arbejde
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Forord...3 Filigran...3 Værktøj der skal bruges til filigranarbejde...4 Glødning og lodning...5 Glødning...5 Slaglod...7 Flusmiddel...8 Under lodningen skal der måske tilføres mere flusmiddel....8 Lodning...9 Selve Lodningen...9 Filigran...10 Forskellige former at filigran arbejde...10 Metoder og tekniker...12 Trådarbejde...12 Trådtyper...12 Udtrækning af tråd...13 Snoning af tråd...13 Snirkeltråd...14 Kunsttråd...14 Gevindtråd...16 Tråd dimensioner...17 Rosetter...18 Værktøj der skal bruges:...18 Roset med mellemrum...20 Roser/Blomst...20 Værktøj der skal bruges...20 Snirkler og Snirkeltråd...22 Værktøj der bruges dertil:...22 Almene teknikker til brug i filigranarbejde...24 Kugler...24 Opknopning af emner...24 Oxydering...25 Fagudtryk...26 Litteraturliste...27 Eksempler på filigran arbejde...28 2/31
Forord Filigran Filigran teknikken har været udbredt i næsten alle civilisationer. Det er nok en af verdens ældste teknikker. I Egypten er den kendt og brugt omkring 1890 f.kr. udført i guld. Ved udgravninger har det vist sig at de havde en stor flair for ornamenter og udsmykning. De havde en fantastisk brug af værktøj, og en del af det værktøj bliver også brugt i dag, fordi der ikke findes andet på marked. Filigran har siden oldtiden været anvendt som dekoration på smykker,spænder, sværdskedebeslag. Mv. Filigran er sammensat af 2 ord: filum, som betyder tynd tråd og granum små korn/kugler. I snæver forstand ornamentering med tråde i guld eller sølv, og i videre forstand også omfattet granulation. Dvs. pålægning af fine guld og sølvperler. Sølvet der bruges er enten finsølv eller 925 sterling sølv. En tråd med et rundt eller ovalt tværsnit fremstilles ved at trækkes igennem et trækjern, med stadig finere huller, ned til 0.2mm i diameter. Tråden kan derefter enten hammers eller valses flad. Med et miligrif hjul kan man kører på den tynde kant så det ligner små kugler. Ornamenterne er ofte suppleret med granulation både i sølv og guld. De fine sølv eller guldperler 0.2-1mm i diameter, fremstilles af afklipning af lige store stykker tråd. Der smeltes i et udhulet stykke trækul. Men andre metoder kan også bruges. Tråden loddes sammen, enten lodder man det på en plade eller så lægger man sine fine tråde inden i nogle andre lidt svære tråd, som en for kant/sarg. F.eks., kan en broche fra start til slut, være lavet således. Først en bund der er slået op i en halvbue. Derefter lagt forskellige tykkelser tråd på, der er bearbejdet i alle mulige former, Som alle er håndlavet. Sådan en broche kan hurtigt komme op på mellem 300 til 500 forskellige dele. Der alle skal loddes. Man laver som regel sit eget værktøj til filigran arbejde, sidder i lang tid med hver enkel snirkel og tråd, så det er derfor vigtigt at man har en god tålmodighed,. Gode øjne og en lup. 3/31
Værktøj der skal bruges til filigranarbejde Det kræver ikke det helt store udstyr at lave filigran arbejde, men hvis man skal arbejde meget med det er og være rationel er der alligevel en del. Men til start er her de vigtigteste: Ambolt eller flakjern Polertrommel Syrekar Skruestik Udhugger Loddepistol Loddeplade/Loddekarusel Hængebormaskine/Micromotor Anke /Knopstempler Kratsbørste/Kratsmaskine Trækjern/Træktang Guldsmedesaks Korntænger Klemmekorntang Rigler /i forskellige dimensioner Kulblok Tænger/ Fladtang Fladspidstang Bidetang/ligebider Skinnetang Rundtang Hammer Plasthammer Planerhammer Kuglehammer Sav/savbræt Filebræt File Ringdorne 4/31
Glødning og lodning Glødning Er vigtigt ved filigran arbejde. At gløde sit emne betyder at man opvarmer et bearbejdet materiale op, så det bliver blødt og nemt at arbejde med. Jo mere man slår, vrider, drejer sit materiale jo hårdere bliver det. Der kommer spændinger i det. Er Emnet underglødet, kan man se det på overfladen. Hvis overfladen stadigvæk har blanke felter evt., fra hammer slag, og selvfølgelig ved at mærke at der stadigvæk er spændinger i emnet, Tråd der er snoet rundt der skal udglødes. Man kan også komme til at overgløde sit arbejde, dette kan ses ved at overfladen vil få ujævne/urene felter, en grå farve i den hvide overflade. Felterne kan ved alt for høj varme have sorte prikker. Et overglødet materiale kan være svær at redde, man kan prøve at file og smergle overfladen pæn, man skal ikke tage det for givet at det bliver godt, Skaden kan være permanent og kan måske ikke repareres. En loddepistol, der kan lave en stor blød flamme, er rigtig god både til udglødning og til selve loddeopgaven Ved glødning kan ens emne godt slå sig, dette kan man rette op på ved at udgløde igen. Eller man kan mens emnet stadigvæk er varmt, presse et flakjern oven på forsigtigt, til den får den rigtige facon igen. 5/31
Glødning gøres bedst med sin lampe slukket, med en bevægelig underlag/ loddekarussel. Emnet varmes op til en rød farve, lad lodde karrusellen rotere sagte, derved bliver det jævnt opvarmet. Så er der større chance for at ens emnet slår sig jævnt, og ikke kun til den ene side. Trukket tråd, er meget levende, når man starter med at udgløde det, Det kan sno og vride sig som en ål. Brug den sidste omgang tråd, til ligesom at sno om din oprullede tråd. Så bliver den også bedre udglødet. En loddekarussel, med en kulplade ovenpå. Der både kan bruges til at lodde på, eller lave små kugler på. 6/31
Slaglod Ved filigran teknik skal man som regel lodde mange gange, Det der kan ske, er at tidligere lodninger kan gå op. Derfor er det vigtigt at bruge den rette slaglod til at starte med. Vælg mellem hård, mellem og vegt slaglod. Men start det det hårde, der kan tåle mest varme, og kan tåle at blive opvarmet mange gange, uden at lodningerne springer. Man kan få slaglod i plade, tråd og strøslaglod. Fladvals dit tråd slaglod, så det er helt tyndt, så dette kan sættes ind imellem det der skal loddes sammen, det er nemt at arbejde med, og man får ikke brugt for meget slaglod, og det flytter sig ikke under lodningen. 7/31
Flusmiddel Du skal bruge flusmiddel, for at kunne lodde. For at undgå oxydering og dannelse af glødehud/kogehud på loddestedet. Hvis der er glødehud/kogehud der hvor man skal lodde, kan det give en dårlig lodning, der måske ikke vil holde. Derfor er det vigtigt at der hvor man skal lodde, at det er ren gjort for urenheder og glødehud/kogehud, Kan gøres med en kradsbørste eller en skærver, fil. Mv. Det er vigtigt at selve loddestedet samt tidligere lodninger er dækkes med fluks, Dels for at reducere muligheden for skader i overfladen på tidligere lodninger. Samt hvis man har poleret sine ting op, slipper man for kogehud som skal poleres op igen.. Der findes forskellige typer flusmiddel man kan købe, Nogen fortrækker flusmiddel som pulver, eller loddevand(fluron). Ved brug at loddevand, har det en tildens til at koge op, når man varmer på sit emne. Og ens emner der skal loddes kan flytte sig rundt, Man kan da varme sit emne lidt først, inden man putter fluron på, og man undgår at det koger op. Man kan også putte alle sine dele ned i fluron hver for sig, varme dem lidt op, til fluronen ligesom er kogt af, og så lægge sine dele på hvor de skal være, Ved brug af fluspulver som pulver, er det nemmest, at have det i i gammeldags strødåse. Så pulveret kommer på det rette sted. Under lodningen skal der måske tilføres mere flusmiddel. 8/31
Lodning Lodningen har jo kun det formål, at få ting til at hænge sammen. Målet er at få gode og usynlige lodninger, At vide hvor meget varme emnet skal have og hvor meget slaglod man skal bruge. Det er svært at sige lige præcis hvor meget slaglod man skal bruge, Det må man prøve sig lidt frem med, Men ved filigran er det vigtigt at bruge så lidt som muligt, Idet det er små fine tråde, og minimum af plads til at renovere bagefter Selve Lodningen Ved lodning stiger varmen opad, og hvor der er varmest vil slagloddet altid søge hen. For at varmen skal kunne fordele sig godt, er et lodde net godt, så emnet bliver løftet op fra lodde pladen, og varmen kan blive fordelt jævnt. Man kan hvis man har et lille emne, og syntes at nettet tager for meget varme, bruge et par knappenåle nedenunder. Eller søm. Man kan også bruge et stykke kul at lodde på. Den fordeler varmen jævnt i forhold til en skamolex plade. Men det er virkelig en smags sag. Emnet varmes op til flusmidlet bliver blank, og man kan enten stikke til den med slaglod, eller hvis man har lagt små paljer imellem sine tråde, da vil de flyde af sig selv. Hvis slagloddet flyder et sted hen det ikke skal, kan man med sin En stor blød flamme er god, Når man lodder sølv. 9/31
loddestift, flytte slagloddet, ved at sætte sin loddestift hvor man vil have det hen. Hvis du skal lodde mere på emnet, er det ikke nødvendigt at komme emnet i syre, men man kan bruge sin kradsbørste/ skærver, der hvor man skal lodde igen, så undgår man kogehud, der kommer når den puttes i syre. En loddekarrusel med henholdsvis en skamolex plade. Og ovenpå en kul plade. Filigran Forskellige former at filigran arbejde Idet filigran er et langsommeligt arbejde er det også dyrt, I den danske guldsmedeuddannelse, er der ikke lagt filigran ind i undervisningen, det kan til vælges som valgfag. Den mest normale og brugte er nok den nordiske, I Norge laver man stadigvæk en del filigran arbejde. Typisk nordisk filigran vedhæng. Hvor typisk hver inddeling er helt fyldt med tråde og kugler, der er ikke meget luft imellem alle delene. Den bruges mest til fremstilling af brocher til deres folkedragter, og kjoleknapper; bæltespænder. Ørestikker i samme stil 10/31
Før 1800 tallet lavede man det meste filigran arbejde, med ornementerne uden bundplade, men i dag er der loddet bund i. Hvilket det gør det nemmere. Et mere nutidigt filigran arbejde, består af mindre tråde i selve smykket, også kaldet russisk filigran/teknisk filigran. Hvilket betyder at det stemmer, at der er harmoni i selve smykket, selvom hele feltet ikke er fyldt helt ud med tråde. Smykket skal absolut ikke nødvendigvis være fuldstændig ens i hele rammen. Altså at når det sidder en tråd et bestemt sted i højre side, behøver der ikke at skulle være en i venstre side. Et par øre bøjler i russisk filigran. Med perler nedenunder. Dette giver et ikke så tungt udtryk, og ens smykke bliver lige som en skulptur. Ens tråde laves så de lige sidder i spænd i ens ramme/ yderkant. Og derved er det muligt at vende sit emne og lodde det fra bagsiden. Så ens lodning er så usynlig som mulig. Kæde med rosenkvarts, lavet med kare tråd imellem som mellemled, 11/31
Metoder og tekniker Filigran betyder tynde tråde og små korn. Som giver filigranarbejdet sit spindelvævs udtryk. Derfor er det vigtigt at vælge de rette tråd tykkelser i sit materiale. Materialet der bruges til norsk filigran består typisk at tråd og plade. Enten i 925 sølv eller finsølv. Trådarbejde Tråd kan købes i mange forskellige faconer, men til filigran arbejde er det mest praktisk, selv at kunne lave de mange forskellige tråd tykkelser og faconer. Det er vigtigt at kunne beherske de grundlæggende teknikker i trådarbejde, inden man begynder på filigran arbejde, Snirkletråd fladvalset. Mønstret ses kun på toppen af tråden Trådtyper Karetråd: en rund tråd man valser flad. Snirkletråd: snoet tråd, der er fladvalset Gevindtråd: tråd man har lavet udvendigt gevind på og så fladvalset, det giver en tråd, hvor det ligner perler på toppen af tråden. Kunsttråd: Flere snoet tråde, snoet sammen om en kerne Gevindtråd. Inden den er fladvalset. 12/31
Udtrækning af tråd Man kan lave sin tråd tyndere eller omforme den ved, at trække den gennem et trækjern. Det er en stålplade med huller i forskellige og faconer. Tag en længde sølvtråd, fil en af enderne lidt spids, så den kan komme igennem et hul der er mindre end selve tråden. Man skal helst trække tråden igennem i et snuptag. Jævnt og roligt. Gentag processen indtil den ønskede tykkelse og form. Tråden trækkes mindre i et træk jern. Udglød tråden med jævne mellemrum. Snoning af tråd Snoning af tråd er den enkleste af alle trådteknikker. Brug 2 stykker udglødet tråd, Den nemmeste måde, er at have en gammeldags boremaskine, hvor enderne sættes fast i borepatronen, det drejes rundt samtidig med at man holder sine 2 tråde rettet ud, Hvis tråden er for lang, må en anden holde. Det kan være nødvendigt at udgløde inden tråden er helt færdig snoet, Tråden skal være tæt snoet. Kunsttråd der snogs op. Her gør man det dog i hånden til start, for at have helt styr på de mange tråde. 13/31
Snirkeltråd Snirkletråd kan både laves i finsølv og 925. Fordelen i at lave den i finsølv er, at den er bløder og nemmere at forme til sine ormementer. Men kan sagtens laves i 925 sølv. Kræver bare lidt mere arbejde, Tråden snogs, og fladvalses i en valse. Hvis man ikke har en valse, kan man gøre det ved at banke den flad på et flakjern eller ambolt, med en planerhammer, hvor man hele tiden skal holde øje med om den bliver lige høj og tynd over det hele. Det er dog et stort arbejde. En lidt gammeldag form for valse. Men princippet er det samme. En snoet tråd køres igennem 2 valse bomme Kunsttråd Kunsttråd er normalt lavet af 3 snoet tråde der lægges sammen og snogs modsat vej af første snoning. Det er vigtigt at trådene er godt strammet ud inden man snor dem i sin hånd boremaskine, Man kan også lave sin kunsttråd med en midterkerne med en rund tråd. Hvor man snor 5 snoet tråde om kernen. Til dette laver man et lille værktøj, til at holde styr på sine tråde, (kaldes jiggs)ellers går det galt. >Jiggs< Lod 6 stykker rør sammen. I midten placer man sin runde tråd. I de yderste huller placer man det 5 snoet tråde. Trådene sættes igennem sin jiggs. 14/31
Trådene sættes op i sit skrustik. De trækkes og bøjes så alle er lige stramme. Man begynder at dreje trådene i modsat retning af sine snoede tråde, Hvis trådene ikke er lige stramme, vil ens snoning ikke blive tæt og jævn, og man er mødt til at sno den op igen og begynde forfra. Trådene sættes fast i skuestikket. Man kan også vælge en variation af kunsttråden. Hvor man lader en af de snoede tråde erstatte med en glat tråd. Begynd at sno trådene. For løst snoet op, samt en af trådene er løs, der er ikke andet at gøre, end at begynde forfra. Sørg for hele tiden at holde den stramt. 15/31
Gevindtråd Gevindtråd laves at hårdt trukket tråd, Ellers er det svært at lave selve gevindet. Man tager en gevind bakke der er en smule mindre end selve tråden. Med lidt øvelse kan det gøres på følgende måde. Gevindtråd ligger inde i rammen af karetråd. Med en lille kugle som pynt. Når man har fået kørt sin gevind bakke et par gange rundt på sin tråd, Kan man sætte tråden op i sin hånd boremaskine, og langsomt dreje rundt, Imens man løst holder gevindbakken. Når man har lavet sin gevind tråd, fladvalses tråden, På toppen af sin tråd vil der nu danne sig en slags perler/kugler. 16/31
Tråd dimensioner De mest anvendte dimensioner der bliver brugt. Rund tråd: 0,30 mm, 0,40mm, 0,50mm,0.70mm.1.30mm Firkantet tråd: 2x2mm, trukket eller valset tråd. Plade: 0,40 til 0,60mm Kare tråd: 0,50 valses til 0.35mm til knaproser 0,70 valses til 0,40mm til den yderste ramme Snoet tråd: 0,30, 0,40 0,50 0,60 0,70 mm bruges til f.eks rammen omkring de snirkler man laver indvendigt. Snirkletråd: 2 tråde som er snoet og fladvalset, 2 tråde af 0,35mm Sno op og fladvals til 0.35mm 2 tråde af 0,40mm Sno op og fladvals til 0,40mm 2 tråde af 0.50mm Sno op og fladvals til 0.45mm 2 tråde af 0,60mm Sno op og fladvals til 0.70mm 2 tråde af 0,70mm Sno op og fladvals til 1,00mm Kunsttråd Kunsttråd laves af snoet tråd. Som derefter samles i henholdsvis 3 eller 5 tråde med om inderkerne af lige tråd Rosetter: Opriglet tråd der er lavet til ringe, Tråd på 0,27mm Tråd på 0,30mm 17/31
Rosetter Værktøj der skal bruges: Rigler Håndboremaskine/elektrisk Korntang. Ligebider En tråd rigelse op på en tynd rigle, Tråd oprigles højre om Fra højre mod venstre. Når man har lavet en Lang oprigling, tages den af. Den skal nu oprigles på en ny rigle, der er cirka dobbelt så tyk som den første. Den oprigles tråd, rigles op på den større rigle, også højre om, men fra den anden ende af. Det er vigtigt at man rigler tråden op den samme vej (højre om). Men nu starter man fra den modsatte ende af sin rigle. Før man starter med at rigle op, Skal man fæste sin tråd på riglen. Glødes imens den er på riglen, fastgjort i begge ender. Når man har riglet hele tråden op, skal den også fæstes i den anden ende, Ellers vil den sno sig op, så snart man giver slip på den. Riglen med oprullet tråd udglødes. 18/31
Den skal nok vendes under udglødningen for at det bliver jævnt udglødet. Så er man klar til at klippe sine rosetter ud. Det nemmeste er at klippe sine rosetter op et trin længere fremme, end lige overfor. Så er rosetterne nemmere at sætte sammen. Når de skal loddes. Rosetten klippes op Det er også vigtigt at klippe på samme sted på buen, så enderne mødes lige overfor hinanden. Hvis man får klippet skævt af. Vil rosetten blive ujævn og ikke ligge plant på underlaget. En rigtig samlet roset. Roset med mellemrum. Her er rosetten blevet klippet for lille af, så den ikke kan nå sammen. 19/31
Roset med mellemrum Roser/Blomst Værktøj der skal bruges Korntang Ligebider Fladtang Rundspidstang Bukkepinde/træklods Ens bukkeværktøj kan laves på mange måder, Man kan lave en plade med søm i hvor man vikler sin tråd rundt omkring, så det bliver jævnt og ens. Man kan også kun lave et skaft, hvor der kun sidder en bukkepind i og man gentager bare proceduren hele tiden. Bukning af karetråd. Rund tråd valses til karetråd. Karetråden udglødes. Tråden bukkes nu rundt omkring sit bukkeværktøj. Man skal holde det jævnt så ens karre ikke bliver ujævn. Man skal passe på at tråden ikke vrider sig under bukningen Et langt stykke tråd er gjort klar til sine roser. Når man har bukket sin karre tråd i et langt stykke, klippes de af, der går 8 buer og 9 midterspidser til en rose. Saml tråden ind mod midten. 20/31
Selve bøjningen at sin rose kan begynde. Start med at samle/klemme enderne samme, ind mod midten. Derefter hold i buen og buk spidserne sammen i mod midten. Det er vigtigt at man er omhyggelig med ikke at få trykket og klemt tråden, så det lige stykke kommer til at se skævt ud. Når rosen er helt samlet er den klar til at lodde. Læg et stykke fladvalset slaglod inde i midten på bagsiden af rosen, kom fluks på, varm forsigtigt op. Lod den, efter lodning lægges den i syre, for at få fluksen væk. Hvis den ikke er helt plan, kan man lægge den på en jernklods, og forsigtigt slå ovenpå med en træklods, ikke for hårdt så ens Karetråd vælter. Bukkes rundt med rundtang Helt samlet rose Næsten færdig, klar til lodning. Rose med slaglod nedenunder og fluspulver brugt Hvis man skal have et mønstre således, kan man banke søm i en træplade,og vikle sin tråd rundt omkring den. 21/31
Snirkler og Snirkeltråd Selve filigrans arbejdes grundsten, efter min overbevisning. Værktøj der bruges dertil: Ligebider Rundspidstang. Fladtang Pincet Forskellige faconer man kan lave sin snirkletråd i 2 tråde snogs tæt. Og tråden fladvalses. Når man tager 2 styk 0.35 tråd og snor, vil den blive cirka 0.6 i diameter, som man derefter fladvalses til 0.35. Så vil højden blive omkring 0,80mm høj Hvis man skal lave mange ens snirkler, er det nemmeste at klippe alle sine stykker på en gang, så man er sikker på at de bliver lige store. Et vedhæng med få enkelte snirkeltråde, Hvor selvom rammen er tyk, bliver et let smykke at se på. Man bukker sin tråd mest ensartet ved at starte sin bukning yderst på tråden, Hold fast enten med pincetten eller sin rundspidstang. Brug finger spidserne til at skubbe snirkler rundt, det giver mindre mærker, og det bliver mere jævnt. Vedhæng hvor man både har brugt sin kare tråd i kanten, og inden i, samt snirkel tråd 22/31
Skub/ buk lidt længere ude end der hvor buen skal være, og buen vil opstå af sig selv. Den ramme man har lavet hvor snirklerne skal sidde i begynder man at lægge sine snirkler i. Det er vigtigt at ens snirkler lige sidder i spænd, så er det nemmer at flytte rundt med den, når den skal loddes, samt at man ikke skal bruge så meget slaglod. Ved emnet rosen / blomsten ovenstående beskrevet, er det nemmest at presse den ende der skal sidde tættest på midten i først i, og med sin korntang få presset den på plads. Vedhæng med guld og sølv Hvor selvom vedhænget ser let ud, selvom der er lagt næsten 50 Snirkletråde i. Tryk den ovenpå med enten fingeren eller et plant stykke træ. Så den ligger helt nede på plads. Man kan forme sine snirkler i alle mulige faconer, lige som man syntes ser godt ud. Men ens for alle er, at idet det er sådan nogen tynde tråde, skal de loddes mindst 2 til 3 steder. Nemmest at fylde hele sit emne op med sine snirkler, inden man skal lodde. Personligt syntes jeg at det er nemmest, at bruge Indisk ørepynt, som sidder på hele øret. Kun lavet af snirkeltråd. fladvalset slaglod. Som man kan sætte i spænd mellem rammen og snirklen. 23/31
Almene teknikker til brug i filigranarbejde Kugler Kugler der bruges til filigranarbejdet, laves selv. Oprigl en tråd og udsav en masse øskner, På denne måde er man sikker på at ens kugler bliver lige store. Lav små fordybninger i enten skamolex pladen, eller ens kulplade, med et kuglebor. Læg øskner ovenpå, og smelt dem til kugler. Bagsiden vil dog blive lidt flad. Den side skal da vende nedad,når de påloddes ens smykke. Opknopning af emner Ens blomster/rondeller mv., Kan laves halvrunde eller letter buede. Dette gøres ved at man tager et knopstempel og en anke. Lægger sin blomst/ rondel ned i hullet på anken, og slå forsigtigt ovenpå med knopstemplet. Derved bliver den hvælvet. Hvis man ikke ejer en anke. Kan man i en blyklods slå sit knopstempel ned i blyklodsen. Derefter lægge sin blomst der i og slå ovenpå igen med sit knopstempel. 24/31
Oxydering Filigranarbejde vil stå mere frem, hvis man oxydere det. Alle ens detaljer vil stå mere frem, ved brug af oxydering. Emnet dyppes enten helt i oxyd. Eller man kan med en vatpind male, de områder man ønsker sort. Bagefter bruger man pimsten. Til at fjerne det overskydende oxyd. Til sidst poler man emnet op, hvis man ønsker det blank. Vigtigt kom ikke oxyd på fingerne, de bliver lilla, at det kan kun slides af. Nordisk inspireret vedhæng. Med kugler snirkler, facetteret små firkanter, Hele smykket er dyppet i oxyd og man har pimpet det overskydende oxyd af, Derved ser man alle finesserne bedre. 25/31
Fagudtryk Finsølv: 999% rent sølv Flakjern: Lige jernklods, til brug når ting skal være helt lige Flusmiddel: Loddevand, eller loddepulver Knopstempel: En kugle på en jernstang, til at halvkugler Kradsbørste: Messing børste, bruges til at fjerne kogehud med. Krølle: Den del man kommer broche nålen ind i Kunsttråd: Laves af 3 snoede tråde, der snogs om en midte. Palje: Et stykke opklippet slaglods tråd, Planer: At gøre et bulet stykke jævnt. Pimsten: Et pulver/sten til mattering/fjerne oxyd med. Ost/Anke En klods med huller, bruges med knopstemple Oprigling: At sno/dreje en tråd om en rigle. Rigle: Jerntråd i alle diameter, til at sno tråd omkring Ringrigle; Findes i rund,firkantet. Mv. Til at slå ting i facon Rondel: Rundplade, udstanset, eller udsavet Sarg: Ramme omkring sine emner. Skråder: Afklip, udsavning rester, til omsmelt. Udhugger: Et værktøj til at lave rondeller med. Øskner: En ring, til på lodning eller mellemled. 26/31
Litteraturliste Filigran, teknik og metode: Margit Andersen Det Ganoksin Projektet: Alverdens guldsmede gode råd Vitroria Lansford: Russians Filligree. 27/31
Eksempler på filigran arbejde Vedhæng lavet i sølv i reolen og selve lågen der kan åbnes er lavet i guld, med kare tråd og snirkletråd. Vedhæng og ørebøjler.lavet i kare tråd og snirkletråd 28/31
Vedhæng i guld med boulder opal nedenunder, Med kare tråd og Snirkeltråd. Udsnit, så man tydeligt kan se alle snirkletrådene,lagt på rad og række ind imellem kare tråden. 29/31
Ring lavet kun i karetråd og snirkeltråd, med en guldkant omkring stenen, med små granulat kugler omkring, Ørebøjler med guld kant,fyldt ud med snirkeltråd. 30/31
Ørebøjler lavet i karetråd og snirkeltråd med perle nedenunder. Et helt unikt stykke arbejde, en prop til vin. 31/31