Den udstilling, du skal rundt og finde oplysninger i, handler om arbejderfamilien, som den boede, arbejdede og levede i København i 1950 erne.

Relaterede dokumenter
Den udstilling, du skal rundt og finde oplysninger i, handler om arbejderfamilien, som den boede, arbejdede og levede i København i 1950 erne.

Familien Sørensen. Mit navn. Klasse

Familiens liv og hverdag år 1900 Vælg selv opgaver. Skoletjenesten, Arbejdermuseet

I LÆRE PÅ VÆRFTET. Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

Kender jeg Halfdan Rasmussen?

6. klasse. Børnearbejde

Denne dagbog tilhører Max

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Skoletjensten/Arbejdermuseet. Lav en udstilling om 1950'erne. Version

Opgaver til Den frie by

STRANDPARKSKOLEN. Thomas Koppels allé 10, 2450 København SV STØT DIT BARNS LÆSEINDLÆRING

Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger de stavelsesdelingsregler, som børnene også skal bruge, når de på skrift skal dele ord.

Besøget på Arbejdermuseet 1 OPGAVE. Hvad kan I huske? Snak om billederne. Havn og arbejde. Fritid

Planlægning: Herunder beskrives læreplanstema, læringsmål, tegn på læring og tilrettelæggelse af aktiviteter

Læsning og skrivning i 0. klasse

Livshistorier for borgere på Strandcentret, Greve.

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice

August Indhold: Skolestart & sommerhistorier Orientering om regler for brug af mobiltelefoner Et spørgsmål til børnene

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Dit barn skal stadig undervises i at læse, så det bliver en bedre og hurtigere læser, og dit barn skal øve sig i at læse.

ALKOHOL Undervisningsmateriale til indskolingen

Når børnefamilier sættes ud. Forsker Helene Oldrup Afd. for børn og familie, SFI

Kapitel 1. Noget om årets gang

At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder.

På jagt efter historiske spor i. Den Fynske Landsby årgang

Kære forældre... TJEKTASKEN.NU

Indledende niveau - Afklaring af alkoholerfaring

Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Jeg siger det der står på næste side. (Sideskift er angivet ved større linjeafstand og opgaveskift er angivet ved at de første ord er understreget)

Indstilling til pædagogisk - psykologisk vurdering af et SMÅBARN Januar 2015

Hovedformålet er, at børnene Ved, at giversind er en måde at tilbede på. Føler glæde over at give Viser det, ved at give glad og velvilligt

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Besøget på Arbejdermuseet

Børn og unges rettigheder

Historiske lege 1860erne-70erne

SKOLESTART 2016 Klar, parat... start!


Mine penge. Hvad bestemmer jeg? Og hvordan kan jeg få hjælp? TIL PERSONER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE

Der er sket en ulykke Lærervejledning

Undervisningsforløb til Pigen med den sorte kuffert

Værktøjskassen Forældredidaktik. Inddrag nydanske forældre i deres børns læring - i skolen og derhjemme

Kend din by 2. Nyborg Fæstning

LUS LæseUdviklingsSkema

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse

Bamse Polle. i 1. klasse

Fatima. pigen i kørestolen. Grete Lyngsø Freddie Kristiansen Foto: Astrid Lomholt. International Børnesolidaritet Dansk Handicap Forbund

Restaurant Petit. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. 1. Hvor er Jacob og Lone henne? 2. Hvad laver de?

Lærervejledning til efter-opgaver til Familien Sørensen

Undervisningsvejledning klasse

Månedsinformation. Skole og SFO

En håndsrækning til læreren

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år

Repræsentantskabsmøde 3. maj 2011

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Tilbud om sprogvurdering af 3 årige børn i Mariagerfjord Kommune.

ER DER EN KYLLING I ÆGGET?

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Stress eller ikke stress hvordan?

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

ROADTRIP TIL EN NY DANMARKSHISTORIE. At forme fortællingen om Danmarkshistorien, sådan at vi alle ser os som en del af den ikke mindst vores børn.

Arbejdet med børnemiljø hos. Børnehaven Kornblomsten. Marts 2015

I Guds hånd -1. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

II. Herefter fortsætter delprøven som en samtale mellem de to prøvedeltagere.

FAMILIEFORMULERING. Mor Situation: Far. Barnets navn. Beskriver det familiemiljø, barnet lever i, herunder vedligeholdende og beskyttende faktorer.

BELLASUND AVIS. Byrådet MGP. Godt i gang med at lave et byvåben, læs mere i morgen.

Sign of safety SOS. Pædagogisk dag 26. marts 2013

Nej sagde Kaj. Forløb

Vi er en familie -1. Bed Jesus om at hjælpe din familie.

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

Et klasselokale er fyldt med elever der sidder og kigger op mod tavlen. En lærer går rundt oppe ved tavlen og stopper pludselig op.

Nyhedsbrev April. Sjov og fart. Dus Mellervang. Dus Mellervang Frøstrupvej Aalborg Øst

Et fritidsliv med sejlads 6. af Hans "Kringle" Nielsen Toldbodgade Nyborg

7. forløb Træets forår

Lad det vokse -1. Du høster, hvad du sår.

LÆS BARE LØS. A. Sæt ring om tallet ved de to sætninger, der passer til tegningen - som vist. 2. Det er en tiger. 3. Dette er ikke en klovn.

Den juni Opgaveark

Hverdagsliv før og nu

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

Bilagssamling. Høreforeningens støjkasser

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie.

Hej Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvem er vi? Hvem er du? Har du søskende? Ved du hvorfor du er her?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Velkommen til Molevitten Fritidshjemmet Trekløveren

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Uge 18: Familie og arbejde. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 18 Familie og arbejde side 1 HIPPY

flertal ubestemt gruppe 1: (e)r gruppe 2: -e gruppe 3:? en altan altanen (1) altaner altanerne et værelse værelset (1) værelser værelserne

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Læsning og skrivning i børnehaveklassen

Ud med Valde. Bølle-Bob er på vej hen til Valde Underbid. Han går gennem byen ned mod losse-pladsen. Her bor Valde i sin gamle vogn.

Læsetræning 2B. Margaret Maggs & Jørgen Brenting. - læs og forstå. illustration: Birgitte Flarup

Kursusmappe. HippHopp. Uge 23. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 23 Emne: Min krop side 1

Transkript:

Da Bedste var barn

Da Bedste var barn Den udstilling, du skal rundt og finde oplysninger i, handler om arbejderfamilien, som den boede, arbejdede og levede i København i 1950 erne. Du vil få viden om, hvilke forskelle og ligheder der er mellem din barndom og dine bedsteforældres barndom. Du vil opdage, hvordan din families historie er en del af den store historie. Du vil få erfaring med, hvordan man stiller spørgsmål til historien, og dermed hvordan man får mere at vide. Husk at hjælpe hinanden undervejs og skrive jeres svar ned i hæftet. Hvad er en arbejder? En arbejder er en, der udfører arbejde for andre og får løn. Man sælger altså sin arbejdskraft for at tjene penge til sin familie. 2

Butiksgaden Læs højt i gruppen: Det var husmoderen, der gik fra butik til butik og blev betjent ved disken. Hvis hun bestilte varer, blev de bragt ud af en buddreng efter skoletid. u kan I gå på opdagelse i butiksgaden. I skal besøge tøjbutikken, ismejeriet og radioforretningen. Opgave 1: Butiksgaden Piger blev ofte klædt i kjoler og nederdele og havde sløjfer i håret. Om sommeren havde de ankelsokker med flæser på. En arbejderpige havde kun 2-3 sæt tøj. Se på tøjet i butikken og i kufferten Hvilket sæt tøj ville I vælge? (skriv/tegn) Hvad koster det tøj i har valgt: En murerarbejdsmand tjente 7 kr. i timen. Hvor mange timer skulle han arbejde, for at der var råd til det sæt tøj, I har valgt? Vi har valgt: kr. Prisen på jeres tøj: kr. kr. kr. Ialt kr. Antal timer = Hvad er forskellen på tøjet dengang og i dag? Dengang: I dag: 4

Opgave 2: Find radioforretningen Kig ind i butikken, og sæt ring om de ting, I kan finde. plade tv radio telefon cd båndoptager Hvad kostede et tv? Hvad kostede en radio? Hvor mange timer skulle faderen arbejde for at kunne købe et tv? Kig Opgave 3: Find ismejeriet ind i butikken, og sæt ring om de ting, I kan finde. Kød kartofler æg is ost mælk smør sodavand Opgave 4: Butikkerne i butiksgaden Sæt ring om det rigtige svar. Spørgsmål 1 X 2 Hvilken slags butik er ismejeriet? En forretning der sælger ost, æg, is og smør En is forretning En købmand Hvordan er priserne i radioforretningen i forhold til i dag? De er ens Det var dyre dengang Det var billigere dengang Hvad er ens for alle forretningerne i butiksgaden? Man vælger varen og tager den selv Man vælger varen og ekspedienten tager den til en Ekspedienten vælger varen og tager den til en Hvilke varer kan man ikke købe på den måde i dag? Smør Kjoler Fjernsyn 5

Lejligheden Opgave 1: Hvem bor her? Læs højt i gruppen: I denne toværelses lejlighed boede der 2 voksne og 3 børn. Gå rundt i lejlighedens forskellige rum. Hvad kan lejligheden, og de ting der er i rummene fortælle jer om familien? Skriv mindst en ting til hvert rum, som i lægger mærke til. Børneværelset Stuen Køkkenet Vaskerummet Hvilke forskelle og ligheder er der på denne lejlighed og på jeres bolig? Afslut sætningen: Det er godt at dele værelse med sine søskende fordi... Afslut sætningen: Det er dårligt at dele værelse med sine søskende fordi Opgave 2: Pigernes ting Kig jer omkring i lejligheden og i kassen. Hvilke ting, tror I, er pigens ting? (skriv eller tegn) Hvad fortæller tingene om hende? (Hvilke forskelle og ligheder er der på hendes ting og jeres ting?) 6

Opgave 3: Moderens arbejde Læs højt i gruppen: Mange husmødre havde også et arbejde ud over at passe hjemmet. Dette arbejde klarede de hjemmefra. Brug sporene i kassen, og kig jer godt omkring i udstillingen. Hvilket hjemmearbejde har moderen i denne familie? Opgave 4: Køkkenet Der var ikke noget bad eller toilet i lejligheden. Derfor tog man en etagevask i køkkenet. Hvad tror I, en etagevask er? Hvilke ting i køkkenet kunne stå på et badeværelse? Opgave 5: Pigernes opgaver i hjemmet Kig jer omkring i lejligheden, i køkkenet, i vaskerummet og i kassen. I 1958 var det pigernes opgave at hjælpe deres mødre med de huslige opgaver. Hvilke opgaver kunne det være? Hjælper du til derhjemme? Afslut sætningen: Jeg hjælper til derhjemme fordi Afslut sætningen: Jeg hjælper ikke til derhjemme fordi 7

Torvet Opgave 1: Skolen Læs højt i gruppen: Frem til 5. klasse gik alle pigerne i den samme skole. Efter 5. klasse kom de til en prøve. Prøvens resultat afgjorde, om man skulle gå i den praktiske skole eller i den boglige. De, der kom i den praktiske skole, kom efter 7. klasse i lære. Diskuter i gruppen: Hvad tror i det betyder, at komme i lære? Find skoletasken. Hvad ved I om skolen i 1950 erne? (brug jeres egen viden og tingene i skoletasken) Ting, I skal gøre: Skriv på tavlen (kig på alfabetet; kan du skrive dit navn med skrå skrift?) Pigerne skulle neje (øv jer i at neje) Find salmeverset i tasken (kan I lære det udenad?) Kig på skoleskemaet og diskuter forskelle og ligheder med jeres eget skoleskema. Skriv dem her. Forskelle mellem jeres skoleskema og deres: Ligheder mellem jeres skoleskema og deres: 8

Fritidsrummet Opgave 1: Leg og legetøj Læs højt i gruppen: Birte Beyer fortæller: Om dagen legede vi i gården eller på gaden. Vi hinkede og spillede med hønseringe, legede skjul, tagfat og sanglege. Om aftenen spillede vi Ludo, kort eller også lavede min søster og jeg dukkemøbler af tændstikæsker. Vi hørte også hørespil i radioen. Der var ikke tv. Kig i rummet og i kassen. Hvad legede de ellers med? Ting, I skal gøre: Prøv hinkestenen, snurretoppen og hønseringene. I 1950 erne havde man ikke så mange ting, så man lavede selv sit legetøj. Kig i udstillingen og på tingene i kassen. Er der noget her, som de selv har lavet? Laver I selv legetøj? (Hvis ja, hvad? Hvis nej, hvorfor ikke?) Ja ej Hvad er forskellen på leg og legetøj dengang og i dag? Dengang: I dag: 9

Ekstra opgaver Opgave 1: Hvad mangler du at få svar på? Hvis du mødte en pige fra 1950 erne, hvad ville du så spørge hende om? Opgave 2: Dig og dine bedsteforældre Hvordan var dine bedsteforældres barndom i forhold til din egen? 1. Boede de på landet eller i byen? 2. Boede de i Danmark? 3. Boede de i hus eller i lejlighed? 4. Hvilket tøj gik de med? 5. Hvad legede de? 6. Havde de arbejde? Hvilket? 10

Opgave 3: Dig og dine bedsteforældre Prøv selv at besvare de samme spørgsmål: 1. Bor du på landet eller i byen? 2. Har du altid boet i Danmark? 3. Bor du i hus eller i lejlighed? 4. Hvilket tøj går du med? 5. Hvad leger du med? 6. Har du arbejde? Hvilket? Hvad er den største forskel på dine bedsteforældres barndom og din egen? 11

Da Bedste var barn Til læreren Hæftet er et undervisningsmateriale, der hører til undervisningsforløbet Da Bedste var barn. Forløbet og materialet henvender sig til folkeskolens mellemtrin. I forløbet på museet skal eleverne rundt i udstillingen 1950 erne og finde oplysninger om hverdagslivet dengang Da Bedste var barn. Hvordan boede man? Hvad lavede man i sin fritid? Hvordan så man ud? Hvad spiste man? Og hvordan var det at gå i skole dengang? Alle sammen spørgsmål som eleverne skal arbejde med i forløbet. Formålet med hæftet er dels at strukturere den del af forløbet på museet, hvor eleverne arbejder i grupper, og samtidig er hæftet en mulighed for at skabe mulighed for fastholdelse af elevernes erhvervede viden og den efterfølgende transfer mellem undervisningen på museet og hjemme i klassen. Hæftet er således også tænkt som et udgangspunkt for det videre arbejde med emnet hjemme i klassen. Se www.arbejdermuseet.dk for lærervejledning og forslag til elevopgaver og emner, man kan arbejde med før eller efter sit besøg på museet. Skoletjenesten Arbejdermuseet 2014. Linda ørgaard Andersen (tekst) & Ane Riis Svendsen (tekst og ansv.) Materialets illustrationer stammer fra Arbejdermuseet & Arbejderbevægelsens Arkiv og Bibliotek. Hvis ophavsretten skulle være krænket, er det utilsigtet. Retmæssige dokumenterede krav vil blive honoreret efter de samme retningslinjer, som hvis der på forhånd var indhentet tilladelse. Layout: Marianne Bisballe/Skoletjenesten. Tryk: PE offset. www.arbejdermuseet.dk 12 www.skoletjenesten.dk