10 11 Koncerthuset Klassisk Sæson Torsdag 26. maj kl. 19.30 Fredag 27. maj kl. 19.30 Blomstedt DR SymfoniOrkestret Dirigent: Herbert Blomstedt Solist: Peter Serkin, klaver Pro
Program Koncerthuset 2008/09 2010/11 2 TORSDAGSKONCERT Torsdag 26. maj 2011 kl. 19.30 FREDAGSKONCERT Fredag 27. maj 2011 kl. 19.30 DR SymfoniOrkestret Dirigent: Herbert Blomstedt Solist: Peter Serkin, klaver Koncertmester: Johannes Søe Hansen Torsdagskoncerten sendes direkte i P2 og genudsendes: 27. maj kl. 16 (DR Klassisk) 29. maj kl. 9 (DR Klassisk) 29. maj kl. 13 (P2) Béla Bartók (1881-1945) Klaverkoncert nr. 3, E-dur, Sz.119, BB 127 (1945) I. Allegretto II. Adagio religioso III. Allegro vivace Varighed: ca. 23' Pause: ca. 20.00 Anton Bruckner (1824-1896) Symfoni nr. 1, c-mol, Linzer-version (1866, rev. 1877) I. Allegro II. Adagio III. Scherzo: Lebhaft Trio: Langsam IV. Finale: Bewegt und feurig Varighed: ca. 50' Der er koncertintroduktion kl. 18.30-19.00 i koncertsalen med P2-værten Svend Rastrup Andersen, der fortæller om koncertens program og interviewer medvirkende fra koncerten Producent: Meta Alm Producer: Bernhard Güttler Teknik: Lars Christensen Regissør: Jakob Helmer Mørck Redaktion: Nicolai Michelsen Korrektur: Magna Blanke Design: E-types A/S Tryk: Team Rapo
Værker Koncerthuset 2010/11 3 En septemberdag i 1945 bestemte den ungarske emigrant Tibor Serly sig for at besøge sin landsmand, den berømte komponist Béla Bartók. Han ringede på døren i New Yorker-lejligheden og blev lukket ind. Bartók sad ved skrivebordet og arbejdede, men rejste sig, da der kom gæster. Béla Bartók: Klaverkoncert nr. 3 Af Jens Cornelius Bartók kom aldrig til at vende tilbage til arbejdet. Næste dag blev han kørt til hospitalet. Hans kræftsygdom leukæmi havde endeligt tvunget ham helt i knæ. Han døde få dage senere. Bartók kom aldrig mere tilbage til Ungarn. Og så alligevel: I 1988 blev hans jordiske rester overført til en kirkegård i Budapest, hvor hans grav er i dag. Bartók havde boet i USA siden 1940. Den sidste aften havde han siddet og arbejdet på de afsluttende takter af et nyt værk, 3. Klaverkoncert. Det var et stykke, han skrev til sin kone Ditta, der var pianistinde. Planen var at overraske hende med et værk, hun kunne optræde med selv. Ditta var for spinkel til at klare de mægtige krav i Bartóks 2. Klaverkoncert. Et mere egnet værk ville kunne give hende en fin indtægtskilde også i det tilfælde, at Bartók ikke længere var hos hende. Det er oplagt at forestille sig, at den dødssyge komponist så evigheden i øjnene, da han skrev musikken, men sådan havde Bartók det ikke. Hans 3. Klaverkoncert er mærkeligt nok både elegant og optimistisk. Nogen har ligefrem kaldt det for en feminin klaverkoncert. Andre mener, at Klaverkoncert nr. 3 var tegn på, at Bartók gik ind i en ny fase. Han var på vej til at blive amerikaner og lagde sine vilde, europæiske modernisme bag sig. Der er ikke så mange chokeffekter og krasse akkorder i 3. Klaverkoncert som i de to forrige. Til gengæld havde Bartók ikke droppet sin forbindelse til den ungarske folkemusik. 30 år tidligere havde han på lange ekspeditionsrejser indsamlet tusindvis af folkemelodier hos bønder og hyrder i utilgængelige bjergegne i Ungarn og Rumænien. Folkemusikken blev hans livs drivkraft, og den præger stort set alle hans værker derefter.
Værker Koncerthuset 2010/11 4 I 3. Klaverkoncert smelter folketonerne på en ny måde sammen med klassiske traditioner. Både den klare Mozart og den majestætiske musik af Bach er blandt ingredienserne i Bartóks utrolige musikmikstur. I midten af koncerten står en helt exceptionel sats. Den indledes med noget, der lyder som salmer, højtideligt spillet af pianisten. For første gang brugte Bartók titlen religioso i overskriften til et stykke musik. Det lyder ikke så farligt, men for en ikke-troende modernist som Bartók var det store ord. Der var anledninger nok for Bartók til at tænke i religiøse baner. Verdenskrigen var netop slut, og forsigtige tanker om at vende tilbage til Ungarn begyndte at spire. Han havde også en tro på, at han var over leukæmiens værste krise. I så fald er den 'religiøse' andensats en tak for livet. Der manglede bare at blive skrevet 17 takter ind i partituret, den aften Bartók blev forstyrret. Musikken var færdig i skitseform, men orkestreringen af de sidste takter manglede. Dem lavede Tibor Serly, ikke mindst af skyldfornemmelse over at have været den, der afbrød Bartók på hans sidste dag hjemme. Anton Bruckner: Symfoni nr. 1 En lille, karseklippet mand fra landet. Han talte med tyk provinsdialekt og gik i gammeldags, ufikst tøj. Tilbragte det meste af sin dag med at spille orgel og lave endeløse teoriøvelser for at blive en bedre komponist. Han bad fromt til Vorherre, førte regnskab over sine bønner og var ugift hele livet. Anton Bruckner var meget langt fra at være en 'kunstnertype'. Og der gik meget lang tid, før han blev anerkendt af musiklivet i sit hjemland Østrig. Først med sin 7. Symfoni fik han i 1891 et definitivt gennembrud hos det kræsne publikum i Wien. Det førte til en pludselig interesse for de værker, han havde skrevet tidligere. Derfor fandt Bruckner sin symfoni fra 1866 frem og gav den titlen Symfoni nr. 1. Da Bruckner slog igennem i Wien, var det som komponist af kæmpemæssige symfonier. Musik af enorme dimensioner og med et meget særpræget, åndeligt indhold. Katedraler i musik er hans symfonier ofte blevet kaldt. Det hører man ikke så meget til i 1.
Værker Koncerthuset 2010/11 5 1. Symfoni er ikke så himmelstræbende i sin varighed som de senere værker. Den varer ca. tre kvarter, så faktisk holder Bruckner sig inden for helt normale rammer. Symfoni. Meget af tiden er det pågående, direkte musik. Bruckner kaldte ligefrem symfonien for en fræk lille dame og tilføjede: Aldrig var jeg så dristig. Det lå bestemt ikke i kortene, at symfonier overhovedet var noget, Bruckner skulle tage fat på. Han interesserede sig for kirkemusik, især den gamle fra barokken og renæssancen. Symfonier var i den sammenhæng noget verdsligt og 'unyttigt'. For Bruckner var det dog en ambition også at magte denne genre. Men symfonier var slet ikke så efterspurgte længere af publikum. Mange mente, at Beethoven for længst havde sagt alt, hvad der kunne siges i en symfoni. I stedet kogte man af begejstring over nye genrer som Wagners totaloperaer eller Liszts symfoniske digtninge. Billeder og ord skulle der til for at forny musikken. En symfoni var i den sammenligning bare fire satser i en gammeldags, ordløs form. I tilfældet Bruckner skete det mærkelige, at den 'gammeldags' provinskomponist kom under Wagners fortryllelse. Det skete kort tid før han begyndte på sin 1. Symfoni. Wagners musik smittede af på flere måder. Melodierne i Bruckners symfonier er 'uendelige' og strækker sig vidt og bredt. Og de akkorder, Bruckner sætter til melodierne, er avancerede og udtryksfulde. Det blander sig forunderligt med de strenge musikdiscipliner, han havde studeret i årevis. På den måde er der en spændende modsætning mellem den kyske kirkekomponist og det højspændte, saftige tonesprog, han skrev sin musik i. Det er især tydeligt i den langsomme andensats, som er en meget speciel blanding af noget højstemt og noget passioneret. Det er musik med gådefulde stemninger. Satsens begyndelse giver intet fingerpeg om, hvor musikken er ved at bevæge sig hen. Da Bruckner efter 25 år fandt sin 1. Symfoni frem, syntes han selv, at den var meget anderledes end hans senere symfonier. Som led i revisionen neddæmpede han musikkens frembusende og rastløse karakter. Det, synes mange i dag, var at gå for vidt. Dynamikken og stormfuldheden i 1. Symfoni er netop dens kendetegn. Derfor plejer man at opføre den en 'mellemudgave', som Bruckner lavede i 1877. Det er også den version, dirigenten Herbert Blomstedt har valgt at opføre ved aftenens koncert.
Dirigent Koncerthuset 2010/11 6 Dirigent Herbert Blomstedt Den store svenske dirigent Herbert Blomstedt, der til næste år fylder 85, er DR SymfoniOrkestrets Æresdirigent. Herbert Blomstedt blev uddannet i efterkrigstidens Stockholm, inden han rejste udenlands og studerede direktion hos Igor Markevitj i Paris og Leonard Bernstein i USA. Fra 1967 til 1977 var Blomstedt chefdirigent for DR SymfoniOrkestret og hævede standarden til nye højder. Til stor glæde for alle vender han hver sæson tilbage til sit gamle danske orkester og det er hver gang en begivenhed. For sine fortjenester for dansk musik er Herbert Blomstedt udnævnt til Ridder af Dannebrog, og han har også modtaget Carl Nielsen Prisen. Efter sin periode hos DR SymfoniOrkestret har Blomstedt været chef for en række orkestre, der i dag alle taler om deres "Blomstedt-tid". De længste perioder har han haft hos Dresdens Statskapel 1975-85 og hos San Francisco Symfonikerne 1985-95. Hans seneste chefstilling var hos Leipzigs Gewandhaus Orkester, hvor han stoppede som chefdirigent i 2005. Ved siden af sine faste stillinger har Blomstedt gæstedirigeret alle verdens førende orkestre, bl.a. Berliner Filharmonikerne, Concertgebouw Orkestret og de store amerikanske symfoniorkestre. I sine internationale dirigentstillinger har Blomstedt været en god mand for dansk og nordisk musik. Han har opført Carl Nielsens musik overalt og haft stor succes med sine cd-indspilninger af Nielsens seks symfonier med San Francisco Symfonikerne. Det bør også nævnes, at den samlede bogudgave af Carl Nielsens breve blev skudt i gang, da Blomstedt skænkede hele sit honorar fra en koncert med DR SymfoniOrkestret til udgivelsen.
Solist Koncerthuset 2010/11 7 Solist Peter Serkin At være søn af en genial kunstner kan være en forhindring men også en stor fordel. Den amerikanske pianist Peter Serkin har fået det bedste ud af sin særlige opvækst. Han er søn af en af det 20. århundredes største pianister, Rudolf Serkin. Og han forener det, han har lært af sin far, men en musikalsk nysgerrighed, der er helt sin egen. Fra sin far fik Peter Serkin et medfødt forhold til klaveret. Og fordi Rudolf Serkin var så gevaldig en personlighed, voksede Peter Serkin op med oceaner af kunstneriske ideer og holdninger. Allerede som dreng spillede han med legendariske dirigenter som Eugene Ormandy og George Szell. Hans klaverlærere var dels hans far og dels den polskfødte Mieczyslaw Horszowski, hvis karriere var begyndt i 1890 erne! Ligesom sin far viste Peter Serkin et usædvanligt talent som barn. Peter Serkin kom på konservatoriet, da han var 11 år og begyndte at optræde året efter. Sin senere udvikling som musiker måtte Peter Serkin naturligvis selv tage sig af. Og Peter Serkin gik sine egne veje. I ungdomsoprørets år flyttede han til Mexico og opgav helt at beskæftige sig med musik. Tre år senere vendte han tilbage der blev 'kaldt' på ham, da han hørte naboens radio spille et stykke af Bach. Peter Serkin har lige siden skubbet til sine egne grænser. Mens han på den ene side holder fast i hele den klassiske tradition, som hans far beskæftigede sig med, vil han også prøve noget nyt. Han har arbejdet med indisk musik og med historisk opførelsespraksis på gamle instrumenter. Og han er anerkendt som en af USA s vigtigste instrumentalister inden for den helt nye musik.
DR Musik DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Tlf.: 35 20 62 62 e-mail: koncerthuset@dr.dk Musikchef Leif Lønsmann, llm@dr.dk Orkesterchef Ole Bækhøj, bkhj@dr.dk DRs ensemblers virksomhed er muliggjort gennem støtte fra blandt andre: Augustinus Fonden Beckett-Fonden Bikubenfonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat FrederiksbergFonden Knud og Dagny Gad Andresens Fond Nordea Danmark er sponsor for Koncerthuset Hvor, hvad og hvordan i Koncerthuset Garderobe Overtøj og større tasker skal af sikkerhedsmæssige hensyn afleveres i garderoben i foyeren. Man kan enten aflevere sit overtøj i en ubemandet garderobe uden betaling, eller man kan for 20 kroner aflevere sit overtøj i en bemandet garderobe. Toiletforhold Der er i alt 58 toiletter i Koncerthuset, herunder 4 handicaptoiletter. I niveau -1 findes toiletterne v. elevatoren ved Studie 4. I niveau +1 findes toiletterne i den nordlige ende af den store foyer. Endvidere findes der toiletter på 3. niveau v. parterre-indgang (mod øst) og på 4. niveau ved Orkester A-indgang til Koncertsalen. Forudbestilling af pausedrink HUSK at du kan springe køen til baren over i pausen - bestil og forudbetal din drink i baren før koncerten. Så venter den på dig i pausen. Pause Pausen varer 30 minutter, og vi ringer ind 10-7 - 5 minutter, før dørene lukker til salen. Til og fra Koncerthuset Du kan læse mere om transport og parkering på www.dr.dk/koncerthuset/praktisk-info/. Her kan du også læse mere om tilgængelighed for publikum med nedsatte funktioner. www.dr.dk/koncerthuset www.dr.dk/drso