu, morgnens vind, ret som om det ånded af lyset ud o du milde Fader, min skaber, Gud! Se, da stiger solen af hav på ny, alle dødens skygger for evig fly; o for sejrsjubel, for salig lyst: Lyset stander stille på livets kyst! Jeg sejler på et oprørt hav, jeg ser på bølgens brusen mens vinden rusker i mit hår, Jeg mærker stormens susen. Men tanken er et andet sted, et sted som troen maler; jeg ser det Ny Jerusalem, jeg herligheden aner. Bag perleport, ved guldklædt vej står blomsterne og synger; en lovsang, som til strengeleg her kummer ingen tynger. Ja, tænk en dag at være dér befriet fra al smerte; mens Jesus siger: Bliv du her, den tanke styrker mit hjerte. Tak og ære være Gud, som har ført sit løfte ud og til syndres salighed sendt sin kære Søn herned. Hvad de gamle fædre sig ønskede så hjertelig, og hvad fordum lovet var, Herren herligt opfyldt har. Vær velkommen, du min fred, dig ske tak i evighed! Drag, o Jesus, ind til mig, vejen selv du bane dig! Kom, du ærens konge, kom! Hjertet er din ejendom; rens det, dan det, som du vil, jeg kun dig vil høre til. Med din trøst min sjæl opfyld for min frygts og armods skyld, at i troen idelig* jeg må hænge fast ved dig, at når du i herlighed kommer anden gang herned, jeg kan dig i møde gå og retfærdig for dig stå. * bestandigt, altid
8. Lovsynger Herren, min mund og mit indre Mel.: Thorvald Aagaard 1909 Tekst: N.F.S. Grundtvig 1836 Lovsynger Herren, min mund og mit indre! Sjungende, hjerte, tag Ånden i favn! Tonerne spille, som stjernerne tindre, trindt om Jehovas højhellige navn! Sjæl, kom i hu, at Guds pris du forkynder tidlig og sent, for han evig er god, han, som forlader i skok* dine synder, råder på al din elendighed bod. Løskøbt har han dig blandt Helvedes fanger, kranser dig yndig, som kongen sin ven, skænker dig alt, hvad dit hjerte forlanger, sol-fuglen lig bliver ung du igen. * i stort tal Højt, som til himlen der findes fra jorden, vokse vor Herre lod nåden i hast. Langt, som fra syden der måles til norden, skilte fra os han vor skam og vor last. Faderen tager vel barnet til nåde, så tager trælbårne syndere du, Gud! for du kender vor skabelses gåde, støvtråde-værket du kommer i hu. Menneskeliv er som græssets i enge, blomsten vi ligne fra isse til fod, stormene hvine, og bladene hænge visnet, man ved ikke mer, hvor den stod! Lover ham, engle! som herlig udretter ærinder hans, alt som ordene lød! Priser ham kræfter! som fluks iværksætte, hvad med et vink kun den vældige bød! Lovsynger Herren, hans værker i klynge, verdener alle! thi riget er hans. Glæd dig, min sjæl! til for evig at synge Skaberens pris, hvor han troner i glans! 2. 3. Til himlene rækker din miskundhed, Gud Jesus, det eneste Mel.: J.P.E. Hartmann 1852 Tekst: B.S. Ingemann 1845, Sl 36, 6-10 Mel.: Caroline V. Sørlie omkring 1910 Tekst: Ole Theodor Moe 1904 Til himlene rækker din miskundhed, Gud, din trofasthed når dine skyer; din retfærdshånd over bjergene ud er strakt over dale og byer. Jesus det eneste, helligste, reneste navn, som af menneskelæber er sagt. Fylde af herlighed, fylde af kærlighed, fylde af nåde, af sandhed og magt. Som himlenes favn er din kærlighed, Gud, som havenes dyb dine domme. Til frelsen fører du sjælene ud, vil skabningens suk ihukomme. Hvor dyrebar er dog din miskundhed, Gud, hvor menneskebørnene bygge! I mulm er kærlighedsvingen bredt ud, vi skjuler os under dens skygge. Du kvæger i ørken den tørstende sjæl, du bjærger den bævende due; hos dig er livets det evige væld, og lys i dit lys skal vi skue. Modgangen møder mig, aldrig du støder mig bort fra din hellige, mægtige favn. Mennesker glemmer mig! Herre, du gemmer mig fast ved dit hjerte og nævner mit navn. Herre, du hører mig, Herre, du fører mig, hvordan og hvorhen det tjener mig bedst! Giv mig at bøje mig, giv mig at føje mig efter din vilje, mens her jeg er gæst! Du er den eneste, helligste, reneste; giv mig dit rene og hellige sind! Fri mig fra farerne, frels mig fra snarerne, tag mig til sidst i din herlighed ind!
4. Hil dig, frelser og forsoner Mel.: C.Chr. Hoffman 1878 Tekst: Arnulf af Louvain før 1250, N.F.S. Grundtvig 1837 Hil dig, Frelser og Forsoner! Verden dig med torne kroner, du det ser, jeg har i sinde rosenkrans om kors at vinde, giv dertil mig mod og held! Hvad har dig hos Gud bedrøvet, og hvad elsked du hos støvet, at du ville alt opgive for at holde os i live, os dig at meddele hel? Kærligheden, hjertegløden stærkere var her end døden; heller giver du end tager, ene derfor dig behager korsets død i vores sted. Ak! nu føler jeg til fulde hjertets hårdhed, hjertets kulde. Hvad udsprang af disse fjelde, navnet værd, til at gengælde, Frelsermand, din kærlighed? Dog jeg tror, af dine vunder væld udsprang til stort vidunder, mægtigt til hver sten at vælte, til isbjerge selv at smelte, til at tvætte hjertet rent. Derfor beder jeg med tårer: Led den ind i mine årer, floden, som kan klipper vælte, floden, som kan isbjerg smelte, som kan blodskyld tvætte af! Du, som har dig selv mig givet, lad i dig mig elske livet, så for dig kun hjertet banker, så kun du i mine tanker er den dybe sammenhæng! Skønt jeg må som blomsten visne, skønt min hånd og barm må isne, du, jeg tror, kan det så mage, at jeg døden ej skal smage, du betalte syndens sold.* Ja, jeg tror på korsets gåde, gør det, Frelser, af din nåde. Stå mig bi, når fjenden frister! Ræk mig hånd, når øjet brister! Sig: Vi går til Paradis! * løn, Rom 6,23 5. 6. 7. Min Jesus, lad mit hjerte få Dejlig er jorden Tænk, at livet koster livet Mel: Johann Crüger, 1653 Tekst: B.C. Lund, 1764. Bearbejdet 1778. N.F.S. Grundtvig 1846. Mel.: Schlesisk 18. årh. Tekst: B.S. Ingemann 1850 Mel.: Bent Fabricius-Bjerre 2003 Tekst: Jørgen Gustava Brandt 1985 Dejlig er jorden! Prægtig er Guds Himmel! Skøn er sjælenes pilgrimsgang! Gennem de favre riger på jorden går vi til Paradis med sang. Tænk, at livet koster livet! Det er altid samme pris. Kom med glæde! Vær til stede! Tanken spreder øjets dis; rigt og bredt går livet ned i evighed. Tider skal komme, tider skal henrulle, slægt skal følge slægters gang; aldrig forstummer tonen fra Himlen i sjælens glade pilgrimssang. Stjernestunder, livets under, luft og smag og syn er nyt! Blodet bruser, løvet suser, havets rum er højt og lydt! Mærk: alt liv går udad! Giv! For tro er liv. Englene sang den først for markens hyrder; skønt fra sjæl til sjæl det lød: Fred over jorden! Menneske, fryd dig, os er en evig frelser fød! Høje himle fyldt med svimle fuglefløjt i morgenvind og i suset gennem huset jordisk balsam til mit sind. Fuglen i mit eget bryst må slå med lyst. Min Jesus, lad mit hjerte få en sådan smag på dig, at nat og dag du være må min sjæl umistelig! Da bliver nådens tid og stund mig sød og lystelig, thi du mig kysser med din mund og tager hjem til dig! Mit hjerte i den grav, du lå, som opstod hvid og rød, lad, når det aftner, hvile få og smile ad sin død! Før så mig arme synder hjem med din retfærdighed til dit det ny Jerusalem, til al din herlighed! Høje drømme! Dybe strømme gynger i hvert åndedrag, sangen svinger vide vinger over jorden med Guds dag. Øjets glans er kroppens lys føl livets gys! Leve livet! Ført af livet, som er ét i sjæl og krop, må vi sanse, må vi danse glædens ord i spring og hop. Takke Gud med lovsangs lyd i salig fryd. Hver fornemmer, jeg ets tremmer rykkes ud i pause-ro. Hvert et skridt, du ta r så frit nu, er identisk med din tro. Tyst i midten væksten står med livets vår. Godt, at livet koster livet! Godt, at synge dagens pris. Det er glæde, alt til stede, i ét nu er Paradis! Tørstende når roden ned i evighed.