LCA, water footprint og scenarier - beslutningsstøtte til fremtidens vandhåndtering

Relaterede dokumenter
Water Footprint: Hvad er det og hvordan kan det bruges?

Evalueringer af fremtidens vandhåndtering

Bæredygtig. ldning. - anvendelse af livscyklusvurdering (LCA) ErhvervsPhD af Berit Godskesen. Samarbejde mellem HOFOR og DTU Miljø

Vandforsyningens Water Footprint

Livscyklusvurdering af spildevandsteknologi

Sekundavand i Nordhavn. Martin Rygaard mryg@env.dtu.dk

Integrering af ferskvandspåvirkning i livscyklusvurdering af tre vandteknologier

FERSKVANDSPÅVIRKNING OG ANDRE MILJØINDIKATORER EN FORSYNINGS VINKEL

Sekundavand i Nordhavn. Martin Rygaard

Possibilities for Reuse of Calcium Carbonate Pellets from Drinking Water Softening

Sekundavand i Nordhavn

Samfundsøkonomisk screening af blødgøring af drikkevand

AKTIVITETER I EN ROBUST VANDBALANCE. Berit Godskesen ErhvervsPhD og Formand for Udvikling & Innovation

Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR

KALK- OG TEGLVÆRKSFORENINGEN. CPR Sustainable Construction

Vandbesparelser og afledning af regnvand. Jane Meller Thomsen - Center for Miljø, Københavns Kommune

Effekter og økonomiske konsekvenser ved afsaltet havvand til drikkevandsformål

Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma

Sådan værdisættes god økologisk tilstand! - hvornår er omkostningerne ved et bedre vandmiljø for høje?

Miljøindikatorer - for bygninger

MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND

Ideen bag kobling af regnvandshåndtering og vandforsyning, og betydningen for byens landskab

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune

LAR ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv

Bidrag til Statens Vandplan

Vandindvinding i fremtiden

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg

Miljøfremmede stoffer i regnvand monitering og modellering

Mange klimatilpasningsplaner i et lille ensartet land hvad kan vi lære af hinanden (og udlandet!) før og under implementering?

»Industrial water efficiency. Danish Water Forum, 30. april 2013 Karsten Nielsen, Forretningschef - vand, miljø og energi

Helbredseffekter af calcium og magnesium i drikkevandet. Erik Arvin

Thomas Fruergaard Astrup Genanvendelse af plast. Hvorfor, hvordan og hvor er udfordringerne?

Vandkvalitet og vandrensning

Status for de kommunale indsatsplaner

Release of resultsfrom Cross Border Biowaste with focus on the Danish area. and joint conclusions. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen

Genanvendelse ja tak - men i et livscyklusperspektiv

Velkommen til Stormøde i Vand i Byer

Carbon Footprint en strategisk faktor for danske virksomheder, men hvordan?

Hydrologiske forhold i ådale og betydning for stoffer og processer

Analyse af potentialer for ressourceudnyttelse i vand- og spildevandsforsyningen

Hvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver?

Driftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste?

Træpille bæredygtighed WP1. Michael Schytz 8. april 2014

Præsentation af en vandplan

Recipient og Sundhed. -Kvantitativ evaluering af vandkvaliteten og sundhedsrisiko ved overvømmelser i Danmark

Byer i Vandbalance Rørcentret 17. maj Delprojekt 5: Guidelines Sådan opnås en by i vandbalance. Dias 1

Hydrologisk modellering af North China Plain

Hvad ved vi om nitrat i grundvandet kendskabet til nitratproblematikken på landsplan og lokalt? Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS,

Udbud af bæredygtigt byggeri en inspirationsfolder

Hvad vil det sige at spise bæredygtigt? Merete Myrup Ernæringschef Mejeri Landbrug & Fødevarer

Dagens præsentation. Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD

Semco Maritime - Vækst under vanskelige vilkår. Offshoredag 2009 Vice President Hans-Peter Jørgensen

Remote Sensing til estimering af nedbør og fordampning

Status over nitrat i drikkevandet hos enkeltindvindere på landsplan

DGNB Bygherreforeningen. DGNB Juliane Münch Drees & Sommer Nordic Drees & Sommer

Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus)

Integreret modellering i Odense. En ny tilgang til udvikling af langsigtede og integrerede spildevands- og regnvandsløsninger

Byens kredsløb - fortid, nutid og fremtid

LOGBOG WORKSHOP OM ANVENDELSE AF SEKUNDAVAND

Byfunktioner og struktur hvad betyder det for cyklingen?

Tilladelse til drikkevandsindvinding og etablering af boring.

Scenarier for ammoniakemissionen fra Danmark (IFRO rapport 230)

Byudvikling, klimaændringer og oversvømmelsesrisiko

LIVSCYKLUSVURDERING AF FØDEVARERS MILJØPÅVIRKNING

5. Kursusgang. Carbon footprint og perspek5ver

Bæredygtig Udvikling i Grundfos. Stig Koust Sustainable Product Specialist Aarhus Tech

Lynettefællesskabet I/S MILJØDATA for Renseanlæg Lynetten og Damhusåen

Byfunktioner og struktur hvad betyder det for cyklingen?

Vandrammedirektiv: Værktøjer og Virkemidler

Integrated Coastal Zone Management and Europe

Klimatilpasning og Skybrudsplan. Kan det betale sig? Case: Copenhagen and Frederiksberg. Arne Bernt Hasling.

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Giber Å påvirket og kompenseret

Lossepladser og vandressourcer

Byens kredsløb - fortid, nutid og fremtid

VANDKREDSLØBET. Vandbalance

Bedre, men er det godt nok? -miljømæssig bæredygtighed af produkt og virksomhed

Omkring sampling af vejvand, hvad er repræsentativt. Regn med kvalitet Nødebo, 3-4/ Anitha K. Sharma+Peter S. Mikkelsen

Abu Dhabi Water Management Et projekt fra de varme lande Klavs Høgh

Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m.

Miljø- og energiforhold ved genbrug og genanvendelse af tekstiler

Implementering af økologiske flow variable og udnyttelsesgrader

Vandsymbiose Det handler ikke om vandets historie, Det handler om vandets kvalitet

National supercomputing dag Muligheder og Udfordringer

Integrated Total Facility Management for Real Estate, Infrastructure & Facility Management

GRØNT REGNSKAB 2016 TEMARAPPORT. Vand

Byggeriets Evaluerings Center

Modellering af interaktion mellem landoverflade atmosfæren

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 75, jf i vandforsyningsloven 1.

Miljøvurdering af midlerne Datakrav og risikovurdering. Lise Samsøe-Petersen (Annette L. Gondolf)

Grundvandets tilstand, klimaændringer og Vandplaner. Groundwater status, climate change and river basin management plans

Fra Vandteknologi til Grøn Vækst - Den nationale nødvendighed og den internationale mulighed

Baltic Development Forum

Investordag - København Tirsdag den 8. oktober 2013

Natural Capital Accounting som værktøj i bæredygtig forretningsudvikling

Environmental impacts from digital solutions as an alternative to conventional paper-based solutions

Sundhedseffekter ved nitrat i drikkevandet

Transkript:

LCA, water footprint og scenarier - beslutningsstøtte til fremtidens vandhåndtering Martin Rygaard Med hjælp fra Karsten Arnbjerg-Nielsen, Sarah Brudler, Anders Damgaard, Linda Fang, Berit Godskesen, Benedek Plosz, Borja Valverde-Perez

Sundhedsrisici Miljøpåvirkninger (Brudler, 2015) Økonomi Fremtidens bæredygtige vandsystemer Water footprint 2

Livscyklusvurdering Life Cycle Assessment (LCA) Life Cycle Assessment (LCA) is a structured, comprehensive and internationally standardised method. It quantifies all relevant emissions and resources consumed and the related environmental and health impacts and resource depletion issues that are associated with any goods or services ( products ) International Reference Life Cycle Data System Handbook (Joint Research Center) 3

Life Cycle Assessment Ressourcer Materials Transport Construction Operation Disposal Process Process Process Process Process Impact (PE) 6 5 4 3 2 1 0 Category 1 Category 2 Category 3 Category 4 Scenario 1 Scenario 2 Scenario 3 Process Process Process Process 1 PE Emissioner X kg 4

Formål med miljøvurdering Indflydelse Data tilgængelighed Scenarier Planlægning Projektering Drift 5

Indflydelse LCA på scenarier Data tilgængelighed Udvikling Nordhavn 2037 40.000 indbyggere 40.000 job Vandforbrug: 90 L/d = 33 m 3 /person/yr (2012: 105 L/person/d) Vandforbrug erhverv: 30 L/job/dag Totalt: 1.750.000 m 3 per år (~6% københavns nuværende forbrug) Scenarier Planlægning Projektering Drift (Rygaard et al., Sci.Tot.Env., 2014) 6 DTU Miljø, Danmarks 6 Tekniske Universitet Martin Rygaard IDA Miljø 6. April 2016

Fire koncepter for alternativ vandforsyning i Nordhavn K0 Business-as-usual: Rent grundvand K1 Let forurenet grundvand K2 Afsaltning som sekundavand K3 Afsaltning som drikkevand K4 Regnvand og gråvandsopsamling Til brug i husholdning

Environmental effects: Desalination Copenhagen 2 A shift towards treatment intensive water supply in Copenhagen Environmental impact (mpet/m3) 1.5 1 0.5 DK Energy mix 2012 0 Groundwater based supply Desalination DK Energy mix target 2020 Rygaard, M., et al., 2014. Holistic assessment of a secondary water supply for a new development in Copenhagen, Denmark. Sci. Total Environ. 497-498C, 430 439.

Påvirkning af ferskvandsressourcen fra grundvandsindvinding K0 K1 K2 K3 K4 0 5 10 15 PE/m 3 T0 T1-T4

LCA på scenarier - blødgøring

/m 3 Godskesen, B., et al., 2012. Life cycle assessment of central softening of DTU very Miljø, hard Danmarks drinking Tekniske water. J. Universitet Environ. Martin Rygaard IDA Miljø 6. April 2016 Manage. 105, 83 89.

Miljøpåvirkning - følsomhedsanalyse Væsentligste læringer Påvirkningen af ferskvandsressourcen dominerer miljøpåvirkningerne fra vandforsyning Vandkvalitet har stor betydning Energiintensiv vandbehandling er problematisk i dag, men måske ikke i 2050 DTU Miljø, Danmarks 12 Tekniske Universitet Martin Rygaard IDA Miljø 6. April 2016

Livscyklusvurdering i planlægning Indflydelse Data tilgængelighed Scenarier Planlægning Projektering Drift Brudler et al. 2016 13

Livscyklusvurdering til teknologiudvikling 1 Baseret på Fang et al. 2016 Water Research Scenarier for en ny teknologi under udvikling Tilbagemelding fra LCA til teknologiudviklere Beregning af forventede miljøpåvirkninger 23 3 2

Resource-genindvinding fra spildevand TRENS Dyrke alger designet til at optag næringsstoffer, der kan bruges direkte som gødning, eller separeres til senere brug

Teknologien: TRENS A Conventional watewater treatment 10% 90% B Agricultural reuse: Irrigation & Fertilization

A Conventional watewater treatment B Agricultural reuse: Irrigation & Fertilization 10 km

LCA metoden kort Funktionel enhed: 1m 3 spildevand (indløb) J Clavreul et al., 2014 Env. Mod. Software Data: Driftsrapporter, LCA databaser for infrastruktur og modellering af slam- og algeprocesser (ASM-2d and ASM-A) EASETECH Bestemmelse af miljøpåvirkninger: International Reference Life Cycle Data System (ILCD 2011) Contribution analysis Pertubation analysis (sensitivity ratios) Usikkerhedsanalyse Uncertainty assessment

Allokering af påvirkninger B Agricultural reuse: Irrigation & Fertilization

Væsentligste beskeder til TRENS-udviklerne TRENS kan medføre ca 10-15% reduktion af miljøpåvirkningen i forhold til konventionel spildevandsbehandling Reduktionen næringsstofbelastning er meget afhængig af kontrolleret frigivelse af kvaælstof fra algerne Tungmetallernes skæbne i TRENS er ukendt men vigtig for den samlede miljøpåvirkning Produktionen af lattergas N 2 O i fotobioreaktoren bør undersøges nærmere Materialevalg bør overvejes nu

Water footprint T Gleeson et al. Nature 488, 197-200 (2012) doi:10.1038/nature11295

Vandforsyningens water footprint - formål Hvordan kvantificeres ferskvandspåvirkningen fra grundvandsindvinding til vandforsyninger: Kilde: Forsyning Ballerup Benchmarking Beslutningsstøtte ved indvindingsplanlægning Vanddeklaration Esbjerg Aarhus København

To forskellige indikatorer for grundvandspåvirkning Withdrawal-To-Availability ratio WTA Water Stress Index WW = VVVVVVVVVVV WW = GGGGGGGGGGGGGGGGGG EEE = Økkkkkkkk bbbbb AAAA i m 3 år

Metode: Tre skalaer Esbjerg Grundvandsforekomst (Level 1) Vandoplande (Level 2) Region

Metode: Grundvandsforekomst (Level 1) Forekomster direkte påvirket af indvindingen Påvirkningen af den enkelte forekomst tæller med vægt proportional med indvindingen i den enkelte forekomst Case A: Esbjer 3 grundvandsforekomster, alle fra same opland Case B: Aarhus 3 Tre deloplande, alle fra vandopland Aarhus Bugt Case C: HOFOR 12 grundvandsforekomster; fra 4 vandoplande

Metode: Vandoplande (Level 2) Case A: Esbjerg WS Samtlige grundvandsforekomster i vandopland Vadehavet Case B: Aarhus Water Samtlige grundvandsforekomster i Aarhus Bugt vandopland Vadehavet Aarhus Bugt Isefjord og Roskilde Fjord Øresund Køge Bugt Smålandsfarvandet Case C: HOFOR Samtlige grundvandsforekomster i 4 vandoplande

Metode: Regional skala Regional level Jylland Sjælland Bonus skala: Hele landet Samtlige grundvandsforekomster i Danmark Jutland Zealand

Hybel, A-M, et al 2015, 'Selection of spatial scale for assessing impacts of groundwater-based water supply on freshwater resources' Journal of Environmental Management, vol 160, pp. 90-97., 10.1016/j.jenvman.2015.06.016 Resultater WTA

Resultater: Water Stress Index Område Vores opgørelse Gleeson et al. (2012) Jylland 0.24 0.44 (+83%) Sjælland 1.38 0.86 (-38%) Danmark 0.29

Konklusioner Livscyklusvurdering og water footprint på vandsystemer Vi er i den spæde begyndelse i Danmark og internationalt Der opbygges flere og flere erfaringer og dermed data at trække på Værktøjerne er til stede og resultaterne er anvendelige for beslutningsstøtte til scenarieudvikling, planlægning og teknologiudvikling Tidskrævende, især for begynderen, men med erfaringen bliver det nemmere Indflydelse Data tilgængelighed Det udestår stadig at få forsyninger og andre beslutningstagere til at indarbejde værktøjerne i deres daglige arbejde Scenarier Planlægning Projektering Drift 41