Foto: CT SkadedyrsService

Foto: Goritas Morten Ringstrøm Andersen FØJOenyt

Larverne lever inde i træet Fra 1 til 10 år afhængi af: Næring i træet Temperatur Træfugt Insektart Foto: Goritas

Larverne lever inde i træet Fra 1 til 10 år afhængig af: Næring i træet Temperatur Træfugt Insektart

For at være i stand til at udnytte træ som føde, må insekterne være i stand til at nedbryde de store sukkermolekyler til simple sukkerarter. Foto af træskive med husbuk. JHC-foto Bakterier og svampe danner enzymer, som kan spalte cellulosen. Meget få dyr har denne evne

En husbukkelave har cellulosespaltene enzymer i tarmen Foto: Goritas Almindelig borebiller har et symbiose med en skimmelsvamp i tarmen Foto: Finn Krone

Termitter har en udposning på tarmen, hvor et mylder af encellet organismer omdanner det træ termitten æder til sukkerstoffer som tarmen så kan opsuge De fleste insekter lader andre organismer spalte cellulosen inden de æder træet. De kan med andre ord kun leve i træ der i forvejen er angrebet af trænedbrydende svampe. For eksempel rådborebiller

Insekter kan ikke leve af sukker alene De er også afhængige af proteiner. Træ indeholder meget små mængder protein Mange arter få protein fra svampes spore og hyfer Husbuk få protein fra selve træet. Derfor skal laven æde store mængder træ og er længe om at udvikle sig (4 til 10 år) Foto: Goritas

Larverne lever inde i træet Fra 1 til 10 år afhængi af: Næring i træet Temperatur Træfugt Insektart

Insekter er koldblodet Laver kan dræbes med varme eller kulde Hvis temperaturen ikke er optimal, udvikler laverne sig langsomt! Foto: Goritas borebillen har lidt en naturlig død

Mange billers larvestadie er på omkring 2 3 år Splintvedbille udvikler sig hurtigst ved en træfugt på 15% - men kan leve i træ med en fugtprocent på mellem 9 21 % Almindelig borebille, hurtigst ved 30 % - men lever i træ på mellem 11 45 % Husbuk 4 10 år, hurtigst ved 30% - men lever i træ på mellem 10 60 %

Mange billers lavestadie er på omkring 2 3 år Splintvedbille bruger i bedste fald 1 år, men ofte 2-3 år Almindelig borebille 2-3 år, kan tage op til 8 år Egens borebille 5 10 år Husbuk 4 10 år, kan tage op til 12 år

Boremel Gangsystemerne Flyvehuller Foto: Goritas

Boremel: Foto: teknologisk Institut Foto: Goritas En blanding af spåner, ufordøjelige dele af træet og ekskrementer

Larverne lever skjult inde i træet Derfor er gangsystemerne ikke det første man ser Foto: Goritas Gangene kan dog komme så tæt på overfladen, at der kun er et papirtyndt lag træ tilbage Foto: MORTALIN

Flyvehuller, kan være det første tegn på skadedyr i træet. Flyvehullerne er det hul det færdigdannet insekt gnaver for at komme ud. Foto: Goritas øverst og nederst

1. Gangsystemerne 2. Larverne 3. Boremelet form 4. Flyvehuller Foto: Goritas Rådborebille, flyvehuller og lavegange 5. Træets art og alder 6. Forekomst af trænedbrydene insekter i bygningen

Gangsystemerne Har et tværsnit der til en hvis grad har form efter insektslarvernes form Husbuk Det er forskelligt hvor dybt gangene går ind i træet alt efter art Foto: Goritas Violbuk

Laverne Foto: Morten Ringstrøm Andersen Ved de fleste trænedbrydene insekter er det larverne der gnaver i træet. Få man fat i larverne kan det være svært at identificere dem Firmaer der arbejder med trænedbrydende svampe og insekter kan Foto: CT SkadedyrsService

Foto:SSL Under barken ses flyvehuller og larvegange fyldt med boremel Boremel Ekskrementernes form og størrelse kan være en sikker måde at bestemme insektart Foto: A/S Motalin Boremeles karakter: Fint/groft Talkumagtigt Farve Bark, eller kun ved Foto: SSL Bøgebuk, lavegange med boremel

Flyvehuller Gnaves af det færdigdannet insekt, har form efter insektets krop Borrebiller gnaver runde huller Fotograf: Stig Bachmann Nielsen/Naturplan Træbukke gnaver ovale huller Foto: Goritas

Træets art og alder Husbuk kun i nåletræ max. 60-70 år Kamhåret borebille kun i hårdt løvtræ Alm. Borebille både i løv- og nåletræ Orlogværftsbille kun i eg

Finder man insekter på loftet, er det langt fra givet der er tale om insekter der nedbryder træ Eks. Kan man ofte se guldøje der lever af bladlus men overvinter i huse

Borebilleangreb ses ofte i f.eks. tagtømmer Er man i tvivl om angrebet er aktivt kan man mærke flyvehullerne eller spraylime papir på træet vinter/forår Er der ikke nye huller når man når til september er angrebet uddødt

Nogle arter af insekter lever ikke af træet men kan skade træet ved deres aktivitet Myre er et stigende problem Klanner kan også ses i træværk

Herculesmyre Europas største myre Knyttet til nåleskov I DK kun i nord- sjælland og Jylland

Sort havemyre Almindelig i danske hjem Uhyre sjældent de ødelægger noget Kan slå sig ned i mørnet træ

Orangemyre Nært beslægtet med sort havemyre Lugter af appelsin når den knuses mellem fingrene Slår sig ned i sundt træ som ved myrernes aktivitet skades pga. fugt

Gule myrer Lever i store underjordiske samfund I bygninger altid under gulvene Myrernes aktivitet fugtskader træværk

Flæskeklanner Lever af tørre kødrester Æggene lægges på ådsler De voksne insekter kan flyve og bliver 7-9 mm lange Laverne ca. 15 mm

Husklanner Findes på steder med rester af døde dyr (duer, mus og rotter) madrester eller hundefoder Når laverne forpupper sig, gnaver de sig ind i træ Runde huller ca. 4 m i 20 mm dybde

Alm. I nåleskove Op til 40 mm lange Hunnen lægger æg i syge eller fældede stammer helst gran Angriber ikke bygningstømmer men kan blive slæbt ind med gavntræ fra savværkerne

Alm. Overalt i landet Æg lægges i sprækker i barken på nåletræer Larven gnaver sig ca. 4 cm. Ind i træet Larven lever kun i barkklædt træ

Alm. i de danske skove Hunnen lægger æg i dødt, fugtigt nåletræ Angriber kun fugtskadet træ i bygninger Laverne lever i splintvedet

Meget almindelig over hele landet Lever af plantemateriale og uldtøj Larverne lever i fuglereder og på klamme steder i bygninger Skader på træværk er overfladisk

Æggene lægges i humlebireder Larverne lever som snyltere Larverne forlader rederne inden de i samlet flok spinder deres puppespind Kun overfladiske skader på træværk

Der er få insekt arter i Danmark der nedbryder ellers sundt træ som ikke i forvejen er fugt- og svampeskadet Derfor er det også kun borebiller og husbukke man kan forsikre sig imod Foto: Goritas

Borebiller Det træskadedyr vi oftest ser spor efter i træværk Kaldes også møbelorm Angriber både nåle- og løvtræ Fortrækker nyt helst blødt træ man angriber også v meget gammelt tømmer

Husbukke Den mest frygtede af de trænedbryende insekter Larverne bliver 30 mm lange Hunnen lægger ca. 50 æg ved hjælp af en lang læggebrod

Egens borebille Forvandling til voksen bille om efteråret men gnaver sig først ud af træet følgende forår Blev tidlige kaldt dødningeure billerne kalder på hinanden ved at banke brystskjoldet mod træværk

Boresnudebille Kan forveksles med korn- og rissnudebille Billerne klækker året rundt Lægger kun æg i fugtigt og svampeangrebet træ

Karmhornet borebille Ses sjældent i gavntræ Æggene lægges i hårdt løvtræ Hunnen benytter helst borehuller hvor den gnaver et ynglegange ind i vedet efter æglægningen dør hunnen og sidder ofte som en prop i hullet

Snyltehveps Flere arter lægger æg på borebillelaver Kan bidrage til angreb af borebiller går helt i stå Kan også jage borebillelarverne i gangene

Husmyrebille (Opilo) Træffes på lofter hvor der er et borebilleangreb i gang De voksne biller jage voksne borebiller Larverne jager borebillelarverne i gangene. Der dannes muldvarpeskud af boremel

Som ved råd og svamp hold træet tørt Pas på med at genbruge tømmer Pas på med brænde

Ingen insekter tåler temperaturer over 55⁰ C Mindre genstande kan varmes i en oven Pas på maling og harpiks! Varmebehandling kan bruges på huse med husbukkeangreb

Forskelligt hvor følsomme insekter er over for kulde Bedst ved tropiske insekter Et par dage i en fryser klare problemet - 21⁰ C virker på borebiller og andre insekter træet skal gennemfryses

Imprægneret træ er effektivt mod insekter Træbeskyttelsesmidler i flydende form kan kun trænge få mm ind i træet Midlerne skal have langtidsvirkning op til 20 år

Man kan dybdeimprægnere med borehulsvanding ved større trædimenetioner Trykinjektion hvor man presser bor ind i træet ved hjælp af plastventiler kan også bruges Foto: LavTox

Giftgasser, cyangas og methylbromid har tidligere været brugt men er forbudt i dag Kuldioxid kan anvendes under tryk i særlige trykkamre Man kan anbring angrebne genstande i tætte plastposer og erstatte ilten med kvælstof - tidkrævende

Kan anvendes som supplerende bekæmpelse af insekter, myrer under gulve eller i andre hulrum