Efterbehandling og natur i råstofgrave Vilkår til efterbehandling afhængig af politiske vinde Andre hensyn og interesser Eksempel fra grusgrav på Nordfalster Bidrag til øget biodiversitet i et området omgivet af marker God dialog med myndigheder og brugergruppe Opsummering Nanna Swane Lund, geolog NCC 2013-06-10 1
Efterbehandlingsvilkår følger de politiske vinde Ingen krav til efterbehandling Affald eller naturområder? Før 1972 Landbrug (1:7) Grusgraven skal skjules, oprindelig anvendelse, ikke alle råstoffer kan udnyttes Landskabsarkitekten (1:2 1:4) Grusgraven skal skjules, det pæne landskab 90 erne Landskabsarkitekten (1:2 1:6) Mere fokus på offentlig adgang og fritidsaktiviteter 00 erne Natur (Stejle, nærringsfrie skråninger, ingen muld) Hvilken natur vil vi have og skal det stadig se pænt ud? 10 erne NCC 2013-06-10 2
Ingen vilkår til efterbehandling NCC 2013-06-10 3
Landbrug Bløde skråninger NCC 2013-06-10 4
Landbrug og det pæne landskab NCC 2013-06-10 5
NCC 2013-06-10 6 Bløde, sammenhængende skråninger
Friluftaktiviteter og offentlig adgang NCC 2013-06-10 7
Mere natur - rå, stejle skrænter - ingen muld NCC 2013-06-10 8
Råstofindvindere skal tage mange hensyn Myndigheders vilkår Ejerens ønsker til efterbehandling (landbrug, fiskeri, skov, friluftsliv, natur ) NGO er (Friluftsrådet, DOF, DN) Museer (Kulturhistoriske interesser) Indvind hele forekomsten over og under vand Forekomsten kan ændres NCC 2013-06-10 9
Eksempel fra Pederseje Grusgrav Aktiv grav siden 1940 erne 3-4 grusgrave slået sammen I alt 65 ha Ingen overordnet planlægning fra start Oprindeligt bar mark Langt til frøbank Biologisk vurdering, Limno Consult, 2003 Før, under, efter gravning Særligt vådområder Salg til kommunen 2006 Brugergruppe med særligt fokus på natur, friluftsliv og fugle Løbende dialog om efterbehandling NCC 2013-06-10 10
Pederseje Grusgrav 1940 erne til i dag Fra mark til grusgrav til natur 1954 1995 2012 NCC 2013-06-10 11
NCC 2013-06-10 12 Pederseje Grusgrav
Før indvinding Mark med afgrøder Planter langs vejkant - ikke dyrket Følfod, Agertidsel, Røllike, Stor nælde, gråbynke, Mælkebøtte, Høst-borst, Vild gulerod, Regnfang, Burresnerre, Cikorie, Vild kørvel, Prikbladet perikon, Blæresmelde, Lancet-vejbred Planter på marken Mark-ukrudt, hurtigt koloniserende planter, ingen vilde planter Lille naturindhold NCC 2013-06-10 13
Under indvinding Sø, delvis gravning 1 ha, klart vand Padder og fisk Grøn frø (0,5 per m), ingen haletudser, skaller Flora på skråninger Hvid stenkløver, Regnfang, Følfod Langs bredder Pil, Rød el, Tudsesiv, Sø-kogleaks, Tagrør, Vejbred skeblad, Svømmende vandaks Undervandsvegetation Smådyr Lidt trådalger, Vandaks Døgnfluelarver, Vandnymfelarver, Guldsmedelarver, Stavtæger, Snegle NCC 2013-06-10 14
10 år efter indvinding 0,1-0,5 ha, klart vand Padder og fisk Grøn frø (1 per m), mange haletudser, mange larver Stor Vandsalamander, få larver af Lille Vandsalamander Flora på skråninger Gederams, Agertidsel, Rødkløver, Hvid Stenkløver, Regnfang, Stor nælde, Hvid snerre, Korn-valmue, Lugtløs kamille, Følfod, Mark-rødtop Langs bredder Gråpil, Tagrør, Bredbladet dunhammer, Vejbredskeblad Undervandsvegetation Smådyr Hornblad, Vandaks Døgnfluelarve, Husbyggende Vårfluelarve, Stikmyg, Dansemyg, Dovenflue, Stavtæge, Stor vandkalv, Rygsvømmer, Bugsvømmer, Hundeigle, Stor mosesnegl, Bønnemusling, Vandnymfelarve, Larve af stor guldsmed, Larve af blå libelle NCC 2013-06-10 15
Foto: Peter Henriksen Grøn frø under forvandling fra vandlevende haletudse til landlevende frø Grøn frø på bredden og i vandet Foto: Peter Henriksen Larve af Stor vandsalamander NCC 2013-06-10 16
Resultater fra undersøgelsen Mark til grusgrav til natur Fra lille til stort naturindhold Planter og dyr indvandrer og trives omkring nyskabte søer efter få år I 10 år gamle søer er smådyrsfaunaen rigere sammenlignet med naturlige vandhuller Særligt larver af stor og lille vandsalamander var bemærkelsesværdigt Grøn frø var på tidspunktet ikke registreret på Nordfalster, men fundet her Grøn frø også i aktive gravesøer Floraen ikke markant varieret mellem aktiv sø og 10 år gammel sø manglende indvandringsmuligheder? NCC 2013-06-10 17
Fuglelivet i grusgraven RØRHØG Foto: Asbjørn Jensen Foto: Poul Reib Foto: Asbjørn Jensen NCC 2013-06-10 18
Det rige fugleliv i grusgraven Fugleobservationer af bl.a. Troldand (650),Taffeland (125), Gråand (375), Blishøne, Toppet og Gråstrubet Lappedukker Rovfugle Musvåge, Tårnfalke par, Rørhøgen, Havørn Småfugle Rødrygget Tornskade, Husrødstjert, Sanglærke, Sangdrossel, Fuglekonge, Sumpmejse, Stor Flagspætte, Rørsanger, Stær, Solsort, Tornirisk, Stillits, Natugle, Digesvale Vadefugle og mågearter Rødben, Hvidklire, Hættemåge, Sølvmåge, Lille Præstekrave Der er: Et hav af andefugle og småfugle, men også rovfugle, vadefugle og mågearter 6-7 ynglende par af Lille præstekrave (21 unger) 210 ynglende par af Digesvaler Rovfugle der forsøger at etablere reder og henter føde Det varierede fugleliv skyldes bl.a. Rå skrænter i fint materiale (digesvaler) Bredder med grus og småsten (præstekrave) Vådområder Træer, buske og bær Rigt dyreliv (rovfugle) NCC 2013-06-10 19
Opsummering Rig mulighed for væsentlig forøgelse i biodiversitet og naturværdi Udgangspunkt i biotopen planter og dyr skal nok finde vej Omegnens eksisterende biotoper hurtigere udvikling Store arealer og lang levetid Mulighed for hensyn til forskellige interesser Planlægning og dialog giver de bedste muligheder Ændringer bør ske i dialog Naturmæssigt, praktisk, økonomisk, forekomst NCC 2013-06-10 20