5. Kursusgang. Carbon footprint og perspek5ver

Transkript

1 12/18/09 5. Kursusgang Carbon footprint og perspek5ver Mikkel Thrane, Lektor Forskningsgruppen for miljøvurdering Ins5tut for Samfundsudvikling og Planlægning, Aalborg Universitet Disposi'on Opsummering af kursus (MT) Standarder og mærker (MT) 10 konkrete anbefalinger (MT) 10 miljødogmer (MT) Erfaringer fra Faerck plast (SL) DrivkræKer (SL) Andre virksomheder (SL) Perspek'ver (SL) 1

2 Opsummering Begreber (lignende metoder for miljøvurdering af produkter) Life Cycle Assessment (LCA) Carbon Footprint (CF) Cumula've Energy Demand (CED) Material Input Per Service Unit (MiPS) Ecological Footprint (fokus på arealforbrug) Water Footprint 2

3 Værktøjer set i sammenhæng Standarder / guidelines (f.eks. ISO 14040/44 eller PAS 2050) Indsamling af ak'vitetsdata SoHware værktøj (f.eks. Simapro eller Gabi ) Database med emissionsfaktorer (f.eks. Ecoinvent) Metode med Karakteriseringsfaktorer (f.eks. fra IPCC) Resultat (X gram CO2e) Hvordan beregnes klimapåvirkningen (samprodukt allokering jvf. ISO) Undgå allokering ved: 1. Systemopdeling 2. System udvidelse Manufacture (10 kg CO2e) A = (10 2) kg CO2e A B 2 kg CO2e Hvis umuligt: 3. Alloker via fysisk kausalitet 4. Alloker via andre kausaliteter f.eks. økonomisk B 3

4 Standarder og mærkning Hvordan beregnes klimapåvirkningen (standarder og guidelines) Greenhouse Gas protocol (WRI/WBCSD) ISO : Organiza'on level Scope 1, 2 + Scope 3 GHG bidrag målt på organisa5ons niveau ISO 14040/44: Life Cycle Assessment (LCA) PAS 2050: Carbon Footprint (CF) (ISO 14067): Carbon Footprint (WBCSD/WRI): Carbon Footprint GHG bidrag på Produkt niveau (allokering nødvendigt) 4

5 PAS 2050 kontra ISO Formål og afgrænsning 2. Kortlægning (dataindsamling) 4. Fortolkning 3. Vurdering af miljøpåvirkninger PAS 2050 kontra ISO (1. Formål og afgrænsing) PAS 2050 AXribu5onal model skal anvendes Kun én miljøpåvirkningskategori, GWP Simpel beskrivelse af funk'onel enhed ISO 14040/44 Anbefaler konsekvens (kan tolkes) Alle relevante miljøpåvirkninger Fokus på funk'on 5

6 PAS 2050 kontra ISO (2. Kortlægning / dataindsamling) PAS 2050 Gennemsnitsdata Produk5onsapparat og infrastruktur (capital goods) må ikke være med i beregningen ISO 14040/44 Åben for fortolkning (DK: marginal) Relevante flow skal med Specifikke regler for varia'oner, sampling, recycling, emissioner fra affaldsbehandling mv. Specifikke regler om upscaling og cut off Specifikke regler om håndtering af brugsfasen PCR skal anvendes hvis de findes Ingen specifikke ingen Ingen specifikke regler Ingen specifikke regler Ingen specifikke regler PAS 2050 kontra ISO (2. Kortlægning/dataindsamling) PAS 2050 Systemudvidelse skal anvendes 5l allokering (baseret på gennemsnit). Specijkke regler for allokering mellem el, varme og transport CO2e fra direkte landuse change medtages jvf. Tabel (landespecifikt). Andre GHG emissioner end CO2 skal beregnes med standard metode for landbrug ISO 14040/44 ISO standarden anbefaler også system udvidelse. Ingen specifikke regler Ingen specifikke regler (akænger af LCIA metode) Ingen særlige regler 6

7 PAS 2050 kontra ISO (3. Miljøvurdering) PAS 2050 ISO 14040/44 Ser kun på udledninger I 100 års perspek5ver (diskontering) Sekundæreffekter fra fly må ikke medtages Har ingen specifikke retningsliner Ingen specifikke retningslinier Informa'on / mærkning CF mærkning (carbon trust, 2050) CF aflad (flere) Miljømærker baseret på kriterier (Blomsten, svane, KRAV i Sverige) EPD B2B CO2 beregninger eller LCA 7

8 Vestas Eksempler (Arla) 8

9 Tesco: Carbon Trust Arla 9

10 10 konkrete anbefalinger Anbefalinger 1. Undgå at binde viden op på én person og lav langsigtet strategi 2. Brug Simapro eller Gabi (og anerkendt database ex. Ecoinvent) 3. Lad være med at skære noget fra f.eks. capital goods 4. Anvend ISO 14040/44 standarden ind'l videre 5. Brug konsekvenstankegangen (fokus på fak'ske påvirkninger) 6. Allokering jf. ISO og 44 standarden system udvidelse 7. Udnyt mulighederne indenfor Input Output LCA (især service) 8. Lav relevante nøgletal: f.eks. per produkt/produktværdi 9. Lav solide følsomhedsvurderinger (på data og metode) 10. Tænk logisk og vær skep'sk overfor ofseong 10

11 12/18/09 10 Miljødogmer 11

12 Myter og Fakta 1 Miljøområdet er uoverskueligt og det er svært at vide hvad der er vig7gt måske en god undskyld for ikke at gøre noget! LCA viser at der er 3 store syndere nemlig bøf, bil og bolig. Myter om det naturlige valg 12

13 Myter og Fakta 2 Biobrændstof er et bæredyg7gt alterna7v 7l svinende diesel og benzin biler. Nej, ikke nødvendigvis: 1. generations bio-bændsel reducerer biodiversiteten 1. generation presser fødevarepriser op 2. generation er bedre, men ikke perfekt Myter og Fakta 3 Plas7k er et farligt materiale det udvikler bl.a. farlige gasser (f.eks. dioxin) når det adrændes PE og PP plastik udvikler kun kuldioxid og vand + energi MEN nogle plasttyper er problematiske f.eks. PVC. 13

14 12/18/09 Myter og Fakta 4 Økologisk er al7d et miljømæssigt bedre alterna7v Tjooo, men det kræver ofte mere areal at dyrke økologisk hvilket i et global perspektiv kan være problematisk (samme problem som 1. generation bioenergi) Myter omkring emballage og affald 14

15 Myter og Fakta 5 Engangsemballage burde forbydes (genbrug er al7d bedre!!) Nej, ikke nødvendigvis se på en keramik kop Ler skal fremskaffes og brændes Der bruges opvaskemiddel og vand Der bruges energi (opvarmning af vand / opvaskemaskine) OG energien i engangsemballage (alternativet) genudnyttes i DK Misbrug af LCA For eksempel tror mange, at plas7c per defini7on er skurk og papirprodukter er mere økovenlige. Men hvis man analyserer hele produktets livscyklus, kan "skurken" vise sig at være det bedre valg på sigt. Sådan var det, da 7dsskriOet Science i 1991 offentliggjorde den banebrydende analyse, der viste, at der blev brugt 36 gange så meget elektricitet og udledt 580 gange så meget spildevand ved produk7on af papbægere frem for plas7cbægere. Målingerne kaldes livscyklusanalyser, og forkortelsen LCA kommer vi formentlig 7l at se meget mere fremover. Idéen er, at analyserne kan omsæ]es 7l en let aflæselig karakterskala f. eks. fra LCA mærkninger er ifølge Goleman det stærkeste kort, som forbrugerne kan få på hånden og den bedste mulighed for at komme tæt på sandheden om de produkter, vi hiver ned fra hylderne.. Ved at skabe radikal gennemsig7ghed og skilte med LCA værdier bliver det svære at narre forbrugerne med grønvaskning Citat JP, 15 december

16 Myter og Fakta 6 Der bruges alt for meget (fødevare ) emballage, og de]e giver et stort spild af ressourcer samt en masse unødigt affald! Ikke nødvendigvis. Fødevarerne (indeni) belaster ofte meget mere end emballagen, og emballagen kan faktisk reducere fødevarespildet. Myter omkring holdbarhed 16

17 Myter og Fakta 7 Miljøvenligt design handler frem for alt om at designe produkter med en lang holdbarhed Njaah, det gælder ikke for aktive produkter, altså dem som bruger energi i brugsfasen. Det er noget helt andet for en liter mælk. Myter omkring byggeri 17

18 Myter og Fakta 8 Miljøvenlige boligformer handler først og fremmest om at vælge miljøvenlige og naturlige materialer. Energiforbruget er oke vig'gere. Fokus bør derfor være at bygge lavenergihuse eller energi+. Men, så vender regnestykket også hur'gt om igen Myter om transport 18

19 Myter og Fakta 9 Transport udgør er den dominerende miljøbelastning for de fleste produkter afstande er problemet! Transport er typisk ikke den mest dominerende process. Transporqormen er mest udslagsgivende. Myter omkring økonomiske aspekter 19

20 Myter og Fakta 10 Billige produkter er mere miljøvenlige, da der er gået færre ressourcer 7l at producere dem Nej, ikke nødvendigvis (tænk f.eks. På tex'ler), og hvis vi måler miljøbelastningen per kroner produkt går det helt galt. Løsningen er snarere dyrere produkter OG her vinder det ØKOLOGISKE SLUT! Relevante hjemmesider LCA værktøjer / viden sokware.com center.dk hup:// beregner/ (for kommuner) Andre relevante hjemmesider hup:// and Publica'ons/How we can help you/professional Standards Service/PAS 2050/ hup:// hup:// hup:// 20