DINE SOCIALE RETTIGHEDER Transport
Forord I denne pjece gennemgår jeg nogle af de muligheder og rettigheder, du har som kronisk nyresyg i forhold til transport. Pjecen indeholder kun de overordnede regler. Såfremt du måtte have spørgsmål om din situation, er du altid meget velkommen til at kontakte mig. Pjecerne kan også med fordel læses og bruges af ikke nyresyge. Pjecen opdateres løbende. Derfor bør ældre udgaver af pjecerne kasseres, da de indeholder oplysninger, som kan være forældede. Pjecerne kan downloades på www.nyreforeningen.dk eller rekvireres i Nyreforeningens sekretariat. Tak til cand.jur. Malene Madsen, SKAT for gode informationer om det særlige kørselsfradrag for kronisk syge Jan Jensen, socialrådgiver i Nyreforeningen. 2
Indhold Hvem betaler s. 4 Tilskud til kørekort s. 9 4 Hvem betaler? 6 Kørsel til og fra hospitalet 7 Handicapbil 8 Lån til en handicapbil 8 Almindeligt lån 8 Andre udgifter 9 Genbevilling 9 Under uddannelse 9 Tilskud til kørekort 9 Kørekortregler 10 Individuel befordring 10 Kørselsfradrag for kronisk syge og handicappede 11 Særlige situationer: 11 Blåt parkeringskort 11 Ledsagerkort Kørselsfradrag s. 11 3
Hvem betaler? Begynd her Har du brug for ambulance eller særligt sygekøretøj, f.eks. liftbil? Regionen betaler for befordringen Er du pensionist? Kan du helbredsmæssigt klare befordringen med offentlige transportmidler? (Sundhedsfaglig vurdering) Regionen betaler for befordringen Er afstanden mellem sygehus og din bopæl over 50 km hver vej? Kan du helbredsmæssigt klare befordringen med offentlige transportmidler? (Sundhedsfaglig vurdering) Regionen betaler for befordringen Er du i forbindelse med sygehusbehandling indkaldt til videre ambulant behandling eller skal hjemsenendes? Kan du helbredsmæssigt klare befordringen med offentlige transportmidler? (Sundhedsfaglig vurdering) Regionen betaler for befordringen Er du ikke nævnt indtil nu og skal f.x. indlægges/udskrives, til/fra ambulant behandling, skadestue m.v. Du betaler selv for befordringen 4
Du sørger selv for befordring, og regionen udbetaler godtgørelse hvis udgiften overstiger 25 kr. Du sørger selv for befordring, og regionen udbetaler godtgørelse hvis udgiften overstiger 60 kr. Du betaler selv for befordringen 5
Kørsel til og fra hospitalet Når du skal til i behandling på hospitalet og har behov for at blive hentet og bragt til og fra hospitalet tilbyder, din region særlig sygehuskørsel. Der kan efter behov tilbydes liggende transport eller liftbus. Du har mulighed for at have en ledsager med, hvis det ud fra en sundhedsfaglig vurdering er nødvendigt på grund af din alder eller helbredstilstand. Èn forælder til et barn under 18 år kan altid følge sit barn til og fra sygehusbehandlingen. Hvis du er folke- eller førtidspensionist, og selv kan klare transporten, kan du få dækket udgiften til transport og blive kørt til og fra behandling på hospitalet, hvis dit helbred ud fra en lægefaglig vurdering forhindrer, at du benytter offentlig transport. Benyttes offentlig transport dækkes udgiften, hvis denne overstiger 25 kr. i alt. Hvis du har over 50 km til hospitalet, kan du få kørsel til og fra hospitalet, hvis dit helbred ud fra en lægelig vurdering forhindrer, at du selv tager offentlig transport. Hvis du selv kører til hospitalet, kan du få refunderet et beløb svarende til prisen på billigste offentlige transport. Du kan kun blive hentet og bragt til og fra din faste bopæl. Det er ikke muligt at få transport til f.eks. sommerhus eller i forbindelse med ferie. Du kan i særlige tilfælde få godtgørelse for det antal kilometer der er fra din bopæl til din hospital. Det samme gælder hvis du har valgt at blive behandlet på et hospital uden for din region. Der kan være forskel på, hvilken patientbefordring regionerne tilbyder, så du bør altid spørge dialyseafdelingens personale om, hvilke regler der gælder i din region. Hvis du har behov for kørselsordning og oplever lange ventetider eller andre problemer i forbindelse med kørselsordning, kan du kontakte Nyreforeningens socialrådgiver eller kredsformanden i det område du bor. 6
Handicapbil Du kan søge støtte til handicapbil, hvis du har et kørselsbehov, og din funktionsevne er varigt nedsat, således at du ikke eller kun med betydelig vanskelighed kan fungere i dagligdagen uden bil. Du skal have svært ved at benytte offentlige befordringsmidler. Dit kørselsbehov skal være i forbindelse med arbejde eller uddannelse. Pensionister med et meget højt aktivitetsniveau eller med særlige skånehensyn kan søge støtte til en såkaldt trivselsbil, hvis aktiviteterne medfører et betydeligt behov for kørsel i egen bil. Du kan i så fald søge om handicapbil hos din kommune, der behandler din ansøgning. Du bør i din ansøgning beskrive om du kan benytte offentlige transportmidler, samt lave en beskrivelse af dit samlede kørselsbehov. Kommunen indhenter lægelige og sociale oplysninger og vurderer dit kørselsbehov. Kommunen vil typisk lave en gangtest for at vurdere hvor langt du kan gå og en vurdering af dine muligheder for at bruge offentlige transportmidler. Det er især vigtigt i forhold til biler, som ikke skal bruges til uddannelse/ arbejde. Mange nyresyge har ikke nogen væsentlig nedsat gangfunktion, men har behov for en bil af skånehensyn og fordi de bliver hurtig trætte og måske skal have dialyseapparat, væsker m.v. med i bilen. Mange nyresyge oplever at blive afvist, hvis de ikke har nedsat gangfunktion, men det er muligt at få bevilget handicapbil selv om man ikke har væsentlig nedsat gangfunktion. Handicapbil kan gives Du kan søge økonomisk støtte til følgende udgifter: Anskaffelse af handicapbil Særlig indretning af bilen Betaling af vægtafgiften Afgift efter brændstofforbrug Automatgear At få kørekort Nødvendig ekstra køreundervisning Du har ikke mulighed for at få økonomisk støtte, hvis: Dit samlede kørselsbehov kan klares ved hjælp af andre ordninger (såsom individuel handicapkørsel eller særlige kommunale kørselsordninger). Dette vurderes ud fra din alder og din almene tilstand. Dine helbredsmæssige forhold eller din alder gør det betænkeligt, at du kører bil. Du skal være opmærksom på, at du skal søge kommunen om at få bevilget en handicapbil, inden den indkøbes. Det er ikke muligt at konvertere sin allerede indkøbte bil til handicapbil, medmindre ganske særlige forhold gør sig gældende. af skånehensyn og på grund af udtrætning. Du har ret til at blive partshørt, hvis kommunen inddrager oplysninger, som du ikke har kendskab til og som kan blive til ugunst 7
for din ansøgning. Du har endvidere ret til på forhånd at få defineret rammerne for valg af bil og indretning. Kommunen skal give støtten til den billigst egnede bil. Kommunen skal rådgive om bilvalget og kan sende dig til afprøvning for at få en vurdering af, hvilken bil der er egnet til dig. Afprøvningen kan ske hos f.eks. Sahva (virksomhed som har specialiseret sig i hjælpemidler til mennesker med bevægelseshandicap eller hos hjælpemiddelcentralen). Du kan vælge en anden bil end den kommunen anbefaler, dog skal denne også godkendes af kommunen. Kommunen skal godkende slutsedlen inden du får bilen. Kommunen træffer herefter afgørelse om tilkendelse af handicapbil. Hvis du er utilfreds med kommunens afgørelse, kan du indenfor 28 dage klage til Den sociale ankestyrelse. Lån til en handicapbil Der er to former for lån til en handicapbil: Almindeligt lån Udvidet lån Almindeligt lån Et almindeligt lån er en økonomisk støtte til køb af bilen. Man kan få det som et rente- og delvist afdragsfrit lån på op til 177.000 kr. Der kan dog maximalt lånes til bilens købspris. Udgangspunktet er, at der ydes halvdelen af lånet som et tilskud og den anden halvdel som et rentefrit lån, som skal afdrages med et månedligt beløb over 6 år. Du er frit stillet med hensyn til, hvilken bil du vil købe. Der skal dog være tale om en fabriksny bil, eller en bil som du eller din familie har købt indenfor det sidste år. Der kan også ydes støtte til en bil, hvis bilen tidligere er bevilget efter Servicelovens 114, og den samtidig er under to år gammel regnet fra bilens første registrering. Bilen skal kunne opfylde dine behov. Køber du en bil, der er dyrere end det fastsatte lån, skal du selv dække resten af prisen på bilen. Normalt er det ikke muligt at udskifte bilen, før der er gået 6 år. Udvidet lån Du har mulighed for at få et udvidet lån, der er en støtte til hele bilens pris. Lånet forudsætter, at dit handicap og dine behov for at medbringe hjælpemidler gør det umuligt at finde en egnet bil indenfor den almindelige låneramme. Bevilling til økonomisk støtte til bil gives til den billigste og bedst egnede bil. Når bilen udskiftes, bruger du indtægten fra salget af din gamle handicapbil til at dække det ekstra lån, som er bevilget udover de 17.000 kr. - og op til den faktiske pris. Det er kommunen, der i denne situation får pengene. Hvis du har en handicapbil med udvidet lån og skifter til en handicapbil med almindeligt lån, så får du rådighed over brugtvognsprisen. Andre udgifter Du skal være opmærksom på, at du udover at skulle afdrage på lånene, også skal regne med udgifter til kaskoforsikring, reparationer og drift. Bilen skal være kaskoforsikret for sin 8
Afdragsfritagelse Du kan søge om afgiftsfritagelse for vægtafgift, brændstofforbrugerafgift og registreringsafgift, samtidig med at du søger om bilen For at være berettiget til afgiftsfritagelse er det ikke et krav, at der er ydet lån til bilen, men du skal opfylde betingelserne for støtte til køb af bil. fulde værdi. En bruger betaler mindst 60 % af de samlede udgifter på bilen. Derfor er det vigtigt, at du nøje overvejer, om dit daglige økonomiske budget kan bære udgifterne til en handicapbil. Genbevilling I forbindelse med genbevilling kan kommunen anvende en forenklet sagsbehandlingsprocedure, hvor kommunen ikke indhenter yderligere oplysninger. Forudsætningen er, at du underskriver en tro og love erklæring på, at dit kørselsbehov og din funktionsnedsættelse er uændret. Du kan få nærmere vejledning herom i din kommune, men du kan ikke være sikker på, at det du vurderer, er uændrede forhold, også er uændrede forhold i lovens forstand. Under uddannelse Hvis man er under uddannelse, er det muligt, at søge afdragsfritagelse i uddannelsesperioden. Tilskud til kørekort I tilfælde, hvor det vurderes, at den pågældende opfylder betingelserne for bevilling af en handicapbil, og hvor det vurderes at være mest hensigtsmæssigt, at vedkommende selv kører bilen, er det muligt at søge om tilskud til de udgifter, der er forbundet med at tage kørekort. Tilskud til dækning af køretimer beregnes ud fra, hvad der normalt kalkuleres med. Der er således et loft over, hvor mange køretimer du kan få dækket. Spørg evt. sagsbehandleren i din kommune. Kørekortregler Reglerne for at få bevilget eller fornyet kørekort er strammet for kronisk syge pr. 1.januar 2012, især for diabetespatienter. For kronisk nyresyge (alvorlig nyreinsufficiens), herunder nyretransplanterede er reglerne, at for fører af almindelig bil, bil med stor påhængsvogn og motorcykel kan kørekortet kun udstedes, fornyes eller bevares efter udtalelse fra egen læge eller nefrologisk(nyre) læge og med vilkår om individuelt fastsat tidsbegrænsning. Der er endnu strammere regler, når det gælder lastbiler, busser m.v. 9
Individuel befordring Efter servicelovens 117 er det muligt for mennesker med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne at søge om individuel transport, hvis denne ikke kan dækkes efter anden lovgivning. Kommunen foretager en konkret vurdering af dit behov og beslutter derefter følgende: Hvordan skal ordningen tilrettelægges Skal der laves en aftale med et selskab om transporten? Skal du selv vælge transportformen Kan du få behovet dækket efter anden lovgivning? De regionale trafikselskaber har pligt til at oprette kørselsordninger for svært bevægelseshæmmede personer. Den individuelle transport gælder kørsel af social karakter f.eks. besøg hos familie og venner, fritidsaktiviteter, indkøb med videre. Ordningen om individuel transport kan ikke bruges til kørsel til behandling. Kørselsfradrag for kronisk syge og handicappede Hvis man som følge af invaliditet eller kronisk sygdom har særlige udgifter til befordring og at disse udgifter er NØDVENDIGE for at sikre sin indkomsterhvervelse er det muligt at søge det særlige befordringsfradrag. Det er væsentligt at du får en lægeerklæring fra din læge, som vurderer at det ikke alene er hensigtsmæssigt at du afholder udgifterne til befordring, men tilmed at de er nødvendige for at du kan bibeholde dit arbejde. Krav til din sygdom for at få befordringsfradraget: Hvad er kronisk sygdom? I sygdomstilfælde er det en betingelse for at anvende reglen, at sygdommen er kronisk, hvorved i praksis forstås, at der skal være tale om en uhelbredelig eller i det mindste en langvarig sygdom, der nødvendiggør en dyrere transportform. Øgede transportudgifter som følge af sygdom af ikke-varig karakter berettiger derimod ikke til fradraget efter Ligninglovens 9 D. Ny- 10
Befordringsfradrag Det er tilrådeligt det første år at få indberettet det særlige befordringsfradrag på årsopgørelsen, men ikke på forskudsopgørelsen, da det kan resulterer i restskat, hvis indberetningen ikke godkendes ved årsopgørelsen. Du kan læse mere om det særlige befordringsfradrag i ligningsvejledningen almindelig del, A.F.3.1.4 Invalides og kroniske syges befordringsfradrag efter Ligningslovens 9 D. SKAT kan kontaktesvia www.skat.dk eller 72 22 18 18.nyresygdom. resygdom og dialysekrævende patienter vil ofte kunne opfylde betingelsen om at have en kronisk sygdom og kan på grund af udpræget træthed og svaghed ofte begrunde nødvendigheden af at benytte egen bil kontra offentlige transportmidler. Særlige situationer: Reglens anvendelse er ikke betinget af, at der foreligger tilladelse til invalidebil. Det er heller ikke en forudsætning, at der er tale om befordring mellem din sædvanlige bopæl og arbejdspladsen. Der kan f.eks. også gives fradrag for befordringsudgifter mellem sommerhus og arbejdsplads. Fradraget efter Ligningslovens 9 D kan efter landsskatterettens afgørelse tillige opgøres således at bringer og henter din ægtefælle dig til og fra arbejde og kører hjem igen, er udgiften til de to dobbeltture mellem bopælen og din arbejdsplads fradragsberettiget. Blåt parkeringskort Som afløser for invalideskiltet kan du i dag få et parkeringskort. Det gælder i hele EU, er personligt og følger ejeren, ikke bilen. Opfylder du betingelserne for at få bevilget en handicapbil, eller er du godkendt af din kommune til handicapkørsel, er der mulighed for at få et parkeringskort. Parkeringskortet giver udover retten til parkering på p-pladser til handicappede mulighed for længere parkering og at parkere 15 minutter, hvor der ellers er parkeringsforbud. Har du behov for at parkere i længere tid foran din bolig eller arbejdsplads, kan du hos politiet søge om en afmærket parkeringsbås. Parkeringskortet søges hos Danske Handicaporganisationers Brugerservice (DHB) Tlf: 36 75 17 93, e-mail service@handicap.dk, www.handicap.dk. Parkeringskortet koster 425 kr. og 250 kr. for fornyelse. Kortet er gyldigt i 10 år. Ledsagerkort Har du brug for ledsagelse eller assistance, når du skal rejse med DSB eller på besøg i teatre, museer og lignende, har du mulighed for at ansøge om et ledsagekort. Læs mere om Ledsagerkortet i pjecen Nyresyg og Merudgifter. 11
Nyreforeningen Blekinge Boulevard 2 2630 Taastrup Telefon: 43 52 42 52 E-mail: mail@nyreforeningen.dk www.nyreforeningen.dk For 250 kr. om året bliver du medlem af Nyreforeningen og får en masse fordele. Læs mere og meld dig ind på vores hjemmeside eller ved at ringe til os.