MC FOSSILERNE. 5.Årgang Nr.2 Marts 2001. For meget varm luft i forhjulet?



Relaterede dokumenter
Indhold. Model for en dag vol. 2. Julegaveværksted. Det Blå Marked. Juledekorationer. Madbix med gæstekok. Nissebowling. Lucia.

MOTIONS CYKELKLUB Medlem af DCU

MCC-Nordsjælland Bikernyt...

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Interviews og observationer fra MOT-sammen Da du startede i MOT-sammen, havde du så aftalt at tage af sted sammen med andre?

Klubnyt efterår 2014.

Referat fra General forsamling modelsejlklubben Formanden bød velkommen og spurgte Hr lasse Rand om han ville være mødets

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel.

Pinsetræf Så ventede vi alle spændt - som vi plejer - på vejrudsigten til Pinse-Najad-stævnet.

MCC-Nordsjælland Bikernyt...

Turen til Sverige. Vejen derop var enten op til Frederikshavn og over med færgen til Göteborg eller over med broerne eller bro/færgerne ved Helsingør.

KLUB SVANEN STEDET FOR ET AKTIVT FRITIDS- OG VOKSENLIV. Dag Dato Aktivitet Personale. Tir 2. jul Ansigtsmaling + Klubrådsmøde Ki Ti Ta Lo

VIGTIGE ADRESSER!!! PMF AARHUS Bank: Regnr Kontonr CVR-nr.: Nr. 4 Juni Formand: Næstformand:

Herreklubben. Referat. Generalforsamlingen 2016

Beretning fra Limfjords Challenge 2014 (Mors rundt)

NØDEBO NIMBUS NYT. 1. kvartal 2014.

Jule frokost bag tremmer????

til Dalen hvor vi lige skulle forbi det berømte meget gamle (1894) historiske hotel midt i byen, hvor der står en del gamle biler og blive flittig

Herreklubben. Referat fra ORDINÆR GENERALFORSAMLING Lørdag den 27. oktober Dagsorden:

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge Efterårsferie!

En lille opdatering på året som snart er brugt op!!

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine.

Jeugdtour van Assen 1996

ÅREBLADET. Medlemsblad for Faaborg Roklub Nr. 8 August årgang. Faaborg Roklub, tlf ,

April 2015 Nr 1.

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge Grundlovsdag 5. juni!

Februar. Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 37. Årgang

Hammerum Gjellerup Cykelklub Generalforsamling 2013 Formandens beretning

Agility udvalget i kreds 6

SFO1 Pavillonen sommer Tlf. nummer: Hjemmeside:

Sind Oplevelser i fællesskab med andre

Referat Generalforsamling 25.maj 2016

Motto: Under Dannebrog. Marineforeningen s Kongens Lyngby Afdeling stiftet 4. april 1944 MEDLEMSBREV

Østrig turen, september 2015.

ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG

Referat fra Points generalforsamling 21. april 2016

NYHEDSBREV OKTOBER 2014

Nyhedsbrev. Allerførst vil jeg på bestyrelsens vegne ønske alle et Godt Nytår.

ÅREBLADET. Læs inde i bladet... Formandens hjørne Julemaddag Rospinning Gåtur og Gløgg Aktivitetskalender

Sommerferie Jeg vil gerne fortælle om vores sommerferie. Det var spændende i år, fordi vi skulle på ferie i vores nye Cabby 620.

FORÅRS-OG EFTERÅRSSÆSONEN Løst og fast fra vores færden ombord på det gode skib Freja

Dansk Cabby Club KR. HIMMELFARTSTRÆF TIL EGESKOV SLOT MAJ 2012.

Hele familiens nyhedsbrev April 2015 Så er vi startet i TAK.

Dus Mellervang Børnerådsmøde i Pyramiden

I dag fredag er det sidste skoledag for tigerne Yes. I fodbold blev det som vanligt en sejr til lærerne (så vidt jeg lige kunne tælle sammen )

Referat af Møllepigernes generalforsamling. den 9. oktober 2018, hvor der var 35 deltagere.

Testcenter Østerild. Landboforeningen Odder Skanderborg. Program

KOMMENDE ARRANGEMENTER

Nyhedsbrev fra SFO februar 2012

Maj Årgang Nr. 1

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

Klitmøller Lystfisker Forening Ørhagevej 156, Klitmøller, 7700 Thisted Telefon klubben: , CVR nr:

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

DHF generalforsamling lørdag d. 1. feb Godkendelse af dagsorden, samt indkaldelsen. Godkendt af de 11 fremmødte. Inkl. Bestyrelsen.

Mødereferat. Generalforsamling

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe.

Professoren. og Kattemor's Skattekort! FORKORTET LÆSEPRØVE - DEN RIGTIGE BOG HAR 66 SIDER. Skrevet ud fra virkelige hændelser.

16 Årgang Nummer 2 Oktober 2010

Retreat for kvinder på Bjørnø

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

Fastelavn på Kulturcenter Værestedet. SØNDAG D. 7. Februar mellem kl og

Nr. 1 januar Motto: Under Dannebrog. Marineforeningen s Kongens Lyngby Afdeling stiftet 4. april 1944

Gentofte-Vangede IF seniorklubs generalforsamling.

Mødereferat. Generalforsamling

Idræt og kulturtilbuddets Sommerprogram 2015

Denne dagbog tilhører Max

Skrevet af: Nicole 31oktober Surfer med far

MOTIONS CYKELKLUB Medlem af DCU

Kære ungdomsmedlem og bordtennisforældre i SISU. Århus aug. 2008

Nyhedsbrev April. Sjov og fart. Dus Mellervang. Dus Mellervang Frøstrupvej Aalborg Øst

Kære forældre! Hej SFO. Hej Minu ser. Fredag den 29. juni 2012

UGEBREV nr. 79 uge 26

ErhvervsKvindeNyt Herning Januar 2013

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

Formandens beretning på generalforsamlingen den 23. februar 2010

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

Grundejerforeningen. Digevang

Kalender Januar Hvad Bemærkninger Tilmelding til : Februar Hvad Bemærkninger Tilmelding til : Redigeret / web.

Dagbog på årsbasis for Egtved Mediecenter Tekst og layout N.M. Schaiffel-Nielsen

Kære medlemmer! Efter sommerferien fortsætter vi med it-cafe mandag, onsdag og torsdag kl , fra mandag den 20. august.

Mødereferat. Generalforsamling

SFO1 Pavillonen sommer Tlf. nummer:

Vi starter på en frisk her i februar og ønsker dem held og lykke!

Bruger Side Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 14,16-24.

Næste års lange fællesture:

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

Årets ungdomstur gik til Hanstholm i Thy.

Dus Mellervang. Årets Karneval i Aalborg Øst

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Februar. Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 36. Årgang

Seniornyt. senior mc danmark. Ja..stegt flæsk med persillesovs, har seniorerne. ikke noget problem med at få ned.

Keld har ordet.. Så nærmer turen til Idre Fjäll sig med hastige skridt. Skole/hjemsamtaler

Rantzausminde Bådelaug Stiftet 1973

Kulturarrangementer September, Oktober, November og December 2014

Klub Svanen. Kontakt. Åbningstider

PLUTO. Info- & Forældremøde. Tirsdag den 18. september 2012 kl. 19:30 i PLUTO s lokaler (på 1. sal i sløjdbygningen ved skolen)

Cyklister i Kolding. Lapning i fin stil. Nr. 1 feb. 2007

Ernæring og sundheds tutorteam præsenterer. Årets Rusprogram. Ernæring og Sundhedsuddannelsen VIA Campus Aarhus N Hedeager 2, 8200 Aarhus N

Transkript:

MC FOSSILERNE 5.Årgang Nr.2 Marts 2001 For meget varm luft i forhjulet? GeneralforsamlingTurKalenderForårHvaSkerDerEnNybe gynderfortællerkørekurserkalenderformandenharordet NyeMedlemmerKalenderForårBestyrelsesmødeFotosogmeget megetmereogsåsesvijonokpålandevejen!!!

Generalforsamling 2001 Formanden talte til folket, og vi klappede og hyggede os med Julle-show, Mettes lækkerier og lidt øl og vin. 2

Formanden har ordet... af Peter Just Tak for sidst! Jeg synes, vi havde en virkelig vellignende generalforsamling. Et flot fremmøde, 43 medlemmer til selve mødet og 54 til middagen bagefter. Tak for mad til Mette og køkkentroldene. Debatten om den rummelige forening blev ikke så kontant, som jeg havde troet, men jeg ta r det som et mandat til at fortsætte stilen. At der skal nye folk til på flere områder viser turudvalgets engagement : de mødtes allerede efter et par dage og har nu det meste af kalenderen til Sæsonen 2001 klar. Frosten er væk, i hvert fald for nu, og i skrivende stund sidder jeg og kigger ud af vinduet, som står lidt åbent, det er 5-6 plusgrader og næsten vindstille. Lysten til at komme ud på landevejene stiger dag for dag, og det blev ikke mindre af at trille op til Skovhuset i sidste weekend, selv om det frøs en del. Første seriøse tur bliver nu nok turen til Bakken 29/3. I vinterens løb har vi sagt farvel til Christina og Per, som er kommet ind i en ren formeringsstime, samt Ole Pind, som vi ikke engang nåede at hilse på, og Hans Østergaard fra Herning. Til gengæd er der igen gang i tilgangen af nye medlemmer ( se redaktørens velkomst ), vi glæder os til at køre sammen med jer. Det bliver også spændende at se hvad der er sket i de små værksteder i løbet af vinteren, personligt glæder jeg mig til at se resultaterne af Sørens anstrengelser ud i mc-lakeringens svære kunst og til lykke med den nye knallert til Kaj Verner, det var da godt at den blev i familien. Ib har købt BMW, så det gule bæltedyr er vist til salg, og Gert har byttet en del rundt på hans anseelige samling af englændere, så det eneste jeg er nogenlunde sikker på, det er at der nok står Triumph på tanken, når vi ser ham næste gang eller???? Vi ses lige pludselig derude, når det værste salt er regnet væk eller vejene er tørre. Peter 3

Hva sker der på havnen i Nr.Vorupør søndag den 1.juli ved tolv-halv-et-tiden?????? I skrivende stund(24/4) synes det som om sneen bare vælter ned for derved at forstærke den i forvejen galoperende vinterdepression. Vender lyset og foråret ikke tilbage i år? Hvor længe skal vi MC ister være vidner til vejsalt og andet snask på vore snoede veje, eller er det bare sådan hvert år, kun fortrængt af håbet og troen på snart at få kværnen mellem de goretex-beklædte sovekammerben!!! Men, men, men alt til trods er sæsonplanlægningen godt igang. Kalenderen vidner om en tur til Löwenherz, Træf på toppen, fællesture og mon ikke man kunne samle en flok, der vil ned og have en karrypølse ved OttoDuborg. Rinkenæs/Glycksborg er også på top ti - tænk sig at opleve Rinkenæs i tørvejr, eller måske ligefrem i solskin!? Een af Tina s og undertegnedes ture i år går til Nr.Vorupør, hvor vores hvert-andet-årlige familie-tam-tam skal løbe af stabelen. en hyggeweekend med indtagelse af ganske mange ølverter, fodbold, dans, spisning, og hvad der ellers kan hittes på når promillen stiger og intelligensen falder. Søndag morgen slutter tam-tam et med fælles morgenbord, og herefter har Tina og jeg lejet et sommerhus deroppe i en uge, hvor vi alt efter vejr og vind vil køre rundt i pastoratet. Pludselig forleden dag (jeg blev sgu helt bange, da hun pludselig sådan lyste op) fik Tina den idé, at der måske var nogle Fossiler, der havde lyst til at besøge os deroppe, og hvem ved, måske er fællesturene til den tid flyttet til søndage. Altså, Søndag den 1.juli ved tolv-halv-et-tiden vil vi sidde på havnen i Nr.Vorupør og nysgerrigt spejde efter nogle Fossiler, der måtte være interesserede i at tage invitationen op. På havnen (hvis man kan kalde den det) trækkes kutterne stadig op på

stranden med spil og traktorer, der er faktisk ret flot deroppe. Ligeledes er der mulighed for mad, drikke og is m.v. på havneområdet. Vi vil efter havnebesøget gerne være værter med øl, vand og kaffe i sommerhuset. Der er ca. 2 timers kørsel til Nr.Vorupør fra Silkeborg via Skive, Mors og Stenbjerg. Pas meget på når I kommer til Nr.Vorupør, for vejene afløses pludseligt af Vesterhavet, og før man aner det, har man muligheden for at lave en undervandsbrænder på 1.revle. En efter sigende god tur hjemover kunne være syd langs kystvejen, øst om Nissum Bredning og derefter ind i landet ad de mindre veje. Hilsen Esben P. og Tina D. 5

Tur-kalender Det hurtigtarbejdende tur-udvalg er parat med en del af planen for 2001 sæsonen. Vi har fået en masse gode råd og ønsker fra medlemmerne, og her er hvad vi er nået frem til. * Lørdagsture fortsætter som hidtil.hver lørdag kl. 14.00 * Søndagture indføres som noget nyt.hver søndag kl. 13.00 (med mulighed for Truust- og Karoline træf) * Derudover indlægges en månedlig heldags-søndagstur. * En aftentur om måneden, som lægges på skiftende ugedage. * Alle ture afgår fra Lunden, hvis ikke andet er anført. Torsdag d. 29. marts. Mandag d. 2. april. Lørdag d. 14. april. Bakkens åbning. Mødested: Shell på motorvejen før Odense. Afgang fra Lunden kl. 11.(Sørg selv for overnatning). Aftentur til Langå. Det er blevet sommer tid, men solen går ned kl. 20. Derfor kører vi allerede kl. 18.00. Påske-træf i Tønder.Kl.11.00. Paradekørsel m.m. Start fra Lunden kl. 9.00 Søndag d. 22. april. Fossiltur til Fur. Øen med de mange fossiler. Afg. Kl. 10.00. Vi sejler med færgen (30 kr.retur) kl. 12.00.Husk fyldt tank. Intro til nye medlemmer om formationskørsel. De gamle lytter med. Pitstop i sommerhus, hvor der er tændt op og vi spiser madpakker, mens en lokal guide fortæller om øen på sit særegne tungemål. Rundtur på øen, der afsluttes ved øens museum. Længde ca. 250 km. Husk kikkerten. Forventet hjemkomst ca. kl. 18. Lørdag d. 28. april. Stempel-Rally. 4 Yamaha-forhandlere inviterer til åbent hus.bl.a. Silkeborg MC Service og SandJensen 6

Forår 2001 Lørdag d. 5. maj. MC-parade i Århus. Afgang Lunden kl.11.00 Tirsdag d. 8. maj. Aftentur. Turforslag efterlyses på 86 81 35 85, Kaj Verner. Det kaldes medlemsindflydelse. Afgang kl. 19.00. Torsdag d. 24. maj. Afgang til Villa Löwenherz i Lauenförde. Turen gør det ud for den arrangerede maj-tur. 20 deltagere - alt optaget! Onsdag d. 13. juni. Aftentur kl.19.00 Søndag d. 17. juni. Tur til Egtved, Grejsdalen, Vejle m.m. ca. 250 km. Afgang kl. 10.00. Nærmere orientering senere. Søndag d.1. juli. Tur til Tina og Esben i Nr. Vorupør og måske lidt længere.afgang kl.10.00. ca. 250 300 km. 12 15. juli. Træf på Toppen. Stort træf i Skagen. Søndag d. 12. aug. Sydfyn / Egeskov Slot i sommersol. Familietur, hvor der skal være aktiviteter for børn og barnlige sjæle. Mere detaljeret plan kommer senere. Forslag: Hvis vi er over 15 maskiner på lidt længere ture bør vi dele os op i to hold, som starter med fx et kvarters mellemrum i trafiksikkerhedens navn. Vi glæder os lige så meget til at komme ud at køre, som små børn til jul. Tur-udvalget 7

Referat fra Bestyrelsesmøde tirs.27.februar 2001 Mødet blev afholdt hos Ege, vi manglede Per, som sprang over da det primært drejede sig om generalforsamlingen, som han alligevel ikke kunne deltage i. Vi fik finpudset dagsordenen og aftalt de praktiske ting. Herefter havde vi en snak om hjemmesiden, men denne er jo blevet gået grundigt igennem på generalforsamlingen sidenhen, så jeg skal spare jer for detaljer. Vi havde også vores obligatoriske diskussion om Den rummelige Forening og vi så frem til at få vendt tingene på generalforsamlingen. Et enkelt konkret emne blev vi hurtigt enige om : På ture, arrangeret af Fossilerne, køres der kun på motorcykel, bortset fra efterårsturen, som er en mulighed for at resten af familien kan deltage i bil. En ny mødedato blev af gode grunde ikke fastsat, vi var jo alle på valg. PJ 8 Vi Byder Velkommen til Connie Nielsen som kører Suzuki LS 650 Savage Jonny Leif Mathiassen som bl.a.kører Velocette Lars Friis Hansen som kører Kawasaki 650 Marianne Fisker Pedersen, som kører Kawasaki VN 800 Ervind Frank Poulsen somkører Yamaha XVS 650 Dragstar Classic

En Nybegynders Historie af Tina Døssing Her fortsætter vi Tinas beretning og gentager lige de sidste tre linier fra sidste nummer: Sverige Nu skulle vi på den helt store tur, så vi ville til Sverige og besøge Fossil-Bruno og fruen i deres sommerhus i Hallands-åsen. Bruno var kørt i forvejen i bilen, så vi var kun Connie, Esben og jeg der kørte samlet derover. For første gang skulle jeg selv køre et køretøj ombord i en færge... Behøver jeg at skrive om hvor nervøs jeg var!!!! Jeg var et sammenbrud nær. For at gøre det hele meget værre så gyngede det ret meget de fire timer sejlturen fra Grenå til Varberg varede. Tro nu ikke at jeg var søsyg. Nej, nej, nej. Jeg var et nervevrag fordi jeg var sikker på at min elskede Honda ville ligge som et sammenkrøllet bunke jern når jeg igen kunne få lov til at komme ud på bildæk. Tro mig, jeg var nede og flå i døren og slå på knappen for at komme ud på dæk 2 - bare for at checke en gang... Normalt elsker jeg at sejle, men ikke når jeg har Vidunderet stående på støttefod og det gynger og man kan forestille sig hvordan det kunne ende... Jamen, jeg bliver helt svedt bare ved at tænke på det nu. Esben og Connie tog det helt roligt. Ja altså lige indtil Connie troede hun hørte nogen sige noget med Suzuki LS over højttaler anlægget, så var hun lige så nervøs som jeg. Det viste sig at være en Far der eftersøgte sin undslupne unge. Hvordan Connie kunne få det til at lyde som Suzuki LS det ved jeg ikke men jeg vil gerne lige rose Esben for at holde os ud på den overfart. Det skal lige tilføjes at den forløb uden at der skete noget som helst. Selve ferien i Sverige gik over al forventning, hvad kunne egentlig også gå galt? Hvor svært kan det være? I min fantasi kunne alt gå galt, men det skulle vise sig at problemerne kun eksisterede i min fantasi og alt gik som smurt. Der var intet at være nervøs over og det selvom det var første gang!!! Nu har jeg også bestemt mig for at stoppe med at bekymre mig så meget om alt det der kunne ske at gå galt og bare slappe mere af. Nå, tilbage til Sverige. Vejret var super og vi afholdt både mesterskaber i minigolf, Trivial Persuit, Gæt og Grimasser og vi var ude og forsøge at lave nye fartrekorder på den svenske bob-bane i Laholm. Jeg vil kun afsløre at 9

vinderen af minigolf-turneringen er et Fossil både af udseende og... Jeg kan klart anbefale andre at tage til Sverige på MC. Skøn natur og så ligger det jo kun lige om hjørnet. Jeg tænker på, hvis det nu var første gang man skulle ud på længere tur osv. Da vi kom hjem fra Sverige kunne jeg på min km-tæller se at jeg i løbet af 3 måneder i år havde kørt mere end jeg gjorde hele sidste år... Godt at jeg har fået min egen maskine at køre på. Skagen Vi havde rigtig fået blod på tanden efter den vellykkede tur til Sverige, så nu ville vi fan me også til træf. Vi kom hjem fra Sverige torsdag nat, fredag kl. 13.00 skulle Esben over til Bo (Sand Jensen) og have skiftet bagdæk - Ærgerligt nok at der ikke lige var plads til at tage det nye dæk med i bagagen for så kunne han jo have prøvet at brænde det gamle af deroppe!!!! Nå nej, det er forresten kun for drengerøve og Nordmænd... Fredag ca. kl. 15 var topboxene pakket om og vi var klar til at køre igen. Vi besluttede at køre direkte til Ålborg men så ville vi køre til højre lige efter Nørre Sundby mod Hals for at spise aftensmad der. Det var jo med at få lagt en god bund inden vi kom op til pladsen. Man ved jo aldrig hvornår man kan få noget ordentligt at spise næste gang.!! Maden på pladsen var nu heller ikke noget at skrive hjem om. Vel ankommen til pladsen fandt vi et godt sted at slå igloen op. Der var nok ca. 2000 andre igloo-telte fra Larsens Sengetøjslager i præcis samme farver som vores så det var med at finde noget andet at orientere sig efter. Nu skulle vi ud at se hvad det så var for nogen mennesker der var til træf. Der var folk af enhver slags og pludselig var der sørme også nogle Fossiler. Tro mig gensynsglæden var STOR. Det var altså ikke lige Stig, Ib Vestergaard og Ole Risager vi havde regnet med at møde deroppe. Tænk at der var nogen man kendte, og det selvom det var første gang!!! Det måtte fejres og det gjorde vi så. Da vi var færdige med at fejre det vi nu fejrede så havde vi glemt hvad det var og gik til sidst ud og tog vores igloer på. Det er et syn inde i sådan et telt når først man har fået model-madrassen (som Preben Vestergaard kalder den) lagt ud og soveposen ovenpå, så skal topboxen være der - dem har vi jo to af - og så skal der lige være plads til 2 hjelme, 2 sæt kevlar jakker/bukser 10

samt 2 par støvler. Hvor vi så skulle være? Tja, udenfor f.eks. Inden vi tog af sted havde undertegnede forsøgt at lyne vores soveposer sammen sådan det kunne blive lidt romantisk i week-enden men det kunne ikke lade sig gøre og godt det samme for der var simpelthen ikke plads til at være romantisk inde i vores telt. Det kunne jeg jo ikke vide noget om inden vi tog af sted hjemmefra for det var også første gang jeg skulle prøve det. Man var nærmest nødt til at tage soveposen på udenfor teltet og så orme sig ind bagefter men så var man også klemt godt fast mellem hjelme, topboxe og andet løsøre der ellers finder vej ind i teltet... Men sjovt var det. Lørdag var der fællestur op til Grenen men først skulle Esben og jeg over og tage afsked med vores nyligt fundne Fossiler - alt for tidligt desværre men sådan skulle det være. Efter et par colaer og noget kaffe mente vi at være klar til at køre til Grenen sammen med ca. 1000 andre. Det foregik i 1. gear, tomgang, tomgang, tomgang, 1. gear, tomgang osv. osv. Sjældent har min MC været så varm og det var ikke fordi vejret var så godt som det nu var. Der var faktisk fantastisk godt vejr med solskin fra skyfri himmel hele dagen. Det var en stor oplevelse at køre gennem Skagen By og se hvordan folk havde stillet sig an i stole og med kaffe ude ved vejen for at se os komme forbi. Det var SÅ fedt. Næste år vil vi dog ikke køre med på fællesturen men i stedet køre ind til havnen som Stig, Ib og Ole gjorde i år. Ja for vi skal da helt klart derop igen til næste år. Vi glæder os allerede til at fejre et eller andet sammen med hvem der nu ellers kommer derop. Prøv det selv er det 11

eneste jeg kan sige. Næste prøvelse Næste prøvelse bliver at møde de forskellige Fossiler når vi skal på efterårstur ned til Rinkenæs. Nu er jeg jo ikke nervøs af natur!!! så jeg glæder mig bare til at se så mange som muligt af Fossil-flokken dernede og er sikker på at vi nok skal få en god tur dernedad og få det hyggeligt mens vi er der. Også selvom det er første gang... Jeg glæder mig også rigtigt meget til at se nogle fossil-børn og koner, som der forhåbentligt også kommer nogle af. Nu er det så første gang jeg har skrevet til Fossilbladet og det blev jo en ganske lang smøre så jeg vil bare slutte hermed. Jeg glæder mig til mange flere ture ud i det blå eller hvor vi nu ender efter mange diskussioner!! Ikke mindst glæder jeg mig til de hyggelige kaffepauser vi holder. Vi ses derude. Tina, første gang 12 Ved sommerhuset i Sverige

Jeg er færdig..! Endnu et blad er på vej i trykken og her sidder jeg med både olie- og lakrester på fingrene, som vidner om de mange timers puslen rundt i vores lille værksted her i vinter. Men nu er jeg færdig. Resultatet står og skinner i grå-metallic nuancer og fine gule stafferinger. Jeg er faktisk lidt stolt, hvis jeg skal være helt ærlig. Nu skal der bare lidt godt vejr til så er jeg flot kørende. Sprøjtelakering i haven hos Peder på en solrig og frostklar søndag i februar er måske ikke det mest korrekte, men det fungerede egentlig meget fint, når bare kåbedele, sprøjtepistol og trykluft er varmet op til stuetemperatur. den gamle redaktør Road Racing Er du til ræs og duften af brændt gummi supplerer jeg lige tur-udvalgets kalender med et par datoer på Road Racing rundt omkring i verden. Måske er det en udflugt værd for drengene? Søn 13.maj NM RoadRacing Jyllands Ringen Lør 30.juni VM GrandPrix Assen, Holland Søn 8. juli ClassicCup Vandel, DK Søn 2. september DM 4 Ring Djursland Søn 9. september VM SuperBike Assen, Holland Lør 15. september Gadeløb Ry 13

Referat fra Generalforsamlingen lørdag, den 3. marts 2001 Ad 1 : Erik Thestrup blev foreslået og valgt som dirigent. Ad 2 : Formanden berettede fra året og kunne konstatere en betragtelig medlemstilgang, og Peter betragtede de mange nye som noget positivt, selvom det måske ikke var idéen, at være så mange, da klubben blev startet. Klubben er vokset fra ca. 65 fra feb. 2000 til nu hvor der er knap 100. Det åbner nye muligheder at klubben bliver større og allerede i løbet af sidste år er der flere af de nye, der har præget klubben,turene og bladet. I takt med vokseværket betyder det som regel også behov for flere udvalg. Et af disse er WEB-udvalget bestående af IT drengene, Julle, Erik Thestrup, Bamberg og Jens Skouboe. Bladet har som bekendt fået ny redaktør (Søren) og vores kære blad er blevet flottere. Der blev opfordret til fortsat at sende indslag til bladet. Formanden berettede fra ture både lokale og internationale som Berlinturen, Alpeturen og fra Alsace, samt Sverige. Alle ture er i øvrigt beskrevet i bladet. 14

Med massive klapsalver blev formandens beretning godkendt. Ad 3 : Regnskabet fra marts 2000-marts 2001 blev af Ea gennemgået. Regnskabet blev endvidere fremlagt på bordene. Renteindtægterne er det sidste år steget med knap 30%, hvilket svarer til en daler. Revisoren var desværre syg, men man har som medlem altid mulighed for uanmeldt kasseeftersyn. Regnskabet blev godkendt. Ad 4 : Alle 5 i bestyrelsen blev genvalgt. Ad 5 : Som suppleanter til bestyrelsen blev Jens Skouboe (genvalg) og Esben Pedersen valgt. Ad 6 : Revisor blev genvalgt, samt Ole Riisager. Ad 7 : Indkomne forslag. : Vedtægtsændring blev vedtaget, og næste år er Peter Just og Konny Bamberg på valg. Der skal navne på de af bestyrelsen, der er på valg. B. : Vedtægtsændring blev vedtaget, og Ege understregede at nogle gange ikke var et bestemt antal gange. C : Der tilkom endnu en vedtægtsændring, idet det blev besluttet at generalforsamlingen altid afholdes den første lørdag i marts, klokken 17.00 og der vil derfor ikke længere være behov for indkaldelse. Forslag til punkter til generalforsamlingens dagsorden skal være bestyrelsen i hænde senest en måned før, dvs. med udgangen af januar. Dagsorden vil fremgå af bladet, der skal være medlemmerne i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen. Såfremt det ikke passer med bladudgivelsen, sendes dagsorden med posten i h.t. de ovenfor nævnte tidsterminer. 15

D : Dette punkt blev smart nok rykket, se sidst i nærværende referat. E : Der blev nedsat et tur-udvalg bestående af Bruno Nielsen, Ole Riisager, Jens Hansen, Kaj Verner Christensen og René Langvad. Der blev ytret ønsker om forskelligartede ture, og gerne lidt længere ture med et vist indhold, ud over den obligatoriske pøllevogn. De længere ture kunne være om søndagen, hvor de fleste har bedre tid. Der vil fortsat være et fast tidspunkt ved Lunden som hidtil for spontanture, og turudvalget beslutter og orienterer medlemmerne om dette tidspunkt. De planlagte ture vil om muligt blive beskrevet i bladet. F : Den rummelige forening!!! Debatten der udeblev eller??? En egentlig debat blev det ikke helt til, men nogle holdninger kom der da på bordet. Alle de fremmødte var positive over tilgangen af nye medlemmer, her et udpluk: -trods klubbens størrelse er det ikke et problem ved vore fællesture -vi skal udnytte de fordele og resourcer klubbens størrelse nu giver -vi skal blive bedre til at præsentere os for hinanden, gi hånd og sig dit navn -ring, mail eller send røgsignaler til nogen man gerne vil have med på en spontantur -billede af medlemmerne var ønskeligt på f.eks medlemslisten -det var tydeligt at der blandt de fremmødte ikke var stemning for begrænsninger i medlemstilgang. Punktet var af formanden fremsat, idet han på et tidspunkt havde fornemmet en vis bekymring for klubbens vokseværk. Ad 8 : Peter havde stofmærker med til de, der endnu ikke havde fået. Klistermærker kunne man blot tage. Sweat-shirts kunne besigtiges på den til lejligheden medbragte mandlige fotomodel (Ege). Disse dejlige bluser kan bestilles hos formanden og kan leveres i farverne sort og grå, og farverne er afstemt efter formandens hårpragt. Når der et passende 16

antal bestillinger, vil bluserne blive hjemkøbt og prisen er ca. 200 kr. Flere af klubbens medlemmer har tilmeldt sig kørekursus i Vejle ved DMC. De der sidste år deltog i et sådant, roste kurserne i høje vendinger, samtidig med at de opfordrede medlemmerne til at prøve et kørekusus. Det koster kr. 550,- for et weekendkursus. Tjek DMC s hjemmeside på www.dmc-org.dk og klik ind under kørekurser, hvor der er beskrivelse, billeder og tilmelding. Der er kommet en klub i klubben, nærmere bestemt en slags kolbøtteklub. For at gøre sig fortjent til en sådan hæder, skal et medlem have udført et stunt med efterfølgende asfaltskrammer. Der er vist flere kategorier, men Mette Kloppenborg og Preben Vestergaard har fået tildelt bronze. Deres stunt blev billedligt fortalt af Bamberg. Preben truede med at gå efter guldet i den fremstormende sæson, og det er vist noget med at der min. skal hul til knæet, uha uha. Det er frit for enhver at fremkomme med kolbøttekandidater og billeder er velkomne. D. : Efter en kort intro, hvor vi fik lært hvad Julle og Jyske Bank betragter som succes, blev der vist et udpluk af billeder fra vores hjemmeside, www.mc-fossilerne.dk Hjemmesiden er stadig under opbygning, men det vi blev præsenteret for var ganske enkelt utrolig flot og meget brugervenligt. Julle understregede at den gule farve ikke var gul, men derimod afstemt efter de øvrige afstemte farver!!! Vi blev guidet rundt på hjemmesiden, der kort fortalt består af historie, ture, billeder, links, køb og salg, debatforum, mailmuligheder, evt. sponsorer og evt. medlemsliste. Julle angiver på de respektive sider, såfremt der med fordel kan anvendes genveje via tastaturet. Hvis man vil stå på medlemslisten, bestemmer man selv hvilke oplysninger, der må angives. Her kunne man således også få et foto indsat. Hjemmesidens mere interne dele er beskyttet med brugernavn og password. 17

Julle forsøger at få en mere eller mindre direkte vej fra nettet til bladet og redaktøren, men vi må ikke opfatte hjemmesiden som en afløsning af bladet. Julle opfordrede alle til at komme med input (for nu at blive i sproget) til hjemmesiden. Ole Riisager og Esben har meldt sig som sponsorer à 100 kr. stykket. Det er således at domænet koster ca. 900 kr. årligt og denne udgift søges dækket ind af sponsorer... Med vanlig fossilpræcision kunne dirigenten med en halv times forsinkelse afslutte generalforsamlingen, idet han takkede for god ro og orden. Glæden sprang herefter frem i øjnene på de fremmødte, da Mette s lækkerier kunne indtages. Tak for rigtig dejlig mad. Ref/ Esben Pedersen 18

Kun formanden kom på MC, men vi var da mere end 50 til årets første tur, og vi fik god mad og masser af hyggesnak. God sæsonstart år 2001. 19

Kørekurser Stadig flere Fossiler tilmelder sig DMCs kørekurser, og på både 28.-29.april og 5.-6.maj kurserne er der deltagere herfra. Ligeledes er der en lille flok Fossiler med på Guldkurset den 4.-5.august Dette kursus er dog kun for de der har gennemført Broncekursus. Så hvis du vil med, og følges med andre Fossiler kan du jo tilmelde dig ovenstående datoer. God fornøjelse. www.dmc-org.dk eller tlf. 86 51 12 66