Det medicinske klasseskel

Det medicinske klasseskel forskellen mellem rig og fattig LÆRERVEJLEDNING

Det medicinske klasseskel er baseret på: It s a Different World Without Medicine, Doctors Without Borders (MSF), USA. Dansk bearbejdelse: Anne-Marie Mosbech, Tina Hvitsted Rose. Oversættelse: Anne Kildemoes, Andrea Karner, Aase Wagnholt, Bibi Tychsen, Bodil Birk, Zarah Dayan. Grafisk tilrettelægning: Nina Grut MDD Tryk: Arco Grafisk A/S Konsulenter: Vibe Skibdal Schmidt, cand. scient. i biologi, Lars Høgh, cand. mag i samfundsfag og historie, undervisere på Hjørring Gymnasium og HF-kursus. Fotos: Stephan Grosse Rueschkamp/MSF, Roger Job/ MSF, Francesco Zizola, Jean-Marc Giboux, Gerald Buthaud, Paula Alyce Scully. Læger uden Grænser (MSF) Kristianiagade 8 2100 København Ø Telefon 39 77 56 00 Fax 39 77 56 01 info@msf.dk www.msf.dk Tak til: Henrik Jerichow Undervisningsministeriet Knud Højgaards Fond Columbus fond Doctors Without Borders (MSF), USA 2 DET MEDICINSKE KLASSESKEL

INDHOLD Indledning 04 Lektion 1 Den globale sundhedsproblematik 05 Lektion 2 De fem sygdomme 12 Lektion 3 Dilemmaer 13 Lektion 4 Det medicinske klasseskel brætspil 19 DET MEDICINSKE KLASSESKEL INDHOLD 03

INDLEDNING Med undervisningsmaterialet Det medicinske klasseskel ønsker Læger uden Grænser (Médecins Sans Frontières) at bidrage til forståelsen af den globale sundhedsproblematik; at en tredjedel af verdens befolkning ikke har adgang til medicin, der kan helbrede dem for dødelige sygdomme. Vi har valgt at beskæftige os med fem sygdomme, hiv/aids, malaria, tuberkulose, afrikansk sovesyge og kala azar. Millioner af mennesker i verdens fattige lande dør af sygdomme, som vi i Vesten ville blive helbredt for eller som helt er udryddet. Sygdommene hiv/aids, malaria og tuberkulose er tre af verdens største dræbere. Afrikansk sovesyge og kala azar er langt fra lige så udbredte. Til gengæld rammer de op til halvdelen af befolkningen i de områder, hvor epidemier bryder ud, og dræber mange. De overordnede læringsmål er at give eleverne: Forståelse af, hvilke dilemmaer der er forbundet med den manglende adgang til medicin for store dele af verdens befolkning. Kendskab til de fem sygdomme: Hiv/aids, malaria, tuberkulose, afrikansk sovesyge og kala azar. Herunder hvordan sygdommene smitter, forløber, behandles og forebygges. Kendskab til de fem sygdommes udbredelse og de samfundsmæssige årsager. Materialet består af: Elevhæfte: Det medicinske klasseskel. Brætspil: Det medicinske klasseskel. Nærværende lærervejledning, der indeholder forslag til en lektionsplan, arbejdspapirer til kopiering, eksempler på besvarelser samt forslag til supplerende materiale. Materialet kan anvendes over fire lektioner: Lektion 1: Indhold: Overordnet introduktion til den globale sundhedsproblematik. Introduktion til de fem sygdomme, symptomer, smitte og konsekvenser. Form: Gruppearbejde, fremlæggelse og plenumdiskussion. Lektion 2: Indhold: Grundigere viden om de fem sygdomme: Sygdomsforløb, behandling, forebyggelse. Forståelse af de politiske/samfundsmæssige problematikker, der afspejles i de fem sygdommes udbredelse/ manglende behandling. Form: Gruppearbejde, fremlæggelse og plenumdiskussion. Lektion 3: Indhold: Forståelse af dilemmaerne i den globale sundhedssituation. Form: Gruppearbejde, rollespil, plenumdiskussion. Lektion 4: Indhold: Anvendelse af viden og forståelse fra lektion 1 til 3. Form: Brætspil (faktuelle spørgsmål, diskussion og rollespil) Som forberedelse til lektion 1 skal eleverne kort introduceres til forløbet og læse hæftet Det medicinske klasseskel. 04 DET MEDICINSKE KLASSESKEL INDLEDNING

L E K T I O N 1 HVAD SKAL DER TIL? Læringsmål 1. Kendskab til den globale sundhedsproblematik. 2. At kunne genkende sygdommene, hiv/aids, malaria, tuberkulose, afrikansk sovesyge og kala azar ud fra symptomer og omstændigheder. Lektionens forløb Præsenter eleverne for den overordnede globale sundhedsproblematik, som den er beskrevet i kapitel 1 i hæftet Det medicinske klasseskel. Fortæl at I vender tilbage til problematikken i en senere lektion, men først skal beskæftige jer med de fem sygdomme. Gruppearbejde: Opdel eleverne i fem grupper, der hver repræsenterer en sygdom. Gruppe 1 Hiv/aids Giv hver gruppe en af de fem patientbeskrivelser (bilag 1, side 6-10) samt et skema (bilag 2, side 11). Bed dem om at bruge 5-10 minutter på at forberede et 5-minutters oplæg i rollen som patient ud fra nedenstående spørgsmål. Under deres forberedelse skal hver gruppe udfylde skemaets felt 1 og 2 for hver deres sygdom. Spørgsmål til patienten Hvilket land bor du i (vis det på et verdenskort)? Hvilke symptomer føler du? Hvilken sygdom, tror du, du har? Hvordan tror du, at du er blevet smittet? Hvad vil der ske med dig, hvis du ikke får behandling? Plenum Eleverne fortæller om hver deres situation. Gruppe 2 Tuberkulose Gruppe 3 Malaria Gruppe 4 Afrikansk sovesyge Gruppe 5 Kala azar DET MEDICINSKE KLASSESKEL HVAD SKAL DER TIL? 05

B I LAG 1 Patientbeskrivelser DU ER I UGANDA... OG BEFINDER DIG I FØLGENDE SITUATION For en måned siden vandrede du, som du gør hver dag, fra din landsby gennem den sumpede skov ned til floden for at hente vand. Netop denne aften stod du ved flodbredden en stund og sludrede med en nabo, der var kommet for at vaske tøj. Du er vant til den summende lyd af fluer i luften. Så længe, du kan huske tilbage, har der været mange fluer nede ved floden, selvom de gamle i landsbyen fortæller, at det ikke altid har været sådan. Men netop den aften bemærkede du, at du blev bidt af et eller andet. Omkring fire uger senere begynder du at føle dig lidt træt. På det sidste har du også haft feber og bliver udmattet, bare du går gennem landsbyen. Du har slet ikke din sædvanlige energi. Din familie er begyndt at bekymre sig. dig presser en kvinde sine hænder mod tindingen og stønner af smerte. Timerne går. Mens du venter på at det bliver din tur, ser du en læge undersøge andre patienters kirtler. En sundhedsmedarbejder tager en blodprøve fra din finger, og lægen forklarer, at landsbyerne i regionen er ramt af en epidemi. Du kan godt huske, at du i nogle måneder har set busser installeret med sundhedsklinikker køre forbi din landsby. For at bekræfte diagnosen tager lægen endnu en blodprøve og derefter en rygmarvsprøve, hvor han fører nålen ind i din ryg. Til sidst ser du dig tvunget til at opsøge en læge. Selvom feberen gør dig meget svag, er du nødt til at vandre fem kilometer til den nærmeste klinik. En af dine venner tilbyder at gå med dig, og I starter på vandreturen. Undervejs må du ofte stoppe for at hvile dig, men efter tre timer kommer du frem til klinikken. Venteværelset er stopfyldt af patienter. Du sætter dig i et hjørne af rummet og hilser på nogle bekendte fra en landsby, der ligger i nærheden af din egen landsby. Børn med opsvulmede ansigter græder. Ved siden af 06 DET MEDICINSKE KLASSESKEL BILAG 1

B I LAG 1 Patientbeskrivelser DU ER I THAILAND... OG BEFINDER DIG I FØLGENDE SITUATION En aften for nogle uger siden kom du tilbage til din bambushytte fra floden, hvor du havde badet. Du bar på din søn, der har tilbragt hele sit liv i denne flygtningelejr på grænsen til Burma. Solen var ved at gå ned, da du forlod floden, og du viftede insekterne væk fra dit ansigt og tørrede sveden af panden. Undervejs mødte du folk, der bar lange bambusstokke og langs stien småbørn, der blev badet i spande, folk der lavede mad og børn der spillede fodbold. Jorden var mudret, og vandet dryppede fra træerne. Regnen havde øset ned hele dagen, som den normalt gør de fleste dage i sensommeren. Du glædede dig til at komme hjem og lave middagsmad. du er snart for svag til at kunne gå, og din mand må bære dig. Da du nærmer dig klinikken, er der mange andre på stien. Klinikken er allerede fyldt med så mange patienter, at nogle venter udenfor. Sundhedspersonalet kommer og går i stor hast. Et eller andet sted græder en baby. Da det endelig bliver din tur, undersøger lægen dig og stiller en lang række spørgsmål. Han tager en blodprøve fra din finger, og du bliver bedt om at gå udenfor og afvente resultatet. Du er helt udmattet og falder i søvn på et tæppe under et træ med hovedet i din mands skød. Omkring to uger senere får du en dundrende hovedpine og begynder at få ondt i maven. Først tror du, det er influenza. Men nu er feberen høj, og du er alt for træt til at stå op om morgenen. Selvom du altid sover under et myggenet ophængt over din seng, er det alligevel ikke lykkedes dig at undgå myggene. Du er jo nødt til at vaske dig og hente vand ved floden. Du er bekymret, for du er klar over, at du er blevet bidt. Feberen falder ikke. Du ryster konstant over hele kroppen. Du begynder at kaste op. Din mand beslutter sig til at gå med dig til klinikken den følgende morgen. I starter jeres vandring ved daggry. Men DET MEDICINSKE KLASSESKEL BILAG 1 07

B I LAG 1 Patientbeskrivelser DU ER I USBEKISTAN... OG BEFINDER DIG I FØLGENDE SITUATION Du sidder ved køkkenbordet, drikker te og ser ud ad vinduet. Du er træt efter at have hostet konstant i ugevis. På det seneste har du heller ikke sovet for godt. Du sveder om natten og føler dig sløj, når du vågner om morgenen. I løbet af to måneder har du tabt 8 kg. I nattens løb bliver din hoste værre, som om den næsten kvæler dig. Til sidst beslutter du dig til at opsøge en læge. Du tager bussen til hospitalet i en anden by, fordi du helst vil undgå at møde nogen, du kender. Bare det at gå til busstoppestedet er en overvindelse, og du ryster af kulde. Du har i årevis set din mor hoste blod op og tror, at du måske har den samme sygdom som hende. To gange er hun begyndt på en behandling på en klinik inde i byen, der ligger 24 km fra jeres bolig. Behandlingen er krævende, og din mor skulle have været indlagt i to måneder begge gange. Men hun brød sig ikke om at være på hospitalet. Ventilationen fungerede ikke, og værelserne var meget kolde, og der var ikke tilstrækkelig med mad. Og hvem skulle forsørge familien, mens hun var indlagt? Da hun efter tre uger følte sig bedre tilpas, afbrød hun behandlingen for at tage hjem og begynde at arbejde igen. Næste gang hun føler sig syg, gentager dette mønster sig. På hospitalet stiller lægen spørgsmål om din familie for at finde ud af, om andre i den nærmeste familie har haft de samme problemer. Du undlader at fortælle ham om din mor, for du er rædselsslagen ved tanken om, at han vil sige, at du lider af den samme sygdom. Men lægen insisterer på at tage en spytprøve og et røntgenbillede af dit bryst. Herefter bliver du sendt hjem for at vente på resultaterne. Du bekymrer dig ikke kun om dit helbred, men frygter også at blive isoleret fra dine venner og din familie. Du har set, hvordan alle undgår de folk, der fejler det samme som din mor. Hvis du lider af denne sygdom, kan du ikke gifte dig. Du er kun 17 år, og der tegner sig et dystert billede af din fremtid. Denne morgenstund føler du dig trist til mode, når du tænker på, hvad der venter dig. 08 DET MEDICINSKE KLASSESKEL BILAG 1

B I LAG 1 Patientbeskrivelser DU ER I SUDAN... OG BEFINDER DIG I FØLGENDE SITUATION Du og din familie er på flugt. I er flygtet fra jeres hjem i det sydlige Sudan for at undgå kampene mellem oprørerne og regeringstropperne. Som så ofte før begyndte urolighederne midt i tørkeperioden. Den sorte jord var hård mod dine ømme fødder, vejret ubarmhjertigt og blodtørstige myg blev ved med at stikke. Du vandrede næsten uden ophør, og fik kun et par timers hvile i den bælgmørke nat. På et tidspunkt var du selv helt udmattet, og dine børn kunne simpelthen ikke gå et skridt mere. I satte jer tæt op ad hinanden og var kun beskyttet af akacietræerne. Da lægen hører, hvor du kommer fra, insisterer hun på også at undersøge dig. Hun siger til dig, at hun gerne vil tage en blodprøve samt en anden prøve, hvor hun bliver nødt til at stikke en nål ind i din opsvulmede milt. Selvom bare tanken gør dig rædselsslagen, er du alt for svag til at protestere. Nogle uger senere er det ikke kun udmattelse, der plager dig. Du har tabt dig i vægt, men det er måske, fordi du har været så længe undervejs, og ikke fået ordentlig mad i over en måned. Det føles, som om du har feber, og du har ondt i den nederste del af maven, der mærkeligt nok er helt opsvulmet, selvom du er blevet meget tynd. Langt om længe ankommer du og din familie til hovedstaden Khartoum. I får ophold i en flygtningelejr. Det er ikke ligefrem et sted, der kan kaldes et hjem, men for første gang i flere uger føler du en vis tryghed. Der er i det mindste en læge i lejren, der kan tilse din datters vabler og sår, mens du selv hviler dig på en madras. Du er stærkt afmagret og alt for svag til at kunne bevæge dig. DET MEDICINSKE KLASSESKEL BILAG 1 09

B I LAG 1 Patientbeskrivelser DU ER I SYDAFRIKA... OG BEFINDER DIG I FØLGENDE SITUATION Du blev ikke født med en sølvske i munden. Du blev født med en uindbudt gæst i din lille krop. Det er en skræmmende sygdom, der har svækket dig fuldstændig, en sygdom du har arvet fra din mor. Hun fik ganske vist medicin, men det var for sent til, at det kunne hjælpe dig. Og det var det også for hende. Hun døde for et år siden. Din far døde, før du blev født. På klinikken sidder du på din brors skød og holder fast i hans skjorteærme, mens du venter på at komme ind til den samme læge, der gav dig medicin sidste gang, du var her. Din bror giver dig et knus og prøver at berolige dig, men du er bange, og vil bare græde. Du er ikke fyldt 3 år endnu, men har allerede været igennem flere infektionssygdomme end de fleste mennesker kommer i løbet af 50 år. Du har aldrig haft et sundt udseende eller været glad, men på en god dag kan du lege ude på gaden med din 10- årige bror, der ikke selv er syg. I dag er det ikke en god dag. Du har igen fået en lungeinfektion. Det gør ondt i brystet, når du trækker vejret. Du hoster, har feber og har ingen energi til noget som helst. Du ligger på et tæppe og kan se din bedstemor og bror gå ud og ind. De taler sammen med sagte stemmer, fordi de er ved at forberede endnu en begravelse. Denne gang er det en af dine fætre. Når du nogle gange, udover alt det andet, får en alvorlig diarré, sætter din bror dig bag på cyklen og kører dig hen til klinikken. 10 DET MEDICINSKE KLASSESKEL BILAG 1

B I LAG 2 Sygdom Sygdom 1 Symptomer 1. 2. 3. 2 Smitte 1. 2. 3. 3 Behandling 1. 2. 3. 4 Forebyggelse 1. 2. 3. 5 Udbredelse 1. 2. 3. 6 Manglende adgang til medicin, fordi 1. 2. 3. DET MEDICINSKE KLASSESKEL BILAG 2 11

L E K T I O N 2 HVORDAN SKAL DET GØRES? Læringsmål 1. Kunne beskrive de fem sygdommes forløb. 2. Vide, hvordan sygdommene kan forebygges. 3. Vide, hvilken behandling, der kan anvendes. 4. Kende til sygdommenes udbredelse, hvorfor de syge ikke bliver behandlet, og hvorfor sygdommene ikke bliver udryddet. Lektionens forløb Plenum Genopfrisk kort, hvor I kom til i sidste lektion. Kunne patienten have undgået at få sygdommen (forebyggelse)? Hvor udbredt er sygdommen? Plenum Sæt skemaerne op på væggen igen, sammenlign de forskellige sygdommes problematikker og de gennemgående træk. Inddrag eksempler så som at medicinen er for dyr, for gammel/resistens, manglende socialt sikkerhedsnet, fattigdom og ulighed. Udfyld evt. tomme felter i fællesskab. Gruppearbejde Inddel eleverne i fem nye grupper, så alle kommer til at arbejde med en ny sygdom. Giv hver gruppe et af de fem cases fra elevhæftet, side 6, 7,8, 9 og 10. Eleverne skal nu vende blikket og besvare en række spørgsmål i rollen som læge. Bed dem om at bruge 10-15 minutter på at forberede et oplæg af 5 minutters varighed. Under deres forberedelse skal de udfylde felt 3-6 på skemaet (bilag 2, side 11) fra lektion 1. Spørgsmål til lægen: Hvordan forløber sygdommen? Findes der behandling for sygdommen (hvilken)? Hvilken behandling vil være den bedste? Hvordan ser fremtiden ud for patienten/kan patienten regne med at få behandling (forhindringer)? 12 DET MEDICINSKE KLASSESKEL LEKTION 2

Hvem bærer ansvaret for at sundhedsproblemerne ikke er løst? Skal situationen fortsætte som nu? Hvordan oplever I det, at I har mulighed for en kosmetisk operation, mens andre dør af helbredelige sygdomme? L E K T I O N 3 SUNDHEDENS DILEMMAER Læringsmål 1. At blive bevidst om, hvordan sundhedssystemet fungerer i Danmark. 2. Vide, hvad et velfærdssamfund betyder for folkesundheden. 3. Vide, hvorfor fattigdom og ulighed har så stor betydning for sundhed og adgang til medicin. 4. Vide, hvem der er aktører i problematikken omkring manglende adgang til medicin. det. Du har set mennesker dø af sovesyge eller af behandlingen deraf. Selv har du haft sygdommen men var heldig at blive helbredt efter behandling med melarsoprol. Du ønsker brændende, at den bedste medicin skal være tilgængelig, hvis du eller en fra din familie bliver syge. Du kender de risici, der er forbundet med melarsoprol og ved, hvor smertefuld behandlingen er, og du ved, at en bedre behandling findes, men at du ikke har råd til den. Lektionens forløb Plenum Brug 15 minutter på at diskutere, hvordan det danske sundhedssystem og velfærdssamfund fungerer (boligform, ernæring, arbejde). Tal konkret om, hvad der vil der ske, hvis en af eleverne får malaria eller aids. Integrer elementer som sygesikringskort, læge, ambulance, apoteker, medicintilskud, betalt sygeorlov, gratis hospital. Kender eleverne en person, der ville være død, hvis han/hun ikke havde haft mulighed for at få den rigtige behandling og medicin? Beskriv caseen som afsæt for gruppearbejde og rollespil. Case Du er mor til tre og bor i en lille landsby i det nordlige Uganda, hvor sovesyge er en hyppig årsag til sygdom og medfører døden. Du gør, hvad du kan for, at ingen i din familie bliver bidt af tsetsefluer, der smitter med sovesyge. Dine børn må ikke lege ved floden, og selv besøger du kun floden på tidspunkter, hvor risikoen for, at tsetsefluen er i nærheden er mindst, og hvor der er ophængt fluefælder. Alligevel leger dine børn tit ved floden uden at fortælle dig Gruppearbejde Eleverne skal deltage i et møde, der har til formål at nå frem til en løsning af sovesygeproblematikken. Eleverne skal inddeles i fem grupper, der repræsenterer forskellige aktører. Hver aktør skal forberede et løsningsforslag, der afspejler den givne rolle. Gruppe 1 Universitetsforsker Gruppe 2 Læge fra Læger uden Grænser Gruppe 3 Sundhedsminister Gruppe 4 Repræsentant fra medicinalindustrien Gruppe 5 Repræsentant fra WHO Giv hver gruppe 10 minutter til at forberede sig. Til hjælp kan de besvare spørgsmålene i skemaet på bilag 3 (side 14-18). Plenum/rollespil Repræsentanten fra WHO er ordstyrer under mødet og bestemmer i hvilken rækkefølge deltagerne fremlægger deres løsningsforslag. Når alle har haft ordet, skal WHO-repræsentanten fremsætte sit forslag, og derefter er opgaven, at nå frem til enighed blandt alle de involverede parter. DET MEDICINSKE KLASSESKEL LEKTION 3 13

B I LAG 3 Fem forskellige aktører i den globale sundhed GRUPPE 1: UNIVERSITETSFORSKER Du er forsker på en prestigefuld akademisk institution, og du har i mange år arbejdet med sovesyge. Du var rystet, da du fik af vide, at medicinen eflornithine, der både er mest effektiv og sikker for patienter med sovesyge, blev taget ud af produktion. Mest af alt fordi du via dit banebrydende forskningsarbejde var med til at opdage de originale stoffer i eflornithine som betød, at universitetet i samarbejde med et medicinalfirma kunne lancere medicinen på markedet. Du er meget glad for, at eflornithine igen er i produktion, og stolt over at være en del af det hold, der opdagede de originale stoffer i medicinen. Medicinen har også vist sig effektiv mod uønsket hårvækst i ansigtet. Opdagelsen fremkom under forsøg, der var finansieret af det medicinalfirma, hvis direktør er til stede ved mødet i dag. Det er din stærke overbevisning, at eflornithine skal bruges til at behandle patienter med sovesyge, og redde mennesker fra at dø. Og det er dig meget imod, at medicinen forhandles til at behandle uønsket hårvækst. I sin tid var det drømmen om at opspore effektive og nye behandlingsmetoder for tropiske sygdomme, der motiverede dig til at blive læge og siden hen forsker på et højt niveau. Hvem er du? Hvilken rolle har du i forhold til den globale sundhedstilstand? Hvem er du ansvarlig over for? Hvordan ville det ideelle sundhedsscenario se ud for dig? Hvilke dilemmaer oplever du? 14 DET MEDICINSKE KLASSESKEL BILAG 3

B I LAG 3 Fem forskellige aktører i den globale sundhed GRUPPE 2: LÆGE Du er læge, udsendt for Læger uden Grænser, som har behandlet sovesyge i Uganda i adskillige år. Du har været nødt til at gå på kompromis med dine moralske og etiske principper som læge, og bruge præparatet melarsoprol, der ikke er nær så godt som produktet eflornithine. Melarsoprol er et meget giftigt lægemiddel, der har ubehagelige bivirkninger. For cirka en procent af patienternes vedkommende fører behandling med melarsoprol til en dødelig udgang. Men du havde intet valg. Der var ingen anden medicin tilgængelig på markedet, og chancen for at dine patienter ville blive raske, kom i første række. Du har set patienter dø af den melarsoprolbehandling, du har ordineret. Det har været svært for dig at acceptere, fordi du som læge arbejder for at redde mennesker, kurere deres sygdom og lindre deres smerte. Samtidig har du oplevet eflornithines helbredende virkning, og du har set mennesker i koma komme sig overraskende hurtigt. Du forstår, hvorfor mange kalder det et vidundermiddel. Du er meget vred og forbitret, men er alligevel nødt til at forholde dig behersket under dette møde for at tale din sag bedst muligt. Læger uden Grænser er som nødhjælpsorganisation ikke i stand til at fremstille og distribuere medicin, og din rolle til mødet i dag er, at forklare den medicinske situation til gruppen. Du ved også, at et distributionsnetværk er lige så vigtigt som fremstillingen af medicinen. Ligeså ved du, at oplæring af det lokale personale, der skal diagnosticere og behandle korrekt, er mindst lige så afgørende. Du håber, at dette møde resulterer i, at eflornithine endelig vil nå frem til dine patienter. Hvem er du? Hvilken rolle har du i forhold til den globale sundhedstilstand? Hvem er du ansvarlig over for? Hvordan ville det ideelle sundhedsscenario se ud for dig? Hvilke dilemmaer oplever du? DET MEDICINSKE KLASSESKEL BILAG 3 15

B I LAG 3 Fem forskellige aktører i den globale sundhed GRUPPE 3: SUNDHEDSMINISTER Dit land har været plaget af sovesyge i årtier, og du er klar over den lidelse og de tab, det fører med sig i befolkningen. Især i den nordlige del af landet, hvor du selv er vokset op, har du set venner og bekendte blive syge og bukke under for sovesyge. At forandre de nuværende vilkår er derfor en presserende opgave for dig som minister og helt personligt. Regeringen i landet er langt fra rig, og dit budget i sundhedssektoren strækker kun til en udgift på ti dollars per patient om året. En behandling med eflornithine koster halvtreds dollars per patient, og selvsagt er du bekymret over de omkostninger, der er forbundet med at anvende medicinen. Ud over at prisen på eflornithine er høj, er der også behov for yderligere uddannelse af det medicinske personale i landet og et bedre distributionssystem. De begrænsede midler, og dermed muligheder, du råder over, står i skarp kontrast til din overbevisning. Som læge er du overbevist om, at din befolkning har krav på en effektiv behandling, der kan helbrede dem for sovesyge. Andre sygdomme, som for eksempel aids, rammer imidlertid langt flere, så du er nødt til at prioritere. For at kunne behandle for sovesyge er regeringen afhængig af at skulle købe dyr medicin fra udlandet, fordi den lokale medicinalindustri kun har en begrænset kapacitet til at fremstille lægemidler. Hvem er du? Hvilken rolle har du i forhold til den globale sundhedstilstand? Hvem er du ansvarlig over for? Hvordan ville det ideelle sundhedsscenario se ud for dig? Hvilke dilemmaer oplever du? 16 DET MEDICINSKE KLASSESKEL BILAG 3

B I LAG 3 Fem forskellige aktører i den globale sundhed GRUPPE 4: REPRÆSENTANT FRA MEDICINALINDUSTRIEN Du er direktør for det medicinalfirma, der fremstiller eflornithine. Som direktør er det din opgave at udvikle lægemidler, der hjælper mennesker. Samtidig er det din opgave at sikre virksomheden et overskud, der tilfredsstiller dine aktionærer. Eflornithine kan redde liv, og du vil gerne hjælpe med at gøre produktet tilgængeligt for smittede, som har brug for det. Desværre indebærer det så store omkostninger at producere og distribuere eflornithine, at regeringer og patienter i de lande, hvor sovesygen hærger, ikke har råd til medicinen. På trods af at al research og viden peger på, at sovesyge er på vej til at blive mere og mere udbredt i verden, er dine aktionærer ivrige efter at du øger overskuddet i virksomheden i år. Du bør følge den sikre kurs og lade være med at investere i produktion og distribution til udviklingslandene. Alligevel er du er i tvivl. Et førende magasin har skrevet en kritisk artikel om dit firma, og dine aktionærer er også bekymrede over den dårlige omtale. Hvordan kan du forene disse to modsatrettede ønsker og bidrage til en konstruktiv løsning for de mennesker, der er ramt af sovesyge? Hvem er du? Hvilken rolle har du i forhold til den globale sundhedstilstand? Hvem er du ansvarlig over for? Hvordan ville det ideelle sundhedsscenario se ud for dig? Hvilke dilemmaer oplever du? DET MEDICINSKE KLASSESKEL BILAG 3 17

B I LAG 3 Fem forskellige aktører i den globale sundhed GRUPPE 5: REPRÆSENTANT FRA WHO Du har arbejdet hårdt for at bringe gruppen her sammen i håb om at finde en løsning, der kan sikre, at de mennesker, der er ramt af sovesyge, får adgang til en behandling, der kan helbrede dem. Som repræsentant for WHO er det din opgave at løse problemerne omkring globale sygdomme, og den opgave tager du meget alvorligt. Du ved, at de regeringer, som finansierer WHO, nødig vil være med til at finansiere omkostningsfulde projekter. Alligevel har du som offentlig sundhedsrepræsentant til opgave at samle flest mulige ressourcer og kompetencer for at finde brugbare løsninger. Du er ordfører til mødet, og du skal være forsigtig med at komme til at love mere, end du kan holde og med at skabe falske forhåbninger. Du beslutter i hvilken rækkefølge mødedeltagerne skal komme med deres løsningsforslag, og du tager notater af forslagene. Du kommer selv til mødet med et oplæg, og i dette indgår bidrag fra alle deltagere. Du skal fremsætte dit forslag til slut. Dit håb er, at deltagerne selv vil nå frem til en løsning eller at endda nå frem til et endnu bedre forslag end dit eget! Alt i alt er det dit job at præsentere sagen, styre mødet og sørge for at det udmunder i et tilfredsstillende resultat, som alle kan støtte op om. Hvem er du? Hvilken rolle har du i forhold til den globale sundhedstilstand? Hvem er du ansvarlig over for? Hvordan ville det ideelle sundhedsscenario se ud for dig? Hvilke dilemmaer oplever du? 18 DET MEDICINSKE KLASSESKEL BILAG 3

L E K T I O N 4 Genopfrisk kort de dilemmaer I kom frem til i sidste lektion. Præsenter eleverne for ideen med brætspillet Det medicinske klasseskel? og forklar spillets regler, (vedlagt spillet). Gruppearbejde: Inddel eleverne i fem grupper. Lad eleverne gå i gang med spillet og giv dem cirka 30 minutter til at spille i. Når den afsatte tid er gået, skal eleverne finde en vinder på hvert hold. Plenum: Når hvert hold har fundet en vinder afsluttes forløbet med en kort opsummering. DET MEDICINSKE KLASSESKEL LEKTION 4 19

Millioner af mennesker i udviklingslandene dør hvert år af sygdomme, som vi i den vestlige verden godt kan kureres for eller som helt er udryddet. Det medicinske klasseskel introducerer eleverne til problemer med adgang til medicin og behandling i udviklingslandene. I materialet er dette eksemplificeret gennem de fem sygdomme hiv/aids, tuberkulose, malaria, afrikansk sovesyge og kala azar. Det medicinske klasseskel er velegnet til tværfaglig undervisning i samfundsfag og biologi på de gymnasiale uddannelser. Produceret af Læger uden Grænser (MSF) med støtte fra: Undervisningsministeriet Knud Højgaards Fond Columbus fond