Løbeskader skal de løbes væk? Mandag den 5. Maj 2014

Løbeskader skal de løbes væk? Mandag den 5. Maj 2014

Spydspidsfunktion - AAUH Motiveret og fastholdt løbetræning på et evidensbaseret grundlag:

Medierne

Læger, Fysioterapeuter, IT-udviklere, Epidemiologer, Biostatistiker, Idræt, Jordemoder, mm.

Rasmus Østergaard Nielsen Daglig leder af RUN-SAFE Fysioterapeut, Cand. Scient. San. Ph.D. studerende. Forskningsfelt: årsager til løbeskader, forebyggelse af løbeskader, behandling af løbeskader Klinisk arbejde: Diagnostik og behandling af løbeskader Søren Kaalund, Ortopædkirurg i Aalborg Ansat 5 år i Løberen (skobutik) + haft egen virksomhed Runningstyle.dk Har selv løbet siden 2001 HI Skanderborg, OGF Odense, Aarhus 1900 Atletik

FAKTA OM LØBESKADER 31 % af den voksne danske befolkning løber (www.idan.dk). 40-50% vil få en skade i en periode på 1 år Varighed af skade ca. 3 måneder (afhængig af diagnose) Over en 10 års periode er løbeskade den hyppigste årsag til PERMANENT ophør med løbetræning. 40 % af de skadede opsøger læge for diagnostisk udredning 35 % får behandling (fysioterapeut, kiropraktor mm) UDVALGTE REFERENCER: 6 1) Buist I. et al Am J Sports Med. 2008;36(1):33-39. 2) Lysholm J, Wiklander J. Am J Sports Med. 1987;15(2):168-171. 3) Jakobsen BW, et al. Knee Surg Sports Traumatol Arthrosc. 1994;2(4):245-249. 4) Koplan JP. et al. Med Sci Sports Exerc. 1995;27(8):1180-1184. 5) Wen D. Curr Sports Med Rep. 2007;6(5):307-313. 6) Fields KB et al Curr Sports Med Rep. 2010;9(3):176-82. 7) Nielsen, RO et al Int J Sports Phys Ther. 2012 Feb; 7(1): 58-75

Hyppige diagnoser Incidens Prævalens Medial tibial stress syndrome 13.6 20.0% 9.5% Achilles tendinopathy 9.1 10.9% 6.2 9.5% Plantar fasciitis 4.5 10.0% 5.2 17.5% Patellar tendinopathy 5.5 22.7% 12.5% Iliotibial band syndrome 1.8 9.1% 10.5% Patellofemoral pain 5.5% 5.5% UDVALGTE REFERENCER: 1. Lopes AD et al Sports Med 2012 Oct 1; 42(10): 891.905 2. Taunton JE et al. Br J Sports Med 2002 Apr; 36(2): 95-101

Dagens spørgsmål EN LØBESKADE, SKAL DEN LØBES VÆK? 8

Hvad bruger jeg (blandt andet) min tid på?

Fokus område Løbesko og risiko for løbeskader Træningsmængde, træningsintensitet og risiko for løbeskader

11

Årsagsmodel til udvikling af løbeskade Meeuwisse, W.H. et al. A Dynamic Model og Etiology in Sport Injury: The Recursive Nature of Risk and Causation. Clin J Sport Med. 2007 17 (3): 215-219. Shrier, I. Understanding causal inference: the future direction in sports injury prevention. Clin J Sport Med. 2007 May;17(3):220-4. Risiko BMfaktor Tidligere Risiko skade faktor Deltagelse LØBE i sport I Skade 12 At løbe er: - Skridt - Mængde - Tid - Hastighed - Frekvens

TAKE HOME MESSAGE 1 Ændringer øger din skadesrisiko Ændringer kan være: Ændringer i træningen Ændring i sko Ændring i kupering Ændring i underlag Ændring i kostvaner Osv... (men husk også, du skal ændre din træning for at blive bedre)

Ser vi på træningsfejl: Hvilke muskler og sener bruges i løbecyklus? 14

HYPOTESE / VI TROR: 1) Vi ved at nogle muskler og sener belastes relativt mere ved øget hastighed så må disse strukturer også være mere sårbare overfor ændringer i HASTIGHED 2) Vi ved at nogle muskler og sener belastes meget mere når man løber langt og langsomt så må disse strukturer også være mere sårbare overfor ændringer i DISTANCE. 15

Vi tror Overdreven hastighed => Smerter på achillessene, læg, svangsene, baglår og fortil i hoften. Achilles tendinopathy, Plantar Fasciitis, Gastrocnemius injuries, adductor injuries, Iliopsoas injuries, hamsting injuries. Overdreven mængde => Smerter på forsiden og ydersiden af knæet, smerter på ydersiden af hoften. Patella Femoral Pain Syndrome, Iliotibial Band Friction Syndrome (runners knee), Patellar tendinopathy, Gluteus medius injuries. EN LØBESKADE, SKAL DEN LØBES VÆK? 16

TAKE HOME MESSAGE 2: Forebyg løbeskader Forcér ikke din træning, hverken i mængde eller intensitet Væn dig gradvist ændringer i faktorer der kan påvirke din evne til at modstå de træningsstimuli du udsætter dig selv for: Underlag Terræn Skovalg Sving Personer med tidligere skade og / eller høj BMI er mere sårbare og kan holde til mindre træningsstimulig end personer uden skade eller normal BMI. 17

TAKE HOME MESSAGE 3: Behandling af skade Næsten alle skader skal trænes væk glemt alt om sofaen. Lyt til kroppen Vær ærlig overfor dig selv (og evt. din behandler) Glem ALT om præstationsmål når du skal genoptræne, målet er at blive skadesfri!! 18

Løbesko og risiko for løbeskader

Ugeskrift for læger, Oktober 2012 Konklusion: Efter gennemgang af den videnskabelige litteratur må det konstateres, at de gængse anbefalinger vedrørende løbesko ikke er baseret på videnskabelig evidens.

Mediestorm oktober 2012: Løbetests virker ikke

Vores bidrag til debatten Vi skriver: Vi kan tilslutte os Jacob Scheldes konklusion, at der ikke er studier der viser, at løbeskader kan forebygges ved at vælge en sko efter fodtypen.

Skal løbeskoen passe til fodtypen? SUPINERET NEUTRAL PRONERET

I Aarhus gjorde man dette Old shoes were examined to evaluate any one-sided wear due to excessive pronation. Proper individually fitted running shoes were used 24

Richards et al 2009 - review Title: Is your prescription of distance running shoes evidence-based? Conclusion: The prescription of this shoe type to distance runners is not evidence-based. 25

Ryan et al. 2011 RCT studie Konklusion: At anbefale kiler i sko på baggrund af fodtypen er simplificeret og potentielt skadeligt. 26

Flow chart (Ryan et al 2011) N = 105 Neutrals n = 51 Pronated n = 36 Highly Pronated n = 18 Pegasus Nucleus Pegasus Nucleus Pegasus Nucleus n = 17 Structure n = 16 n = 12 Structure n = 12 n = 6 Structure n = 7 27 n = 18 n = 12 n = 5

Studier på amerikanske rekrutter nr. 1 Knapik et al. Am J Sports Med. 2010 Sep;38(9):1759-67. - Marine Corps N = 1411 Sko efter svangtype n = 722 Støttende sko uanset svangtype n = 689 Ingen forskel i skadesrisiko 28

Studier på amerikanske rekrutter nr. 2 Knapik et al. Am J Prev Med. 2010 Jan;38(1 Suppl):S197-211. - Air Force N = 2676 Sko efter svangtype n = 1417 Støttende sko uanset svangtype n = 1259 Ingen forskel i skadesrisiko 29

Studier på amerikanske rekrutter nr. 3 Knapik et al. J Strength Cond Res. 2009 May;23(3):685-97. - Basic Combat N = 3062 Sko efter svangtype n = 1530 Støttende sko uanset svangtype n = 1532 Ingen forskel i skadesrisiko 30

Vores forskning Personer der pronerer var ikke i forøget risiko for skade når de løber i en neutral sko, sammenlignet med personer der står neutralt på foden.

TAKE HOME MESSAGE 4: Løbesko Neutrale sko til neutral fodstilling og støttende sko til støttende fodstilling ser ikke ud til at kunne FOREBYGGE løbeskader hos raske personer. MÅSKE skal raske personer der pronerer ikke vælge en støttende sko Vi tror at ændring i valg af løbesko kan være skadesudløsende Flere studier er nødvendige for at kunne afvise, at skovalg valgt udfra fodstillingen er overflødigt (vi har et studie på vej). Nuværende viden omhandler IKKE BEHANDLING af løbeskader gennem valg af løbesko Løbetests har MÅSKE deres berettigelse til behandling af løbeskader 32

The story never ends Fodstillingen afvises nok som væsentlig årsag til udvikling af løbeskade Landing er nu blevet et hot emne 75% har interesse i emnet! Forfodslanding er godt Minimalistiske løbesko fasciliterer til forfodslanding Kommerciel interesse i at sprede budskabet forfodslanding er godt og så starter vi forfra igen 33

http://www.vilober.dk/ Acknowledgements Sten Rasmussen, Erik Thorlund Parner, Ellen Aagaard Nøhr, Henrik Sørensen, Martin Lind, Ida Buist, Martin Elkjær, Michael Bertelsen, Daniel Ramskov, Martin Serup, Majbritt Lykke, Torben Rokkedal, Anne Møller, Jonas Gai, Henrik Johansen, Anja Sørensen, Kristian Kastrup, Mette Pedersen, Jens Jensen, Morten H. Nielsen, Henning Langberg, Garmin Denmark, Adidas. 34

Tak for Jeres opmærksomhed