Prognose over Frederiksberg Kommunes befolkning

Prognose over Frederiksberg Kommunes befolkning 2013

Befolkningsprognose 2013 Udviklingen i befolkningens størrelse og alderssammensætning har stor betydning for kommunens virke. Derfor udarbejdes der hvert år i Frederiksberg Kommune en befolkningsprognose. Prognosen beskriver befolkningsudviklingen for en 11-årig periode således til 2025 i dette års prognose. Formålet med en langsigtet prognose for Frederiksberg Kommunes befolkning er at skabe et grundlag for den økonomiske såvel som den fysiske planlægning. Prognosen anvendes til udarbejdelsen af sektorprognoser på skole-, dagtilbuds- og ældreområdet og til beregning af kommunens indtægtsbudgettering. De fire første år indeholdt i prognosen udgør endvidere en del af grundlaget for udarbejdelsen af kommunens budgetrammer, som i år vedrører budgetrammerne for 2014 (2015-2017). Frederiksberg Kommune udarbejder befolkningsprognosen ved brug af prognoseprogrammet Demografix. Det er historiske data vedrørende statusbefolkning, bevægelser i fødsler, døde og tilog fraflytning samt et boligbyggeprogram, der ligger til grund for fremskrivningen. Befolkningsprognosen er et skøn, der bygger på en række konkrete forudsætninger, hvor der er sandsynlighed for, at de ændres over tid. Dette betyder, at usikkerheden i prognosen vokser med længden af den betragtede tidshorisont. I det følgende beskrives først den historiske befolkningssammensætning på Frederiksberg, og derefter den forventede udvikling dels samlet for hele kommunen og dels på skoledistrikter. Herefter følger en gennemgang af prognosens forudsætninger, samt forskellene mellem dette års og sidste års prognose. Dertil kommer et afsnit som perspektiverer valget af dette års parametervægtning. Sluttelig følger tabeller med de skønnede folketal opdelt på etårs intervaller for hele kommunen og for de enkelte skoledistrikter. Frederiksberg Kommunes Befolkningsprognose 2013 er udarbejdet af Økonomiafdelingen. 2

Indholdsfortegnelse Befolkningsprognose 2013... 2 Sammenfatning af prognosens resultater... 4 Status for befolkningen i Frederiksberg Kommune... 6 Befolkningen i udvalgte aldersgrupper... 10 Fremskrivning af befolkningen i Frederiksberg Kommune... 12 Udviklingen i udvalgte aldersgrupper... 15 Lokale tendenser skoledistrikterne... 18 Sammenligning med prognosen fra 2012... 20 Sammenligning med Danmarks Statistiks prognose... 22 Perspektivering... 24 Datagrundlag og forudsætninger i prognosen... 33 Resultattabeller... 39 3

1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 2019 2021 2023 2025 Sammenfatning af prognosens resultater Frederiksberg Kommune har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen fordelt på alder og delområder for perioden 2013-2025. Nedenfor skitseres de vigtigste tendenser. Figur 1 viser den faktiske og forventede udvikling for befolkningen i perioden 1985 frem til 2025. Figur 1: Befolkningsudvikling i Frederiksberg Kommune 1985-2025 119000 114000 109000 104000 99000 94000 89000 84000 Den grå linje i Figur 1 viser, at der fra 1989 og frem til 2013 har været en konstant befolkningsvækst i Frederiksberg Kommune. Som det fremgår af den blå linje, forventes denne tendens at fortsætte til 2025. I løbet af prognoseperioden fra 2013 til 2025 skønnes det, at befolkningen vil stige fra 102.040 til 118.095, det vil sige med i alt 16.055 personer svarende til 15,7 pct. Befolkningsprognosen viser følgende tendenser: Folketallet stiger fra 2013 til 2025 med i alt 16.055 personer. I budgetperioden 2014-2017 stiger befolkningstallet med i alt 5.427 personer. Der er i dette års prognose indarbejdet et knæk, således stigningen i befolkningen aftager efter budgetperioden. Prognosen forventer fortætning i den eksisterende boligmasse i hele perioden. Antallet af småbørn (0-5-årige) stiger jævnt igennem hele prognoseperioden med i alt 770 personer. I budgetperioden stiger gruppen med 332 personer Antallet af skolebørn (6-16-årige) er den aldersgruppe, som stiger forholdsvis mest. I budgetperioden stiger antallet af skolebørn med 888 personer, og i prognoseperioden med 2.059 personer. 4

Antallet af unge (17-24-årige) stiger indtil 2017, hvorefter de falder en smule og stiger igen i slutningen af prognoseperioden. I budgetperioden stiger antallet af unge med 581 personer, og i prognoseperioden stiger gruppen 584 personer. Antallet af erhvervsaktive (25-64-årige) stiger i budgetperioden med 3.009 personer, og samlet i prognoseperioden med 8.420 personer. Antallet af yngre ældre (65-84-årige) stiger i budgetperioden med 777 personer, og i prognoseperioden med 2.402 personer. Antallet af ældre ældre (85+-årige) er faldende til og med 2019, hvorefter der ses en marginal stigning. I budgetperioden falder antallet af ældre ældre således med 161 personer, mens de i hele prognoseperioden stiger med i alt 121 personer. 5

1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 Status for befolkningen i Frederiksberg Kommune Befolkningens størrelse og især dens fordeling på forskellige aldersklasser har en afgørende betydning for kommunens organisering og økonomi. Antallet af indbyggere i de forskellige aldersklasser har for eksempel betydning for behovet for daginstitutionspladser, skoler og plejehjem, men også for arbejdspladser og boliger. Den 1. januar 2013 blev befolkningstallet opgjort til 102.040 1, svarende til en stigning på 1,8 pct. eller 1.826 personer i forhold til 1. januar 2012. Dermed forsætter den markante vækst i befolkningen, som er set de seneste seks år i træk. Siden 1989, hvor befolkningstallet var lavest, er der nu 16.713 flere indbyggere på Frederiksberg. Figur 2: Folketal i Frederiksberg Kommune 1985-2013 104.000 102.000 100.000 98.000 96.000 94.000 92.000 90.000 88.000 86.000 84.000 Kilde: Danmarks Statistik BEF1A07 og FOLK1. Alle tal er statustal pr. 1. januar. Væksten i indbyggerantallet bunder dels i positiv nettotilflytning til kommunen, det vil sige, at der er flere, der flytter til end fra kommunen. Dels et fødselsoverskud, hvilket betyder, at antallet af nyfødte overstiger antallet af dødsfald. Nedenfor vises den historiske udvikling i nøgletallene, som ligger til grund for befolkningsprognosen. 1 Statustallet i befolkningsprognosen, inkluderer ikke personer, som er tilmeldt folkeregistret på Frederiksberg, men er udstationeret i udlandet. 6

Tabel 1: : Befolkningsudvikling i Frederiksberg Kommune 2006-2012 Befolkningstal 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Folketal primo året 91.700 92.067 93.290 95.039 96.726 98.777 100.214 Fødte 1.549 1.532 1.545 1.610 1.685 1.592 1.611 Døde 1.161 1.116 1.046 1.172 1.060 1.010 1.008 Fødselsoverskud 388 416 499 438 625 582 603 Tilflyttede 12.883 13.478 13.490 13.915 15.015 14.472 14.706 Fraflyttede 12.909 12.692 12.253 12.664 13.585 13.617 13.484 Flyttebalance -26 786 1.237 1.251 1.430 855 1.222 Udvikling 362 1.202 1.736 1.689 2.055 1.437 1.825 Korrektion -5-21 -13 2 4 0 1 Folketal ultimo året 92.067 93.290 95.039 96.726 98.777 100.214 102.040 Antal levendefødte har i perioden fra 2006 til 2012 holdt sig forholdsvist stabilt omkring 1.500 1.600 fødsler årligt. I forhold til landsgennemsnittet er fertiliteten lavere på Frederiksberg, men dette opvejes af, at der er flere kvinder i den fødedygtige alder 2. Antallet af døde ligger omkring 1.000-1.200 personer årligt. Af tabellen fremgår, at der har været et fødselsoverskud i hele perioden. Af tabellen ses endvidere, at Frederiksberg har oplevet en positiv nettotilflytning siden 2007. Fra 2007-2010 var nettotilflytningen stigende, mens der i 2011, til trods for en stadig positiv flyttebalance, sås et fald i antallet af tilflyttere og en stigning i antallet af fraflyttere i forhold til tidligere år. I 2012 er antallet af fraflyttede faldet en smule, mens tilflytningen er steget igen. Af Figur 3 ses til- og fraflyttere som andel af den samlede befolkning siden 2006. Bortset fra i 2010 har tilflytningsandelen været relativ stabil siden 2007, mens fraflytning har udvist større udsving, med fald fra 2006-2008 derefter en stigning fra 2008-2010, og igen fald i 2011 og 2012. Figur 3 Til- og fraflyttere i pct. af det samlede frederiksbergske indbyggertal fra 2006-2012 0,160 0,150 0,140 0,130 0,120 0,110 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Tilflyttede Fraflyttede Figur 4 og 5 viser antal tilflyttere, fraflyttere samt nettotilflytning for Frederiksberg opdelt på aldersgrupper i henholdsvis 2006 og 2012. De to års overordnede mønstre i nettotilflytning minder om hinanden for de enkelte aldersgrupper til trods for, at nettotilflytningen nominelt steg fra -26 i 2006 (fraflytning) til 1.222 i 2012. Af figurerne ses, at nettotilflytningen er negativ for de 0-13-årige samt de 30-40-årige, hvilket indikerer, at det især er børnefamilierne som fraflyttere kommunen, dog på et lavere niveau i 2012 end i 2006. 2 Den samlede fertilitetskvotient på Frederiksberg var i 2012 på 1.686 fødsler pr. 1000 kvinder. Landsgennemsnittet lå på 1.733 fødsler pr. 1000 kvinder. Kilde www.statistikbanken.dk, FOD407. 7

Derudover ses det, at fraflytningen blandt de 30-40-årige sker senere i 2012 end i 2006. Den negative nettotilflytning startede i 2006 allerede med de 29-årige, hvor den i 2012 først observeres fra og med de 33-årige. En anden befolkningsgruppe, hvor nettotilflytningen er markant, er for de 18-30-årige, hvilket primært skyldes, at både danske og udenlandske unge flytter til byen for at studere. Fra 2006 til 2012 har der især været en stor vækst i antallet af personer i netop denne aldersgruppe. Figur 4: Antal tilflyttere, fraflyttere samt nettotilflytning til Frederiksberg i 2006 fordelt på alder 1000 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0-100 -200 0 3 6 9 12 15 18 21 24 27 30 33 36 39 42 45 48 51 54 57 60 63 66 69 72 75+ tilflyttere fraflyttere nettotilflytning Figur 5: Antal tilflyttere, fraflyttere samt nettotilflytning til Frederiksberg i 2012 fordelt på alder 1000 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0-100 -200 0 3 6 9 12 15 18 21 24 27 30 33 36 39 42 45 48 51 54 57 60 63 66 69 72 75+ tilflyttere fraflyttere nettotilflytning Udviklingen i nettotilflytningen skal ses i sammenhæng med udviklingen i nyopførte boliger samt fortætningen i den eksisterende boligmasse. Tabel 2 viser blandt andet udviklingen i antallet af nyopførte boliger i perioden 2006 til 2012. Antallet har været svingende i perioden, og var størst i 8

2009, hvor der blev opført 345 boliger, hvoraf 175 var kollegie- og ungdomsboliger. I 2012 blev der kun opført og indflyttet i 20 nye boliger. I gennemsnit flyttede der fra 2006 til 2012 under to personer ind i en nyopført bolig på Frederiksberg. Tabel 2: Nyopførte boliger og flyttefrekvenser Boligtal 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Nye boliger 195 300 282 345 48 83 20 Tilflyttere i alt 376 447 507 569 90 146 37 Andel eksterne tilflyttere 67 59 78 63 57 23 51 Tilflytning pr. bolig 1,93 1,49 1,80 1,65 1,88 1,76 1,85 Andelen af eksterne tilflyttere til nye boliger, det vil sige tilflyttere fra andre kommuner end Frederiksberg, har i 2006-2012 ligget mellem 51 og 78 pct., dog med undtagelse af 2011 som afveg væsentligt fra dette. Den lave andel af eksterne tilflyttere til nye boliger i 2011 skyldes blandt andet, at der i opgørelsen af nye boliger indgår opførelsen af nye plejeboliger i forbindelse med gennemførelsen af plejehjemsmoderniseringerne 3. Holdes de nye plejeboliger ude af opgørelsen, er andelen af eksterne tilflyttere til nye boliger 37 pct. hvilket dog stadig er lavt. Af Tabel 3 fremgår, at tilflytningen til nye boliger i alle år er mindre end den samlede befolkningsudvikling, hvilket betyder, at der sker en fortætning i den eksisterende boligmasse. Derved er husstandsstørrelsen stigende pr. bolig. Fortætningen toppede i 2010, men var endnu engang på et højt niveau i 2012. Tabel 3: Fortætning Fortætning 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Befolkningsudvikling 362 1.202 1.736 1.689 2.055 1.437 1.825 Tilflytning til ny bolig 376 447 507 569 90 146 37 Fortætning -14 755 1.229 1.120 1.965 1.291 1.788 Fortætning i promille* 0 8 13 12 20 13 18 * negativ værdi udtrykker udtyndning 3 I 2011 drejede det sig om 55 nye plejeboliger i Nimbusparken. Tilflytningen til disse består af borgere som tidligere boede på Kredsens Hus, da Nimbus benyttes som buffer i forbindelse med plejehjemsmoderniseringen. Fra 2012 er der oprettet et særskilt parameterområde for Nimbus, så det indgår i prognosen ligesom de øvrige plejeboliger i kommunen. 9

Befolkningen i udvalgte aldersgrupper Figur 6 viser befolkningssammensætningen på aldersgrupper for henholdsvis Frederiksberg Kommune og hele landet. I forhold til landsgennemsnittet har Frederiksberg en overrepræsentation af 0-3-årige, mens antallet af børn og unge i alderen 4-20 år er markant mindre end på landsplan. Antallet af voksne i alderen fra 21 og frem til 40 år er markant højere, hvorimod antallet af voksne i alderen 41-86 år ligger under landsgennemsnittet. For aldersgruppen fra 75 år og frem, er alderssammensætningen tilnærmelsesvis ens for Frederiksberg kommune og hele landet, dog med en overrepræsentation af de helt ældre (85 år+) på Frederiksberg. Figur 6 Den relative alderssammensætning opgjort i pct. af den samlede befolkning i 2012 for henholdsvis Frederiksberg Kommune og hele landet 2,5 2 1,5 1 0,5 0 0 4 8 12 16 20 24 28 32 36 40 44 48 52 56 60 64 68 72 76 80 84 88 92 96 Hele landet FK Kilde: Danmarks Statistik, BEF5 Tabel 4 viser udviklingen i befolkningen på aldersgrupper i perioden fra 2006 og frem til 2013. Af tabellen fremgår, at det især er i de yngre befolkningsgrupper, hvor der har været den største procentmæssige udvikling i perioden. De fire yngste aldersgrupper er alle steget relativt mere i forhold til de ældre aldersgrupper. Aldersgruppen med 85+-årige har som den eneste oplevet et fald i perioden. Tabel 4 : Folketal pr. 1. januar i år 2007-2013, fordelt på udvalgte aldersgrupper Alder 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2012-2013 Ændring i pct. 2006-2013 0-2 år 3.657 3.796 3.889 4.091 4.298 4.454 4.442 4.440 0,0 21,4 3-5 år 2.810 2.772 2.878 2.924 3.114 3.210 3.404 3.562 4,6 26,8 6-16 år 7.491 7.690 7.951 8.181 8.328 8.557 8.702 8.959 3,0 19,6 17-24 år 8.030 8.348 8.923 9.354 10.075 10.652 10.890 11.306 3,8 40,8 25-64 år 54.755 54.570 54.639 55.202 55.425 56.069 56.526 57.225 1,2 4,5 65-84 år 12.134 12.065 12.218 12.521 12.800 13.204 13.664 14.020 2,6 15,5 85+ år 2.823 2.826 2.792 2.766 2.686 2.631 2.586 2.528-2,2-10,4 I alt 91.700 92.067 93.290 95.039 96.726 98.777 100.214 102.040 1,8 11,3 10

Ses på den samlede befolkningsudvikling er folketallet steget med 1.826 personer fra 2012 til 2013, svarende til en stigning på 1,8 pct. For de 0-2-årige er niveauet uændret fra 2012 til 2013, idet der er et fald på i alt to personer. Dette er i tråd med udviklingen i 2011, hvor gruppen for første gang i perioden faldt en smule. Det er samtidig en markant ændring i forhold til udviklingen set for aldersgruppen siden 2007, hvor der har været store årlige stigninger. For de 3-5-årige fortsætter periodens vækst fra 2012-2013 med en stigning på i alt 4,6 pct. svarende til 158 personer. Antallet af 6-16-årige er fra 2012 til 2013 steget med 3,0 pct., mens antallet af 17-24-årige er steget med 3,8 pct. svarende til henholdsvis 257 og 416 personer. Den største aldersgruppe, de 25-64-årige, er fra 2012 til 2013 steget med 1,2 pct. svarende til en stigning på 699 personer, hvilket er den største procentmæssige stigning set siden 2006. Det er dog primært personer i alderen 25-30 år som driver denne vækst, da de er steget med 4,1 pct. fra 2012 til 2013. De ældre aldersgrupper, dvs. de 65-84-årige og 85+-årige, er henholdsvis steget med 2,6 pct. og faldet med 2,2 pct., svarende til 356 personer og -58 personer. Samlet set følger befolkningsudviklingen for kommunen mellem 2012 og 2013 den udvikling, som er set de seneste syv år. Dog med lavere vækstrater for de 0-2-årige og de 17-24-årige og stigninger for de 6-16-årige og 25-64-årige. 11

Fremskrivning af befolkningen i Frederiksberg Kommune Befolkningsprognosen for 2013 er udarbejdet ved brug af prognoseværktøjet Demografix. Prognosen løber fra 2014 og frem til 2025, dvs. over 11 år, hvor befolkningstallene er gældende pr. 1. januar de respektive år. Der tages udgangspunkt i den historiske befolkningsudvikling tillagt kommunens eget boligtillæg. I prognosen er det antaget, at den høje fortætning kommunen har oplevet de seneste år fortsætter frem til og med udgangen af 2017 for derefter at aftage. For fødsler gælder, at der arbejdes med et femårigt gennemsnit baseret på opgørelser for Frederiksberg, mens dødshyppighederne i prognosen som udgangspunkt er fastlagt ud fra Danmarks Statistiks landsdækkende, køns- og aldersopdelte tal som korrigeres for den relative dødshyppighed i Frederiksberg Kommune. Dette skyldes, at levealderen kan variere fra kommune til kommune. I prognosen er benyttet historik for Frederiksbergs dødelighed for de seneste ni år 4. 5 På langt sigt er det normalt at forvente en udtynding i forhold til boligmassen, forstået på den måde, at hvis boligmassen holdes konstant, vil antallet af indbyggere falde over tid, hvilket også ses i de fleste andre kommuner. At der i de seneste år er set en fortætning i befolkningen på Frederiksberg er altså en afvigelse fra denne normal. Baggrunden for forudsætningen om fortsat fortætning i prognoseperioden bunder blandt andet i antagelsen om en fortsat urbanisering, hvor en større andel af befolkningen vælger at bosætte sig i byerne. Derudover er der mange store lejligheder på Frederiksberg og et højt gennemsnitligt antal m2 per person sammenholdt med resten af landet, hvilket muliggør, at der fortsat er plads til flere borgere på Frederiksberg indenfor de eksisterende fysiske rammer. Disse antagelser uddybes yderligere i afsnit 10. Nedenstående Figur 7 viser den skønnede befolkningsudvikling i Frederiksberg kommune frem til år 2025. Fra 2012 til 2013 steg befolkningen med 1,8 pct. Der er en forventning om stigende befolkningstal i hele prognoseperioden. Fra 2013 til 2018 forudsættes en gennemsnitlig årlig stigning på 1,7 pct., som dækker over forskellige stigningstakster i de enkelte år. De forskellige stigninger skal ses i sammenhæng med en svingende boligudbygning, hvor den største udbygning i perioden forventes at ske i 2014, samt udviklingen i befolkningssammensætningen. I perioden fra 2019 til 2025 forventes en gennemsnitlig årlig vækst på 0,9 pct. Figur 7: Befolkningsudvikling i Frederiksberg kommune, 2012-2025 4 Følsomhedsberegninger viser, at ændrede vægtninger af dødelig i de årene ikke har nogen mærkbar effekt på befolkningstallet, og der er derfor valgt at bibeholde vægtningen af alle års historik. 5 Middellevealderen baseres på det bredest mulige datagrundlag, dvs. alle tilgængelige data, hvilket er 9 år. Til perspektivering heraf kan oplyses, at København benytter et fireårigt gennemsnit, mens Danmarks Statistik baserer dødelighed på den såkaldte Lee-Carter metode, som er baseret på dødelighedsdata fra 1990-2011, dvs. de seneste 21 år. 12

119.000 114.000 109.000 104.000 99.000 94.000 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2021 2025 100.214 102.040 103.738 105.620 107.306 109.165 113.995 118.095 Det samlede befolkningstal forudsættes at være 16.055 personer højere i 2025 end i 2013, hvilket svarer til en samlet forøgelse af befolkningen på 15,7 pct. Set i sammenhæng med Danmarks Statistiks forventning til befolkningstilvæksten på landsplan 6 på 3,9 pct. forventer Frederiksbergs prognose en mere markant stigning. Sammenlignes med de fire mest folkerige kommuner, fremgår det af Tabel 5, at der generelt forventes højere befolkningstilvækst i byerne, og særligt i hovedstaden. Tabel 5: Indbyggertal for udvalgte kommuner samt hele landet pr. 1. januar samt 2025 Ændring i pct. 2013 2025 2013-2025 København 559.440 666.326 19,1 Odense 193.370 202.777 4,9 Århus 319.094 359.947 12,8 Ålborg 203.448 217.000 6,7 Hele landet 5.602.628 5.820.464 3,9 Kilde: Danmarks Statistik FRDK111, og FOLK1 (prognose fra maj 2012) Nedenfor vises nøgletal for bevægelser i befolkning og boliger i prognoseperioden. Heraf fremgår det at: Antallet af fødsler ventes at stige i prognoseperioden på grund af udviklingen i antallet af kvinder i den fødedygtige alder, idet fertilitetsfrekvensen er konstant i prognosen. Antallet af døde ventes at falde i det meste af perioden. Dette skyldes færre ældre indbyggere samt en forventning om stigende levealder. 6 Danmarks statistisk forventer i sin prognose fra maj 2012 en stigning på 11,7 pct. for Frederiksberg fra 2013-2025. 13

Med et stigende antal fødsler, og færre dødsfald forudsættes fødselsoverskuddet at stige fra ca. 600 til mere end 1.000 personer. I hele budgetperioden (2014-17) forudsættes en positiv flyttebalance i kommunen, som forudsættes at toppe i 2014 med 1.123 personer. Det ventes en positiv men aftagende flyttebalance i hele prognoseperioden, faldende fra 1.123 i 2014 til 7 i 2025. Andelen af eksterne tilflyttere til nye boliger ventes at ligge på 60 pct. (i 2014 forventes andelen dog at være 65). Tilflytningen til nye boliger ventes fortsat mindre end den samlede befolkningsudvikling i hele perioden. Dog forventes fortætningen i den eksisterende boligmasse at være aftagende i perioden. Tabel 6: Nøgletal for befolkningstal og antal boliger fremadrettet (udvalgte år) Befolkningstal 2012 2013 2014 2015 2016 2017...2021...2025 Folketal primo året 100.214 102.040 103.738 105.620 107.306 109.165 113.995 117.067 Fødte 1.611 1.679 1.718 1.755 1.790 1.827 1.909 1.946 Døde 1.008 977 958 944 932 924 915 924 Fødselsoverskud 603 702 760 811 858 903 994 1.022 Tilflyttede 14.706 15.231 15.619 15.681 16.039 16.173 16.303 16.514 Fraflyttede 13.484 14.234 14.496 14.804 15.036 15.307 16.273 16.507 Flyttebalance 1.222 997 1.123 877 1.003 866 30 7 Udvikling 1.825 1.699 1.883 1.688 1.861 1.769 1.024 1.029 Korrektion 1-1 0-1 -1 0 0 0 Folketal ultimo året 102.040 103.738 105.620 107.306 109.165 110.933 115.018 118.095 Note: Tabellen viser udviklingen i løbet af året, hvor figur 7. viser primo befolkningstallet pr. 1. januar Antal boliger 2012-2013 2013-2014 2014-2015 2015-2016 2016-2017 2020-2021 2024-2025 2025-2026 Nye boliger 20 122 225 110 220 95 95 95 Tilflyttere i alt 37 204 369 139 295 192 192 192 Andel eksterne tilflyttere 51 60 65 60 60 60 60 60 Tilflytning pr. bolig 1,85 1,67 1,64 1,26 1,34 2,02 2,02 2,02 Fortætning 2012-2013 2013-2014 2014-2015 2015-2016 2016-2017 2020-2021 2024-2025 2025-2026 Befolkningsudvikling 1.826 1.698 1.882 1.685 1.859 1.023 1.028 1.032 Tilflytning til ny bolig 37 204 369 139 295 192 192 192 Fortætning 1.788 1.495 1.513 1.548 1.566 831 836 840 Fortætning i promille 18 15 15 15 15 7 7 7 14

Udviklingen i udvalgte aldersgrupper Den forudsatte befolkningsstigning på 16.055 personer frem til 2025 er ujævnt fordelt på de forskellige aldersgrupper, som det også ses af Figur 8 og Tabel 7. Figur 8 Befolkningspyramider 2013 og 2025, antal personer fordelt på mænd og kvinder* 90+ år 86-90 år 2013 81-85 år 76-80 år 71-75 år 66-70 år 61-65 år 56-60 år 51-55 år 46-50 år 41-45 år 36-40 år 31-35 år 26-30 år 21-25 år 16-20 år 11-15 år 6-10 år 0-5 år -7000 0 7000 Mænd Kvinder 2025-7000 0 7000 Mænd Kvinder *Uanset fortegn er der tale om antal personer Tabel 7 Befolkningsudviklingen i Frederiksberg Kommune i 2013, 2017 og 2025 i pct. og antal 2013 2017 Forskel 2013-2017 Udvikling 2013-2017 2025 Forskel 2013-2025 Udvikling 2013-2025 0-2 år 4.440 4.749 309 7,0 5.027 587 13,2 3-5 år 3.562 3.744 182 5,1 3.904 342 9,6 6-16 år 8.959 10.098 1.139 12,7 11.269 2.310 25,8 17-24 år 11.306 11.975 669 5,9 11.978 672 5,9 25-39 år 29.026 31.124 2.098 7,2 32.856 3.830 13,2 40-59 år 23.206 25.195 1.989 8,6 28.090 4.884 21,0 60-64-år 4.993 4.841-152 -3,1 5.625 632 12,7 65-84-år 14.020 15.141 1.121 8,0 16.766 2.746 19,6 85+ år 2.528 2.298-230 -9,1 2.580 52 2,1 I alt 102.040 109.165 7.125 7,0 118.095 16.055 15,7 15

Af Tabel 7 fremgår det at: Samtlige aldersgrupper forventes at stige over hele prognoseperioden til 2025. Antallet af børn i vuggestuealderen (0-2 år) forudsættes at stige jævnt indtil 2018, hvorefter væksten aftager væsentligt i resten af prognoseperioden. Antallet af børn i børnehavealderen (3-5 år) forudsættes at stige minimalt igennem hele perioden fra 2013 til 2025, og forholdsvis mindre end de 0-2-årige. Antallet af børn i skolealderen (6-16 år) ventes samlet at være den aldersgruppe, som vil stige forholdsvis mest frem til 2025 samt i budgetperioden. Antallet af unge de 17-24-årige og 25-59-årige ventes at stige jævnt i perioden, dog aftagende helt til sidste i prognoseperioden. Antallet af 60-64-årige forventes at falde i budgetperioden som vendes til en stigning fra 2017 og frem. Antallet af 65-84-årige ventes at stige jævnt indtil 2020, hvorefter væksten aftager. Antallet af 85+-årige ventes at falde indtil 2019, hvorefter der forventes mindre stigninger indtil 2025. Forholdet mellem antallet af erhvervsaktive og resterende aldersgrupper har betydning for kommunens økonomi. Meget generaliseret udgør de erhvervsaktive indtægtssiden og de resterende grupper udgiftssiden i den kommunale økonomi. Forholdet mellem disse grupper er ofte udtrykt som forsørgerbyrden. Af nedenstående tabel fremgår dels en samlet demografisk forsørgerbrøk og dels en ældrebrøk. Det bør bemærkes, at der er tale om en demografisk forsørgerbyrde, og ikke en reel økonomisk forsørgerbyrde. Den reelle økonomiske forsørgerbyrde vil ikke alene afhænge af befolkningssammensætningen på aldersklasser, men eksempelvis også af i hvor høj grad samfundet formår at bringe og bibeholde personer i beskæftigelse ved at øge andelen af beskæftigede og nedbringe arbejdsløsheden. Tabel 8: Forsørgerbrøk for Frederiksberg Kommune og hele landet Frederiksberg Kommune 2013 2014 2015 2016 2017..2021..2025 Personer i arbejdsstyrken (18-64 år) 67.774 68.810 70.009 71.117 72.350 75.196 77.639 Personer udenfor arbejdsstyrken (0-17 år og 65+ år) 34.266 34.929 35.611 36.189 36.816 38.800 40.456 heraf børn, pct.: 52 52 52 52 53 53 52 heraf de ældre, pct.: 48 48 48 48 47 47 48 Forsørgerbrøk 0,51 0,51 0,51 0,51 0,51 0,52 0,52 Ældrebrøk 0,24 0,24 0,24 0,24 0,24 0,24 0,25 Hele landet Personer i arbejdsstyrken (18-64 år) 3.412.526 3.415.520 3.420.188 3.423.717 3.427.457 3.431.144 3.428.394 Personer udenfor arbejdsstyrken (0-17 år og 65+ år) 2.190.102 2.206.780 2.220.478 2.234.340 2.247.401 2.311.654 2.392.070 heraf børn, pct.: 54 53 53 52 51 49 48 heraf de ældre, pct.: 46 47 47 48 49 51 52 Forsørgerbrøk 0,64 0,65 0,65 0,65 0,66 0,67 0,70 Ældrebrøk 0,29 0,30 0,31 0,31 0,32 0,34 0,36 16

På Frederiksberg og Danmark som helhed stiger forsørgerbrøken over prognoseperioden, dog i noget mindre på grad Frederiksberg. Den demografiske forsørgerbrøk er sammensat af en børne- og en ældrebrøk. Sammensætningen af forsørgerbrøken forskydes i prognoseperioden for hele landet, og igen i mindre grad for Frederiksberg. For resten af landet vil de ældre komme til at stige fra 29 pct. af gruppen, der skal forsørges til 36 pct., mens andelen af ældre på Frederiksberg derimod kun forventes at stige fra 24 pct. i 2013 til 25 pct. i 2025. Frederiksbergs befolkning er og forventes derved stadig i fremtiden at være yngre end den gennemsnitlige danske befolkning. Sammensætningen og forskydningen af forsørgerbrøken har en økonomisk betydning, da de offentlige omkostninger pr. ældre generelt er højere end omkostningerne pr. barn. Dette indikerer alt andet lige et mindre udgifts- og finansieringspres på Frederiksberg end resten af landet som helhed. Forskellene mellem og ændringerne af forsørgerbrøken på Frederiksberg og på landsplan er også tydelige, når den procentuelle aldersfordeling i hhv. 2013 og 2025 sammenlignes, jf. nedenstående figur 9. Sammenlignet med resten af landet er der færre skolebørn (6-16 år) og yngre ældre (65-84 år) på Frederiksberg, mens der er flere småbørn (0-5 år) samt unge (17-24 år). Der er endvidere flere i den erhvervsaktive alder (25-64 år), og denne aldersgruppe forventes at stige markant i prognoseperioden. Andelen i den ældste aldersgruppe ventes at falde på Frederiksberg, mens den stiger på landsplan. Fremover ventes andelen af ældre at være størst på landsplan. Figur 9: Befolkningens aldersfordeling i procent i 70,0 70,0 2013 og 2025 Frederiksberg og hele landet 60,0 60,0 50,0 50,0 40,0 40,0 30,0 30,0 20,0 20,0 10,0 10,0 0,0 0-5 6-16 17-24 25-64 65-84 85+ 0,0 0-5 6-16 17-24 25-64 65-84 85+ Hele landet 2013 Frederiksberg 2013 Hele landet 2025 Frederiksberg 2025 17

Lokale tendenser skoledistrikterne Befolkningsprognosen udarbejdes for hele kommunen samlet, og efterfølgende kan denne fremskrivning nedbrydes til mindre distrikter. Kommunen er opdelt i ni skoledistrikter, som er vist nedenfor. Distriktsgrænserne justeres jævnligt, idet beboere i et distrikt garanteres skolegang i distriktet. Distriktsændringer foretages blandt andet for at sikre, at denne garanti kan overholdes. I prognosen er anvendt de nyeste distriktsgrænser besluttet af Kommunalbestyrelsen i september 2012. Distrikterne har varierende størrelse, hvor distriktet omkring Lindevangskolen befolkningsmæssigt er størst med 16.606 indbyggere og distriktet omkring Skolen ved Søerne mindst med 6.780 indbyggere. Da alderssammensætningen i distrikterne er forskellige, er der ikke direkte sammenhæng mellem det samlede antal indbyggere og antal børn. Tabel 9: Befolkningsudvikling i skoledistrikter. Forskel i personer, udvikling i pct. 2013 2017 Forskel, personer Udvikling, pct. 2025 Forskel, personer Udvikling, pct. Lindevangskolen 16.606 17.757 1.151 6,9 19.093 2.487 15,0 heraf 6-16 år 1.344 1.577 233 17,4 1.784 440 32,8 Ny Hollænderskolen 10.116 10.816 700 6,9 11.713 1.597 15,8 heraf 6-16 år 945 1.113 168 17,8 1.264 319 33,7 18

2013 2017 Forskel, personer Udvikling, pct. 2025 Forskel, personer Udvikling, pct. Skolen på Duevej 7.837 8.438 601 7,7 9.144 1.307 16,7 heraf 6-16 år 745 791 46 6,2 843 98 13,1 Skolen på la Cours Vej 7.964 8.421 457 5,7 9.059 1.095 13,8 heraf 6-16 år 873 899 26 2,9 986 113 13,0 Skolen på Nyelandsvej 13.900 14.949 1.049 7,5 16.251 2.351 16,9 heraf 6-16 år 990 1.212 222 22,4 1.413 423 42,8 Skolen ved Bulowsvej 11.905 12.709 804 6,8 13.732 1.827 15,3 heraf 6-16 år 1.001 1.201 200 19,9 1.297 296 29,6 Skolen ved Søerne 6.780 7.171 391 5,8 7.880 1.100 16,2 heraf 6-16 år 754 801 47 6,2 920 166 22,0 Søndermarksskole n 13.387 14.272 885 6,6 15.439 2.052 15,3 heraf 6-16 år 1.225 1.253 28 2,3 1.358 133 10,9 Frederiksberg Ny Skole 12.703 13.685 982 7,7 14.734 2.031 16,0 heraf 6-16 år 1.049 1.186 137 13,1 1.329 280 26,7 Ukendte adresser 842 947 105 12,5 1.049 207 24,6 I alt 102.040 109.165 7.125 7,0 118.095 16.055 15,7 *Ukendte adresser angiver personer som er tilmeldt kommunen, men som ikke har en rigtig adresse, fx statsudsendte i udlandet I perioden fra 2013 til 2025 stiger befolkningen i alle distrikter. Distriktet for Skolen på Nyelandsvej oplever den forholdsvis største befolkningsvækst med 2.351 personer, svarende til en stigning på 16,9 pct. Vigtigst i forhold til skoledistrikter er selvfølgelig udviklingen i antallet af børn i skolealderen. Den største procentmæssige vækst forudsættes at ske i distrikterne Ny Hollænderskolen og Skolen på Nyelandsvej. Det ses tydeligt af Figur 10, at der forventes stigninger igennem hele prognoseperioden i alle skoledistrikter. Figur 10: Udvikling i antal 6-16-årige i skoledistrikterne udvalgte år 1900 1700 1500 1300 1100 900 700 500 2013 2014 2017 2025 19

Sammenligning med prognosen fra 2012 I dette afsnit sammenlignes det realiserede befolkningstal pr. 1. januar 2013, statustallet, med skønnet for befolkningens størrelse i 2013, som det var forventet i prognose 2012. Efterfølgende sammenlignes det samlede resultat for hele prognoseperioden i prognose 2012 med den nye befolkningsprognose. 2012 prognosen om 1. januar 2013 I 2012 prognosen var der en forventning om en befolkningsfremgang fra 1. januar 2012 til 1. januar 2013 på samlet 1.355 personer, svarende til 1,4 pct. Den reelle stigning var på 1.826 personer, svarende til 1,8 pct. Der var således en befolkningstilvækst på 471 personer mere end forudsagt. Dette dækker dog over forskellige afvigelser for de enkelte aldersgrupper jf. Tabel 10. Tabel 10: Forskel mellem Frederiksberg Kommunes egne prognoseskøn og statustal fordelt på udvalgte aldersgrupper 1. januar 2012 (statustal) 1. januar 2013 (statustal) 1. januar 2013 (FK prognose 2012) Forskel (+ = overvurdering) 0-2 årige 4.442 4.440 4.456 16 3-5 årige 3.404 3.562 3.521-41 6-16 årige 8.702 8.959 8.911-48 17-24 årige 10.890 11.306 10.918-388 25-39 årige 28.553 29.026 28.985-41 40-59 årige 22.729 23.206 23.171-35 60-64 årige 5.244 4.993 5.026 33 65-84 årige 13.664 14.020 14.098 78 85+ årige 2.586 2.528 2.484-44 I alt 100.214 102.040 101.569-471 De for budgettet væsentligste forskelle mellem det prognosticerede og statustallene for 2013 findes i grupperne af 0-2-årige, 3-5-årige, 6-16-årige samt de ældre borgere over 65 år. Fejlskøn der undervurderer befolkningsudviklingen kan give knaphed i budgetter og kapacitet, idet disse er bundet op på den forventede udvikling i demografien. Ser man samlet på aldersgruppen 0-5-årige skønnede 2012 prognosen 25 personer for lavt, og har således ramt næsten rigtigt for denne aldersgruppe (afvigelse på 0,3 pct.). For aldersgruppen 6-16 år, skoleelever, har prognosen undervurderet med 48 personer (afvigelse på 0,5 pct.), som igen må siges at være meget præcist. Af statustallene fremgår ligeledes, at 2012 prognosen har skønnet 35 personer for højt for aldersgrupperne over 64 år (afvigelse på 0,2 pct.). Dette dækker dog over modsatrettede effekter, da især de mere udgiftstunge 85+ årige blev overvurderet med 44 (afvigelse på 1,7 pct.). Dette er dog en forbedring i skønnet siden sidste år, og da denne gruppen ikke er stor, er den generelt vanskelig at fremskrive præcist. Den største afvigelse ses for aldersgruppen 17-24 år, hvor prognosen har undervurderet med 388 personer (afvigelse på 3,4 pct.). Denne grupper består i høj grad af studerende og kan være svær at forudsige fra år til år. Da denne gruppe må antages ikke at have en umiddelbar økonomisk konsekvens for kommunen, er denne afvigelse ikke så væsentlig til trods for størrelsen. Indirekte er det dog en aldersgruppe som bl.a. efterspørger fritidsfaciliteter, eksempelvis biblioteker. En ting er differencen i forhold til statustallet, en anden er forskellen for hele prognoseperioden mellem 2012 prognosen og den nye prognose. Af Figur 11 ses dette års prognose (blå), 20

Frederiksberg Kommunes prognose fra 2012 (rød) samt Danmarks Statistiks befolkningsprognose fra maj 2012 7 (grøn). Det højere statustal for 1. januar 2013 betyder en opjustering af prognosen set i forhold til sidste års prognose (parallelforskydning). Herudover er dette års prognose baseret på en historik med en højere fortætning, hvorfor grafen er lidt stejlere. Endelig ses det at stigningstaksten efter budgetperioden følger Danmarks Statistiks prognose, og at denne er stejlere end forventet i sidste års prognose. Figur 11: Sammenligning af prognoser 119.000 114.000 109.000 104.000 99.000 94.000 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 Prognose 2013 Prognose 2012 DST befolkningsprognose Tabel 11 viser forskellen på kommunens prognoser fra henholdsvis dette og sidste år fordelt på aldersklasser. Forskydningen af knækket et år samt højere stigningsprocent efter knækket betyder, at afvigelserne imellem de to prognoser er størst fra 2017 og frem. De største nominelle ændringer ses for aldersgrupperne 25-39 årige og 40-59-årige. For børnene mellem 0 og 5 år betyder den nye prognose kun mindre forskydninger i budgetperioden, men med større stigninger fra 2017 og frem. For aldersgruppen 6-16-årige er 2013 prognosens skøn ligeledes stigende i forhold til sidste års prognose. Efter budgetperioden forventes derfor en markant stigning i antallet. For de 85+ årige i 2013 prognosen ses en højere forventning i hele prognoseperioden i forhold til 2012 prognosen. Differencerne er dog størst indtil 2015, hvorefter de aftager for igen at stige fra 2020. 7 Den nye fremskrivning fra DST kommer først til maj og den nuværende indeholder derfor ikke nyeste data. 21

Tabel 11: Forskel på Frederiksberg Kommunes befolkningsprognose 2013 og 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2021 2025 0-2 årige -16 10 48 59 80 290 383 3-5 årige 41 60 44 53 69 295 353 6-16 årige 48 66 82 116 132 457 796 17-24 årige 388 319 367 430 565 912 1.044 25-39 årige 41 256 443 538 698 1.624 2.112 40-59 årige 35 31 23 50 96 562 1.074 60-64 årige -33-29 -32-39 -38-12 61 65-84 årige -78-61 -53-48 -57 40 165 85+ årige 44 30 20 2 7 24 59 I alt 471 682 941 1.162 1.551 4.192 6.047 +prognose 2013 større end prognose 2012 Sammenligning med Danmarks Statistiks prognose Tabel 12 viser forskellen mellem statustallet, og den forventning som Danmarks Statistiks prognose fra maj 2012 (DST) havde til udviklingen i befolkningsantallet på Frederiksberg. Heraf fremgår, at DSTs samlede fejlskøn er mindre end Frederiksberg Kommunes, idet det betød en undervurdering på 347 personer, hvilket er 124 personer lavere end FK 2012 prognosen. DST afvigelserne er dog større for de økonomiske tunge børnegrupper, mens antallet af 85+ årige var næsten ens. Det ville derfor have haft en større økonomisk konsekvens, hvis man havde benyttet DST skønnet. Tabel 12: Forskel mellem prognoseskøn fra DST og statustal fordelt på aldersgrupper 1. januar 2013 (statustal) 1. januar 2013 (DST prognose sommer 2012) Forskel (+ = overvurdering) 0-2 år 4.440 4.385-55 3-5 år 3.562 3.491-71 6-16 år 8.959 8.875-84 17-24 år 11.306 11.606 300 25-39 år 29.026 28.745-281 40-59 år 23.206 23.065-141 60-64 år 4.993 4.996 3 65-84 år 14.020 14.051 31 85+ år 2.528 2.489-39 I alt 102.040 101.693-347 Figur 12 viser dels den faktiske stigning i personer fra 1. januar 2012 til 1. januar 2013, samt den forventede stigning forudsagt i prognoserne af Frederiksberg Kommune og Danmarks Statistik i samme periode. Når der tages højde for, at grupperne ikke indeholder lige mange årgange, har der været sværest at forudsige de 17-24-årige for både FK og DST. For de 0-2-årige var der som den eneste aldersgruppe modsat fortegn i forventningen for både FK og DST. 22

Figur 12: Faktisk og forventet stigning for DST og FK prognose fra 1. jan. 2012 til 1. jan. 2013 800 600 400 200 0-200 -400 0-2 år 3-5 år 6-16 år 17-24 år 25-39 år 40-59 år 60-64 år 65-84 år 85+ år Faktisk stigning -2 158 257 416 473 477-251 356-58 Forventet stigning, FK 14 117 209 28 432 442-218 434-102 Forventet stigning, DST -57 87 173 716 192 336-248 387-97 23

Perspektivering Udarbejdelse af en prognose indebærer et valg af parametre, som kunne være anderledes. Det foretagne valg er taget, med skelen til bl.a. tendenser vedr. urbanisering, konkrete muligheder for fortætning i den lokale boligmasse, efterspørgslen på boliger samt de udviklinger som forventes af Danmarks Statistik og København, Prognosen fra 2012 ramte som beskrevet ovenfor meget præcist i forhold til statustallet for 2013. På baggrund af det gode resultat samt de her gennemgåede tendenser og forhold, er forudsætningerne derfor de samme som i 2012 prognosen 8 med undtagelse af årene efter budgetperioden, hvor der i 2013 prognosen er valgt at vægte flytninger i alle historiske år, således at vækstraterne nærmer sig Danmarks Statistiks. Der er indarbejdet et knæk ud fra en antagelse om, at den voldsomme vækst i befolkningstallet set de seneste år ikke kan fortsætte på helt samme niveau. Der har nu de seneste seks år været en vækst i befolkningen, og det kan med rimelighed diskuteres om det er en forbigående trend. Nedenfor i Figur 13 er vist forskellen på dette års prognose og et scenario af prognosen helt uden et knæk. Figur 13 Prognose 2013 og scenario uden knæk 130.000 125.000 120.000 115.000 110.000 105.000 100.000 95.000 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 Prognose 2013 Scenario uden knæk Forskellen på de to scenarier opstår ved, at prognosen har forskellige vægtninger af årene for flytteparametrene i prognoseperioden. Dette års befolkningsprognose er beregnet ud fra en antagelse om, at den ekstreme fortætning, som Frederiksberg har oplevet de seneste år, vil fortsætte frem til 2018 (budgetperioden), hvorefter den vil aftage. Det betyder, at der i budgetperioden er indregnet en nettotilflytning på baggrund af gennemsnittet af årene 2008, 2009, 2010, 2011 og 2012, mens der for årene 2018 og frem er anvendt et niårigt gennemsnit, hvor alle år vægter med 1. Af Tabel 13 ses vægtningen for prognosen. I scenariet uden knæk er kun benyttet den øverste af de to parametersæt, hvor årene 2004-2007 ikke indgår. Tabel 13 Flytteparameter vægtning af årene for knæk-scenariet 8 Dog benyttes i 2013 prognosen også historikken for 2012. 24

2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Netto flyttebalance -102-205 -26 786 1.237 1.251 1.430 855 1.222 vægt 2014-2017 0 0 0 0 1 1 1 1 1 vægt 2018-2025 1 1 1 1 1 1 1 1 1 Da de to scenarier er ens i budgetperioden, er der ikke økonomisk forskel i budgetperioden. Da differencen stiger i årene efter, vil en fortsat vækst betyde væsentlige kapacitetsmæssige konsekvenser. Det må dog fremhæves, at prognosen, også selvom der ikke er indarbejdet et knæk medfører en massiv vækst i befolkningen i de kommende år. I resten af dette afsnit er der præsenteret en række argumenter for, hvorfor udviklingen i befolkningen set de seneste år, vil kunne forventes at forsætte og understøtte prognosens resultater. Stigningen i befolkningen kommer fra et positiv fødselsoverskud og en positiv nettotilflytning. Da udviklingen i dødsfald og fødsler har været stabil over de seneste år, forventes fødselsoverskuddet blot at følge befolkningsudviklingen og forholdsvist ikke ændre sig mærkbart i forhold til de seneste år 9. De største stigninger i befolkningen er derfor knyttet op på en forventning om, at de flyttemønstre som ses nu, også vil fortsætte. Urbanisering Frederiksberg Kommune er ikke den eneste danske kommune, som har oplevet en markant befolkningsvækst de seneste år. Således har også Århus og København oplevet højere vækstrater siden 2006 end resten af landet, som det ses af Figur 14. Denne vækst i de større byers befolkning, også kaldet urbanisering, er en generel tendens som ses over hele kloden, hvor folk i høj grad vælger at bosætte sig i byområder frem for i landområder. Her gælder specielt, at Danmark har været bagefter sammenlignet med resten af Europa jf. Eurostat, EU's statistiske enhed. Eurostat udgav 30. marts 2012 en opgørelse over fordelingen af landes befolkninger fordelt på beboelse i by og landområder i de 27 EU-lande. Denne opgørelse viser, at kun 24 pct. af den danske befolkning bor i såkaldte storbyområder. Dette er meget lavt i forhold til EU-gennemsnittet, som er på 41 pct. Det er kun lande som Bulgarien, Litauen og Rumænien som ligger lavere. Mange lande som Danmark ellers ville sammenligne sig med har således en væsentlig større andel af borgere i byområder. Befolkningsvæksten i danske byer er således også den næsthøjeste i Europa, kun overgået af Sverige. Urbaniseringen i Danmark vurderes også som uafvendelig af Ministeriet for By-, bolig- og landdistrikter som forventer, at Danmark i de kommende årtier vil nærme sig EU-gennemsnittet 10. Ministeren udtaler, at han ønsker at understøtte denne udvikling, således at Hovedstaden fortsat skal være førende indenfor både kultur, erhvervs osv. Ministeriet ønsker også, at de største danske byer skal fungere som vækstcentre for resten af Danmarks vækst. Der er derfor nedsat en tænketank Byen 2025, som har til formål at se på fremtidens by og dens mulighed for at være ramme for det gode liv med plads til alle 11. En styrket indsats for Hovedstadsområdets vækst fra statslig side, må alt andet lige forventes at kunne tiltrække flere mennesker, og understøtte tendensen om en fortsat vækst på Frederiksberg. 9 Nominelt stiger fødselsoverskuddet fra 702 i 2013 til 1.130 i 2025, svarende til 1 pct. af befolkningen. 10 Politiken, søndag d. 17. februar 2013 11 Pressemeddelelse Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter: http://mbbl.dk/nyheder/nyhed/bypolitisk-taenketanksaetter-faellesskabet-i-centrum 25

Figur 14 Befolkningsvækst i pct. for København, Frederiksberg, Aarhus samt hele DK 2004-2013 2,50% 2,00% 1,50% 1,00% 0,50% 0,00% -0,50% 2004-2005 2005-2006 2006-2007 2007-2008 2008-2009 2009-2010 2010-2011 2011-2012 2012-2013 Hele landet København Frederiksberg Aarhus Mulighederne for fortætning I vurderingen af, hvor plausibel en fortsat befolkningsvækst er, skal der også medtages det faktiske potentiale for, at folk har muligheden for at flytte til byerne. Kommunen har et begrænset geografisk areal og muligheden for udbygning af boligmassen er begrænset 12. Dette betyder, at den forventede befolkningstilvækst alt andet lige vil skulle ske igennem fortætning i den eksisterende boligmasse. Af Figur 15 og Figur 16 ses antallet af kvadratmeter pr. borger i lejligheder, samt udviklingen i beboersammensætningen i kommunens lejligheder over 120 kvm. i perioden 2007 til 2010. Grundet ændret opgørelsesmetode fra Danmarks Statistik kan tallene for 2011 og frem ikke umiddelbart fremstilles i samme graf med tallene fra tidligere år og fremgår kun af Tabel 14. Fra 2011 ændrede Danmarks Statistik intervallerne på kvadratmeterinddelingen af boligerne. Beregningsmetoden betød derfor en mindre stigning i gennemsnitstallene. 12 Dog vil en evt. boligudbygning på Frederiksberg Hospitalsgrund kunne ændre denne antagelse. 26

Figur 15 Antal m2 per personer i lejligheder 2007-2010 52,0 50,0 48,0 46,0 44,0 42,0 40,0 38,0 2007 2008 2009 2010 Frederiksberg Hele landet København Tabel 14 Gennemsnits antal m 2 per person, lejligheder, 2007-2012 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Frederiksberg 50,4 49,9 49,4 49,0 50,2 49,7 Hele landet 46,0 46,2 46,2 46,0 48,6 48,3 København 43,3 43,3 43,1 42,6 45,5 44,9 Af Tabel 14 ses, at antallet af kvadratmeter pr. person boende i lejligheder på Frederiksberg har ligget over gennemsnittet for både København og hele landet i alle årene før og efter ændringen af opgørelsesmetoden. Samtidig ses, at tallene har været faldende i perioden. Af Figur 16 ses, at andelen af enlige i lejligheder på mere end 120 m 2. er højere end gennemsnittet for København, også selvom andelen af enlige i de store lejligheder har været marginalt faldende i de senere år. Desuden udgør de store lejligheder i 2012 en større del af den samlede lejlighedsmasse på Frederiksberg end i København. På Frederiksberg er 12,4 pct. af alle lejligheder over 125 m 2, mens denne andel kun er på 6,8 pct. i København. På den baggrund ser det ud til, at der er et fortætningspotentiale i kommunens store lejligheder. 27

Frederiksberg 2007 2008 2009 2010 København 2007 2008 2009 2010 Hele landet 2007 2008 2009 2010 Figur 16 Andel Husstande fordelt på størrelse i lejligheder >120 m 2 (store lejligheder) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Andel husstande fordelt på størrelse, lejligheder>120 m2 8- personer 7 personer 6 personer 5 personer 4 personer 3 personer 2 personer 1 person Da beregningerne i Figur 15 og Tabel 14 er fortaget på baggrund af tal, hvor kvadratmeterstørrelserne af lejlighederne er opgjort i intervaller, er resultaterne baseret på gennemsnitsbetragtninger. For at imødekomme den usikkerhed der ligger heri, kan der beregnes et worst-case scenario, hvor man regner på det lavest mulige kvadratmeterantal. Beregningen er vist i Tabel 15. Her er ligeledes lavet en beregning på, hvad kvadratmeterantallet vil være med prognosens befolkningstal i 2025 og under antagelse om en forventet udbygning af boligmassen, som svarer til den gennemsnitlige vækst set de seneste år. Tabel 15 Minimum gennemsnits m 2 per person, lejligheder, 2007-2012 samt 2025 2007 2008 2009 2010 2011 2012..2025 Frederiksberg 40,8 40,4 40,0 39,6 41,1 40,8 35,2 Hele landet 42,3 42,5 42,6 42,7 44,7 44,8 København 32,8 33,0 32,9 32,7 35,8 35,4 Resultatet af en sådan beregning bliver, at antallet af m 2 pr. person vil være væsentlig lavere end i dag, men stadig på et niveau, som svarer til København på nuværende tidspunkt. Det er en teknisk beregning, men den giver et billede af, at der stadig er plads til en væsentlig fortætning i den eksisterende boligmasse på Frederiksberg. Udbud af boliger til salg På kort sigt kan en forventning om en øget vækst i kommunen bekræftes af, at der på nuværende tidspunkt er et historisk lavt udbud af boliger til salg på Frederiksberg, som det ses af Figur 17. Samtidig er efterspørgslen efter lejligheder på Frederiksberg høj, hvilket flere ejendomsmæglere bekræfter. 13 Dette billede er i tråd med faldet i udflytningen, samt den øgede tilflytning, som er set siden 2006. 13 Frederiksberg bladet, uge 6 2013 28

Figur 17 Boliger til salg på Frederiksberg Københavns og Danmarks Statistiks prognoser Den tætte geografiske placering mellem Frederiksberg og København forventes på mange områder at understøtte de samme væksttendenser i de to kommuner. Dog er Københavns vækst i højere grad understøttet af en markant boligudbygning. Det giver derfor mening at se på Københavns forventninger til befolkningsvæksten som sammenligningsgrundlag til Frederiksbergs prognose, ud fra den betragtning, at vækstraterne har været ens de seneste år (jf. tabel 16), og at København på sigt forventes at have en større vækst grundet deres mulighed for bygge nye boligområder. I Tabel 16 er vist, hvordan udviklingen i befolkningen har været 2004-2012 i København og Frederiksberg, mens Tabel 17 viser Københavns Kommunens og FKs prognose. Endelig viser Tabel 18 Danmarks Statistiks forventning til befolkningsudviklingen i både Københavns Kommune og Frederiksberg i årene 2014-2025. Tabel 16 Historiske befolkningsdata København og Frederiksberg 2004-2012 KK befolkning Årlig stigningspct. FRB befolkning Årlig stigningspct. Difference pct. point 2004 502.362 91.668 2005 501.158-0,2% 91.700 0,0% 0,3% 2006 503.699 0,5% 92.067 0,4% -0,1% 2007 509.861 1,2% 93.290 1,3% 0,1% 2008 518.574 1,7% 95.039 1,9% 0,2% 2009 528.208 1,9% 96.726 1,8% -0,1% 2010 539.542 2,1% 98.777 2,1% 0,0% 2011 549.050 1,8% 100.214 1,5% -0,3% 2012 559.440 1,9% 102.040 1,8% -0,1% 29

Som det ses af Tabel 16 har væksten de sidste mange år været meget ens for København og Frederiksberg, med en tendens til, at Frederiksbergs befolkningsvækst har været en smule lavere end Københavns i de seneste fire år. Tabel 17 viser Københavns nyeste prognose og Frederiksbergs 2013 prognose. I budgetperioden er Frederiksbergs vækst lidt lavere end Københavns, men følger samme mønster med lettere aftagende vækst. Tabel 17 Københavns Kommune prognose samt FRB prognosen Københavns Kommune Frederiksberg Prognose 2013 Faktisk folketal 2012 549.050 100.214 Faktisk folketal 2013 559.440 102.040 2014 572.203 103.738 2015 582.627 105.620 2016 592.252 107.306..2018 610.412 110.933..2020 626.245 112.972..2025 656.439 118.095 Samlet stigning i pct. fra 2013-2025 17,0% 15,7% Af Danmarks Statistiks forventede befolkningsudvikling for kommunerne ses, at DST forventer et større spænd mellem Københavns og Frederiksbergs vækst. Samtidig ses det, at Københavns Kommunes prognoses stigningsprocenter ligger meget tæt på Danmarks Statistiks prognose. DST kommer først med et nyt skøn for befolkningsfremskrivningen i maj 2013, og de viste tal indeholder derfor ikke de opdaterede statustal for januar 2013, som Frederiksberg prognosen gør. Tabel 18 Danmarks Statistiks prognose for København og Frederiksberg DST Københavns Kommune DST Frederiksberg Faktisk folketal 2012 549.050 100.214 Faktisk folketal 2013 559.440 102.040 2014 570.970 102.966 2015 581.285 104.137 2016 591.280 105.246..2018 610.149 107.311..2020 627.644 109.264..2025 666.326 113.947 Samlet stigning i pct. fra 2013-2025 19,1% 11,7% Som det ses af ovenstående afsnit, er der flere tendenser i den nuværende befolkningsudvikling i kommunen isoleret samt en række samfundsmæssige tendenser der peger på, at Frederiksberg som kommune også vil kunne forvente vækst i årene fremover. 30

1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Det sprængende punkt i hele argumentationen for en forventet vækst er som nævnt tidligere, hvorvidt de seneste års flyttemønstre fortsætter. Ses der på befolkningsudviklingen siden 1980 for både København og Frederiksberg i Figur 18 og Figur 19, kan det ses, at befolkningsvæksten har haft tendens til at svinge meget. Fødselsoverskuddet har de seneste ti år været ret stabilt og stigende. Det, der er årsagen til svingningerne i befolkningstilvæksten, er primært til- og fraflytningen 14 til kommunerne. Frederiksberg og København har i overordnede træk haft den samme udvikling siden 1980, dog har København oplevet noget større udsving end Frederiksberg nominelt set. Figur 18 Fødselsoverskud, nettotilflytning og befolkningsvækst København 1980-2012 11000 6000 1000-4000 -9000 Fødselsoverskud Nettotilflytning Befolkningstilvækst 14 Der er her set bort fra vandringer til og fra udlandet. 31

1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Figur 19 Fødselsoverskud, nettotilflytning og befolkningsvækst Frederiksberg 1980-2012 4000 3000 2000 1000 0-1000 -2000 Fødselsoverskud Nettotilflytning Befolkningstilvækst Ser man nærmere på disse svingninger, kan der argumenteres for, at de er tæt knyttet til de økonomiske konjunkturer. Således kan man se, at der under økonomisk højkonjunktur følger negativ nettoflytning og under lavkonjunktur en positiv nettotilflytning. Da samfundet stadig er i en situation med økonomisk afmatning, er det stadig usikkert, om fortætningen vil forsætte i samme grad, når der kommer gang i økonomien igen. Men da mange ting er ændret i forhold til tidligere års udvikling, som nævnt ovenfor, er det ikke sikkert, at et økonomisk opsving vil ændre flyttemønstrene tilbage til samme niveau som tidligere år. Trods konjunkturargumentet må der siges at være mange indikatorer, som taler for en fortsat vækst i Frederiksberg også i fremtiden. Hvor kraftig den vil være er dog svær at forudsige. Det er samtidig vigtigt at understrege, at befolkningsprognosers skøn generelt bør tolkes med forbehold jo længere ud i fremtiden skønnet går. Dette hænger sammen med, at beregningerne bygger på en videreførelse af konstaterede sammenhænge og tendenser. Prognosen giver således et billede af, hvilken befolkningsudvikling kommunen vil få i fremtiden, såfremt de anvendte forudsætninger, viser sig at være korrekte. Det er først og fremmest skønnet for befolkningsudviklingen på kort sigt, der skal være præcist, da prognosens første fire år udgør et væsentligt grundlag for udarbejdelsen af kommunens budgetrammer. Uanset, vil der stadig være behov for et skarpt fokus på udviklingen, herunder DST nye prognose til maj og den løbende befolkningsudvikling. 32

Datagrundlag og forudsætninger i prognosen Ud fra data om historiske flyttemønstre, lokale fødselshyppigheder, forventet levealder, samt det planlagte boligbyggeri, fremskrives befolkningsudviklingen for kommunen. Det er disse historiske parametre, der udgør grundlaget og forudsætningerne for prognosen. Fremskrivningen sker ved brug af prognoseværktøjet Demografix. Nedenfor beskrives de prognoseforudsætninger, der ligger til grund for prognosen. Statustal Fra Det Centrale Personregister (CPR) indhentes befolkningsdata for perioden 2004-2012. Ud over folketal fordelt på køn og alder indeholder datasættet oplysninger om antal fødsler, dødsfald samt til- og fraflytninger for alle områder i kommunen. Prognosen tager således afsæt i befolkningsudviklingen i Frederiksberg Kommune i de sidste ni år. De historiske år vægter ikke ligeligt i beregningerne, jf. nedenfor. Områdeinddeling I forbindelse med udarbejdelsen af prognosen opdeles kommunen i mindre basisområder, hvor et basisområde generelt svarer til en boligkarré. Frederiksberg kommune er opdelt i 416 basisområder, der kombineret danner kommunens 9 skoledistrikter. For at minimere usikkerheder samles basisområderne i såkaldte parameterområder for henholdsvis flyttemønstre og fertilitet. Det vil sige, at områder som minder om hinanden vedrørende disse to faktorer, er fremskrevet som samlede enheder. I prognosen regnes med følgende 12 parameterområder: 11 = Lav andel børn og lav udskiftning 12 = Lav andel børn og middel udskiftning 13 = Lav andel børn og høj udskiftning 21 = Middel andel børn og lav udskiftning 22 = Middel andel børn og middel udskiftning 23 = Middel andel børn og høj udskiftning 31 = Høj andel børn og lav udskiftning 32 = Høj andel børn og middel udskiftning 33 = Høj andel børn og høj udskiftning 80 = Kollegieboliger 90 = Plejeboliger 91 = Pleje- og handicapbolig 33

Figur 20: Kommunen opdelt på parameterområder Dødelighed Den aldersbetingede dødelighed er lig antallet af døde i en aldersgruppe i relation til antal personer i den pågældende alder. Dødeligheden beregnes særskilt for mænd og kvinder. Til beregning af antal dødsfald i prognosen er anvendt gennemsnitlige landsdækkende aldersbetingede dødshyppigheder. Disse korrigeres for den lokale, frederiksbergske, middellevealder beregnet for perioden 2004-2012, som ligger 4 pct. over landsgennemsnittet, hvilket skyldes aldersfordelingen i kommunen. Endvidere indregnes en landsdækkende forventning om stigende levealder, således at der er en årlig reduktion i dødeligheden på hhv. 2,0 pct. for mænd og 1,9 pct. for kvinder. 34

Fertilitet Til beregning af antal fødsler er anvendt aldersbetingede fødselshyppigheder for kvinder i alderen 15-49 år. Der er anvendt gennemsnit for fødselshyppigheden i Frederiksberg kommune i perioden 2008 til 2012, svarende til, at der tages udgangspunkt i en samlet fertilitet på 1,7 fødte pr. kvinde. Fertilitetsniveauet varierer indenfor kommunen, hvorfor der i parameterområderne arbejdes med varierende fødselshyppigheder. Områdetype Fertilitetsniveau 11 = Lav andel børn og lav udskiftning 0,89 12 = Lav andel børn og middel udskiftning 0,95 13 = Lav andel børn og høj udskiftning 0,81 21 = Middel andel børn og lav udskiftning 1,13 22 = Middel andel børn og middel udskiftning 1,02 23 = Middel andel børn og høj udskiftning 0,99 31 = Høj andel børn og lav udskiftning 1,11 32 = Høj andel børn og middel udskiftning 1,19 33 = Høj andel børn og høj udskiftning 1,19 80 = Kollegieboliger 0,05 90 = Plejeboliger 0,00 91 = Pleje- og handicapboliger 15 1,06 Værdier over 1 betyder, at fertiliteten i parameterområdet er højere end gennemsnittet i kommunen. Tilflytning til nye boliger Til beregning af tilflytning til nye boliger er indlagt data for det realiserede boligbyggeri i perioden fra 2004 og frem til 2012. Oplysninger om nyopførte boliger i de historiske år indhentes fra Bygnings- og Boligregistret (BBR) og sammenkøres med befolkningsdata fra CPR for at sikre, at det alene er nyopførte boliger som er tilflyttet, der indgår i boligstatistikken. Antallet af tilflyttere til nye boliger beregnes på baggrund af aldersfordelte husstandsstørrelser for boligtyperne: parcelhuse/villaer, rækkehuse, etageboliger, ungdoms/kollegieboliger og ældreboliger. Den aldersfordelte husstandsstørrelse angiver hvor mange personer, der forventes at være i hver aldersklasse pr. nyopført bolig. I prognosen er anvendt følgende vedrørende tilflytninger til nye boliger i kommunen 16 : Parcelhuse/villaer Rækkehuse Etageboliger Ungdoms-/kollegieboliger Ældreboliger 2,99 tilflyttere pr. ny bolig 2,03 tilflyttere pr. ny bolig 2,02 tilflyttere pr. ny bolig 1,19 tilflyttere pr. ny bolig 1,00 tilflyttere pr. ny bolig Figuren nedenfor viser den forventede alderssammensætning for tilflyttere til nye boliger i Frederiksberg Kommune. Graferne viser antal forventede tilflyttere til 100 nyopførte boliger af en given boligtype. For eksempel anslås det, at der til 100 nyopførte etageboliger vil flytte 4 personer på 0 år ind. 15 Den høje fertilitet i pleje- og handicap boliger skyldes, at når der er børn i handicapboliger, giver dette en uforholdsmæssig høj fertilitet, da antallet af personer i parameterområdet er meget lille. På grund af det få antal personer i parameterområdet, har den høje fertilitet ikke væsentlig indflydelse på befolkningsprognosen. 16 I den betragtede periode er der kun opført ganske få parcel- og rækkehuse og ældreboliger. Derfor bygger antagelserne vedr. tilflytning til parcel- og rækkehuse ikke på data fra Frederiksberg Kommune, men på erfaringer fra Viborg og Vejle. 35

1 4 7 10 13 16 19 22 25 28 31 34 37 40 43 46 49 52 55 58 61 64 67 70 73 76 79 82 85 88 91 94 97 100 Figur 21: Tilflytningsprofiler for boligtyperne 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Parcelhus Rækkehus Etagebolig Ungdomsbolig Ældrebolig Andel eksterne tilflyttere Ud over antallet af tilflyttere til nye boliger indgår også forudsætninger om, hvor stor en andel af tilflytterne til boligerne, som kommer fra henholdsvis egen eller anden kommune. På baggrund af betragtninger af den historiske tilflytning til nye boliger i kommunen, er andelen af eksterne tilflyttere sat til 60 pct. For ældreboliger er andelen sat til 5 pct., da man forventer, at langt de fleste tilflyttere til sådanne nye boliger vil komme fra egen kommune. Ligeledes er denne andel sat til 90 pct. for kollegier, da det historisk hovedsageligt er borgere fra andre kommuner, der flytter ind i kollegierne. Til og fraflytninger Flytninger opdeles i interne flytninger (indenfor kommunen) og eksterne flytninger (imellem kommuner og/eller udland). I prognosen beregnes såvel interne som eksterne til- og fraflytningshyppigheder ud fra flyttemønstre i historiske år. Dette års befolkningsprognose er beregnet ud fra en antagelse om, at den ekstreme fortætning, som Frederiksberg har oplevet de seneste år, vil fortsætte frem til 2018 (budgetperioden), hvorefter den vil aftage med en mere neutral nettotilflytning til følge. Det betyder, at der i budgetperioden er indregnet en nettotilflytning på baggrund af gennemsnittet af årene 2008, 2009, 2010, 2011 og 2012, mens der for årene 2018 og frem er anvendt et niårigt gennemsnit, hvor alle år vægter med 1, jævnfør Tabel 19. Tabel 19: Flyttebalance og vægtninger 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Tilflyttede 12.918 13.289 12.883 13.478 13.490 13.915 15.015 14.472 14.785 Fraflyttede 13.020 13.494 12.909 12.692 12.253 12.664 13.585 13.617 14.083 Flyttebalance -102-205 -26 786 1237 1251 1430 855 702 Vægt 2014-2017 0 0 0 0 1 1 1 1 1 Vægt 2018-2025 1 1 1 1 1 1 1 1 1 Figur 22 viser nettotilflytningen mellem Frederiksberg og andre kommuner i 2012. Grønne kommuner angiver nettotilflytning, det vil sige, at der netto er kommet flere til Frederiksberg fra disse kommuner, end der er flyttet fra Frederiksberg til disse kommuner. Røde kommuner angiver nettofraflytning fra Frederiksberg. 36

Figur 22: Nettoflytninger mellem Frederiksberg og øvrige kommuner Tabel 20 viser hvilke kommuner, der har været størst flytteaktivitet med i 2012. Den største flytteaktivitet er mellem Frederiksberg og København, herefter følger Gentofte og Århus. Tabel 20: Til- og fraflytning mellem Frederiksberg og udvalgte kommuner 2012 2012 By Tilflyttere Fraflyttere Nettotilflytning København 6.724 6.501 223 Aarhus 403 172 231 Gentofte 284 433-149 Lyngby-Taarbæk 200 283-83 Gladsaxe 192 203-11 Hvidovre 157 184-27 Rudersdal 165 184-19 Odense 202 104 98 Roskilde 166 132 34 Rødovre 132 222-90 Furesø 120 168-48 Helsingør 95 94 1 Aalborg 118 70 48 Forventet nybyggeri Udviklingen i boligmassen har indflydelse på kommunens samlede befolkningstal, hvorfor forventninger til nybyggeri indarbejdes. Udgangspunktet er Bygge-, Plan og Miljøafdelingens boligbyggeprogram for forventet nybyggeri. De enkelte boligtyper tildeles en husstandsstørrelse og aldersprofil, som beskrevet under afsnittet Tilflytning til nye boliger. 37

Boligbyggeprogrammet indeholder konkrete forventninger til nybyggeri i en fireårig periode, det vil sige fra 2013 til 2016 i dette års prognose. For årene 2017 til 2025 skønnes der opførelse af 115 boliger årligt, samt nedlæggelse af 20 boliger årligt (primært pga. lejlighedssammenlægninger). Tabel 21: Boligtillæg 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 Parcelhus/villa 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Rækkehus 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Etagebolig 69 125 10 40 95 95 95 95 95 95 95 95 95 Kollegiebolig 52 88 100 180 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Plejebolig* 0 12 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 I alt 122 225 110 220 95 95 95 95 95 95 95 95 95 *Mht. plejehjemsmoderniseringen er der ikke indarbejdet nogen ændringer, idet antallet af nye plejehjemspladser som følge af nybyggeri går nogenlunde lige op med antallet af reducerede pladser som følge af moderniseringen. Endvidere er plejehjemmene placeret i selvstændige parameterområder, med et fast antal boliger, og udbygningen vil derfor ikke påvirke den forventede tilflytning i høj grad. Forskydningen af antal boliger mellem disse distrikter i takt med moderniseringsplanen er således ikke indarbejdet. 38

Resultattabeller Figur 23: Befolkningsprognose på 1-års aldersgrupper 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 0 1.578 1.611 1.648 1.680 1.714 1.750 1.752 1.770 1.785 1.799 1.810 1.821 1.833 1 1.424 1.489 1.521 1.550 1.581 1.614 1.609 1.611 1.626 1.639 1.651 1.661 1.671 2 1.438 1.341 1.402 1.426 1.454 1.483 1.481 1.478 1.479 1.492 1.504 1.514 1.523 3 1.280 1.346 1.267 1.318 1.341 1.368 1.366 1.365 1.362 1.364 1.375 1.385 1.395 4 1.216 1.211 1.271 1.202 1.249 1.271 1.276 1.275 1.275 1.273 1.275 1.285 1.294 5 1.066 1.162 1.160 1.213 1.153 1.197 1.201 1.206 1.205 1.205 1.204 1.206 1.215 6 1.023 1.033 1.120 1.119 1.168 1.116 1.145 1.148 1.153 1.153 1.153 1.152 1.154 7 905 995 1.005 1.084 1.085 1.131 1.078 1.106 1.108 1.113 1.113 1.114 1.114 8 907 891 975 985 1.059 1.060 1.099 1.051 1.077 1.079 1.084 1.085 1.086 9 828 893 878 957 966 1.037 1.036 1.073 1.028 1.052 1.055 1.059 1.060 10 812 820 883 867 942 951 1.016 1.016 1.050 1.008 1.031 1.034 1.038 11 800 804 812 872 857 928 934 995 995 1.027 988 1.010 1.013 12 790 793 797 805 862 849 914 920 977 977 1.007 970 992 13 751 786 790 792 801 856 841 902 908 962 962 990 956 14 721 745 780 784 786 795 850 835 892 897 948 949 976 15 717 723 746 779 784 787 796 848 834 888 893 941 941 16 705 728 735 756 789 794 796 805 854 840 890 895 940 17 757 735 758 765 786 817 819 819 828 872 860 906 910 18 715 837 825 845 856 871 890 891 891 898 936 926 966 19 844 938 1.031 1.026 1.050 1.055 1.042 1.057 1.056 1.057 1.062 1.093 1.088 20 1.184 1.231 1.290 1.346 1.366 1.373 1.337 1.326 1.337 1.335 1.340 1.345 1.369 21 1.599 1.558 1.598 1.633 1.690 1.695 1.642 1.615 1.610 1.619 1.620 1.628 1.635 22 1.915 1.842 1.848 1.875 1.923 1.947 1.880 1.847 1.833 1.833 1.842 1.846 1.856 23 2.103 2.061 2.042 2.054 2.094 2.120 2.059 2.019 2.001 1.994 1.998 2.008 2.015 24 2.189 2.192 2.186 2.181 2.210 2.237 2.192 2.156 2.132 2.122 2.121 2.127 2.139 25 2.136 2.232 2.255 2.259 2.274 2.297 2.280 2.254 2.231 2.217 2.214 2.217 2.226 26 2.230 2.185 2.270 2.295 2.313 2.329 2.330 2.319 2.304 2.290 2.284 2.285 2.291

27 2.120 2.242 2.227 2.294 2.327 2.347 2.364 2.366 2.359 2.350 2.343 2.342 2.347 28 2.122 2.172 2.273 2.267 2.330 2.362 2.384 2.395 2.398 2.394 2.391 2.389 2.392 29 2.033 2.153 2.210 2.287 2.295 2.351 2.388 2.404 2.413 2.417 2.416 2.417 2.419 30 1.984 2.070 2.172 2.220 2.289 2.302 2.357 2.386 2.398 2.406 2.412 2.413 2.418 31 1.932 2.005 2.082 2.161 2.210 2.270 2.294 2.337 2.359 2.370 2.378 2.385 2.389 32 1.966 1.945 2.014 2.074 2.146 2.192 2.243 2.261 2.295 2.314 2.324 2.332 2.340 33 1.953 1.950 1.943 2.000 2.055 2.119 2.151 2.191 2.206 2.234 2.250 2.260 2.268 34 1.868 1.924 1.928 1.922 1.976 2.027 2.063 2.090 2.122 2.134 2.158 2.173 2.183 35 1.815 1.833 1.890 1.892 1.893 1.944 1.966 1.996 2.018 2.045 2.056 2.076 2.090 36 1.754 1.780 1.798 1.848 1.855 1.860 1.881 1.900 1.925 1.944 1.968 1.977 1.996 37 1.807 1.715 1.742 1.757 1.805 1.814 1.803 1.821 1.837 1.859 1.876 1.897 1.906 38 1.700 1.744 1.669 1.693 1.709 1.755 1.756 1.746 1.762 1.776 1.796 1.811 1.830 39 1.606 1.645 1.689 1.624 1.648 1.664 1.709 1.708 1.700 1.715 1.727 1.746 1.760 40 1.528 1.562 1.597 1.636 1.582 1.606 1.624 1.664 1.663 1.656 1.670 1.681 1.699 41 1.411 1.491 1.525 1.554 1.592 1.547 1.574 1.590 1.627 1.626 1.619 1.633 1.644 42 1.345 1.394 1.468 1.498 1.526 1.563 1.522 1.546 1.561 1.594 1.593 1.588 1.601 43 1.171 1.329 1.378 1.444 1.475 1.500 1.537 1.500 1.522 1.535 1.567 1.566 1.562 44 1.283 1.171 1.319 1.366 1.428 1.458 1.479 1.513 1.479 1.499 1.512 1.542 1.541 45 1.318 1.275 1.172 1.309 1.356 1.414 1.441 1.459 1.491 1.460 1.479 1.491 1.519 46 1.386 1.308 1.271 1.174 1.302 1.349 1.398 1.423 1.438 1.469 1.440 1.458 1.470 47 1.424 1.372 1.301 1.267 1.177 1.298 1.337 1.382 1.406 1.419 1.448 1.422 1.439 48 1.240 1.409 1.362 1.295 1.267 1.182 1.288 1.325 1.367 1.390 1.402 1.430 1.406 49 1.227 1.229 1.389 1.345 1.283 1.259 1.176 1.275 1.311 1.351 1.372 1.383 1.410 50 1.088 1.220 1.224 1.373 1.333 1.277 1.252 1.172 1.266 1.301 1.338 1.359 1.369 51 1.029 1.089 1.216 1.219 1.362 1.325 1.272 1.249 1.173 1.261 1.295 1.331 1.351 52 1.032 1.034 1.093 1.213 1.217 1.354 1.318 1.268 1.246 1.174 1.257 1.290 1.324 53 982 1.033 1.037 1.093 1.207 1.213 1.342 1.309 1.262 1.241 1.172 1.252 1.284 54 969 987 1.037 1.040 1.096 1.205 1.211 1.333 1.303 1.258 1.238 1.173 1.249 55 933 972 991 1.037 1.041 1.095 1.200 1.206 1.322 1.294 1.252 1.233 1.171 56 964 936 975 992 1.038 1.043 1.098 1.198 1.204 1.314 1.288 1.248 1.230 57 923 963 937 975 992 1.037 1.047 1.100 1.195 1.201 1.306 1.282 1.245 58 995 926 965 940 977 995 1.044 1.053 1.104 1.195 1.200 1.302 1.279 40

59 958 995 930 967 943 981 1.002 1.048 1.057 1.106 1.193 1.199 1.296 60 953 959 997 933 971 948 987 1.007 1.052 1.060 1.108 1.191 1.197 61 967 956 963 1.000 939 976 956 994 1.013 1.056 1.064 1.110 1.190 62 950 966 957 963 1.000 943 981 962 998 1.017 1.058 1.066 1.110 63 1.032 953 969 961 968 1.004 949 985 967 1.002 1.020 1.061 1.068 64 1.091 1.029 954 969 963 970 1.005 951 987 969 1.003 1.021 1.060 65 1.165 1.084 1.026 954 969 965 970 1.004 951 986 969 1.002 1.019 66 1.196 1.151 1.075 1.019 951 965 960 965 999 947 981 965 997 67 1.140 1.179 1.135 1.063 1.010 946 958 953 958 991 941 974 959 68 1.086 1.122 1.161 1.119 1.050 1.000 937 948 945 949 982 934 965 69 1.068 1.068 1.103 1.141 1.100 1.035 987 926 937 934 939 971 924 70 932 1.047 1.048 1.081 1.118 1.080 1.018 972 913 924 922 926 959 71 751 914 1.025 1.027 1.059 1.096 1.060 1.000 956 900 911 909 914 72 699 737 895 1.001 1.005 1.035 1.071 1.037 980 938 884 894 893 73 681 683 720 871 974 979 1.009 1.044 1.011 957 918 866 876 74 642 664 667 703 848 948 954 982 1.017 986 934 897 848 75 658 624 646 649 684 824 921 928 955 989 959 911 875 76 587 638 606 627 631 664 799 893 901 927 960 932 886 77 528 566 615 586 606 610 643 772 862 871 896 928 902 78 494 506 543 590 563 583 588 619 743 829 838 862 894 79 426 472 484 520 565 540 560 565 596 714 796 806 829 80 425 406 450 461 496 538 516 535 541 570 682 761 771 81 413 402 385 426 437 471 511 490 509 515 542 649 724 82 385 389 379 364 402 413 445 483 464 482 488 514 614 83 379 360 364 356 342 378 388 418 455 437 454 460 485 84 365 352 335 339 332 320 353 363 392 426 410 426 433 85 318 334 323 308 312 307 298 328 337 364 396 382 397 86 298 288 304 294 281 286 282 274 302 310 336 365 353 87 335 265 257 271 264 252 258 255 249 274 282 305 332 88 268 294 235 228 241 235 225 231 229 224 247 254 276 89 234 232 256 205 199 211 207 199 205 204 200 220 227 90 204 199 199 219 177 173 183 181 174 180 179 176 194 41

91 209 171 168 169 186 151 148 157 155 150 155 156 154 92 178 172 141 139 141 156 128 126 133 132 129 133 134 93 138 142 138 115 114 116 128 106 105 111 111 108 112 94 82 108 113 110 92 92 94 105 87 86 92 92 90 95 60 63 84 88 86 72 73 75 84 71 70 75 75 96 68 46 48 63 67 66 56 57 59 66 56 56 60 97 48 49 34 36 47 50 50 42 43 45 51 44 44 98 28 34 35 25 26 34 37 37 32 33 35 39 34 99 60 59 64 69 66 65 72 79 85 86 88 91 98 Total 102.040 103.738 105.620 107.306 109.165 110.933 111.949 112.972 113.995 115.018 116.043 117.067 118.095 Figur 24: Befolkningen på skoledistrikter Frederiksberg Ny Skole 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 0-5 1.074 1.069 1.068 1.075 1.099 1.097 1.103 1.109 1.117 1.124 1.131 1.139 6-16 1.076 1.110 1.153 1.186 1.212 1.239 1.263 1.282 1.297 1.310 1.320 1.329 17-24 1.566 1.681 1.696 1.796 1.794 1.744 1.713 1.701 1.701 1.706 1.717 1.728 25-64 7.590 7.713 7.824 7.971 8.144 8.267 8.370 8.449 8.516 8.580 8.647 8.706 65-84 1.423 1.465 1.500 1.519 1.524 1.544 1.559 1.579 1.599 1.614 1.630 1.650 85+ 156 154 142 137 141 143 145 151 159 169 175 184 Lindevangsskolen 12.884 13.191 13.383 13.685 13.914 14.033 14.153 14.271 14.388 14.504 14.620 14.734 0-5 1.285 1.281 1.286 1.304 1.338 1.347 1.352 1.356 1.362 1.368 1.376 1.384 6-16 1.412 1.480 1.528 1.577 1.616 1.650 1.690 1.721 1.738 1.758 1.772 1.784 17-24 2.149 2.137 2.143 2.236 2.229 2.185 2.159 2.151 2.161 2.168 2.180 2.192 25-64 9.350 9.465 9.609 9.717 9.857 9.965 10.054 10.135 10.206 10.271 10.325 10.386 65-84 2.313 2.376 2.414 2.496 2.564 2.618 2.667 2.700 2.737 2.774 2.824 2.868 85+ 425 437 432 427 421 416 415 424 435 451 464 478 Ny Hollænderskolen 16.934 17.177 17.412 17.757 18.025 18.182 18.337 18.488 18.639 18.790 18.941 19.093 42

0-5 853 857 876 878 897 893 897 901 905 910 916 923 6-16 990 1.025 1.057 1.113 1.137 1.166 1.187 1.214 1.226 1.247 1.257 1.264 17-24 870 911 932 963 991 981 979 976 988 992 1.005 1.020 25-64 5.599 5.664 5.738 5.879 5.972 6.072 6.152 6.221 6.285 6.358 6.425 6.492 65-84 1.730 1.749 1.759 1.772 1.781 1.773 1.777 1.779 1.789 1.786 1.787 1.783 85+ 238 222 220 211 209 203 200 205 206 211 218 232 Skolen på Duevej 10.280 10.428 10.581 10.816 10.986 11.088 11.192 11.296 11.399 11.504 11.609 11.713 0-5 576 573 586 604 633 638 642 646 651 656 660 665 6-16 745 773 779 791 791 799 813 816 827 831 837 843 17-24 944 931 1.025 990 986 955 935 935 932 938 944 949 25-64 4.339 4.435 4.550 4.668 4.759 4.845 4.905 4.967 5.024 5.077 5.129 5.180 65-84 1.190 1.201 1.206 1.216 1.234 1.245 1.268 1.278 1.286 1.289 1.296 1.304 85+ 171 165 165 168 171 173 173 174 178 188 195 202 Skolen på La Coursvej 7.965 8.077 8.311 8.438 8.574 8.655 8.736 8.817 8.899 8.980 9.062 9.144 0-5 612 632 655 670 690 693 698 702 707 711 716 721 6-16 872 893 893 899 905 917 928 944 959 971 976 986 17-24 918 905 910 922 936 925 919 913 910 912 921 925 25-64 4.392 4.474 4.547 4.616 4.682 4.727 4.768 4.813 4.851 4.888 4.924 4.966 65-84 1.034 1.049 1.073 1.095 1.125 1.155 1.181 1.196 1.213 1.229 1.242 1.248 85+ 251 239 229 219 207 200 196 196 199 202 207 213 Skolen på Nyelandsvej 8.078 8.192 8.306 8.421 8.544 8.616 8.690 8.764 8.839 8.913 8.986 9.059 0-5 1.167 1.194 1.232 1.250 1.274 1.261 1.254 1.252 1.252 1.255 1.261 1.267 6-16 1.049 1.112 1.158 1.212 1.261 1.309 1.342 1.363 1.380 1.395 1.405 1.413 17-24 1.713 1.711 1.710 1.728 1.761 1.714 1.695 1.696 1.704 1.715 1.728 1.742 25-64 8.595 8.757 8.896 9.017 9.166 9.279 9.373 9.458 9.535 9.615 9.695 9.768 65-84 1.445 1.476 1.503 1.537 1.571 1.618 1.657 1.700 1.736 1.762 1.787 1.822 85+ 205 202 204 205 204 203 210 207 213 223 233 240 14.175 14.451 14.703 14.949 15.237 15.385 15.531 15.676 15.821 15.965 16.108 16.251 43

Skolen ved Bülowsvej 0-5 1.079 1.090 1.067 1.067 1.081 1.075 1.073 1.074 1.077 1.081 1.086 1.091 6-16 1.055 1.079 1.158 1.201 1.221 1.232 1.244 1.269 1.281 1.292 1.296 1.297 17-24 1.247 1.277 1.271 1.289 1.327 1.309 1.300 1.285 1.287 1.293 1.306 1.321 25-64 7.022 7.131 7.259 7.373 7.506 7.608 7.700 7.792 7.865 7.944 8.012 8.070 65-84 1.528 1.565 1.590 1.613 1.634 1.659 1.678 1.682 1.697 1.706 1.724 1.754 85+ 178 176 169 167 162 158 160 169 180 187 194 198 Skolen ved Søerne 12.110 12.318 12.514 12.709 12.931 13.041 13.155 13.271 13.387 13.502 13.617 13.732 0-5 553 578 596 611 626 631 636 642 648 655 663 670 6-16 759 760 787 801 818 840 863 878 886 902 912 920 17-24 590 624 629 644 664 656 654 660 674 679 689 700 25-64 3.817 3.857 3.908 3.963 4.033 4.098 4.140 4.187 4.222 4.270 4.320 4.369 65-84 1.023 1.033 1.032 1.035 1.039 1.038 1.054 1.062 1.078 1.081 1.084 1.085 85+ 133 126 123 117 115 113 113 115 118 124 128 135 6.874 6.978 7.075 7.171 7.295 7.376 7.460 7.543 7.626 7.711 7.795 7.880 Søndermarksskolen 0-5 910 935 959 969 979 986 988 992 997 1.003 1.010 1.017 6-16 1.213 1.237 1.228 1.253 1.272 1.284 1.295 1.313 1.326 1.342 1.348 1.358 17-24 1.286 1.292 1.303 1.304 1.326 1.295 1.285 1.279 1.284 1.288 1.302 1.313 25-64 6.811 7.068 7.209 7.343 7.454 7.549 7.627 7.721 7.816 7.901 7.975 8.056 65-84 2.644 2.696 2.745 2.763 2.805 2.864 2.907 2.938 2.950 2.963 2.997 3.020 85+ 698 674 649 640 628 618 627 624 634 653 662 675 13.562 13.903 14.094 14.272 14.464 14.595 14.730 14.868 15.008 15.150 15.293 15.439 Ukendte adresser* 0-5 54 59 64 65 66 65 62 59 57 56 55 54 6-16 39 52 59 66 68 71 73 75 76 76 75 75 17-24 112 110 106 102 101 96 93 90 89 88 87 87 44

25-64 636 625 619 612 606 601 596 593 589 584 582 579 65-84 33 55 74 95 114 134 153 170 186 203 217 232 85+ 3 5 7 8 9 10 12 13 15 18 20 22 877 906 928 947 963 976 989 1.001 1.013 1.025 1.037 1.049 Total 103.738 105.620 107.306 109.165 110.933 111.949 112.972 113.995 115.018 116.043 117.067 118.095 *Ukendte adresser angiver personer som er tilmeldt kommunen, men som ikke har en rigtig adresse, fx statsudsendte i udlandet 45

46